Hvad er Folketingets rolle i EU-formandsskabet 2025?
Folketinget opgave er anderledes en regeringens. Her er det især den parlamentariske dimension, der er fokus på.
Fordi EU-formandskabet handler om at lede Ministerrådet, er det regeringen som varetager EU-formandskabet. Folketinget har dog også en vigtig rolle i at støtte og styrke samarbejdet mellem de nationale parlamenter i Europa. Derfor taler man også om, at Folketinget varetager den ”parlamentariske dimension af formandskabet”.
De nationale parlamenter – som Folketinget – spiller en vigtig rolle i europapolitikken. Derfor inviterer Folketinget politikere fra hele Europa til Danmark for at tale om, hvordan Europas fremtid skal se ud. Under formandskabet er Folketinget vært for syv konferencer – både på Christiansborg og andre steder i landet. Her mødes politikere fra EU-landene, kandidatlandene og nære samarbejdspartnere med danske ministre og internationale oplægsholdere.