Folketinget og det danske EU-formandskab
Fra den 1. juli til den 31. december 2025 varetager Danmark EU-formandskabet. Regeringen leder arbejdet i Ministerrådet, mens Folketinget står for den parlamentariske del.
EU-formandskabet roterer mellem de 27 medlemslande, og den 1. juli 2025 overtog Danmark formandskabet for 8. gang, siden Danmark blev medlem af EU i 1973. Danmark har formandskabet i 6 måneder – frem til den 31. december 2025.
Hvad indebærer EU-formandskabet?
Betegnelsen EU-formandskab kan hurtigt føre til tanken, at et enkelt medlemsland får lov til at lede hele EU. Sådan fungerer det dog ikke helt. Det er kun arbejdet i Ministerrådet, som formandskabet koordinerer og leder.
Formandskabet indebærer, at de danske ministre skal lede møderne i Ministerrådet og sikre et godt samarbejde mellem EU-landene, ligesom de skal bygge broer og mægle, hvis der opstår uenighed.
Formandslandet står også for kontakten til Europa-Parlamentet. Det betyder, at landet skal lede de forhandlinger, der foregår mellem Ministerrådet og europaparlamentarikerne. Forhandlingerne er centrale for vedtagelsen af EU-lovgivning.
Hvad er Folketingets rolle?
Mens regeringen varetager møderne i Ministerrådet, har Folketinget en vigtig rolle at spille ved at støtte og udbygge samarbejdet mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet.
Under formandskabet er Folketinget således vært ved en række konferencer, hvor politikere fra EU-landenes nationale parlamenter og fra Europa-Parlamentet mødes for at diskutere aktuelle temaer. Selv om EU-lovgivningen bliver vedtaget af Ministerrådet og Europa-Parlamentet, har landenes nationale parlamenter betydelig indflydelse. De følger med i, hvordan EU-lovgivningen påvirker deres land, og holder regeringen ansvarlig for sin EU-politik.
7 konferencer
EU-formandskabet indebærer 4 faste interparlamentariske konferencer om generelle europapolitiske emner, udenrigs- og sikkerhedspolitik og økonomisk styring.
Derudover har Folketinget valgt at arrangere 3 tematiske interparlamentariske konferencer, der sætter fokus på det digitale område, konkurrenceevne og klima og miljø.
Konferencerne vil blive afholdt på Christiansborg i København og i Billund.
Til hver af konferencerne forventes der deltagere fra op til 40 lande. Det gælder både alle 27 EU-lande, de 10 kandidatlande, der arbejder hen imod EU-medlemskab, og EU’s nære samarbejdspartnere som Norge, Schweiz og Island.
Læs mere om konferencerne
Tidligere danske formandskaber
Danmark havde sidst formandskabet for EU i 2012. Den daværende regering ønskede et bæredygtigt formandskab. Det betød bl.a., at man til alle møder serverede postevand i stedet for vand på flaske. Derfor blev det danske formandskab også kendt som postevandsformandskabet.
Blandt de vigtigste resultater under formandskabet var bestemmelser om lavere priser på udenlandsk dataroaming, bedre samarbejde om og minimumsstraffe for it-kriminalitet og en aftale om at indføre en fælles europæisk patentdomstol.
Et markant resultat under det forrige formandskab i 2002 var, at det blev vedtaget at optage 10 nye medlemslande i EU − også kendt som den store østudvidelse.