Redegørelse om ny regering og nyt regeringsgrundlag
Statsministeren har meddelt, at han ovenpå dannelsen af den nye regering og præsentationen af regeringsgrundlaget ønsker at afgive en redegørelse til Folketinget efter bestemmelserne i Folketingets Forretningsorden § 19 stk. 2.
Statsministerens redegørelse vil blive afgivet mundtligt i folketingsmødet torsdag den 1. december 2016 kl. 10.00 som første punkt på dagsordenen, jf. statsministerens brev.
Redegørelsen vil komme til forhandling i et ekstraordinært møde mandag den 5. december 2016 kl. 10.00.
Meddelelse om taletider vil snarest blive udsendt. De vil svare til taletiderne ved de store debatter. Der vil være mulighed for fremsættelse af forslag til vedtagelse under debatten. Afstemning herom vil finde sted ved forhandlingernes afslutning, dvs. mandag, formentlig aften.
Den planlagte spørgetime med statsministeren tirsdag den 6. december 2016 aflyses (der vil som planlagt blive afholdt spørgetime i mødet tirsdag den 13. december 2016).
Se det nye regeringsgrundlag: "For et friere, rigere og mere trygt Danmark"