Ansøgning om privilegeret adgang for journalister
Den årlige ansøgningsrunde for medier, som ønsker at søge om privilegeret adgang til Folketinget, er åben. Der uddeles max. 160 priviligerede adgange.
Folketingsåret 2019-2020.
Folketingets Præsidium, som fastlægger reglerne for pressens adgang til Folketinget, fordeler hvert år maksimalt 160 privilegerede adgange til pressen, inden Folketingsåret start den 1. tirsdag i oktober.
Der er pt. tildelt 135 privilegerede adgange til pressen til Folketinget og 18 til folketingsgruppernes repræsentanter i presselogen.
Præsidiet ønsker, at privilegeret adgang tildeles medier, som benytter deres privilegerede adgange til hverdag og ikke kun lejlighedsvist. Journalister og fotografer, som ikke har dagligt arbejde i Folketinget, kan benytte deres pressekort til at få adgang via Folketingets Besøgsindgang.
Privilegeret adgang tildeles medier, som lever op til de kriterier, som præsidiet har fastsat. Medierne udpeger ansatte på deres redaktion, som skal benytte deres privilegeret adgang til hverdag, for at få adgang til Folketinget i forbindelse med deres journalistiske arbejde.
Du kan læse mere om kriterierne, som bliver brugt til at vurdere ansøgningerne, på siden hvor du udfylder ansøgningsskemaet.
Ansøgningsfristen er fredag den 16. august 2019. Du kan forvente at modtage besked om resultatet af din ansøgning sidst i september 2019.
Du kan læse mere om de regler, som gælder for pressens arbejde i Folketinget nedenfor.
Hvis du har spørgsmål om privilegeret adgang, kan du kontakte Folketingets Servicecenter på tlf. 3337 3299 eller
[email protected]