Udforsk det nye EP-valgsite
Mellem den 23. og den 26. maj 2019 er der valg til Europa-Parlamentet i alle EU’s 27 medlemsstater. Folketingets EU-Oplysning har lanceret et valgsite, som giver dig nyttige informationer og holder dig opdateret om det kommende EP-valg.
Hvert femte år er der valg til Europa-Parlamentet. Denne gang skal vælgerne i EU-landene vælge 705 nye medlemmer, som skal sidde i Europa-Parlamentet i perioden 2019-24. I Danmark skal vi den 26. maj 2019 vælge 14 nye medlemmer til Europa-Parlamentet.
Nyt valgsite vil gøre dig klogere på EP-valget
Folketingets EU-Oplysning har netop lanceret et valgsite, som er dedikeret til EP-valget. For mange borgere er det svært at gennemskue, hvad der foregår i EU, og derfor er Folketingets EU-Oplysning altid klar til at give upartiske svar på EU-relaterede spørgsmål.
Det nye EP-valgsite er en detaljeret introduktion til, hvad Europa-Parlamentet er, og hvordan det fungerer. På sitet kan du også finde oplysninger om, hvem der må stemme til valget, hvordan europaparlamentsvalget løber af stablen i de forskellige EU-lande , og hvem der kan stille op som kandidater.
Valgsitet vil løbende blive opdateret og udbygget, så alle danske borgere er godt rustet til at gå til stemmeurnerne den 26. maj 2019.
Gå til EP-valgsite
Læs om Europa-Parlamentet
Se de danske kandidater