Åben høring om presset på EU’s grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet

04.09.2020

Europaudvalget inviterer til åben høring onsdag den 23. september 2020 om presset på EU’s grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet med særlig fokus på forholdene i Polen og Ungarn.

Europaudvalget ønsker med høringen at belyse retstilstanden og ikke mindst de konkrete erfaringer for en række mindretal i hhv. Polen og Ungarn. I EU-systemet har man åbnet sager mod begge lande for brud på EU's regelsæt, og høringen giver mulighed for at komme bag om paragrafferne og få et konkret indblik i forholdene i de to lande.

 Ved høringen deltager følgende med oplæg og i den efterfølgende paneldebat:

  • Mikael Sjöberg, formand for Den Danske Dommerforening
  • Zsuzsanna Szelényi, fellow på Robert Bosch Academy, Berlin, og tidl. ungarsk parlamentsmedlem
  • Sylwia Gregorczyk-Abram, advokat og medstifter af Free Courts, Polen
  • András Léderer, Den Ungarske Helsinki Komité
  • Mirosława Makuchowska, vicedirektør i Campaign Against Homophobia, Polen
  • Ordstyrer Eva Grambye, vicedirektør, Institut for Menneskerettigheder

Program kan læses her.

Baggrundsmateriale kan læses her.

Tilmelding

Høringen er åben for alle, men tilmelding er nødvendig (også for pressen) og sker efter først til mølle-princippet. Tilmelding skal ske senest tirsdag den 22. september 2020 før kl. 12.00. Grundet coronavirus er der en særlig begrænsning på antallet af pladser til høringen, og pladserne vil blive fordelt efter først-til-mølle princippet.

Du kan tilmelde dig høringen her.

Gæster i Folketinget må beregne ekstra tid til registrering i besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at møde op ca. en halv time, inden høringen starter. Det er tilladt at optage lyd og billeder under høringen, hvis det kan ske uden at forstyrre høringens afvikling i øvrigt.

Følg høringen via Folketingets web-tv.

Høringen tv-optages og vil blive vist live på Folketingets hjemmeside. Den vil også kunne findes efterfølgende under "TV fra Folketinget".

 Høringen vil blive tolket dansk-engelsk.