Åbent samråd om det danske formandskab for klimatopmødet (COP15)
Udvalg: Miljø- og Planlægningsudvalget
Mødedato: 23-02-2010
Starttidspunkt: 00.00
Sluttidspunkt: 00.00
Lokale: 2-133
Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har kaldt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i samråd omkring den danske regerings strategi op til og under COP15 og regeringens plan for arbejdet frem mod COP16 i Mexico i november 2010. Samrådet er åbent for alle og finder sted tirsdag den 23. februar 2010 i værelse 2-133 på Christiansborg. Samrådet begynder kl. 14.30.

Udvalget har bedt statsministeren redegøre for forløbet forud for og under klimakonferencen i december 2009 (COP15), herunder en evaluering af regeringens strategi for at nå en juridisk bindende aftale - og skiftet i strategi mod en politisk bindende aftale. Endvidere ønskes en redegørelse for, hvorfor man fra dansk side valgte at lægge sig meget tæt op ad amerikanerne.

Udvalget har ligeledes bedt ministeren redegøre for, hvordan de enkelte lande og regionale landegrupper reagerede på det danske aftaleudkast, og hvad man fra dansk side under COP15 gjorde for at genskabe tilliden til processen og det danske formandskab.

Ligeledes har udvalget ønsket sig en redegørelse for det videre arbejde frem mod COP16 i Mexico i november 2010, herunder samarbejdet med Mexico og hvordan statsministeren påtænker at inddrage Folketinget.

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra Mette Gjerskov (S) og Anne Grete Holmsgaard (SF).

MPU, Alm.del - 2009-10 - Samrådsspørgsmål AO

Dokumentdato: 22-12-2009
Modtaget: 22-12-2009

Samrådsspm. om klimaaftalen, til statsministeren

MPU, Alm.del - 2009-10 - Samrådsspørgsmål AP

Dokumentdato: 22-12-2009
Modtaget: 22-12-2009

Samrådsspm. om klimaaftalen, til statsministeren

MPU, Alm.del - 2009-10 - Samrådsspørgsmål AQ

Dokumentdato: 22-12-2009
Modtaget: 22-12-2009

Samrådsspm. om klimaaftalen, til statsministeren

MPU, Alm.del - 2009-10 - Bilag 337