Forespørgsler

Din søgning gav 16 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Titel Samling

F 10

Vil statsministeren redegøre for, hvordan regeringen forholder sig til appellen fra 43 klimaforskere til de nordiske regeringer – i forbindelse med den seriøse mulighed for Golfstrømmens kollaps – om at igangsætte en vurdering af denne væsentlige risiko for Nordens lande og at tage skridt til at minimere denne risiko så meget som muligt?

F 11

Vil ministeren redegøre for, hvilke praksisser i vores fiskeri og fiskeproduktion der bør ændres, som konsekvens af at det er Fødevarestyrelsens vurdering, at der er fagligt belæg for, at fisk kan føle smerte og stress, ligesom vi ved, at visse hvirvelløse dyr, f.eks. hummer, krebs og visse blæksprutter, kan føle smerte?

F 12

Ministeren bedes redegøre for, hvad det skal have af konsekvenser for Danmarks diplomatiske, politiske og økonomiske relationer med Israel, at Den Internationale Straffedomstol udsteder arrestordre på Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og tidligere forsvarsminister Yoav Gallant for mistanke om krigsforbrydelser.

F 13

Hvad kan ministeren oplyse om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer set i lyset af ministerens redegørelse om klimaeffekter?

F 14

I lyset af Den Internationale Domstols udtalelse af 19. juli 2024 om Israels ulovlige tilstedeværelse i de besatte palæstinensiske områder og dertilhørende juridiske forpligtelser for tredjelande, hvilke konkrete initiativer har regeringen taget og agter at tage for at leve op til domstolens udtalelse?

F 15

I lyset af at Danmark har EUs højeste elpriser, af de stigende udfordringer med at sikre en stabil og bæredygtig energiforsyning og af nye teknologiske fremskridt, er kernekraft atter blevet relevant som en pålidelig, sikker og billig energikilde, og vil ministeren derfor svare på, hvordan ministeren vurderer atomkraftens potentiale som en stabil og bæredygtig energikilde i Danmark, på, hvilke planer ministeren har for at undersøge moderne kernekraftteknologiers rolle i fremtidens energimiks, og på, om ministeren vil rette henvendelse til den kommende tyske regering om en mulig anvendelse af Brokdorfværket som fremtidig leverandør af baseload til det danske elnet?

F 19

Vil ministeren redegøre for, hvad regeringen vil gøre for at klimasikre Danmark og danskerne set i lyset af advarslerne fra en række af Danmarks førende klimaforskere om ekstreme havvandsstigninger i rapporten »Den skjulte klimakatastrofe«, herunder om regeringen vil nedsætte et råd, som skal udarbejde en national handleplan for klimasikring af Danmark og danskerne?

F 20

Vil ministeren redegøre for den danske regerings holdning til Kinas aggressive udenrigspolitiske adfærd helt generelt og specifikt over for Taiwan, hvis selvstændighed er truet?

F 21

Hvad kan regeringen oplyse om planer og prioriteringer for det danske EU-formandskab i andet halvår af 2025?

F 23

Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen forholder sig til de globale tilbageslag for demokrati, menneskerettigheder og civilsamfundets råderum, som bl.a. fremgår af rapporten om demokratiets globale tilstand i 2024 (»The Global State of Democracy 2024«), og vil ministeren desuden redegøre for, hvordan regeringen ser at dansk udviklingspolitik understøtter og hviler på, at civilsamfundets aktører både har en værdi i sig selv og samtidig spiller en kernerolle for at virkeliggøre danske udviklingspolitiske målsætninger, herunder netop at styrke demokrati, retsstatsprincipper og menneskerettigheder bedst muligt?

F 25

Hvad er ministerens holdning til det stigende antal ulve i Danmark, og hvilke konkrete tiltag vil ministeren iværksætte for at imødegå ulvens stadig hyppigere tilstedeværelse i og omkring byområder?

F 26

Vil statsministeren redegøre for, hvorvidt statsministeren fortsat vil respektere det danske euroforbehold, eller om statsministeren ligesom udenrigsministeren, Lars Løkke Rasmussen, ønsker en folkeafstemning med henblik på at afskaffe kronen og indføre euroen som valuta i Danmark?

F 27

Hvilke konsekvenser vil ministeren drage på baggrund af den manglende orientering af Folketinget i sagen om fordyrelse og forsinkelse af Energinets anlægsprojekter?

F 30

Vil ministeren redegøre for, hvilke initiativer regeringen agter at tage for at sikre, at offentlig energiplanlægning tilrettelægges på et tilstrækkelig oplyst grundlag baseret på tidssvarende vurderinger af alle relevante teknologiers hensigtsmæssighed, og agter regeringen i den forbindelse at arbejde for at ophæve forbuddet mod atomkraft i dansk energiplanlægning?

F 31

Hvad kan ministeren oplyse om regeringens fremtidige energi- og forsyningspolitiske initiativer set i lyset af den energi- og forsyningspolitiske redegørelse?

F 34

Hvad vil regeringen – i lyset af Israels intensiverede angreb i Gaza og den katastrofale humanitære situation – gøre for at bremse den folkeretsstridige invasion og imødegå nye israelske krigsforbrydelser samt massive civile tab?

Din søgning gav 16 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200