Bertel Haarder tildelt nordisk fortjenstmedalje

09.12.2013

I dag modtog Folketingets 1. næstformand, Bertel Haarder, den nordiske fortjenestmedalje fra Den Letterstedske Forening. Bertel Haarder er desuden medlem af Nordisk Råds Præsidium.

Bertel  Haarder modtager Lettestedt medaljen 2013
Foto: Allan Køhler-Andersen

Det var Björn von Sydow, forhenværende svensk minister og formand for Sveriges riksdag, som holdt talen for Bertel Haarder i Samtaleværelset på Christiansborg. Han gav på vegne af foreningens bestyrelse følgende motivation for at tildele Bertel Haarder medaljen:

"Bertel Haarder får Jacob Letterstedts nordiske fortjenstmedalje for sit mångeårige, målbevidste arbejde for at styrke litteratur- og historiefagenes kulturelle bærekraft, for et nordisk kendskab og en mellemnordisk sprogforståelse fulgt op af en utrættelig folkeoplysningsindsats i den danske folkehøjskoles tradition for at udvikle en bred og engageret nordisk bevidsthed."

Bertel  Haarder modtager Lettestedt medaljen 2013
Foto: Allan Køhler-Andersen

Den Letterstedske Forening har siden 1875 arbejdet for at fremme samarbejdet mellem de fem nordiske lande inden for videnskab, kunst og industri. Foreningen har nationale afdelinger i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Foreningen uddeler stipendier til nordiske formål, arrangerer nordiske seminarer, uddeler en nordisk oversætterpris og har udgivet Nordic Magazine siden 1878 . Siden 1981 har foreningen en gang om året uddelt Den Nordiske Fortjenestmedalje. Medaljen går til en person, der har gjort en særlig stærk indsats for at fremme det nordiske samarbejde.