Skatteudvalget (SAU) alm. del spørgsmål

Din søgning gav 375 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200
Nr. Spørgsmålets ordlyd Status Dato

SAU Alm.del Spørgsmål 300

Vil ministeren redegøre for, hvor mange hhv. nuværende folkepensionister, nuværende boligejere og nuværende lønmodtagere, der vil skulle betale formueskat, hvis man indfører en formueskat på 0,5 pct. på den del af danskernes nettoformue, der overstiger hhv. 1, 2, 5, og 7 mio. kr.? Skattegrundlaget for formueskatten opgøres så bredt som muligt, dvs. inklusive evt. friværdi fra ejerboliger, pensionsformue, frie midler (aktier, obligationer og indestående i bank) fratrukket alle lån (dvs. også banklån, SU-lån m.v.)? Værdien af unoterede aktier og værdien af andelsboliger medregnes også i grundlaget. Pensionsformuen korrigeres for udskudte skatter.

Endeligt besvaret

04-04-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 299

Vil ministeren kommentere Dansk Erhvervs udspil ”Mindre bøvl – mere vækst” fra marts 2025, med fokus på de forslag, der vedrører skatter og afgifter (udspillets side 43 til 55), og som kan lette den administrative byrde, der pålægges virksomhederne som følge af det stadig mere komplekse skattesystem? Dertil bedes ministeren oplyse, om og hvilke af de konkrete forslag, som ministeren vil arbejde for, kan blive til virkelighed?

Endeligt besvaret

04-04-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 298

Vil ministeren i forlængelse af samrådet om gældsinddrivelse afholdt den 2. april 2025 besvare følgende spørgsmål: - I hvor mange år henstår gæld hos Gældsstyrelsen vedrørende personer, der er udrejst af Danmark, og som ikke umiddelbart kan findes? Forsvinder gælden på noget tidspunkt, eller kan gældsinddrivelsen genaktiveres efter 5, 10 eller 25 år, hvis skyldneren igen indrejser i Danmark? - Opgøre tabel 1 og 2 i svaret på SAU alm. del - spørgsmål nr. 255 på de fem største nationaliteter inden for hver kategori? - Vil ministeren arbejde for en model, hvor Danmark kan fratrække gæld til europæiske borgere i vores bidrag til EU, aktuelt 21,3 mia. kr., hvorefter EU kan tilbageholde beløbet i de tilskud, som de respektive lande modtager fra EU?

Endeligt besvaret

03-04-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 297

Vil ministeren oplyse status på den dialog Skatteministeriet har haft med Social- og Boligministeriet om muligheden for at sætte en lov om Haagerkonventionen af 2007 i kraft, så det bliver muligt for Gældsstyrelsen at indhente adresseoplysninger fra udenlandske myndigheder i de af konventionen omfattede lande? Der henvises til Skatteudvalgets samråd om gældsinddrivelse hos skyldnere, der ikke længere er bosat i Danmark, den 2. april 2025.

Endeligt besvaret

03-04-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 296

Vil ministeren oplyse, hvilke kommuner der i dag benytter sig af muligheden for at fritage museer og andre kulturelle institutioner for at betale grundskyld, jf. § 8 i lov om kommunal ejendomsskat?

Endeligt besvaret

02-04-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 295

Vil ministeren oplyse de økonomiske effekter for staten (hhv. før og efter tilbageløb og adfærd) ved at fritage museer og lignende kulturelle institutioner nævnt i § 8 i lov om kommunal ejendomsskat helt fra grundskyld efter en sådan model, at staten kompenserer kommunerne for det provenutab, de måtte opleve i forbindelse med, at museerne m.v. bliver fritaget for at betale grundskyld med de nyeste tal?

Endeligt besvaret

02-04-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 294

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir og det anvendte faktaark fra samrådet den 2. april 2025 om indsatsen med gældsinddrivelse hos skyldnere, der ikke længere er bosat i Danmark, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål H.

Endeligt besvaret

02-04-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 293

Vil ministeren i forlængelse af samrådet om samrådsspørgsmål G, afholdt den 26. marts 2025, redegøre for, hvorfor der er behov for en bimåler, hvis elbilejeren udelukkende lader om natten, hvor solen ikke skinner, eller om ikke der findes andre tekniske løsninger, der kan tydeliggøre på hvilket tidspunkt af døgnet, man har ladet strøm på sin elbil?

Endeligt besvaret

28-03-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 292

Spørger er bekendt med, at Cirkusdirektørforeningen har afholdt møde med skatteministeren om de økonomiske udfordringer for cirkusbranchen. Har ministeren forslag, der kan komme en økonomisk trængt cirkusbranche til hjælp, og hvilke konkrete forslag arbejder ministeren i givet fald med?

Ubesvaret

27-03-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 291

Vil ministeren tilsende udvalget sit talepapir fra det lukkede samråd den 27. marts 2025 om sagerne vedrørende Panama Papers, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål F (fortroligt)? De ikke-fortrolige dele af talepapiret bedes oversendt særskilt i offentligt tilgængelig form.

Endeligt besvaret

27-03-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 290

Vil ministeren i forlængelse af samrådet om samrådsspørgsmål G, afholdt den 26. marts 2025, redegøre for det årlige provenu fra elafgiften, herunder provenuet fra henholdsvis 1. og 2. halvår 2023?

Endeligt besvaret

26-03-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 289

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 26. marts 2025 om Skatterådets afgørelse om, at der ikke kan ske refusion af elafgift til ejere af elbiler med egenproduktion af elektricitet fra solceller, jf. SAU alm. del – samråd G.

Endeligt besvaret

26-03-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 288

Vil ministeren oplyse, hvad status er for arbejdet med konkrete løsninger til fremme af cyklisme, og hvad tidshorisonten er for præsentation af de lovede løsninger, jf. beretning over B 147 (2023-24) og SAU alm. del – svar på spørgsmål nr. 37 og 46? Hvis løsninger ikke forventes præsenteret inden sommerferien med henblik på lovgivning til efteråret, bedes redegjort nærmere for baggrunden herfor.

Endeligt besvaret

26-03-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 287

Vil ministeren – evt. med bidrag fra relevante ministerier - redegøre for, hvordan det går med inddrivelse af vejafgift for lastbiler, der er indført pr. 1. januar 2025? Herunder bedes ministeren oplyse, om bøderne er proportionale med forseelserne, om der skelnes mellem bøder givet efter forsætlighed og uagtsomhed, hvor mange bøder der pt. er udstedt, om størrelsen af disse bøder samt om det indkrævede bødebeløb står mål med forventningerne for 2025?

Endeligt besvaret

24-03-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 286

Kan ministeren opdatere SAU alm. del - svar på spørgsmål nr. 329 (2023-24) efter personskattereformens indførelse?

Endeligt besvaret

24-03-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 285

Er ministeren enig i, at hvis man øger prisen på et produkt, så vil man typisk mindske efterspørgslen, og tænker ministeren, at det gælder for frugt og grønt samt motionsydelser, at hvis man øger prisen, f.eks. gennem højere afgifter, så vil der blive efterspurgt færre af disse produkter?

Endeligt besvaret

24-03-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 284

Vil ministeren kommentere artiklen ”Skær 20 procent af prisen - så køber provinsen frugt og grønt”, bragt i AvisenDanmark den 16. marts 2025, herunder redegøre for hvilke konkrete tekniske begrænsninger hos skattemyndighederne der forhindrer en indførelse af differentieret moms i Danmark, og hvornår de forventes at være løst?

Endeligt besvaret

24-03-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 283

Vil ministeren redegøre for, hvad provenutabet vil være ved at indføre et fradrag for udgifter til motionsydelser på linje med fradraget for fagforeningsmedlemskab eller håndværker- og servicefradraget på hhv. 1.000 kr., 1.500 kr., 2.000 kr., 2.500 kr. og 3.000 kr. pr. person årligt, hvor der tages udgangspunkt i en skatteværdi af fradraget på 26 pct., dvs. 780 kr. ved et beløb på 3.000 kr.?

Endeligt besvaret

24-03-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 282

Vil ministeren - som opfølgning på diskussionen om lavere moms på sunde fødevarer - redegøre for, hvad provenutabet for staten vil være ved en sænkelse af momsen på motionsydelser, herunder medlemskab af private motionscentre, for hvert procentpoint fra 25 pct. ned til 5 pct.?

Endeligt besvaret

24-03-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 281

Vil ministeren kommentere artiklen ”Skattestyrelsens uansvarlige påfund med ny dieselafgift”, Maskinbladet den 18. marts 2025, herunder besvare følgende spørgsmål: 1. Er ministeren enig i Skattestyrelsens tolkning af en gammel landsretsdom fra 2007, der drejer sig om landevejstransport af kartofler, og som ikke har noget at gøre med landbrugskørsel til og fra marker? 2. Er ministeren enig i, at hvis det er selve aktiviteten, der er afgørende for, om man kan få godtgørelse for afgifterne, så må refusionen af dieselafgiften være den samme, uanset om man er landmand eller maskinstation? 3. Er ministeren enig i, at Skattestyrelsens nye hovsa-tolkning er et godt eksempel på, hvordan unødigt bureaukrati opstår i den offentlige sektor til skade for Produktionsdanmark og borgerne?

Endeligt besvaret

21-03-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 280

Vil ministeren kommentere artiklen ”Maskinstation kan nu heller ikke få afgiftsgodtgørelse for at klippe læhegn og spule markdræn”, Maskinbladet den 21. marts 2025, herunder besvare følgende spørgsmål: 1. Er ministeren enig i, at arbejdsopgaver på en landbrugsbedrift som hegnsklipning, spuling af dræn og tømning af fortank med slamsuger er landbrugsarbejde, hvad enten det udføres af landmanden selv eller af en maskinstation? 2. Er ministeren enig i, at Skattestyrelsens rigide regler om at maskinstationen hver aften skal redegøre for antal brugte liter diesel, redegøre for alle dagens kørsler m.m., ikke giver mening, når køretøjerne ofte tankes flere gange dagligt ude i marken, når der er sæson for markarbejde og der køres i næsten døgndrift? 3. Hvad er ministeren holdning til, at Odder Maskinstation som følge af Skattestyrelsens kontrolbesøg i efteråret ikke har set sig i stand til at søge refusion af dieselafgift, hvilket betyder, at virksomheden frem til høsten kommer til at mangle op til en million kroner?

Endeligt besvaret

21-03-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 279

Vil ministeren – herunder evt. med inddragelse af øvrige ministre – oversende en tabel med oversigt over samtlige lagerskatter (forstået bredt som tilfælde hvor beskatning sker på baggrund af værdien af beholdninger) og antal skattebetalere, satser, evt. beløbsgrænser og provenuet for hver af disse skatter? Ministeren bedes anvende en bred afgrænsning, således at ejendomsværdiskat og formueskat omfattes. Som illustration henvises yderligere til artikel ”Her er de tre steder, hvor du typisk rammes af lagerskat” bragt på Berlingske.dk den 12. januar 2025.

Endeligt besvaret

18-03-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 278

Vil ministeren oplyse, hvor meget der årligt udbetales i skattekredit, hvor stor tabsprocenten er ifølge de seneste beregninger, samt hvad den reelle udgift for statskassen er som resultat af den opgjorte tabsprocent?

Endeligt besvaret

18-03-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 277

Vil ministeren kommentere artiklen ”Kolonihaver beskattes som helårsboliger, selv om det er ulovligt at bo i dem”, Politiken, den 17. marts 2025, herunder oplyse hvornår den forventede løsning på problemet bliver præsenteret?

Endeligt besvaret

17-03-2025
(2024-25)

SAU Alm.del Spørgsmål 276

Vil ministeren oplyse, hvad status er i sagen med at finde en løsning på walkie-talkie bankoforeninger som oplyst i SAU alm. del - svar på spørgsmål 115?

Endeligt besvaret

17-03-2025
(2024-25)

Din søgning gav 375 resultater
Vist pr. side: 25 50 100 200