Samtaleværelset, Christiansborg, den 3. dec. 2010, kl. 12.15.

(Det talte ord gælder)

Velkommen her til alle.

Det er en glæde for mig at være vært i dag, hvor vi skal afsløre portrættet af forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Kære Anders, kære Anne-Mette, kære familie, kære Simone Aaberg Kærn, kære gæster

Det portræt, der afsløres her i dag, føjer sig til samlingen af portrætter af statsministre, som er en af hovedattraktionerne for vores mange gæster her på Christiansborg.

Det var først i midten af 1950’erne, at det blev besluttet at ophænge portrætter af forhenværende statsministre, men i dag er det en tradition, som alle kender til, og som er vigtig for Folketingets selvforståelse.

Denne udsøgte samling af portrætter fortæller os ikke bare et stykke danmarkshistorie – den påminder også alle nuværende folketingsmedlemmer om den politiske arv, som vi skal leve op til.

Kære Anders,

I dag kan vi føje endnu et kapitel til den historie ved afsløringen af dit portræt.

Du har haft en flot og helt enestående karriere i dansk politik. Du var medlem af Folketinget i 31 år og var minister i mere end 12 år, heraf 7½ år som statsminister.

Ved afsløringen af portrættet markeres afslutningen på en epoke i dansk politik. Du skrev historie, da du den 19. september 2006 passerede 1.757 dage som statsminister og dermed blev den Venstrestatsminister, som har siddet længst. Det var i øvrigt Niels Neergaards 82 år gamle rekord, som du slog.

Som statsminister blev du almindeligt anerkendt som dygtig, flittig, målrettet, ordentlig og en stærk beslutningstager. Du oplevede store udfordringer og store succeser.

En historisk succes – som jeg gerne vil fremhæve – var den vanskelige afslutning af EU-formandskabet i 2002, hvor aftalen om udvidelsen med de østeuropæiske lande kom på plads. Her vil du blive husket for de historiske ord: ”We have an agreement!”

Som statsminister må man affinde sig med både ros og ris, men der har altid stået respekt om dig som person.

Du var altid velforberedt – det tror jeg stadig du er. Ikke alene kom du som statsminister altid til tiden – et kendetegn, der har fulgt dig hele livet – men hvad der er mere vigtigt, så havde du altid en klar plan.

Du tilførte dansk politik noget nyt med den såkaldte kontraktpolitik: Hvad man siger før et valg – gennemfører man efter et valg – så enkelt og reelt kunne det siges – og du har om nogen stringent fulgt op på dine valgløfter.

Da du i april 2009 blev udnævnt til generalsekretær for NATO, skrev du danmarkshistorie. Det er første gang, at en dansker har opnået en så høj international post – generalsekretær for verdens største samlede militære magt – NATO!

At du er rette mand på rette tid og sted, det fik du bevist så sent som på NATO-topmødet i Lissabon i sidste måned, hvor du fremlagde og fik vedtaget et nyt strategisk koncept for NATO-alliancen, hvilket fik stor ros fra alle fremmødte statsledere.

Jeg er derfor også glad for at kunne konstatere, at vi i dag får dobbelt gevinst, da vi ikke alene kan afsløre et portræt af en statsminister, men også et portræt af en NATO-generalsekretær.

Dette er bestemt ikke første gang, at vi ser dig afbildet, og nogen vil måske anføre, at det heller ikke er første gang, at du bliver malet i Folketinget.

Det blev du nemlig også den 18. marts 2003 af en rod fra den alt andet end kunstneriske gruppe med det sigende navn ”Globale rødder”. Her var der således ikke tale om en kunstner, som var udpeget af statsministeren eller Folketingets kunstudvalg.

Andre vil huske de mange tegninger, som Roald Als har tegnet af dig. Den køllesvingende og skindklædte hulemand har fulgt dig igennem mange år.

Det at blive karikeret har du forståeligt taget med smil og humor, hvilket man også kunne læse, da Roald Als i 2008 udgav sit tilbageblik på danmarkshistorien. Her skrev du – og jeg citerer:

”Jeg er Roald Als megen tak skyldig. Han har gjort mere for mit image end nogen spindoktor eller reklamemand.”

Vi er derfor også flere, som har været spændte på at se, hvordan og af hvem du ville lade dig portrættere her til Christiansborg. Det er jo et portræt ikke bare for nutiden, men også for fremtiden.

Denne opgave har du valgt at lade kunstmaler Simone Aaberg Kærn få ansvaret for.

Så vidt jeg har forstået, så har der været en god forståelse mellem jer gennem processen, og det kommer egentlig ikke bag på mig. For selv om I måske umiddelbart kan virke meget forskellige, så er der også en lighed.

Simone Aaberg Kærn har gennem sine projekter været frygtløs, som da hun fløj sit lille Piper Colt-propelfly fra Lille Skensved til Kabul, mens hun trodsede det amerikanske militærs flyveforbud – med de risici, det indebar.

Hun har således udvist stort mod – ligesom dig, Anders. Mange har også skudt på dig i Folketinget – dog uden at ramme, vil du nok selv sige, for, som du ofte har udtalt, så var der "ikke noget at komme efter!"

Simone Aaberg Kærn er en moderne kunstner. Hun tager utraditionelle midler i brug. Med valget af Simone Aaberg Kærn har du samtidig valgt den første kvindelige kunstner til at portrættere en statsminister.

Kære Anders, jeg glæder mig til her at se – som alle I andre sikkert også gør – hvordan du billedmæssigt fremtræder.

Tak for din store tjeneste for Danmark. Lad os udløse spændingen og se resultatet.