[Det talte ord gælder]

Kære venner her i Sydslesvig

Jeg er meget glad for jeres tradition med at invitere os fra det danske Folketing til årsmøderne i Sydslesvig.

Fra tidligere besøg ved jeg, at I byder både på en fornøjelig oplevelse og et sus af historien.

Historien – og ikke mindst Danmarks og Slesvigs historie - har altid optaget mig.

Jeres arbejde med at holde danskheden levende her syd for den grænse, som afstemningen i 1920 trak, vil altid være en kilde til inspiration.

Dansksindede i Sydslesvig - mere end de fleste danske hjemme i Danmark - har forståelsen af historiens og danskhedens betydning inde under huden.

Historien skal vi lære af – både katastroferne og sejrene.

Heldigvis har I i dette hjørne af verden lært af historien.

Alt for længe var det en tragisk og blodig lektion.

Vi havde et århundrede fra 1848 til 1945 med krige mellem dansk og tysk, med Danmarks tab af hele Slesvig i 1864 på grund af uduelig politisk ledelse i København, med danske slesvigere i Første Verdenskrig, der led frygtelige tab af liv og lemmer, og danske sydslesvigere, der led nye, frygtelige tab i Anden Verdenskrig.

Ind imellem blev grænsen lagt ved folkeafstemningen i 1920. Både dengang og igen efter 1945 var der mange, både i Danmark og Sydslesvig, der havde håbet på en anden grænse.

Min børns oldefar H.N. Rasmussen ydede en utrættelig og mindeværdig indsats med at hjælpe danske slesvigere i allieret krigsfangenskab under Første Verdenskrig og kastede sig bagefter ind i kampen for Flensborgs tilbagevenden til Danmark. Han døde tidligt i sorg over at det ikke lykkedes.

Grænsesagen har naturligvis udløst meget stærke følelser. Men både dengang og 25 år senere sagde et flertal i det danske Folketing – efter min mening med rigtig forståelse for de lange linjer i historien - nej til at indlemme land, der ikke selv udtrykkeligt stemte for det.

Det var en svær beslutning.

Men heldigvis blev den seneste debat om grænsen indledningen til en helt ny tid med samarbejde og forsonlighed hen over denne grænse.

Det førte frem til København-Bonn-erklæringen fra 1955, der sikrede mindretallets repræsentation i Landdagen og ligestillede danske og tyske skoler.

I mange år var jeres repræsentation i Landdagen kun den ene utrættelige og navnkundige Karl Otto Meyer.

Men de sidste 15 år har SSW afgørende styrket sin position som et bredt regionalt parti for dansksindede og nationale frisere – med opbakning også fra folk, som i grunden betragter sig som tyske.  Simpelt hen fordi I har gjort så flot et arbejde.

Dette arbejde krones med held netop i disse dage, hvor SSW for første gang tager plads i landsregeringen i Kiel.

Jeg ønsker SSW til lykke med en vellykket koalitionsforhandling, hvor I fik stenen ud af skoen igen ved at sikre genskabelsen af fuld ligestilling mellem tyske og danske skoler også på denne side i grænselandet.

Specielt ønsker jeg til lykke til Slesvig-Holstens kommende justits-, kultur- og europaminister Anke Spoorendonk med en ministerpost, der måske er den aller vigtigste netop for SSW som brobygger mellem den danske og den tyske samfundsmodel og som en politisk bevægelse, der mere end nogen andre har vital interesse i et tæt europæisk samarbejde og et tæt dansk-nordisk-tysk samarbejde.

SSW kom kun så langt, fordi I har en uhyre engageret medlemsskare og et tæt netværk af danske og frisiske foreninger og institutioner.

I en tid, hvor foreningslivet mange steder sygner hen, så holder I engagementer stærkt i live og er i medlemstal den tredjestærkeste partiorganisation i Slesvig-Holsten.

I har i sandhed med egne stærke kræfter banet vejen til den nye og stærkere indflydelse via landsregeringen i Kiel.

Jeres utrættelige daglige indsats sætter sit præg ikke bare her i lokalsamfundet, men også på Christiansborg.

Jeres folk på Borgen har sørget for, at det danske Folketing og den danske regering har haft skarpt fokus på skolesagen.

I denne sag beviste I jeres gennemslagskraft i København, Berlin og... nu i Kiel.

Initiativet til skærpet grænsekontrol er en anden sag, hvor I med rette råbte vagt i gevær.  Også der har I og nogle af os heldigvis haft gennemslagskraft, så nu er bommene væk og vi undgik fortsat at blive til grin i Tyskland og EU i almindelighed.

Jeg har bemærket en naturlig udvikling i temaerne for årsmødet. For to år siden var der en forståelig utilfredshed og vrede at spore under temaet ”diskrimination” som følge af skoletilskuddets beskæring og dét brud, det var på København-Bonn-erklæringerne.

E fterfølgende var temaet ”Hvordan præger vi Sydslesvig”. Der var ny optimisme at spore i den vending. Og det var berettiget – jf. landdagsvalget og regeringsdannelsen.

Og nu er der igen nye toner. Det står helt klart med temaet: ”En spændende melodi”.

Det er fornøjeligt med de mange musikalske indslag. Der er også to fine nye sange skrevet i anledning af årsmødet. De vil vel sammen med alle de gamle og kendte sange blive fremført til jeres mange møder og sammenkomster.

Det er jo jeres enormt stærke fællesskab, der netop er den mest spændende melodi.

Jeres rolle er af afgørende betydning for det gode forhold mellem Danmark og Tyskland.

I er et europæisk forbillede for vellykket sameksistens blandt mindretal og resten af befolkningen.

Lad så være, at vi sammen har meget at gøre for at få det europæiske samarbejde til at virke på alle sine dimensioner – også når det gælder om at få os ud af den krise, der tynger både Danmark, Slesvig-Holsten og hele Tyskland, og som truer med at svigte en stor del af den unge generation, når de byder sig til med deres talenter og visioner om en bedre fremtid.

Også denne udfordring har I med i det nye regeringsgrundlag for Slesvig-Holsten.

Alt held og lykke fremover. Bliv ved med at spille jeres melodi. Jeg lytter meget og gerne med.

Tak!