Folketingets Retsudvalg holder åben høring om lovforslag om Politiets Efterretningstjeneste (PET)

15.08.2025

Torsdag den 28. august 2025 kl. 9.00-13.00 holder Retsudvalget åben høring om lovforslag L 218 om Forslag til lov om ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET). Høringen finder sted i Landstingssalen, Christiansborg.

Retsudvalget ønsker med denne åbne høring at få større viden om baggrunden for, indholdet og konsekvenserne af lovforslaget om ændring af PET-loven. Høringen afholdes som en del af Retsudvalgets behandling af lovforslaget, og der vil være oplæg fra justitsministeren samt relevante myndigheder og organisationer m.v.

Programmet følger her.  

Høringen er åben for alle, men tilmelding er nødvendig (også for pressen). Tilmelding skal ske senest den 25. august 2025 kl. 12. Der er et begrænset antal pladser til høringen, og pladserne vil blive fordelt efter først til mølle-princippet. Tilmelding kan ske ved at sende en mail til [email protected] med navn og kontaktoplysninger.

Gæster i Folketinget må beregne ekstra tid til registrering i Besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at møde op ca. en halv time, inden høringen starter. Det er tilladt at optage lyd og billeder under høringen, hvis det kan ske uden at forstyrre høringens afvikling i øvrigt.

Høringen tv-optages og vil blive vist live på Folketingets hjemmeside, hvor den også kan findes efterfølgende under "TV fra Folketinget". Desuden vises høringen forskudt på Folketingets tv-kanal.