Åbent samråd om borgerinddragelse i energiprojekter i de såkaldte fremskyndelsesområder
Udvalg: Udvalget for Landdistrikter og Øer
Mødedato: 20-05-2025
Starttidspunkt: 08.15
Sluttidspunkt: 08.15
Lokale: 2-011
Udvalget for Landdistrikter og Øer har kaldt ministeren for landdistrikter og øer, Morten Dahlin, og klima-, energi- og forskningsminister Lars Aagaard i åbent samråd om, hvordan regeringen vil sikre, at lokale borgere kan præge udviklingen af energiprojekter i de såkaldte fremskyndelsesområder. Samrådet er åbent og finder sted tirsdag den 20. maj 2025 kl. 08.15-9.45 i værelse 2-011 på Christiansborg.

Udvalget har bedt ministrene redegøre for, hvordan regeringen vil sikre, at borgerne får en reel og tidlig stemme i beslutningsprocessen, når energiprojekter i de såkaldte fremskyndelsesområder fremskyndes, og hvilke konkrete skridt regeringen vil tage for at sikre, at lokale borgere reelt kan præge udviklingen af projekter, der har stor betydning for deres nærområder.

Derudover har udvalget bedt ministrene forholde sig til, hvordan man vil undgå, at beboere i områder som Thyregod først bliver involveret, når beslutninger reelt allerede er truffet og økonomiske aftaler indgået, og hvordan ministrene vil forhindre, at områder med VE-anlæg bliver affolket.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Susie Jessen (DD) og Mads Fuglede (DD).

Kontakt
Udvalgssekretær
Linda Kubasiak Johansen
3337 3446
Send e-mail
Udvalgsassistent
Line Sandra Østergren
3337
Send e-mail