Hvilken fremtid har den demokratiske samtale på de sociale medier?

Den digitale samtale er demokratisk udfordret. Hvad er faldgruberne, og hvad kan folkevalgte politikere og Folketinget som institution gøre for at understøtte en positiv og konstruktiv meningsudveksling på de sociale platforme?

Den demokratiske samtale på de sociale medier er udfordret af flere problematikker: den hårde tone, ekkokammeret, algoritmejagten, spilleregler, der fastsættes af private aktører, kravet om at være online 24/7. En udvikling, som både borgere og politikere i stigende grad udtrykker bekymring for.

Da de sociale medier er en væsentlig kilde til information for en stor del af befolkningen, og mange af borgernes samtaler foregår på de sociale medier, skal ovenstående problematikker tages alvorligt. Især fordi flere og flere borgere og politikere afstår fra at deltage i debatterne og meningsudvekslingerne. 

Folketinget ønsker som institution at sætte fokus på udfordringerne omkring den demokratiske samtale på de sociale medier og være med til at finde løsninger. Folketinget har en grundlæggende interesse i, at debat og samtale er med til at sikre opbakning til folkestyret, og Folketinget ønsker at sætte fokus på udfordringerne. Folketinget afholdt derfor en høring om den demokratiske samtale på sociale medier for at bringe beslutningstagere og eksperter sammen til drøftelse af emnet.

Høringen bestod af oplæg fra professor Vincent F. Hendricks, professor Michael Bang Pedersen, specialist i internetkultur Maia Kahlke Lorentzen og politisk chef for Meta (tidl. Facebook) Michael Ruby. Efter oplæggene var der debat mellem medlemmer af Præsidiet, partiernes gruppeformænd samt de fire eksperter. Høringen blev modereret af Christiane Vejlø, der er direktør i Elektronista Media, medlem af Dataetisk Råd og har mere end 17 års erfaring med digitalisering og samspillet mellem mennesker og teknologi. 

Læs programmet for høringen (pdf) Se høringen på Folketingets tv-kanal

Internettet er en potentielt demokratisk sfære, hvor alle kan få taletid. Men de sociale platforme har stor indflydelse på det enkelte menneskes digitale adfærd, ligesom de kan ekskludere alt fra vaccinemodstandere til den amerikanske præsident. De sociale platforme administrerer tidens fakta, følelser og fortællinger, og i praksis kan de styre, hvad vi opfatter som sandt og falskt, rigtigt og forkert, grimt og smukt – online såvel som offline. Det er ikke for sent at skabe et mere demokratisk internet. Men der skal nytænkning til af techgiganternes rolle i den digitale infrastruktur – og lovgivning kommer vi heller ikke udenom.

Vincent F. Hendricks er dr.phil., ph.d. og professor i formel filosofi, grundlægger og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) ved Københavns Universitet. Medlem af TechDK Kommissionen. Har forsket i fake news, demokratiets vilkår i den digitale tidsalder samt opmærksomhedsøkonomien i informationstidsalderen. Har bl.a. udgivet Spræng boblen (2016), Fake news (med Mads Vestergaard, 2017), Hvordan bliver vi digitalt dannede? (med Camilla Mehlsen, 2018), Vend Verden (2020) og senest Sandhedsministeriet: Techplatformenes indflydelse på tidens Fakta, følelser og fortællinger (med Camilla Mehlsen, 2021). 

Læs mere om Vincent F. Hendriks forskning

Se Vincent F. Hendricks oplæg til høringen her

Ifølge Michael Bang Petersen er debatten om sociale medier ofte formet mere af myter end af viden. I hans oplæg til høringen peger han derfor på en række myter om sociale medier, som udfordres af den nyeste viden. Denne viden har konsekvenser for, hvordan man kommer misinformation og online had til livs. Samtidig understreger det, hvor afgørende det er, at platformene afkræves øget åbenhed omkring analyser, data og algoritmer. Kun på den måde kan den nødvendige viden skabes for at løse udfordringerne i krydsfeltet mellem demokrati og sociale medier.  

Michael Bang Petersen er professor i statskundskab på Århus Universitet og står i spidsen for forskningsprojektet ROPH (Research on Online Political Hostility), som skal udvikle strategier til at bekæmpe fjendtlig adfærd i den politiske SoMe-debat.

Læs mere om forskningsprojektet ROPH

Se Michael Bang Petersens oplæg til høringen her

Der bliver talt meget om ”den hårde tone” på de sociale medier. En rundspørge fra 2021 viser, at 68% af danskerne afholder sig fra at deltage i debat på sociale medier på grund af den hårde tone. Men hvad mener vi egentlig, når vi taler om hård tone? Er det, når folk er vrede og hårde i deres kritik af f.eks. en politikers konkrete handlinger? Eller er det indhold, der er hadefuldt, truende eller chikanerende? Når vi taler om tonen risikerer vi at overse og ignorere indholdet, som er den primære grund til at den såkaldte demokratiske samtale på sociale medier er domineret af et mindretal. 

Maia Kahlke Lorentzen er rådgiver og specialist inden for internetkultur, cybersikkerhed og digitalt selvforsvar. Hun researcher og formidler online subkulturer, hadfora, trolling, digital chikane og radikalisering på skrift, video og podcast gennem netværket Cybernauterne og er forfatter til bogen ”Kan trold tæmmes?”(Informations Forlag, 2019), der handler om det danske debatlandskab på sociale medier.

Læs mere om Maia Kahlke Lorentzens research og formidling

Maia Kahlke Lorentzen var desværre forhindret pga. corona.

Den demokratiske samtale har det markant bedre end sit ry. Langt den overvejende del af indholdet på sociale medier er konstruktivt og udtryk for almindelige danskeres tanker og holdninger. Så er der dem, der går for langt og chikanerer, og det skal man rydde op i, men der er masser af konstruktiv samtale mellem mennesker på de sociale medier. Ellers ville millioner af fornuftige danskere heller ikke benytte sig af de her medier dagligt. Men vi skal stadig alle huske at opføre os ordentligt også når vi er online, vi skal have regler på plads for platformene, og vi skal have sat skub i den digitale dannelse for både unge og ældre.

Martin Ruby er politisk chef for Meta (tidligere Facebook) i Norden. Han er tidligere særlig rådgiver og tidligere public affairs-ansvarlig for Google i Danmark og Norge.

Se Martin Rubys oplæg til høringen her

Den fælles digitale samtale 

Folketinget vil forbedre den fælles digitale samtale. Det er udgangspunktet for et debatindlæg, som Folketingets daværende formand Henrik Dam Kristensen (S) skrev i forbindelse med høringen.

Han skrev bl.a.: »En undersøgelse viste for nylig, at 68 procent af danskerne afholder sig fra at tage ordet i debatter på sociale medier på grund af tonen. Det er et demokratisk problem.«

Læs debatindlægget

Vil du vide mere?

Emnet er stort, og udviklingen går hurtigt.
Folketingets Bibliotek har samlet baggrundsmateriale til dig, der gerne vil fordybe i emnet.
Her kan du finde referater af tidligere debatter om emnet, nyhedsartikler, analyser, statistikker, forskningsrapporter, hvidpapirer samt links til relevante hjemmesider. Majoriteten af kilder er dateret mellem 2019-2021.

Find baggrundsmaterialet her

Vidste du at...

8 ud af 10 danskere følger med i politik og indhold.

71 pct. af alle danskere har en profil på to eller flere sociale medier.

46 pct. af danskerne ikke bruger sociale medier til at tilgå nyheder.

76 pct. af danskerne ikke følger en folketingspolitiker på de sociale medier.

68 pct. af danskerne afholder sig fra at deltage i debat på sociale medier på grund af den hårde tone, og at for de unge alene ligger det tal på 57 pct.

Hver fjerde dansker tjekker troværdighed af online indhold.

Kilder i nævnt rækkefølge: Slots- og Kulturstyrelsen (2020), Danmarks Statistik (2021), Slots- og Kulturstyrelsen (2021), Megafon (2021), DUF (2020), KMD (2019), Politica (2021)