I 2020 har klimaregnskabet som forventet været meget påvirket af coronanedlukningen, som har betydet færre rejser og et mindre forbrug. Folketingets klimaregnskab gøres op efter en anerkendt standard, GHG protokollen og omfatter aktiviteter i Folketingets bygninger samt den befordring, som Folketinget betaler for. Det er målet, at klimaregnskabet skal give det bedst mulige billede af Folketingets klimapåvirkning, derfor udbygges regnskabet også løbende. I 2020 fik klimaregnskabet således også tilføjet fødevare- og papirforbruget samt energi- og vandforbruget i Folketingets medlemsboliger.  

Den første kortlægning er gennemført for året 2017, som derfor fungerer som basisår. CO2-udledningen faldet med 44% fra 2017 til 2020. Således udledte Folketinget 3.232 tons CO2 i 2017, 3.164 tons i 2018, 2.458 tons i 2019 og 1.805 tons i 2020. I Folketingets klimaregnskab findes forklaringer på de mest synlige udsving og ændringer.  I de kommende år håber vi at kunne se effekt af en række igangsatte indsatser for et mere bæredygtigt Folketing.