L 226 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og forskellige andre love og om ophævelse af lov om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper.

(Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. og forældelseshåndtering m.v.).

Af: Skatteminister Karsten Lauritzen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2017-18
Status: Stadfæstet

Spørgsmål 4

I høringsskemaet, jf. bilag 1, s. 5, fremgår følgende: ”I forhold til den store andel af skyldnere uden betalingsevne har det i praksis vist sig vanskeligt at afbryde forældelsen. I juli 2017 var 43 pct. af skyldnerne, svarende til 368.712 skyldnere, således uden betalingsevne, hvorfor afbrydelse af forældelsen gennem f.eks. lønindeholdelse ikke ville have været en mulighed i forhold til disse skyldnere. Over for disse skyldnere vil afbrydelse i praksis alene kunne ske ved gældserkendelse eller gennemførelsen af en omkostningskrævende udlægsforretning. På baggrund af en udsøgning foretaget af RIM for 2014 og 2015 vurderer RIM, at der i knap 30 pct. af sagerne kan opnås forældelsesafbrydelse via en gældserkendelse, mens det i godt 70 pct. af sagerne ikke lykkes at opnå en forældelsesafbrydelse på baggrund af et udsendt gældserkendelsesbrev. Anvendes denne procentandel på de 368.712 skyldnere uden betalingsevne, vil der således skulle gennemføres ca. 260.000 udlægsforretninger alene for at få afbrudt forældelsen i forhold til dette skyldnersegment. Udlægsforretningen vil medføre øget gæld for skyldner (retsafgift og tilsigelsesgebyr) – som heller ikke har betalingsevne til at betale denne nye gæld – og omkostninger for RIM, idet udlægsforretninger er en omkostningstung inddrivelsesform.” Ministeren bedes redegøre for, om der historisk set har været praksis at foretage udlægsforretninger på den beskrevne måde og i det beskrevne antal. Ministeren bedes ligeledes redegøre for, om restanceinddrivelsesmyndigheden fremover, såfremt der ikke vedtages en automatisk forlængelse af forældelsesfristen på tre år, vil foretage udlægsforretninger uanset fordringens størrelse og skyldnerens betalingsevne.
Dato: 09-05-2018
Status: Endeligt besvaret
Emne: inddrivelse
Dokumentdato: 15-05-2018
Modtaget: 15-05-2018
Omdelt: 15-05-2018

L 226 - svar på spm. 4 om restanceinddrivelsesmyndigheden fremover, såfremt der ikke vedtages en automatisk forlængelse af forældelsesfristen på tre år, vil foretage udlægsforretninger uanset fordringens størrelse og skyldnerens betalingsevne m.v., fra skatteministeren

L 226 - SAU spm 4 (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 09-05-2018
Modtaget: 09-05-2018
Omdelt: 09-05-2018

Spm. om restanceinddrivelsesmyndigheden fremover, såfremt der ikke vedtages en automatisk forlængelse af forældelsesfristen på tre år, vil foretage udlægsforretninger uanset fordringens størrelse og skyldnerens betalingsevne m.v., til skatteministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version