Høring om læring af covid-19
Udvalg: Epidemiudvalget
Mødedato: 03-05-2023
Starttidspunkt: 09.00
Sluttidspunkt: 11.00
Lokale: Landstingssalen, Christiansborg
Epidemiudvalget inviterer til åben høring om læring af covid-19. Høringen finder sted onsdag den 3. maj 2023 kl. 09.00-11.00 i Landstingssalen på Christiansborg.
Formålet med høringen er at få belyst erfaringer og læringer fra covid-19-epidemien, og hvordan Danmark står rustet i forhold til kommende epidemier med en lignende styrke.
Til høringen vil en række eksperter belyse høringens tema fra forskellig vinkler.
Under høringen bliver der givet oplæg af:
  • Jørgen Grønnegaard Christensen, professor emeritus, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
  • Michael Bang Petersen, professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
  • Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme, Rigshospitalet
  • Christine Stabell Benn, cand. med, professor, OUH
  • Inge Kristensen, direktør, Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Høringen er åben for alle, men tilmelding er nødvendig (også for pressen). Tilmelding skal ske senest dagen før kl. 12.00. Der er et begrænset antal pladser til høringen, og pladserne vil blive fordelt efter først til mølle-princippet.
Gæster i Folketinget må beregne ekstra tid til registrering i besøgsindgangen på grund af sikkerhedstjek, og det anbefales derfor at møde op ca. en halv time, inden høringen starter. Det er tilladt at optage lyd og billeder under høringen, hvis det kan ske uden at forstyrre høringens afvikling i øvrigt.

Høringen tv-optages og vil blive vist live på Folketingets hjemmeside, hvor den også kan findes efterfølgende under "TV fra Folketinget". Desuden vises høringen forskudt på Folketingets tv-kanal.


Kontakt
Udvalgssekretær
Jørgen Nielsen
3337 5528
Send e-mail
Udvalgssekretær
Camilla Vejlø Hartling
3337
Send e-mail
Udvalgsassistent
Hanne Schmidt
3337 5538
Send e-mail