04-05-2011 Høring om lovforslag L 168 (pointsystem for ægtefællesammenføring)
Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Mødedato: 04-05-2011
Starttidspunkt: 13.00
Sluttidspunkt: 15.00
Lokale: 1-133
Folketingets Integrationsudvalg afholder onsdag den 4. maj 2011 kl. 13.00 til 15.00 en høring om L 168 og lovforslagets konsekvenser. Høringen foregår i lokale 1-133 på Christiansborg.

På høringen vil der være fokus på følgende problemstillinger:

Den økonomiske sikkerhedsstillelse

- Hvad vil konsekvenserne være af at hæve den økonomiske sikkerhedsstillelse fra 50.000 til 100.000 kroner?

Indvandringsprøven og de skærpede sprogkrav

- Hvad er erfaringerne med indvandringsprøven, og hvad er konsekvenserne af, at sprogdelen af indvandringsprøven skærpes i forbindelse med ægtefællesammenføring?

Det skærpede tilknytningskrav

- Hvilke konsekvenser vil det få at tilknytningskravet skærpes, og hvilke konsekvenser har det, at det kan/skal opfyldes med mindst to visumophold i Danmark, hvilket i givet fald vil konflikte med kravet om beskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de sidste 3 år?

Sammenhængen med permanent ophold

- Hvad er konsekvenserne af, at pointsystemet vedr. permanent ophold og pointsystemet for familiesammenføring kædes sammen?

Der vil på høringen være oplæg fra seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Eva Ersbøll, formand for sprogcentrenes lederforening Poul Neergaard og chefkonsulent ved Dansk Flygtningehjælp Bente Bondebjerg

Program

Folketingets TV - søg efter dato for høring: Se høring på Folketingets TV

Kontakt
Udvalgssekretær
Cecilie Rahbek
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Cecilie Thorud
3337
Send e-mail