Høring om biomasse

31.01.2020

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget afholder en åben høring om biomasse torsdag den 6. februar 2020 kl. 10.30-12.00 i Landstingssalen på Christiansborg

Formål

En stor del af Danmarks grønne omstilling har været drevet af biomasse. Biomasse til energiformål kan være mange forskellige ting, eksempelvis træ, halm, gylle, bionedbrydeligt affald og alger. Ligeledes kan biomassen komme fra forskellige steder som skovbrug, landbrug, affaldsindsamling og havene. Under høringen vil der blive sat fokus på, i hvilket omfang biomasse kan betragtes som CO2-neutralt, og hvordan man sikrer en bæredygtig anvendelse af biomasse. Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har inviteret førende eksperter og centrale aktører til høringen for at afdække biomassens rolle i et langsigtet perspektiv.

Programmet kan læses  her.

Tilmelding

Høringen er åben for alle, men tilmelding er nødvendig – også for pressen. Der er et begrænset antal pladser, som vil blive fordelt efter først-til-mølle-princippet. Tilmelding skal ske senest dagen inden høringen kl. 11.00. Du kan tilmelde dig her.