23-05-2012 Høring om logningsregler
Udvalg: Retsudvalget
Mødedato: 23-05-2012
Starttidspunkt: 09.00
Sluttidspunkt: 12.00
Lokale: Landstingssalen
Folketingets Retsudvalg afholder onsdag den 23. maj 2012 kl. 9.00 til 12.00 en høring om de danske logningsregler. Høringen foregår i Landstingssalen på Christiansborg.
Høringen holdes i forlængelse af udvalgets behandling af lovforslag nr. L 53 om forslag til lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse) fremsat af justitsminister Morten Bødskov.
Høringens formål er at belyse de retssikkerhedsmæssige perspektiver af logning af teleoplysninger (kommunikationsdata) i Danmark samt hvilke og hvor mange oplysninger myndighederne hidtil har efterspurgt hos teleudbydere mfl. og hvad der er kommet ud af det i forhold til bl.a. politiets efterforskning og opklaring af sager. Endelig er det formålet at drøfte hvilke behov der kan identificeres i forhold til en revision af lovgivningen på baggrund af erfaringerne på området i ind- og udland.
Der vil bl.a. være oplæg fra professor Henrik Udsen, Københavns Universitet, chefjurist Jacob Mchangama, Cepos og kabinetsmedlem Søren Schønberg, EU-Kommissionen, jf. vedhæftet foreløbige program.
Se det foreløbige program og lovforslag nr. L 53:


Kontakt
Udvalgssekretær
Ketty Gammelgaard
3337 5562
Send e-mail
Udvalgssekretær
Laura Purup
3337 5547
Send e-mail
Udvalgsassistent
Charlotte Schwaner
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Line Sandra Østergren
3337
Send e-mail