Redegørelsesdebat: Geopolitisk stormvejr - Østersørådets, Europarådets og OSCE’s rolle i en forandret verden
Torsdag den 27. marts 2025 kl. 16.00-18.30 inviterer Østersørådets, Europarådets og OSCE’s delegationer til redegørelsesdebat
Det internationale samarbejde står over for de måske største udfordringer i årtier. Krigen i Ukraine og de stigende sikkerhedspolitiske spændinger har sat multilaterale regionale institutioner som Østersørådet, Europarådet og OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa) under betydeligt pres. Samtidig skaber usikkerheden omkring traditionelle alliancer og samarbejdsmekanismer nye og komplekse udfordringer for Europas sikkerhed og stabilitet.
For at belyse disse udfordringer inviterer Folketinget til en debat om Danmarks engagement i internationale organisationer, deres fremtidige rolle og hvordan vi bedst navigerer i et stadig mere komplekst sikkerhedspolitisk landskab. Under overskriften "Geopolitisk stormvejr: Østersørådets, Europarådets og OSCE’s rolle i en forandret verden" vil politikere, eksperter og offentligheden diskutere, hvordan vi bedst samarbejder under de skiftende internationale magtforhold.
Program
- Kl. 16.00: Velkomst ved delegationsformanden og introduktion af moderator.
- Kl. 16.05: Oplæg fra udenrigsministeren.
- Kl. 16.10-16.25: Ekspertindlæg:
- Flemming Splidsboel Hansen: Geopolitikken – hvad står vi over for, og hvor bevæger vi os hen?
- Michael Zilmer-Johns: Diplomatiet – hvilken betydning har de regionale organisationer i en tid med modgang for multilateralismen?
- Kl. 16.25-17.25: Korte kommentarer fra ordførerne (3 min. hver).
- Kl. 17.25-18.10: Paneldiskussion med udenrigsministeren og eksperterne. Parlamentarikere og tilhørere i salen får mulighed for at stille spørgsmål.
- Kl. 18.10-18.15: Afsluttende bemærkninger ved udenrigsministeren
- Kl. 18.15-18.20: Asbjørn Storgaard fra Dansk Helsinkikomité.
- Kl. 18.20: Moderator afslutter debatten.
Praktisk information
Debatten er åben for tilhørere, og interesserede kan tilmelde sig via dette link: [link til tilmelding] senest den 27. marts kl. 15.00. Arrangementet streames desuden live på Folketingets tv-kanaler.