Folketingets Kommunaludvalg bliver til Social- og Indenrigsudvalget
Folketinget har besluttet at Kommunaludvalgets sagsområder flyttes til andre udvalg, for at tilpasse udvalgenes sagsområder med ministeriernes ressort.
Størstedelen af Kommunaludvalgets sagsområde flyttes til det nye Social- og Indenrigsudvalg. Sager om kommunal ejendomsskat og kommunal indkomstskat behandles fremover i Skatteudvalget, og sager om digitalisering af den offentlige sektor behandles i Finansudvalget.
Hvis du abonnerer på nyheder og dokumenter fra Kommunaludvalget skal du oprette et nyt abonnement på det nye Social- og Indenrigsudvalg (SOU).
Social- og Indenrigsudvalget nedsættes torsdag den 9. juli, hvor udvalgets sammensætning vil fremgå af hjemmesiden.