Spm. nr. US 44

Morten Homann (SF):
Jeg vil gerne fortsætte lidt, hvor hr. Per Clausen slap, og hvor vi måtte slippe i Videnskabsudvalget, da undervisningsministeren blev nødt til at gå midt i vores åbne samråd om gruppeeksamen. Her fik undervisningsministeren jo ikke lejlighed til at svare på, hvad der er regeringens begrundelse for, at man har valgt at tage skridtet fuldt ud og afskaffe gruppeeksamen i stedet for - hvis man var bekymret for det faglige niveau og for, om vurderingerne er betryggende - at stille nogle krav til, hvordan en gruppeeksamen skal gennemføres, f.eks. hvor mange der kan deltage i en gruppeeksamen, og hvilke kvalifikationer underviserne og eksaminator skal have.
     Derfor vil jeg give undervisningsministeren lejligheden til at komme med et svar her og nu: Hvorfor vil regeringen afskaffe muligheden totalt i stedet for at forbedre kravene til gruppeeksamener?

Vi vil ikke gøre det alt for indviklet. Den enkelte skal have en individuel eksamination og en individuel vurdering, men i den forbindelse må der gerne være gået gruppearbejde og gruppeforberedelse forud for eksamen, så de stærke kan hjælpe de svage osv. osv. Men vi holder fast ved, at udspørgningen skal være individuel, og at vurderingen skal være individuel.

Ja, den smøre tror jeg også at undervisningsministeren kom med i Videnskabsudvalget, men den har jo ikke meget med et svar på mit spørgsmål at gøre.
     Spørgsmålet er: Hvad er begrundelsen for, at man ikke valgte at stille nogle faglige krav, så man sikrede, at gruppeeksamen levede op til alle de ambitioner, som regeringen og vi andre måtte have med den? Det, undervisningsministeren kommer med nu, er en ideologisk besværgelse om, at man ikke ønskede det, men hvad er begrundelsen for, at man traf det valg?
     Jeg vil sige, at efter at undervisningsministeren havde forladt samrådet, skal det siges til hans kollega, videnskabsministerens, ære, at han faktisk lagde kortene åbent på bordet og sagde, at det nok ville have været bedre, hvis regeringen havde stillet nogle faglige krav og forbedret gruppeeksamen i stedet for helt at afskaffe den. Så langt gik videnskabsministeren, og derfor vil jeg godt høre, om undervisningsministeren er enig med sin kollega i, at det egentlig ville have været bedre, at man havde stillet nogle krav i stedet for bare helt at afskaffe muligheden.

Jeg tror ikke, videnskabsministeren blev rigtigt refereret, men det kan jo dokumenteres, for det var et åbnet samråd, hvor alting blev optaget på bånd, så det kan jo komme an på en prøve.
     Jeg tror ikke på, at videnskabsministeren sagde, at det måske havde været bedre at lave en manual for, hvordan man kan lave gruppeprøver, for der står altså i regeringsgrundlaget, at gruppeprøver skal afskaffes. Det har vi så udmøntet på den enkle måde, at man må gøre alt, hvad man vil, i undervisningen og i forberedelsen. Det er kun på det tidspunkt, den enkelte skal vurderes, vi stiller nogle krav.

Nu skal det selvfølgelig siges til undervisningsministerens forsvar, at han også er kirkeminister og derfor er stærk i troen på, at videnskabsministeren ikke kan have sagt det. Men han kan forvisse sig om, at det faktisk var tilfældet, ved at lytte båndet fra samrådet i Videnskabsudvalget igennem, for det var faktisk det, videnskabsministeren i øvrigt ganske klogt kom frem til.
     Men spørgsmålet er stadig: Hvad var undervisningsministerens begrundelse for at afskaffe gruppeeksamener? Vi har hørt besværgelsen om, at man afskaffer dem - og jeg tror, at alle, som kan læse aviser, har fundet ud af, at det er tilfældet - men hvad var begrundelsen for, at man ikke vil give de studerende den mulighed? Det kan ikke være en faglig begrundelse, for hvis der var en faglig begrundelse, kunne man vel styrke de faglige krav til, hvordan en gruppeeksamen skal gennemføres, så tilbage står spørgsmålet: Hvis det ikke er et rent ideologisk felttog, hvad i alverden er så regeringens begrundelse for at gennemføre det her?

Jeg læste en oplagt begrundelse op lige før, nemlig den, man kan læse i næste nummer af Ingeniøren, hvor en meget erfaren censor siger: Der skal være gruppearbejde ligesom i erhvervslivet, men ligesom der i erhvervslivet er en individuel lønfastsættelse, skal en studerendes karakter være individuel. Det er det, som er regeringens bevæggrund. Det ville vi sikre, det skrev vi i regeringsgrundlaget, og det er det, vi nu har udmøntet på en efter min mening hensynsfuld måde, hvor vi i øvrigt også har nogle undtagelser i de tilfælde, hvor det er helt oplagt, at man skal kunne aflægge prøve i fællesskab.

Ja, det var et fint citat, men det er jo også sådan, vilkårene er i dag, hr. undervisningsminister.
     I dag er det sådan, at der skal gives en individuel bedømmelse, og hvis det ikke er tilfældet, har undervisningsministeren jo et problem, fordi det er ministeren, som er ansvarlig for, at eksamensbekendtgørelsen bliver overholdt. Hvis man ikke får en individuel karakter i dag, er det undervisningsministeren, som har et problem, og jeg forstår godt, at hvis man har et problem, må man gribe til handling. Der er lavet underskriftindsamlinger, og jeg tror, at rigtig mange tusinde mennesker står tilbage med spørgsmålet:
Hvorfor stiller man ikke krav til underviserne om, at de skal være bedre til at eksaminere? Hvorfor stiller man ikke krav til selve eksamensformen ved gruppeeksamen i stedet for bare at sige: Nej, den eksamensform bryder vi os ikke om? Vi kan ikke lide den af ideologiske grunde, så derfor fjerner vi den mulighed, selv om den minder umådelig meget om den måde, man arbejder på ude i den virkelige verden. Hvorfor?

Der skal arbejdes som i den virkelige verden, men som det også fremgår af de vidneudsagn, jeg har refereret her, er der altså nogle, der oplever, at i de tilfælde, hvor der er gruppeeksamen, finder de det i praksis svært at opnå, at der gives forskellige karakterer til gruppemedlemmer. En har fortalt, at han sagde nej til at være censor på en bestemt institution, fordi det ikke var muligt at give individuelle karakterer, og det er han jo ikke ene om.
     Jeg har fået mange henvendelser, som har protesteret mod afskaffelse af gruppeeksamen, men jeg har sandelig også fået henvendelser, som støtter det, og jeg synes også, hr. Morten Homann skulle indrømme, at der altså er et problem med gruppeeksamener. Der er det problem, at man ikke kun bliver vurderet efter sin egen indsats, men også efter andres indsats, og det føles også af eksaminanderne som uretfærdigt.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Spm. nr. US 44

Morten Homann (SF):
Jeg vil gerne fortsætte lidt, hvor hr. Per Clausen slap, og hvor vi måtte slippe i Videnskabsudvalget, da undervisningsministeren blev nødt til at gå midt i vores åbne samråd om gruppeeksamen. Her fik undervisningsministeren jo ikke lejlighed til at svare på, hvad der er regeringens begrundelse for, at man har valgt at tage skridtet fuldt ud og afskaffe gruppeeksamen i stedet for - hvis man var bekymret for det faglige niveau og for, om vurderingerne er betryggende - at stille nogle krav til, hvordan en gruppeeksamen skal gennemføres, f.eks. hvor mange der kan deltage i en gruppeeksamen, og hvilke kvalifikationer underviserne og eksaminator skal have.
     Derfor vil jeg give undervisningsministeren lejligheden til at komme med et svar her og nu: Hvorfor vil regeringen afskaffe muligheden totalt i stedet for at forbedre kravene til gruppeeksamener?

Vi vil ikke gøre det alt for indviklet. Den enkelte skal have en individuel eksamination og en individuel vurdering, men i den forbindelse må der gerne være gået gruppearbejde og gruppeforberedelse forud for eksamen, så de stærke kan hjælpe de svage osv. osv. Men vi holder fast ved, at udspørgningen skal være individuel, og at vurderingen skal være individuel.

Ja, den smøre tror jeg også at undervisningsministeren kom med i Videnskabsudvalget, men den har jo ikke meget med et svar på mit spørgsmål at gøre.
     Spørgsmålet er: Hvad er begrundelsen for, at man ikke valgte at stille nogle faglige krav, så man sikrede, at gruppeeksamen levede op til alle de ambitioner, som regeringen og vi andre måtte have med den? Det, undervisningsministeren kommer med nu, er en ideologisk besværgelse om, at man ikke ønskede det, men hvad er begrundelsen for, at man traf det valg?
     Jeg vil sige, at efter at undervisningsministeren havde forladt samrådet, skal det siges til hans kollega, videnskabsministerens, ære, at han faktisk lagde kortene åbent på bordet og sagde, at det nok ville have været bedre, hvis regeringen havde stillet nogle faglige krav og forbedret gruppeeksamen i stedet for helt at afskaffe den. Så langt gik videnskabsministeren, og derfor vil jeg godt høre, om undervisningsministeren er enig med sin kollega i, at det egentlig ville have været bedre, at man havde stillet nogle krav i stedet for bare helt at afskaffe muligheden.

Jeg tror ikke, videnskabsministeren blev rigtigt refereret, men det kan jo dokumenteres, for det var et åbnet samråd, hvor alting blev optaget på bånd, så det kan jo komme an på en prøve.
     Jeg tror ikke på, at videnskabsministeren sagde, at det måske havde været bedre at lave en manual for, hvordan man kan lave gruppeprøver, for der står altså i regeringsgrundlaget, at gruppeprøver skal afskaffes. Det har vi så udmøntet på den enkle måde, at man må gøre alt, hvad man vil, i undervisningen og i forberedelsen. Det er kun på det tidspunkt, den enkelte skal vurderes, vi stiller nogle krav.

Nu skal det selvfølgelig siges til undervisningsministerens forsvar, at han også er kirkeminister og derfor er stærk i troen på, at videnskabsministeren ikke kan have sagt det. Men han kan forvisse sig om, at det faktisk var tilfældet, ved at lytte båndet fra samrådet i Videnskabsudvalget igennem, for det var faktisk det, videnskabsministeren i øvrigt ganske klogt kom frem til.
     Men spørgsmålet er stadig: Hvad var undervisningsministerens begrundelse for at afskaffe gruppeeksamener? Vi har hørt besværgelsen om, at man afskaffer dem - og jeg tror, at alle, som kan læse aviser, har fundet ud af, at det er tilfældet - men hvad var begrundelsen for, at man ikke vil give de studerende den mulighed? Det kan ikke være en faglig begrundelse, for hvis der var en faglig begrundelse, kunne man vel styrke de faglige krav til, hvordan en gruppeeksamen skal gennemføres, så tilbage står spørgsmålet: Hvis det ikke er et rent ideologisk felttog, hvad i alverden er så regeringens begrundelse for at gennemføre det her?

Jeg læste en oplagt begrundelse op lige før, nemlig den, man kan læse i næste nummer af Ingeniøren, hvor en meget erfaren censor siger: Der skal være gruppearbejde ligesom i erhvervslivet, men ligesom der i erhvervslivet er en individuel lønfastsættelse, skal en studerendes karakter være individuel. Det er det, som er regeringens bevæggrund. Det ville vi sikre, det skrev vi i regeringsgrundlaget, og det er det, vi nu har udmøntet på en efter min mening hensynsfuld måde, hvor vi i øvrigt også har nogle undtagelser i de tilfælde, hvor det er helt oplagt, at man skal kunne aflægge prøve i fællesskab.

Ja, det var et fint citat, men det er jo også sådan, vilkårene er i dag, hr. undervisningsminister.
     I dag er det sådan, at der skal gives en individuel bedømmelse, og hvis det ikke er tilfældet, har undervisningsministeren jo et problem, fordi det er ministeren, som er ansvarlig for, at eksamensbekendtgørelsen bliver overholdt. Hvis man ikke får en individuel karakter i dag, er det undervisningsministeren, som har et problem, og jeg forstår godt, at hvis man har et problem, må man gribe til handling. Der er lavet underskriftindsamlinger, og jeg tror, at rigtig mange tusinde mennesker står tilbage med spørgsmålet:
Hvorfor stiller man ikke krav til underviserne om, at de skal være bedre til at eksaminere? Hvorfor stiller man ikke krav til selve eksamensformen ved gruppeeksamen i stedet for bare at sige: Nej, den eksamensform bryder vi os ikke om? Vi kan ikke lide den af ideologiske grunde, så derfor fjerner vi den mulighed, selv om den minder umådelig meget om den måde, man arbejder på ude i den virkelige verden. Hvorfor?

Der skal arbejdes som i den virkelige verden, men som det også fremgår af de vidneudsagn, jeg har refereret her, er der altså nogle, der oplever, at i de tilfælde, hvor der er gruppeeksamen, finder de det i praksis svært at opnå, at der gives forskellige karakterer til gruppemedlemmer. En har fortalt, at han sagde nej til at være censor på en bestemt institution, fordi det ikke var muligt at give individuelle karakterer, og det er han jo ikke ene om.
     Jeg har fået mange henvendelser, som har protesteret mod afskaffelse af gruppeeksamen, men jeg har sandelig også fået henvendelser, som støtter det, og jeg synes også, hr. Morten Homann skulle indrømme, at der altså er et problem med gruppeeksamener. Der er det problem, at man ikke kun bliver vurderet efter sin egen indsats, men også efter andres indsats, og det føles også af eksaminanderne som uretfærdigt.

Hermed sluttede spørgsmålet.