Forespørgsler

Din søgning gav 10 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Titel Samling

F 1

Vil ministeren redegøre for, hvordan det kan forsvares, at Akademiraadet som statslig institution indgår forlig med Katrine Dirckinck-Holmfeld og anerkender hendes handling, hvor hun stjal og ødelagde en buste af Frederik V, som kunst, der er berettiget til statslig støtte, og hvad mener kulturministeren og regeringen om ødelæggelse af kunst og kultur på statens regning og med statens velsignelse?

F 7

Vil ministrene redegøre for, hvilket arbejde regeringen har igangsat for at udfordre de rammer, som internationale konventioner sætter for dansk udlændinge- og indfødsretspolitik, og hvilket mandat den ambassadør, regeringen agter at udpege til formålet, vil blive udstyret med?

F 12

Ministeren bedes redegøre for, hvad det skal have af konsekvenser for Danmarks diplomatiske, politiske og økonomiske relationer med Israel, at Den Internationale Straffedomstol udsteder arrestordre på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og tidligere forsvarsminister Yoav Gallant for mistanke om krigsforbrydelser.

F 14

I lyset af Den Internationale Domstols udtalelse af 19. juli 2024 om Israels ulovlige tilstedeværelse i de besatte palæstinensiske områder og dertilhørende juridiske forpligtelser for tredjelande, hvilke konkrete initiativer har regeringen taget og agter at tage for at leve op til domstolens udtalelse?

F 20

Vil ministeren redegøre for den danske regerings holdning til Kinas aggressive udenrigspolitiske adfærd helt generelt og specifikt over for Taiwan, hvis selvstændighed er truet?

F 21

Hvad kan regeringen oplyse om planer og prioriteringer for det danske EU-formandskab i andet halvår af 2025?

F 23

Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen forholder sig til de globale tilbageslag for demokrati, menneskerettigheder og civilsamfundets råderum, som bl.a. fremgår af rapporten om demokratiets globale tilstand i 2024 (»The Global State of Democracy 2024«), og vil ministeren desuden redegøre for, hvordan regeringen ser at dansk udviklingspolitik understøtter og hviler på, at civilsamfundets aktører både har en værdi i sig selv og samtidig spiller en kernerolle for at virkeliggøre danske udviklingspolitiske målsætninger, herunder netop at styrke demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettigheder bedst muligt?

F 28

Hvad kan regeringen – i forlængelse af konklusionerne i de to regeringsnedsatte uafhængige undersøgelser fra henholdsvis september 2022 og september 2024 – oplyse om myndighedernes ansvar for, at det fejlbehæftede skib »Scandinavian Star« blev sat i fast rutefart med passagerer mellem Frederikshavn og Oslo uden at være kontrolleret forud for mordbranden natten til den 7. april 1990, som kostede 159 mennesker livet?

F 33

Hvad kan statsministeren oplyse om rigsfællesskabets muligheder og udfordringer?

F 34

Hvad vil regeringen – i lyset af Israels intensiverede angreb i Gaza og den katastrofale humanitære situation – gøre for at bremse den folkeretsstridige invasion og imødegå nye israelske krigsforbrydelser samt massive civile tab?

Din søgning gav 10 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200