Spm. nr. S 1429

3) Til undervisningsministeren af:

Nanna Westerby (SF):

Hvordan mener ministeren, at det bedst sikres, at ansøgere til gymnasierne fordeles efter rimelige kriterier, som ministeren er citeret for at ville i dagbladet Politiken den 22. marts 2011, og hvordan ser ministeren, at fordelings- og kapacitetsudvalgene kan spille en rolle i en fordeling af ansøgere til gymnasierne efter rimelige kriterier?

Værsgo at komme med spørgsmålet.

Tak for det. Spørgsmålet lyder:

Hvordan mener ministeren, at det bedst sikres, at ansøgere til gymnasierne fordeles efter rimelige kriterier, som ministeren er citeret for at ville i dagbladet Politiken den 22. marts 2011, og hvordan ser ministeren, at fordelings- og kapacitetsudvalgene kan spille en rolle i en fordeling af ansøgere til gymnasierne efter rimelige kriterier?

Så er det undervisningsministeren.

Tak for det. De nuværende regler for fordelingen af ansøgere sikrer, at ansøgerne fordeles efter rimelige kriterier. Reglerne om optagelse og fordeling af ansøgere indebærer, at de gymnasier, som har flere ansøgere, end de har kapacitet til at optage, sender samtlige ansøgninger til fordelingsudvalget, som herefter foretager fordelingen af samtlige ansøgere. Fordelingen skal ske i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i optagelsesbekendtgørelsen. Reglerne er der, og de skal overholdes.

For at sikre, at reglerne så bliver overholdt – det tror jeg også er fru Nanna Westerby bekendt – har jeg sendt et brev til samtlige rektorer, som Uddannelsesudvalget også har fået en kopi af, hvor jeg præciserer, at det er fordelingsudvalget i de enkelte regioner, som har ansvaret for fordelingen af samtlige ansøgere fra skoler med overskud af ansøgere.

Fru Nanna Westerby.

Tak for det. Ja, vi står her jo, fordi Politiken har bragt en række artikler om den skarpe konkurrence, der er mellem gymnasierne, særlig i hovedstadsområdet, og der er rift om særlig de dygtige elever. Der er noget, der tyder på, at der sker en social sortering, sådan at dygtige elever, der skriver en motiveret ansøgning og vedlægger et karakterblad, kommer ind på de rigtig populære gymnasier, og at andre elever så sorteres fra og sendes ud til nogle af de gymnasier, der i forvejen har mange elever. Det er f.eks. elever fra hjem, hvor man ikke har en boglig tradition, og som skal have noget ekstra hjælp.

Den opdeling er vi rigtig bekymrede for i SF, nemlig at man får nogle A- og B-gymnasier og en opdeling af elever, at man ikke har blandede gymnasier, hvor eleverne kan hjælpe hinanden, trække hinanden op og lære af hinanden, og at det betyder, at der er nogle gymnasier, som kommer til at skulle løse en uforholdsmæssig stor social opgave. Så siger ministeren, at de nuværende regler sikrer, at det her ikke sker, men vi kan jo læse i Politiken, at det sker, og der er ret meget, der tyder på, at der foregår en social sortering, som er blevet værre over de sidste par år.

Jeg er bekendt med, at ministeren har udsendt et brev, og jeg har sådan set også selv brevet her. Men jeg må indrømme, at jeg faktisk ikke er voldsomt imponeret, for ministeren er jo ikke den første minister, der tager kontakt til gymnasierne og siger, at det, der foregår, ikke er i orden. Det er jo ikke første gang, vi oplever det her. Ministerens forgænger, hr. Bertel Haarder, har jo også sagt til gymnasierne, at de altså bliver nødt til at sørge for, at der ikke foregår den fordeling og sociale sortering, som vi nu hører om.

Så derfor håber jeg meget på, at ministeren nu her i et opfølgende svar kan komme med lidt mere, end at man bare har sendt et brev og så regner med, at det går i orden, for det har vi jo prøvet før, og det har ikke virket. Så der er jo noget, der tyder på, at de nuværende regler ikke rigtig er tilstrækkelige.

Ministeren.

Nu er det jo nok fru Nanna Westerby bekendt, at jeg ikke har været undervisningsminister i så mange år; det er lige præcis i lidt over 3 uger, jeg har haft fornøjelsen af at være undervisningsminister. Nu har jeg valgt at sende et brev, men det, som jeg også har sagt offentligt – det tror jeg måske også fru Nanna Westerby kunne have lagt mærke til – er jo, at jeg også vil følge det her område. Og jeg er da helt enig i, at hvis det her ikke bliver bedre, og hvis der stadig væk kan konstateres ting, der ikke foregår efter reglerne, må det selvfølgelig også betyde, at jeg så må overveje, hvad vi kan gøre for at gå skridtet videre.

Så jeg tror sådan set, vi er helt enige om, at det her ikke skal finde sted.

Fru Nanna Westerby.

Jeg er helt bekendt med, at ministeren ikke har været minister i så lang tid – og velkommen til – men regeringen har jo så trods alt været regering i ret lang tid og har trods alt haft ansvaret for undervisningsområdet i ret lang tid. Nu har vi jo så set over år, at den her konkurrence er taget til, og vi har set over år, at der er en større og større social sortering, og at der er flere og flere rektorer, som siger, at de oplever, at der kommer A- og B-gymnasier, og at de er meget bekymret over den udvikling.

Så det at følge det her område tæt nytter jo ikke så meget, for det betyder bare, at vi kommer til at stå hernede i Folketingssalen og have præcis den samme diskussion til næste år, hvis vi da ikke har fået et regeringsskifte inden; det er vi jo nogle der håber på. Men mener ministeren virkelig, at det er nok? Er ministeren ikke bekymret for, at vi kommer til at stå i præcis den samme situation næste år?

Ministeren.

Højst sandsynligt har der nok været folketingsvalg, hvis vi står her på samme tid næste år, ellers har vi et problem i forhold til grundloven, men vi har forhåbentlig ikke fået nogen anden regering – det ville jo være skidt, hvis man måtte komme så langt ud.

Jeg tror sådan set, at man kan sige det meget banalt, nemlig at det der scenario, som fru Nanna Westerby maler op om, hvordan og hvorledes tingene er, i hvert fald ikke er et billede, jeg genkender over hele landet. Men jeg har så også valgt nu at præcisere det, og jeg tror, at fru Nanna Westerby kan være helt tryg ved, at jeg vil følge det her. Og jeg har sådan set ikke tænkt mig at blive ved med at diskutere det her i Folketingssalen, for er der dokumenterbare problemer, skal der selvfølgelig gøres noget ved dem, og det har jeg også tænkt mig at gøre – så simpelt er det.

Fru Nanna Westerby.

Jamen at følge det her betyder jo bare, at man kommer til at sidde på sine hænder og vente på at se, om problemet er lige så slemt eller værre til næste år. I SF er vi altså rigtig bange for, at vi får vi A- og B-gymnasier, at vi får en sortering af eleverne, og at rektorerne får lov til at sidde og sortere i eleverne. Vi har en oplevelse af, at det sker i stigende grad.

Nu er der jo så også mulighed for, at et gymnasium kan kapacitetsudvide for op til 50 mio. kr., og det betyder altså, at gymnasierne kan udvide på bekostning af hinanden og gå på strandhugst hos hinandens elever.

Det, der er enighed om på gymnasieområdet, er, at de regler, der er på nuværende tidspunkt, er uklare. Reglerne om fordeling af elever er uklare. De rektorer, som gerne vil have endnu mere liberalisering på det her område, som vil have endnu mere frit valg for eleverne, som vil have endnu mere konkurrence mellem skolerne, siger, at reglerne er uklare. Og de rektorer, som er bange for en opdeling i A- og B-skoler, siger også, at der er uklare regler.

Så jeg har da et konkret forslag til ministeren, hvis ministeren er så optaget af at handle, og det er: Hvad med at lave nogle klare regler på det her område, hvad med at lave nogle mere potente fordelingsudvalg? I dag er det jo rektorerne, som sidder indbyrdes og kives og slås om eleverne i fordelingsudvalg. Hvad med at sætte f.eks. regionspolitikere ind som formænd for de her fordelingsudvalg, sådan at man får noget mere klar styring af fordelingsudvalgene og noget mere klar styring af det her område?

Så er det ministeren.

Forskellen på fru Nanna Westerby og mig er jo nok, at jeg ikke anser alle for at være skyldige. Det er jo tit den diskussion, vi har. Ifølge oppositionen er alle skyldige pr. definition. Jeg er sådan set en person med et lyst sind, og derfor tror jeg sådan set også, at man gerne vil holde sig til reglerne. Jeg anser ikke det med at forstå reglerne som værende et meget, meget stort problem. Det er i hvert fald ikke et kæmpe problem, der er blevet rejst over for mig.

Nu har jeg valgt at præcisere, hvordan reglerne er, og det synes jeg har været nødvendigt, og så kan jeg også bare stilfærdigt sige til fru Nanna Westerby, at hvis det så viser sig ikke at være nok, vil jeg ikke sidde på hænderne, for jeg har selvfølgelig også bedt om, at det her område bliver fulgt, og det gør vi jo bl.a. ved at sikre, at vi ikke kommer i en situation, hvor nogle af de her påståede historier om, at man sidder og sorterer, og at det ikke er fordelingsudvalget, der gør det, således som de har bemyndigelse til, viser sig at være rigtige.

Tak. Hermed sluttede spørgsmål 3.

Vi går til spørgsmål 4, der også er stilet til undervisningsministeren af fru Nanna Westerby.