Mød spidskandidaterne til europaparlamentsvalget i ny actionfilm

08.05.2019

Journalist Anders Lund Madsen og komiker Geo udfordrer spidskandidaterne med stunts og skarpe spørgsmål. 

Søndag den 26. maj er der valg til Europa-Parlamentet. I en ny video fra Folketingets EU-Oplysning forsøger de danske spidskandidater til europaparlamentsvalget at lave en film om, hvorfor det er vigtigt for borgerne at stemme til det kommende valg. Men komikeren Geo mener, at politik er kedelig, og at valgfilmen skal peppes op og være mere eksplosiv. Til stor irritation for reporteren Anders Lund Madsen finder Geo på forskellige spektakulære stunts og happenings under optagelserne. Anders Lund Madsen vil hellere have, at filmen skal handle om Europas fremtid og ikke om eksplosioner, gøgl, pep, pap og halløj. 
 
Midt i dette kaos forsøger kandidaterne at få taletid. Se den nye video fra EU-Oplysningen nedenfor. 
 
Hør kandidaterne fortælle om deres mærkesager
På EU-Oplysningens hjemmeside kan du blive klogere på valgforbundene, du kan teste din viden om Europa-Parlamentet og meget mere. Du kan også se spidskandidaternes individuelle film, hvor de fortæller mere om deres mærkesager.  
Læs mere om valget til Europa-Parlamentet og hvem du kan stemme på

Folketingets EU-oplysning

Folketingets EU-oplysning er en politisk neutral oplysningstjeneste, der svarer hurtigt, neutralt og sagligt på alle faktuelle spørgsmål om EU. Partierne og bevægelserne tager sig af de politiske spørgsmål.
 
EU-oplysningen kan bl.a. hjælpe med at: 
  • give et hurtigt svar på faktuelle spørgsmål om EU
  • finde dokumenter vedrørende EU’s beslutningsproces
  • hjælpe med specialiseret information om EU
  • bidrage med input til din undervisning om EU  
Kontakt EU-oplysningen