L 61 Forslag til lov om ændring af lov om Dansk Sprognævn.

(Varetagelse af dansk tegnsprog).

Udvalg: Kulturudvalget
Samling: 2013-14
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 06-05-2014

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 6. maj 2014

20131_l61_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 6. maj 2014

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Dansk Sprognævn

(Varetagelse af dansk tegnsprog)

§ 1

I lov nr. 320 af 14. maj 1997 om Dansk Sprognævn, som ændret ved lov nr. 1171 af 10. december 2008, foretages følgende ændring:

1. Efter kapitel 2 indsættes:

»Kapitel 2 a

Dansk Tegnsprogsråd og dets sekretariat

§ 8 a. Dansk Tegnsprogsråd har til opgave at udarbejde principper og retningslinjer for arbejdet med at følge og dokumentere det danske tegnsprog og at give råd og oplysninger om dansk tegnsprog.

Stk. 2. Dansk Tegnsprogsråd består af 5 medlemmer, der beskikkes af kulturministeren for 4 år ad gangen. Dansk Sprognævn indstiller 2 medlemmer til rådet. 1 medlem indstilles af Danske Døves Landsforbund. 1 medlem indstilles af Uddannelses- og Forskningsministeriet. 1 medlem indstilles af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og So­c?i?a?l?e Forhold. Kulturministeren udpeger formanden for rådet blandt medlemmerne.

§ 8 b. Sekretariatet for Dansk Tegnsprogsråd placeres hos Dansk Sprognævn.

Stk. 2. Sekretariatet for Dansk Tegnsprogsråd skal

1) besvare henvendelser om dansk tegnsprog og vejlede om tegnsprogsbrug,

2) samarbejde med relevante interessegrupper og institu­t?i?oner inden for tegnsprogsområdet og

3) sekretariatsbetjene Dansk Tegnsprogsråd.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2015.