Uddannelsesloft, Roundup og klimalov. Borgerne har fået meget forskellige emner på dagsordenen i Folketinget gennem initiativet borgerforslag, som i dag fylder 2 år. 

Den 24. januar 2018 fik danskerne en ny mulighed for at sætte sager på den politiske dagsorden i Folketinget. Initiativet borgerforslag blev lanceret og gav borgere mulighed for at få politiske forslag behandlet i Folketinget.

I dag, fredag den 24. januar 2020, fylder borgerforslag 2 år. På de 2 år har Folketinget modtaget over 500 forslag om alt fra sorgorlov og affaldssortering til cykelhjelme og fyrværkeri. 9 af borgernes forslag har modtaget nok støtte til at komme til behandling i Folketinget som beslutningsforslag. De 9 forslag har handlet om uddannelsesloftet, ministerpension, organdonation, Roundup, omskæring, dansk klimalov, forsørgerpligt, asylbørn og ferielov.

Indtil videre er ingen af de fremsatte beslutningsforslag på grundlag af borgerforslag blevet vedtaget af Folketinget. Alligevel er Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen, tilfreds med ordningen:

- Hvert borgerforslag sætter gang i en vigtig debat om, hvordan vi gerne vil indrette vores samfund. Der er stor interesse for borgerforslagene – ikke mindst fra medierne – og derfor rækker debatten også ud over Christiansborgs mure, siger Folketingets formand.

Sidste år gjorde Folketinget borgerforslag til en permanent ordning, og der blev afsat flere midler til at gøre ordningen endnu mere brugervenlig, bl.a. ved at videreudvikle hjemmesiden www.borgerforslag.dk. 

Fakta 

- Hvis et forslag opnår mindst 50.000 støttere, kan det komme til behandling i Folketinget som beslutningsforslag. Her får det grundlæggende samme behandling som alle andre beslutningsforslag.

- Folketinget har modtaget over 500 forslag, siden ordningen blev lanceret den 24. januar 2018. 

Læs mere på www.borgerforslag.dk