27-02-2017: Høring om dansk landdistriktspolitik i nyere tid og i fremtiden

01.02.2017

Af: Camilla Bech-Illum

Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer afholder i samarbejde med Landdistrikternes Fællesråd og Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, åben høring om dansk landdistriktspolitik i nyere tid og i fremtiden mandag den 27. februar 2017 kl. 10.30 – 14.45 i Landstingssalen på Christiansborg.

Høringen vil belyse, hvordan landdistriktspolitikken oprindeligt kom ind i billedet, hvordan den har udviklet sig, og hvor den er på vej hen.

Høringens anden del vil handle om overvejelser og synspunkter i forhold til landdistriktspolitik i fremtiden.

I den forbindelse vil der være fem korte oplæg af meningsdannere og forskere med konkrete løsningsforslag til politikerne på landdistrikternes udfordringer.

Når høringen afholdes den 27. februar 2017, er det ikke helt tilfældigt, da det er 20-årsdagen for etableringen af Landdistrikternes Fællesråd, som igennem mange år har været en nøglespiller i landdistriktspolitikken.

Der vil til høringen være oplæg af:

  • Søren Noes, formand, LAG Småøerne
  • Thorkild Ljørring Pedersen, fhv. formand, Landdistrikternes Fællesråd
  • Hanne Tanvig, landdistriktsforsker, Københavns Universitet
  • Niels Jørgen Mau Pedersen, projektchef, KORA, fhv. afdelingschef, Indenrigsministeriet
  • Dorthe Winther, formand, Sammenslutningen af Danske Småøer
  • Steffen Damsgaard, formand, Landdistrikternes Fællesråd
  • Egon Noe, professor, Center for Landdistriktsforskning  


Konferencier er John Wagner, journalist, adm. direktør, De Samvirkende Købmænd

Læs det fulde program for høringen her

Høringen er åben for alle, men tilmelding er nødvendig (også for pressen). Tilmelding skal ske senest torsdag den 23. februar kl. 12. Der er et begrænset antal pladser til høringen, og pladserne vil blive fordelt efter først til mølle-princippet.

Tilmeld dig her

Gæster i Folketinget må beregne ekstra tid til registrering i besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at møde op ca. en halv time, inden høringen starter. Det er tilladt at optage lyd og billeder under høringen, hvis det kan ske uden at forstyrre høringens afvikling i øvrigt. Høringen tv-optages og vil blive vist live her på Folketingets hjemmeside, hvor den også kan findes efterfølgende under "TV fra Folketinget". Desuden vises høringen forskudt på Folketingets tv-kanal.