Høring over beslutningsforslag om ret til klage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn med under 9 timers støttebehov (B 21)

22.01.2019

Enhedslisten har den 23. oktober 2018 i Folketinget fremsat Forslag til beslutningsforslag om ret til klage over utilstrækkelig støtte i folkeskolen til børn med under 9 timers støttebehov (B 21).

Enhedslisten foreslår, at forældre til børn, der har behov for under 9 timers ugentlig støtte i folkeskolen, får mulighed for at få deres klager over den tildelte støtte behandlet af Klagenævnet for Specialundervisning. 

B 21 blev 1. behandlet i Folketinget den 6. december 2018, hvorefter B 21 blev henvist til udvalgsbehandling i Folketingets Uddannelsesudvalg. 

Undervisningsudvalget har besluttet at sende B 21 i høring på Høringsportalen og til de myndigheder, organisationer og foreninger m.m., som fremgår af vedhæftede oversigt. 

Det fremsatte beslutningsforslag (B 21) og 1. behandling af B 21 kan læses her:

https://www.ft.dk/samling/20181/beslutningsforslag/B21/index.htm 

Undervisningsudvalget skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til B 21 senest onsdag den 20. februar 2019. Eventuelle bemærkninger bedes sendt til udvalget pr. e-mail til [email protected]. 

 

Høringsliste B 21

 

ADHD-foreningen

Børne- og Kulturchefforeningen

Børne- og Socialministeriet

Danmarks Lærerforening

Dansk Blindesamfund

Dansk Center for Undervisningsmiljø

Dansk Psykolog Forening

Danske Handicaporganisationer

Danske Skoleelever

Det Centrale Handicapråd

Fagforbundet FOA

Forbundet for Pædagoger og Klubfolk (BUPL)

Frie Skolers Lærerforening

KL

Landsforeningen Autisme

Landsorganisationen for sociale tilbud

Landssamråd for PPR-chefer

Ordblinde/dysleksiforeningen

Skole og Forældre

Skolelederforeningen

Socialpædagogernes Landsforbund