AFLYST | Samrådet er aflyst pga. valgudskrivelse. Åbent samråd om overvågning af prisstigninger på dagligvarer
Folketingets Erhvervsudvalg har indkaldt erhvervsminister Simon Kollerup (S) i åbent samråd om overvågning af prisstigninger på dagligvarer. Samrådet afholdes tirsdag den 11. oktober 2022 kl. 8.55 i vær. 2-145 på Christiansborg.
Udvalget har bedt ministeren redegøre for, om det er hensigtsmæssigt at mistænkeliggøre dagligvarehandlen ved at overvåge prisstigninger i en tid med stigende energipriser og hvordan analyserne af dagligvarepriserne konkret skal udføres, og om de forventes at medføre ekstraomkostninger for dagligvarebranchen.
Endvidere har udvalget bedt ministeren redegøre for, hvad ministeren konkret agter at gøre, hvis der identificeres prisstigninger på dagligvarer, som vurderes kunstigt høje, herunder om ministeren i dette tilfælde vil lovgive om priser.
Samrådsspørgsmålene er stillet af Torsten Schack Pedersen (V) og Anni Mathiesen (V).
Samrådsspørgsmålene kan læses her:
ERU alm. del – samrådsspm. AM
ERU alm. del – samrådsspm. AN
ERU alm. del – samrådsspm. AO
Tilmelding til det åbne samråd kan ske ved henvendelse til Lene Kaasgaard.