Vi er den dataansvarlige - hvordan kontakter du os?
Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren
Formålene med og retsgrundlaget forbehandling af dine personoplysninger
Kategorier af personoplysninger
Modtagerer eller kategorier af modtagere af personoplysninger
Opbevaring af dine personoplysninger
Dine rettigheder
Retten til at klage til Datatilsynet
I Folketingets Administration varetager vi en lang række administrative og praktiske opgaver, der understøtter de politiske aktiviteter og holder de fysiske rammer på Christiansborg i orden. For at kunne udføre disse opgaver er det nødvendigt at behandle forskellige typer af personoplysninger om folketingsmedlemmerne og de partiansatte, der arbejder i Folketingets lokaler.
Denne information handler ikke om behandling af personoplysninger i forbindelse med det parlamentariske arbejde.
I Folketingets Administration er vi både interesseret i og forpligtet til at beskytte de persondata, vi behandler.
Vi stiller store krav til både vores egen og vores databehandleres håndtering af persondata, så de indsamlede data altid er beskyttet mest muligt. Vi vil gerne give dig et overblik over vores behandling af personoplysninger, og hvilke rettigheder du har i den forbindelse.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.
Folketingets Administration er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som behandles af eller på vegne af Folketingets Administration. Her er vores kontaktoplysninger:
Folketingets Administration
Christiansborg
1218 Københavns K
Cvr-nr.: 55 49 43 12
Telefon: 3337 5500
E-mail: [email protected]
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte administrationens databeskyttelsesrådgiver.
- På e-mail: [email protected]. (Hvis din henvendelse indeholder følsomme personoplysninger, bør du benytte sikker e-mail).
- På telefon: 3337 3445.
- Ved brev: Folketingets Administration, Att. databeskyttelsesrådgiveren, Christiansborg, 1218 København K.
Vi behandler dine personoplysninger med følgende formål:
- For at kunne udføre de opgaver, som Folketingets Administration skal udføre i samfundets interesse, herunder de opgaver, som Folketingets Administration retligt er forpligtet til at udføre.
- For at kunne levere de ydelser og servicer, som bliver bestilt hos Folketingets Administration, f.eks. nyhedsbreve, parkeringstilladelser og tilmeldinger til arrangementer.
- For at opfylde en kontrakt, som den, vi behandler oplysninger om, er part i, eller af hensyn til gennemførelse af foranstaltninger, der træffes på dennes anmodning forud for indgåelsen af en kontrakt. For eksempel en brugsaftale for medlemsbolig.
- For at overholde administrationens eller den registreredes arbejdsretlige forpligtelser eller rettigheder som fastlagt i lovgivning eller kollektive overenskomster.
- For at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.
- For at dokumentere vores arbejde, herunder til arkivformål, og for at udvikle og forbedre vores opgaveløsning.
Retsgrundlaget findes overordnet i artikel 6, stk. 1, litra c og e, og artikel 9, stk. 2, litra b, e, f og g, i EU´s databeskyttelsesforordning og i afsnit II i folketingsvalgloven om vederlag og pension m.v. Retsgrundlaget for behandling af dit cpr-nummer findes i § 11, stk. 1 i databeskyttelsesloven.
Når vi i Folketingets Administration behandler oplysninger om dig, lægger vi vægt på, om oplysningerne tjener et sagligt formål, og om det er nødvendigt at indhente og opbevare oplysningerne. Oplysningerne bruger vi bl.a. til at rådgive dig bedst muligt ud fra netop dine behov og til at opfylde valglovens krav om vederlag og pension m.v.
Vi behandler disse kategorier af personoplysninger om Folketingets medlemmer:
- Abonnementsordninger
- Alder og køn
- Boligforhold
- Brugernavn
- Børn
- Cpr-nummer
- Cv – til biografi
- Deltagelse i cyber awareness træning
- Frikort til offentlig transport m.v.
- It-udstyr brugeren har fået udleveret
- Kontaktoplysninger (Navn, adresse, e-mail og telefonnummer)
- Logdata fra Folketingets it-systemer
- Logdata fra Folketingets nøgleadministrationssystemer
- Medlemsperioder og medlemsanciennitet
- Nummerpladeoplysninger
- Pasinformationer
- Pensions - og indtægtsforhold
- Partitilhørsforhold
- Portrætfotos
- Særlige kosthensyn i forbindelse med arrangementer
- Tv-overvågningsmateriale fra Folketingets lokaleområder og boliger
- Tjenesterejser, herunder bonuspoint
- Ægtefælle eller partner
Vi behandler disse kategorier af personoplysninger om partiansatte, der arbejder i Folketingets lokaler:
- Abonnementsordninger
- Alder og køn
- Ansættelsessted
- Brugernavn
- Cpr-nummer
- Cyber awareness træning
- It-udstyr den partiansatte har fået udleveret
- Kontaktoplysninger (Navn, adresse, e-mail og telefonnummer)
- Logdata fra Folketingets it-systemer og nøgleadministrationssystem
- Nummerpladeoplysninger
- Oplysninger om hvilket IT-udstyr brugeren har fået udleveret
- Pasinformationer
- Portrætfotos
- Særlige kosthensyn i forbindelse med arrangementer
- Tjenesterejser
- Tv-overvågningsmateriale fra Folketingets lokaleområder og boliger
- Ægtefælle eller partner
Hvis vi får behov for at behandle oplysninger om dine helbredsforhold, f.eks. i forbindelse med en ansøgning om pension eller erstatning, vil du få særskilt information om denne behandling af personoplysninger.
Folketingets Administration giver kun dine personoplysninger videre til offentlige myndigheder og private virksomheder, når det er nødvendigt, for at vi kan opfylde formålet med behandlingen.
Hvis der er tale om følsomme eller fortrolige personoplysninger, bliver oplysningerne kun videregivet, hvis vi har et særligt retsgrundlag herfor og oplysningerne sendes krypteret. Vi samarbejder med Center for Cybersikkerhed i samme omfang som øvrige statsinstitutioner i forbindelse med sikring mod it-sikkerhedstrusler.
Vi opbevarer dine personoplysninger i vores elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystemer. Vi opbevarer personoplysninger, så længe det er nødvendigt for at opfylde formålet med behandlingen. Det betyder, at vi opbevarer oplysningerne så længe vi kan blive mødt af et krav eller er forpligtet hertil i lovgivningen.
Oplysningerne arkiveres i overensstemmelse med retningslinjerne for Folketingets Arkiv. Tv-overvågningsmateriale slettes inden for 30 dage, hvis der ikke har været episoder, der skal undersøges nærmere eller overgives til politiet.
Du har efter databeskyttelsesforordningen følgende rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig:
- Ret til at se oplysninger (indsigtsret). Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, vi behandler om dig.
- Ret til berigtigelse (rettelse).
- Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
- Ret til sletning. I visse tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores generelle sletning indtræffer.
- Ret til begrænsning af behandling. Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
- Ret til indsigelse. Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder. Du finder den på Datatilsynets hjemmeside.
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på Datatilsynets hjemmeside. Du er velkommen til at kontakte databeskyttelsesrådgiveren eller HR-kontoret, før du klager, så vi kan undersøge, om vi kan komme dig i møde i forhold til det, som du er utilfreds med.