Det næste punkt på dagsordenen er:

3) Forespørgsel nr. F 15:

Forespørgsel til klima-, energi- og forsyningsministeren:

I lyset af at Danmark har EUs højeste elpriser, af de stigende udfordringer med at sikre en stabil og bæredygtig energiforsyning og af nye teknologiske fremskridt, er kernekraft atter blevet relevant som en pålidelig, sikker og billig energikilde, og vil ministeren derfor svare på, hvordan ministeren vurderer atomkraftens potentiale som en stabil og bæredygtig energikilde i Danmark, på, hvilke planer ministeren har for at undersøge moderne kernekraftteknologiers rolle i fremtidens energimiks, og på, om ministeren vil rette henvendelse til den kommende tyske regering om en mulig anvendelse af Brokdorfværket som fremtidig leverandør af baseload til det danske elnet?

Af Morten Messerschmidt (DF) og Nick Zimmermann (DF).

(Anmeldelse 08.01.2025. Fremme 14.01.2025).

Da vi nu skal i gang med en forespørgselsdebat, indebærer det, at ordførerne skal logge sig af deres på normale pladser og derefter rykke frem på de fortsætter rækker og logge sig ind der. Så vi holder lige en kort pause, indtil alle er på plads.

Så er alle på plads. Jeg vil lige gøre opmærksom på, at afstemning om eventuelle forslag til vedtagelse udsættes til tirsdag den 29. april 2025.

Så skal jeg høre, om hr. Nick Zimmermann ønsker at begrunde forespørgslen. Værsgo.

Tusind tak. Først og fremmest tak for at være mødt op. Det bliver jo rigtig spændende at høre, hvordan regeringen ser på det her, og hvordan partierne ser på det her. Vi mener sådan set, at man i lyset af de svingende priser, der har været på elnettet, må kunne samles om at have en stabil energikilde, som alle danskere kan få gavn af. Vi står jo også i en situation, hvor vi er i gang med at opruste militært, fordi vi er truet af fremmede magter rundtomkring i hele verden. Ligeledes burde vi gå ind for at være selvforsynende, ikke kun med hensyn til olie og gas, som vi i Dansk Folkeparti også mener vi skal være, men så sandelig også med hensyn til el og varme.

Derfor ser vi frem til debatten i dag. Tak.

Tak til ordføreren for forespørgerne.

Så vil jeg give ordet til klima-, energi- og forsyningsministeren. Værsgo for en besvarelse.

Tak for ordet. Og tak til Dansk Folkeparti for at indkalde til debat. Jeg vil gerne indlede med et citat:

»Vindmøller og solceller kan ikke alene klare vores energibehov, ...«

Citatet er hentet fra førstebehandlingen af B 70 tilbage i januar måned om at demokratisere olie- og gaspolitikken, og citatet er af hr. Nick Zimmermann.

Jeg er enig i det citat. Sol og vind kan ikke stå alene, hvis vi i fremtiden skal have en stabil elforsyning i et grønt energisystem. Tak til Derfor hilser jeg også debatten i dag velkommen. Vi skal være teknologipositive og have et åbent sind – og det har jeg også over for atomkraft som teknologi.

Jeg mener dog først og fremmest, at vi skal satse på de kendte teknologier, som kan gennemføres langt hurtigere end atomkraft, og som vi har gode erfaringer med og kompetencer inden for. Det kommer jeg tilbage til.

Regeringen anerkender og støtter, at atomkraft er en central del af den europæiske og internationale energiforsyning, og at udviklingen af nye former for kernekraft forhåbentlig går hurtigt. Og jeg glæder mig også over, at det bl.a. er drevet frem af enkelte danske virksomheder.

Atomkraft bidrager til ca. 26 pct. af elproduktionen i EU. El produceret fra atomkraft i udlandet indgår også i den danske elforsyning. Og det er godt, hvis udviklingen af nye atomkraftteknologier kan hjælpe med, at vi i Europa og globalt når vores klimaambitioner.

Men vi skal også tage debatten på et oplyst grundlag. Når man lytter til debatten, kan man få en opfattelse af, at atomkraft er en hurtig og billig snuptagsløsning. Og selv om udviklingen af små modulære reaktorer måske en dag kan gå hurtigt, er der stadig mange ubekendte spørgsmål i forhold til markedsparathed, pris, realiseringshastighed, håndtering af affald, sikkerhedsspørgsmål m.v.

Hertil kommer, at meget af det brændsel til atomkraft i dag udvindes og forarbejdes i Rusland. Og vores energiforsyning skal ikke genindføre den afhængighed, vi havde af Rusland, dengang Europa importerede umanerlig store mængder naturgas derfra.

Endelig vil det kræve massive investeringer og betydelige statslige ressourcer til f.eks. regulering, opbygning af kompetencer og tilsyn, såfremt man valgte at ophæve det eksisterende forbud mod atomkraft. Så dem, der rejser debatten, skal så også være villige til at øge antallet af statsligt ansatte, for vi skal vel ikke have atomkraft, uden at vi på myndighedssiden er i stand til at håndtere det.

Det, vi derimod kan sige med sikkerhed, er, at det nu og i en overskuelig fremtid er hurtigere og billigere at udbygge med sol og vind, end det er med atomkraft. Og derfor har Danmark satset på det, vi er bedst til. En massiv udbygning med vind og sol har sammen med tæt handel med vores nabolande sikret en hurtigere, billigere og mere bæredygtig CO2-reduktion, end atomkraft har gjort – og det skal vi fortsætte med.

Vores tilgang betyder, at vi i dag er i en situation, hvor andelen af vedvarende energi i systemet aldrig har været højere. I 2024 skønnes det, at mere end 80 pct. af vores elproduktion kom fra vedvarende energi. Samtidig ligger Danmark godt til, når vi ser på niveauet for elprisen i en europæisk sammenhæng. Vi ligger på omkring ottendepladsen, når man kigger på den billigste gennemsnitlige rene elpris. Det skyldes bl.a. vores store mængder af billig vedvarende energi, som er en konkurrencedygtig energikilde og medvirker til lave priser.

Det er i dag hurtigere og billigere at reducere vores CO2-udledninger med sol og vind, hvor vi har en styrkeposition, også industrielt, set i forhold til atomkraft. Og det er glædeligt, at kul, olie og gas på den måde udkonkurreres.

Som jeg indledningsvis påpegede, kan vind og sol dog ikke stå alene, hvis vi i fremtiden skal have en stabil elforsyning i et grønt energisystem. Udlandsforbindelser, lagring, fleksibilitet, fossilfri kraftværker, f.eks. på grøn gas, og bæredygtig biomasse er kendte teknologier, der kan gennemføres langt hurtigere end konventionel a-kraft – i hvert fald på den korte bane. For hvem ved: Hvis de små modulære reaktorer en dag vil være klar, så skal vi selvfølgelig der kunne tage en diskussion om, om vi også skal bruge dem hos os.

Jeg vil sige, at jeg er enig i, at vi skal følge udviklingen nøje. Jeg holdt i oktober sidste år møde med de danske atomkraftvirksomheder for at drøfte kommercielle muligheder og barrierer med dem. Jeg vil i den forbindelse også minde om, at det er tilladt at forske i atomkraft i Danmark og søge om og modtage offentlig støtte til forskning i atomkraft i Danmark.

Jeg kan i den forbindelse annoncere, at dansk forskning i atomkraft nu får bedre muligheder for finansiering. Mit embedsværk har genbesøgt mulighederne for, at Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, også kaldet EUDP, kan finansiere forskning i atomkraft, og har konkluderet, at det er muligt under EUDP-loven.

Hvad angår spørgsmål om Brokdorfværket, så er tilladelsen til atomkraftproduktion i Tyskland ikke længere gyldig. Og i al respekt er det jo også nok det, man må karakterisere som et kuriøst forslag. PreussenElektra, der ejer atomkraftværket, har mig bekendt afvist, at et salg kan komme på tale; de er faktisk ved at demontere det.

Jeg er af den holdning, at danskernes penge ikke skal bruges på energiproduktion i et andet land og på et værk, der er nedlagt – i et land, hvor atomkraft er forbudt. Jeg vil derfor ikke gå længere ned i det forslag og ikke rette henvendelse til den tyske regering herom.

Tak igen til anmelderne for at tage initiativ til debatten. Det er vigtigt, at vi har et åbent sind, når det kommer til at håndtere klimaudfordringerne og elforsyningssikkerheden. Og så håber jeg, at anmelderne vil lægge samme entusiasme i klimadebatten og nødvendigheden af, at vi håndterer klimaforandringerne, som der her lægges i atomkraftdebatten. For håndteringen af klimaudfordringerne kan ikke koges ned til, om man er for eller imod en bestemt teknologi. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er nu adgang til en kort bemærkning fra ordførerne, og den første er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Jeg er da glad for ministerens afvisning af at satse på atomkraft i Danmark. Man snakker om hastighed, og hvor hurtigt man kunne opføre sådan et værk. Jeg ved ikke rigtig. Hvis det skulle ligge tæt på fjernvarmeforbrugerne i det største område, skulle det jo ligge her i Københavnsområdet. Jeg ved ikke rigtig, om det er nede ved Arken eller det er ude på Amager Fælled, man ville anlægge det. Kunne man finde et flertal i Borgerrepræsentationen i København for at tage den beslutning? Det tvivler stærkt på.

Nu er der en masse forkerte oplysninger i den her forespørgselstekst. Der står jo bl.a. i starten: »I lyset af at Danmark har EUs højeste elpriser ...«. Det er jo fuldstændig forkert, men vi har nogle systemer med marginalprissystemet i EU, som sådan set er medvirkende til, at priserne kommer højere op, end de egentlig behøvede. Der tror jeg godt, man ville komme frem til at have en anden måde at beregne en rimelig pris på.

Så der vil jeg høre, om ministeren vil arbejde for, at vi får ændret den prissætning, som der sker i forskellige områder af EU, så det ikke presser priserne op. For det er jo det, der er tilfældet i øjeblikket.

Ministeren.

Det er et meget stort spørgsmål, hr. Søren Egge Rasmussen rejser. Altså, under gaskrisen gik de europæiske regulatorer, ACER, i gang med at lave en analyse, og som jeg husker konklusionen – men den må jeg lige genfinde til spørgeren – var det, at et system med marginalprissætning samlet set tjener elforbrugerne godt.

Vi skal jo huske, at det er et system, der betyder, at den marginale pris for at producere strøm i den givne time og det givne minut er den, forbrugerne møder. Det vil sige, at så får forbrugerne incitament til noget, som jeg ved spørgeren går ret meget op i, nemlig at reducere forbruget. Så jeg er ikke generelt imod et system med marginalprissætning, men jeg tænker af hensyn til spørgeren, at hvis der er interesse for det, skal jeg lige genfinde den analyse, ACER lavede tilbage under gaskrisen, hvor det her spørgsmål blev annonceret. Så hvis der er interesse for det, oversender jeg gerne lige et resumé af det.

Tak. Så er det hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Og tak for talen. Jeg synes dog, at ministeren kom lidt let uden om at undersøge mulighederne for kernekraftteknologiens rolle i fremtiden og i det danske landskab.

Med de udsving, der har været i priserne i forhold til at tænde for sin ovn eller lade sit køleskab stå tændt, kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad regeringens tanker er om at prøve at lave en pris, der sådan set bare flugter fuldstændig, så der ikke er de her massive udsving, som vi tidligere har haft, altså eksempelvis i december, hvor priserne var langt oppe over 11 kr. pr. kilowatt-time. Og hvordan er det i forhold til de diktaturstater eller fremmede magter, som vi absolut ikke ønsker at samarbejde med, men som vi jo alligevel gør os mere og mere afhængige af, i takt med at vi nægter at være selvforsynende? Der er i hvert fald nogle politikere, der mener, at vi ikke skal være selvforsynende.

Hvad har man af planer om fremtidens varme og strøm? Er det bare at satse på endnu flere vindmøller og endnu flere solceller? Har man en anden plan, eller vil man bare fortsætte ned ad det spor, man kører i nu?

Ministeren.

Jeg ser danskerne som voksne, ansvarlige mennesker, og hvis danskerne gerne vil have sådan et elprodukt, som hr. Nick Zimmermann foretrækker, kan man købe det på det danske elmarked. Der findes produkter med en fast pris. Og det er med elmarkedet, ligesom det er på realkreditmarkedet, altså at hvis du vil have et lån med fast rente, er der en risikopræmie, du skal betale, og det vil sige, at over tid vil din gennemsnitlige elregning blive højere, ligesom dine gennemsnitlige realkreditomkostninger bliver højere. Det kan du vælge frit på det danske elmarked, og det synes jeg er fantastisk. Det tror jeg danskerne er voksne nok til selv at kunne finde ud af. De kan tage et, der varierer, eller de kan tage et med en fast pris. Det er helt op til dem, og det tænker jeg at voksne mennesker selv er i stand til at beslutte.

I forhold til selvforsyning er det en fejl at tro, at a-kraft er lig med selvforsyning. Det er rigtigt, at strømmen bliver produceret der, hvor anlægget står, men bl.a. den uran, der skal gå til det, skal importeres, og Rusland er sololeverandør af det. Så der er ikke nogen af de teknologiske løsninger, vi har, som er uden udfordringer, og der er atomkraften altså også en af dem.

Tak. Så er det hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance.

Tak for ordet. Man skulle næsten tro, at det var et perfekt oplæg, for jeg havde også tænkt mig at spørge ind til det her med prisudsving. For der bliver tit nævnt i taler, bl.a. af ministeren i dag og af interesseorganisationer, at vi har en god og billig gennemsnitspris, som om det i sig selv skulle være gavnligt. Men det er jo prisudsvingene i sig selv, der kan være et problem. Og så vil jeg bare bede ministeren forholde sig til, om jeg har ret i det, jeg siger nu, og om ministeren ser på det på samme måde. For prisudsving gør det i sig selv dyrere at opnå en fastprisaftale; det er sådan, optioner beregnes. Og hvis jeg husker min handelsskolelogik rigtigt, er det Black-Scholes-formlen, man skal have fat i, hvor volatilitet er et element. Sådan er det med aktiehandel, og sådan er det selvfølgelig også med hensyn til elpriser.

Så når ministeren siger, at prisudsving og produkter med en fast pris findes på markedet, er et marked, hvor vi har bestemt politisk, at der skal være større prisudsving end nødvendigt, noget, der gør fastprisaftaler dyrere end nødvendigt. Er ministeren enig i den betragtning?

Ministeren.

Ja, det er rigtigt, men samtidig vil udbuddet af grøn strøm trække de gennemsnitlige priser ned. Så man kan godt have en situation, hvor det er sådan, som spørgeren helt rigtigt siger, at store prisudsving så vil sætte sig i den risikopræmie, man skal betale for at få en fast pris. Det er korrekt; jeg tror, vi har læst de samme bøger på et eller andet tidspunkt. Men som tallene er nu, tyder det på, at de elsystemer, herunder det danske, der har meget store mængder vedvarende energi, i gennemsnit har lavere priser. Så det er det, der følger med.

Det, der fremadrettet bliver det teknologisk spændende, er – og der tror jeg, jeg deler optimismen med spørgeren – at der er nogle, der er ret smarte, som kigger på det her, og de nye teknologier til at lagre kommer jo så også ud med en højere værdi. Det vil sige, at de her prisudsving ikke kun er noget, der medfører højere priser, men det giver jo også et reelt økonomisk incitament til, at der er nogen, der går i gang med at innovere og opfinde og lave smarte ting, der gør, at de så også kan udnytte de svingende priser til at lægge deres forbrug der, hvor priserne er lave, og ,hvis de producerer strømmen lokalt, så at gemme den til de rette tidspunkter.

Tak. Den sidste spørger, der er på nu, er hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak, formand, og tak for talen. I Alternativet er vi meget nysgerrige på den her nye form for atomkraft, der måske kunne være på vej. Hvem ved, om den kan bruges nogen steder i verden? Det kan være en overgang fra kul til vindmøller eller whatever. Men når det handler om Danmark, er vi mere bekymrede, for i øjeblikket er vi ved at prøve at redde havvindmøllerne, og vi gør alt, hvad vi kan, for at få nogle bud ind på de store havvindsprojekter. Hvad tænker ministeren om, hvis vi samtidig begynder at åbne op for, at vi måske vil lave atomkraft i Danmark ved en teknologi, som vi ikke engang ved om kommer til at findes? Er det ikke lidt risky lige nu at åbne for den type tanker, og kan det ikke skabe noget kaos i forhold til dem, der skal byde på havvindmøllerne, og deres motivation for det?

Ministeren.

Først vil jeg gerne rose Alternativet for den teknologipositive tilgang. Bl.a. ccs har I jo stået skulder ved skulder med de andre partier omkring for at få det værktøj gjort til et aktivt værktøj i klimakampen. Så først og fremmest vil jeg kvittere for den teknologipositive tilgang.

Jeg synes ikke, at vi skal udelukke, at små modulære reaktorer på et tidspunkt i fremtiden kan være relevante at forholde sig til politisk i Danmark. Men det er early days endnu. Og på det tidspunkt, hvor man så skal forholde sig til det, er jeg ret sikker på, at de politiske beslutninger, vi har truffet, så vil være, om det er muligt at indpasse det økonomisk ansvarligt i et energisystem baseret på sol og vind. Mit politiske fokus er sol og vind nu og især vind, havvind. Det er de forhandlinger, der ligger lige forude, og jeg glæder mig til at sætte det i gang inden for meget, meget kort tid og vil selvfølgelig også invitere Alternativet til de forhandlinger.

Tak. Der kom lige en kort bemærkning mere. Nu er det fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Jeg hører ministeren sige, at små modulære reaktorer måske kan blive interessante på et tidspunkt. Men når vi jo har et forbud mod kernekraft i Danmark, gør det det også svært at opbygge noget af den ekspertise, der skal til for at regne ud, hvor og hvornår det kan være relevant at inddrage det. Og mit spørgsmål vil derfor være: Kunne det ikke være en god idé at ophæve det forbud allerede nu, så vi kan ruste os til den dag, hvis det er sådan, at det giver mening at bruge den type af kernekraft?

Ministeren.

Med det kendskab, jeg har, til de analyser, man laver af elmarkedet, og hvad der kan indpasses, så er der overhovedet ikke nogen begrænsninger i at forske og arbejde med det. Så alle de beregninger kan foretages. Udfordringen er jo, at der ikke er nogen driftserfaringer med små modulære reaktorer, der gør, at man kan danne sig et særlig præcist billede af: Hvad er det egentlig, de kan til hvilke priser? Hvor prisfleksibelt kan de køre osv.? Så det er too early days. At ophæve forbuddet mener jeg er relevant i det øjeblik, hvor der er en grund til det, altså at tage den diskussion, når vi har bedre viden om, hvad det er for nogle typer anlæg, vi snakker om.

Og så skal man bare huske, at her flytter der en nisse med. For Folketinget bliver også nødt til at forholde sig til: Hvad med affaldet? Hvad skal vi gøre med det? Vi har affald stående på Risø, vi ikke kan komme med. Der står containere på nogle pladser rundtomkring i Danmark med lavradioaktivt affald, som kommer fra geotermi, og som vi ikke kan komme af med. Vi har ikke i dag myndigheder, som er i stand til fagligt at kunne føre det tilsyn med sådan nogle anlæg, som vi må kræve fra folkestyrets side, hvis vi skal introducere den type anlæg osv. Så vi skal huske, at i det øjeblik, vi siger ja, så skal vi jo altså i det omfang, vi vil sige ja, gøre det rigtigt, og så skal vi kende det fulde billede af, hvad det kræver af os at rumme de teknologier i vores land.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så går vi over til forhandlingen og de almindelige regler for korte bemærkninger. Først er det ordføreren for forespørgerne, Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Prøv at forestille jer det her: Det er december, det er koldt, det er vindstille, mørket er faldet på, og folk sidder derhjemme og fryser, ikke fordi de har glemt at tænde radiatoren, men fordi der ganske enkelt er blevet for dyrt. Elprisen har passeret 11 kr. pr. kilowatt-time, julen bliver mørk ikke kun udenfor, men også under træet. Vi så det ske i 2024, og vi vil helt sikkert se det ske igen, hvis vi fortsætter ad den kurs, som vi er på nu. Danmark har nogle af verdens allerhøjeste elafgifter, og med det nuværende energimiks har vi også nogle af de mest ustabile elpriser i hele Europa. Når vinden svigter og solen går ned, kollapser vores energisystem ganske enkelt. Danskerne betaler prisen, både på bankkontoen, men så sandelig også i livskvalitet.

Derfor bliv er jeg nødt til at spørge, hvad det i virkeligheden er, regeringen er så bange for. Man kan jo fristes til at spørge: Er I bange for stabil energi? Er I bange for lave priser? Er I bange for at slippe fri af Putin og diktaturstater? Det er jo netop det, som atomkraft tilbyder: en stabil, forudsigelige sikker og grøn energikilde, som allerede i dag forsyner millioner af europæere, mens rigtig mange danskere står og kigger misundeligt på. Andre lande bygger i øvrigt også derudaf. Finland har lige åbnet et nyt atomkraftværk. Sverige udvide deres eksisterende. Polen vil skabe nye generation af atomreaktorer, og det samme gør sig gældende i både Frankrig, Tjekkiet, Holland osv. Listen er lang. I kender den sikkert, ligesom jeg selv gør.

Så hvad er det i virkeligheden, vi står og gør her i Danmark? Her klapper vi i hænderne, når vinden blæser, vi råber hurra, når solen skinner, og vi lukker så øjnene, når det hele bliver mørkt. Det duer altså ikke, for det rimer faktisk på hykleri. For når vinden står stille og mørket falder på, importerer vi jo strøm. Det gælder både dyr sort strøm, men det gælder jo også strøm fra atomkraft fra andre lande. Der skal Danmark altså kunne stå på egne ben. Vi skal selv være selvforsynende med strøm og med elvarme. Det handler ikke kun om teknologi. Det handler om frihed og uafhængighed og om, at vi skal kunne klare os selv i en verden, hvor energi jo desværre er blevet det nye våben.

Så vi må også bare kunne tale helt åbent og ærligt om det: Atomkraft er ikke længere en usikker teknologi fra 1980'erne; det er fremtidens teknologi. Fjerdegenerationsreaktorer er sikre og effektive, og de kan stå tæt på, hvor strømmen skal bruges. De kan fungere som basal forsyning til hele områder. Det er ren strøm, når det er bedst. Når vi taler grøn omstilling, burde atomkraft altså være det første ord, ikke det sidste. Men her i Danmark er det jo som bekendt forbudt, og det er der, problemet starter.

Det, jeg godt vil prøve at spørge om, er, hvad I har tænkt jer at sige til de danskere, der ikke kan følge med i elpriserne. Hvad vil I sige til de virksomheder, der pakker sammen og flytter til udlandet? Hvad vil I sige til de unge familier, der skal vælge mellem varme og mad? Skal de bare vente på, at vinden venner?

Der vil jeg bare sige, at i Dansk Folkeparti siger vi, at nu stopper festen. Det er altså tid til at tage det her ansvar på os. Vi vil fjerne forbuddet; vi vil udpege områder, hvor fjerdegenerationsværker kan placeres; og så skal vi kan tage kontakt til vores naboer ikke mindst i Tyskland og sige det ligeud: Hvis I ikke vil bruge jeres atomkraftværker, så vil vi i hvert fald. Brockdorfværket er et oplagt eksempel. Det står klar, og det kan levere strøm på meget kort tid. Det er grøn, stabil, sikker energi, og vi burde være de første til at tage imod det.

Desværre siger regeringen jo: Nej, det tager for lang tid. I siger, det er for farligt. Men det har alligevel været sådan, at i de sidste 20 år har I haft mulighed for at bygge alternativer, og hvad har vi fået? Der kan vi bare konstatere, at vi har fået et energisystem, der går ned, så snart det bliver overskyet. Så hvad med at få det samme en gang for alle: Atomkraft er ikke flere; atomkraft er svaret. Det eneste, der står i vejen, er politikere, der hellere vil være populære i grønne netværk end sikre danskernes fremtid. Vi har i årtier haft politikere jeg på Christiansborg, der har glemt, hvem vi arbejder for, men svaret er altså danskerne. Og danskerne er sådan set mest interesseret i at få varme i radiatoren, lys i stuen og ro i økonomien.

I Dansk Folkeparti står vi 100 pct. fast. Vi mener sådan set, det er på tide, at Danmark tager det næste ryk. Vi siger det gerne meget højt: Vi ønsker atomkraft så hurtigt som overhovedet muligt.

Med mig har jeg også en vedtagelsestekst fremsat af Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, der lyder sådan her:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer en høj og stigende opbakning til kernekraft i Danmark. Folketinget konstaterer desuden, at Danmarks energiforsyning allerede i dag baserer sig delvis på import af strøm produceret ved kernekraft.

Folketinget ønsker at sikre fremdrift i den grønne omstilling og fastholde et højt ambitionsniveau. Det kræver, at vi har en teknologineutral tilgang og ikke på forhånd udelukker nogen grønne alternativer af ideologiske årsager. Kernekraft i det danske energimiks vil øge vores forsyningssikkerhed og gøre os mere uafhængige af Rusland og andre stater, som vil os det ondt.

Folketinget indskærper over for regeringen, at en stabil fremtidig energiforsyning kræver et energimiks, der favner bredere end blot vind- og solenergi. Kernekraft er et grønnere, mere attraktivt supplement end den kul, gas og biomasse, som i dag bruges, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser.

Folketinget opfordrer regeringen til at føre teknologineutral energipolitik, så fremtidens energimiks afgøres af fornuft – ikke frygt.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 51).

Tak for ordet.

Tak til ordføreren for talen. Jeg vil også minde ordføreren om, at vi ikke anvender direkte tiltale. Der var lidt i ordførertalen. (Nick Zimmermann (DF): Det lagde jeg ikke mærke til.) Nu går vi over til de korte bemærkninger, og det er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Ordføreren spurgte, hvad vi ville sige til danskerne, og jeg synes, at man skal sige til danskerne, at vi har en utrolig stærk forsyningssikkerhed. Når det gælder fjernvarme, er den bundsolid, og når det gælder vores elforsyning, er den også solid. Den er en anelse svagere i den østlige del af Danmark end i den vestlige del af Danmark. Jeg vil også sige til danskerne, at vi 2024 havde den laveste elpris i 4 år. Den var gennemsnitligt 53 øre. Der var 300 timer, hvor der var gratis strøm. Det er rigtigt, at der er nogle få timer, hvor der er en ekstremt høj pris, og vi kan selvfølgelig arbejde på, at det skal danskerne ikke udsættes for.

Men det her skræmmebillede, som ordføreren ridser op, er altså ikke det rigtige billede. Og hvis ordføreren vil kigge ned i forsyningssikkerhed, så kig på, hvad Klimarådet har skrevet omkring elforsyning i Danmark. Når vi har så meget sol og vind, skal man have nogle gasturbiner, og i fremtiden kan det sådan set være på biogas. Det kan sådan set være en grøn forsyning. Og hvis det er sådan, at vi begynder at eksperimentere med at få atomkraft, kommer det bagest i rækken, og så bliver det dyrt. Det er sådan set det, jeg vil sige til danskerne. Hvad giver det af tanker hos ordføreren?

Ordføreren.

Med al respekt vil jeg sige, at det er rigtigt, at der har været nogle timer med gratis strøm, men det, som jeg jo netop kommer ind på i min tale, er, at der har været så massive udsving, som der har været. Og lige så mange timer, som der har været med meget billig strøm, lige så mange timer har der været med rasende dyr strøm. Og det har været rigtig svært for danskerne at få enderne til at mødes. Forestil dig lige engang, hvis det er, at man sidder derude og man måske er enlig med et par børn eller man i forvejen har svært ved at få enderne til at mødes og man så lige pludselig skal betale op imod 11 kr. pr. kilowatt-time. Det har været rigtig svært for mange danskere.

Så må jeg bare sige, at Klimarådet ikke er nogen, jeg giver meget for. Det er i hvert fald ikke nogen, jeg ser som en pålidelig kilde i den her debat – det er hundrede procent sikkert.

Spørgeren i anden runde.

Jeg betragter Klimarådet som en meget pålidelig kilde, og det er jo sådan set dem, der er sat i verden for at rådgive Folketinget, rådgive regeringen. De laver nogle rapporter, og vi har en måde og et system for det, og vi har en dialog med dem, når de udgiver deres rapporter, hvor man kan komme i KEF-udvalget og spørge dem. Så hvis ikke man har tillid til dem, er det sådan set der, man kunne spørge dem og have en dialog om, om der er faglig bund i det, de laver, og det mener jeg sådan set der er. Så jeg synes, det er helt uden for skiven ligesom at sige, at Klimarådet kan man ikke stole på. Så det er så langt ude. Jeg synes, at den her forespørgsel er temmelig tynd med den sammensætning, den har.

Tak. Ordføreren.

Jamen al ære og respekt for det, det må jeg bare sige. Men vi mener sådan set, at det er enormt vigtigt at være selvforsynende. Det mener vi både i forhold til olie og gas, men det mener vi så sandelig også i forhold til el og varme, og vi synes sådan set, at den situation, der er lige nu i verden, viser det mere tydeligt end nogen sinde, at vi har brug for at være selvforsynende. Vi har brug for ikke at være afhængige af alverdens diktaturstater rundtomkring, og hvis man mener, at vi ikke skal være det og vi i stedet for skal være mere og mere afhængige af andre steder rundtomkring i verden, skal man jo bare lade være med at bakke op om den politik, der bliver fremlagt i dag.

Tak. Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Alternativet er som sagt meget nysgerrige på den nye fjerdegenerationsatomkraft. Alligevel synes vi nu nok, at det bliver lovlig meget solgt i ordførerens tale. Måske der endda lidt var tale om at oversælge det. Først og fremmest holder skræmmebilledet, som Enhedslisten lige har fremført, jo ikke helt. Men hvis vi ser på de muligheder, der er, som ordføreren omtaler, for sikker forsyning osv. osv., så vil dem, der producerer det, f.eks. det tidligere Seaborg, som vi var på besøg hos, ikke engang selv stå og sige det sådan. Altså, de tager jo en forretningsafgørelse i 2028. Det vil sige, at de endda ikke selv tør at satse på det her, før der er blevet forsket videre.

Synes ordføreren ikke, at det er at sælge det lige lovlig meget, når vi engang ved, om det kommer til at fungere, og når dem, som laver det, ikke engang tør sige, at det kommer til at fungere, endnu?

Ordføreren.

Nu har den tyske valgkamp jo ikke været helt lige så dækket, som den amerikanske var lidt tidligere, til trods for at den måske i virkeligheden er vigtigere for det danske samfund. Et af de allerstørste valgkampstemaer, der lige har været i den tyske valgkamp, har været forsyningssikkerhed. Hvordan kan man være sikker i en usikker verden? Hvordan kan man have en forsyningssikkerhed, der gør, at uanset hvad for en situationen der opstår rundtomkring i verden, har man strøm, varme og forsyningssikkerhed.

Den samme diskussion kan jeg simpelt hen forstå ikke er nået det danske Folketing endnu – med undtagelse af nogle få partier, der er repræsenteret her i dag. Hvordan kan det være, at vi i en tid, hvor vi opruster mere end næsten nogen sinde militært, ikke også er interesseret i at opruste i forhold til vores forsyningssikkerhed?

Så vil jeg sige noget i forhold til fjerdegenerationsatomkraft. Det er rigtigt, at de har, jeg var lige ved at sige sådan en jysk erkendtlighed, når man besøger dem. Det er nogle fantastisk gutter. Jeg mener sådan set, at det er helt fair, at de er parat til at prøve at udvide deres forskning. Jeg tror også, at det på sigt kommer til at være den vej, vi går – ingen tvivl om det.

Ønsker spørgeren en anden kort bemærkning? Ja, værsgo.

Jeg synes, at det her er en god debat. Jeg synes, at det er interessant at drøfte det. Der sker virkelig noget på området. Men vi var jo på besøg hos dem, og de laver det, de kalder final investment decision, i 2028. I og med at dem, der producerer det – og der er vi jo langt; der er vi rigtig godt med i Danmark – selv siger, at de engang tør lave en investeringsbeslutning før 2028, synes ordføreren så ikke, at ordføreren oversælger det lidt, når ordføreren nærmest sælger det som et allerede eksisterende fuldstændig grønt produkt?

Ordføreren.

Det ved jeg ikke nødvendigvis. Jeg kan i hvert fald bare konstatere, at en af de ting, som de nævnte, i forhold til hvorfor de ikke er mere sikre på markedet og ikke er mere om sig, skyldtes, at de tydeligt mærker, at der er en politik i Danmark, der prøver at undertrykke atomkraftteknologierne. Altså, man er ikke interesseret i at forske i det for alvor, man er ikke interesseret i måske at hjælpe dem i forhold til nogle statslige midler eller andre ting, og det mærker de tydeligt.

Så er det fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti.

Nu så jeg den socialdemokratiske ordfører gå, så nu skal jeg tale rigtig længe og stille rigtig mange spørgsmål, så han kan komme tilbage. Nej, spøg til side.

Jeg vil lige knytte en kommentar til spørgsmålene fra hr. Søren Egge Rasmussen. Han nævnte det her med forsyningssikkerheden og Klimarådet. Jeg vil bare spørge ordføreren, om det ikke er korrekt forstået, at Energinet har lavet en ny rapport, der fortæller, at forsyningssikkerheden ikke er helt så sikker om bare mindre end 10 år, som den er i dag; der vil være flere strømsvigt. Det var den ene ting. Den anden ting er: Er det ikke korrekt forstået, at der ikke sidderfolk med kernekraftkompetencer i Klimarådet?

Ordføreren.

Jo, begge dele er jo fuldstændig korrekt. Det må man bare sige. Det er jo også et problem i sig selv. Altså, til trods for at de kommer med netop den, synes jeg, meget alvorlige melding, at vi risikerer at stå i en situation inden for få år, hvor vi kommer til at opleve strømsvigt i Danmark, så er det ikke engang nok til, at man er parat til at ændre den politiske kurs i Danmark, så man netop får en stabil og sikker kilde til varme og til strøm. Altså, det finder jeg rystende.

Så må man jo også bare sige, at der ikke sidder nogen – det bliver også nævnt, både af ministeren og andre – der har kompetencerne i forhold til atomkraft lige nu, og der er alle mulige andre udfordringer. Vi er nødt til at få sat gang i det her. Vi er nødt til at være sikre. Vi er nødt til at have vores egen forsyningssikkerhed. Det er det absolut vigtigste lige nu.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Nu padler jeg heraf hensyn til ordføreren, der lige er gået ud. Så jeg kommer lige med et spørgsmål mere i forhold til det, som Alternativets ordfører talte om, nemlig det her med en investeringsbeslutning hos Saltfoss Energy, som først bliver lavet i 2028.

Er det ikke korrekt, at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt der kommer den her generation af kernekraft? Det er mere et spørgsmål om, om det er Danmark, der bliver først, eller nogle af de andre.

Ordføreren.

Jo, netop. Jo, fuldstændig. Vi er vel efterhånden et af de få europæiske lande, der ikke har været med på det her atomkrafteventyr nu. Det finder jeg højst besynderligt. Det må jeg bare sige. I vores nabolande omkring os er det her et af de vigtigste emner overhovedet, bl.a. på grund af forsyningssikkerheden. Her i Danmark er det, som om det er gået op for meget, meget få politikere, hvad det er for en verden, vi står i, og hvad det er, vi på sigt måske kommer til at kigge ind i. Bl.a. har vi Energinet, der jo netop siger, at inden for få år kan vi risikere at opleve massive strømafbrydelser.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det hr. Jesper Petersen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Der er jo lidt forskellige ting rodet sammen i forespørgselsdebattens spørgsmål her i dag, men der er et omdrejningspunkt omkring atomkraft i Danmark, som Dansk Folkeparti ønsker sig, altså den type atomkraft, vi kender i dag. Det hedder jo hurtigst muligt, så det må være de typer atomkraft, vi kender i dag, og det er jo reelt et forslag om, at danskerne skal have dyrere strøm i stikkontakten. Det skal være dyrere for ældre mennesker, for studerende, for lønmodtagere og for os alle sammen at vaske tøj, lave mad, se tv. Det synes jeg ikke er nogen god idé, altså at det skal være dyrere for danskerne, men det er selvfølgelig ærlig snak, at Dansk Folkeparti ønsker at forhøje regningerne for studerende, ældre, lønmodtagere, os alle sammen.

Ifølge Green Power Denmark ville danskerne have skullet betale 5 mia. kr. mere for deres strøm sidste år, hvis vi havde opført et atomkraftværk, for det er dyrt og kræver massiv statsstøtte. Dansk Folkeparti nævnte i ordførertalen for lidt siden, at det skulle være så hurtigt som muligt, og det er jo så temmelig langsomt. Det tager meget lang tid at skulle indføre atomkraftværk. Det tager i hvert fald 15 år i Danmark, og det kan sagtens være endnu mere. Hvor man skal få uran fra, kan også blive et interessant spørgsmål i den sammenhæng, hvis vi gerne vil være uafhængige af Rusland f.eks.

Jeg synes også, det er værd at minde om, at der er tusindvis af mennesker, ikke mindst i Jylland, hvis arbejdspladser jo findes i kraft af den grønne omstilling og energiteknologi og produktion af vedvarende energi i dag. Så på den måde har vi formået i Danmark også at få store erhvervsmæssige gevinster, eksport, ud af at være fremme i skoene, når det handler om den grønne omstilling og vedvarende energi. Så både fordi det er dyrt og tager meget lang tid med kendte teknologier, og fordi der er en række uløste problemer, bør det klare fokus i Danmark fortsat være på at udbygge vind- og solenergi og øge energieffektiviteten, sikre fortsat mere grøn gas, batterikapacitet, bruge brint og power-to-x og andet til brug for at kunne være grøn reservelast, når der ikke produceres strøm nok fra sol og vind eksempelvis. En bedre sammenhæng mellem vores europæiske nabolandes energisystemer og en udbygning af elinfrastrukturen vil også være vigtig for en optimal udnyttelse af elektriciteten fra dansk produktion og ind til Danmark, når vi har brug for at importere strøm.

Andre lande har gjort noget andet. De har andre forudsætninger end Danmark, og de har truffet andre valg om deres energiforsyning over årtierne, og derfor fylder atomkraft f.eks. meget i Frankrig. Også andre lande i Europa bruger a-kraft som vigtige energikilder for dem. Det anerkender vi, og vi importerer også noget af det nogle gange fra de lande, især fra Sverige, men det gør det ikke til det rigtige valg i Danmark. Det er et relevant spørgsmål, om nye generationer af atomkraft i fremtiden kan vise sig at kunne overkomme de problemer, vi kender med de nuværende typer af atomkraft. Som hr. Torsten Gejl nævnte for et øjeblik siden, har udvalget her i Folketinget også for nylig været på besøg hos en af de virksomheder, der arbejder med det at kunne lave nye små modulære reaktorer. Måske kan man løse affaldsproblematikkerne, og måske kan det vise sig konkurrencedygtigt prismæssigt f.eks., men lige nu er der jo ikke kommerciel udnyttelse af den type af reaktorer, som fylder meget i debatten og avisskriverier, men endnu ikke så meget i virkelighedens verden.

Dansk Folkeparti har foreslået, og gør det også her i debatten, det helt urealistiske og, synes jeg, rimelig sære forslag, nemlig at Danmark skulle overtage et tysk atomkraftværk i brokdorf, der for længst er lukket. Ja, det er lukket ned, og det ligger i et land, der har standset produktionen af a-kraft, og de har ikke tilladelse til at producere. Jeg tror, at værket er ved at blive skilt ad. Jeg ved godt, at Dansk Folkeparti ikke altid går så meget op i saglighed, men mere i noget, der kan give nogle hurtige likes på sociale medier og en nem forklaring, men det forslag er ganske enkelt ikke en farbar vej, og jeg tror heller ikke, at man tager det særlig seriøst i Tyskland, hvis jeg skal være helt ærlig.

Så nu og her er der ingen grund til at lave en dyr omvej for den grønne omstilling i Danmark, nej, heller ikke for danskerne, og det ville det være, hvis man nu og her slog ind på en kurs med den kendte form for atomkraft, som man kender i dag. At fremtiden kan bringe noget andet, synes jeg man skal have et åbent sind for, men det er ikke der, vi er i dag. Jeg skal slutte med på vegne af Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF, Radikale Venstre og Alternativet fremsætte følgende:

Forslag til vedtagelse

»Vedvarende energi udgør langt hovedparten af Danmarks elforbrug. Det er ikke nødvendigt at producere atomkraft i Danmark for at minimere svingende elpriser, have forsyningssikkerhed eller indfri Danmarks klimamål. Folketinget noterer, at atomkraft udgør en central del af Europas og global forsyningssikkerhed og CO2-reduktion, og konstaterer, at det er tilladt i Danmark at forske i og modtage offentlig støtte til forskning i atomkraft. Danmark har solid erfaring med sol- og vindenergi, der kan udbygges hurtigere og billigere end atomkraft. Nye atomkraftteknologier er under markedsmodning, og der er endnu ikke afklaring om potentiale, omkostninger, realiseringshastighed og sikkerheds- og miljørisici. Sol- og vindenergi kan dog ikke stå alene. Hvis vi i fremtiden skal have en stabil elforsyning i et grønt energisystem, er der brug for udlandsforbindelser, lagring, fleksibilitet og »fossilfri kraftværker« m.v. Folketinget støtter, at myndighederne følger udviklingen af kernekraftsteknologier. Folketinget finder forslaget om dansk anvendelse af Brokdorfværket i Tyskland urealistisk og uegnet.«

(Forslag til vedtagelse nr. V 52).

Det er præcis de 150 ord, det må være. Det har jeg tjekket.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger, og den første er til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Det er jo glædeligt, at det er 40-året for Folketingets beslutning om at konkludere, at atomkraft ikke er en del af den danske energiplanlægning. Jeg var til et møde i går, hvor jeg glædede mig over, at det var denne 40-årsdag, og der var nogle i forsamlingen, der nok har haft det svært i 40 år, og sådan er det.

Jeg er glad for ordførerens afvisning af atomkraft i Danmark. Det med, at det kunne give dyrere strøm, som ordføreren fremhævede, kom fra én kilde. I går udkom der nogle rapporter, som forholder sig til samfundsøkonomiske omkostninger ved elproduktion i 2040 og sammenligner noget, man forestillede sig kunne være atomkraft i Danmark, op imod havvind og landvind og sol, og det kan sådan set give op til dobbelt så dyr strøm, og det kan ikke give billigere strøm. Derfor undrer det mig virkelig, at der er borgerlige partier, der ligesom på en ret religiøs måde forfølger, at vi skal have atomkraft. Jeg kunne godt tænke mig at høre ordførerens holdning til det her med at satse på, at vi får noget bæredygtig billig strøm.

Ordføreren.

Jo, det er jeg enig med spørgeren i, og jeg tror også, at det fremgik temmelig klart af min tale. Jeg synes, det er mærkeligt at foreslå noget her, som ville gøre det dyrere for danskerne, også folk med små indkomster, at betale deres elregning i hverdagen. Det er jo det, der er konsekvensen, hvis man nu og her ville begynde at indføre atomkraft i Danmark. Så det synes jeg som sagt er en forkert omvej at tage.

Lige så begejstret som hr. Søren Egge Rasmussen er for den del af min tale, lige så meget synes jeg selvfølgelig også, at man skal vise sig at være ikke lige så principiel, i forhold til at fremtiden kan vise sig at kunne noget andet, men det er endnu fremtidsmusik. Det, vi skal forholde os til, er et krav om, at Danmark i dag skal give sig til at indføre atomkraft, og der er vi på linje her. Det ville kun tage meget lang tid og være dyrt for danskerne.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Når man er med i Enhedslisten, kan det sådan set være en væsentlig del, at man er principfast om nogle ting, og det er jeg så på nogle områder, og sådan er det.

Nu kunne jeg høre på den her vedtagelsestekst, at man ville se på teknologiudviklingen for atomkraft. Ville det ikke være bedre at have et bredere fokus og se på al teknologiudvikling? For jeg synes, det er lidt mærkeligt, at vi skal snakke alt det her atomkraftgejl ud fra, at der er nogle, der er ved at udvikle noget. Der sker jo også en udvikling inden for varmepumper, geotermi og sol og vind. Kan vi ikke tage det lidt mere teknologineutralt end det, der bliver lagt op til her?

Ordføreren.

Jo, det mener jeg absolut at man skal. På mange punkter sker der jo en meget interessant teknologisk udvikling, der kan gavne os, og den er jeg jo også rigtig glad for, når vi andre gange diskuterer, at der i den teknologiske udvikling ligger virkelig store potentialer for os og for den grønne omstilling. Det skal man også være glad for, når det lykkes, selv om man nogle gange også foreslår nogle lidt andre veje fra andre partier, og selv om hr. Søren Egge Rasmussen og andre nogle gange har kritiseret mig for at være lidt for teknologiglad.

Så jo, vi skal følge mange forskellige teknologier. Forespørgslen i dag handler om kernekraft, så derfor er det den, der bliver svaret direkte på.

Tak. Så er det fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for ordet, og tak for talen. Jeg synes, det er lidt ærgerligt, når ordføreren taler om saglighed og beskylder DF for ikke at være saglige, når han så selv står og siger, at kernekraft er alt for dyrt, for det siger Green Power Denmark, som jo sådan set er en interesseorganisation for sol- og vindenergi. De er jo, må man jo nok sige, lidt biased i forhold til sådan nogle beregninger.

Vi har lige fået en række rapporter fra Erhvervslivets Tænketank – jeg tror, det var dem, hr. Søren Egge Rasmussen henviste til – der siger, at det er rigtigt, at tager du den rå pris, er kernekraften dyrere, men tager du alle de omkostninger, der ligger oven på sol- og vindenergi ved lagring af energi, kan kernekraft på de små modulære reaktorer faktisk konkurrere. Mit spørgsmål er: Ordføreren siger, at man har et åbent sind, men hvordan kan man have et åbent sind, når man ikke vil fjerne et forbud, der reelt forhindrer, at vi overhovedet inddrager og regner på de her ting?

Tak. Ordføreren.

Det var jo lidt forskellige ting. Først vil jeg sige, at man jo er velkommen til sådan fagligt at prøve at udfordre det og udfordre den kilde, jeg nævnte før, Green Power Denmark, men man kunne også gå til Det Internationale Energiagentur eller Klimarådet, og 16 forskere fra forskellige universiteter i Danmark har også lavet en gennemgang af tilgængelig viden på området, og de er nået frem til den samme konklusion. Jeg så også efter konferencen i går, som fru Dina Raabjerg henviser til, at Dansk Erhverv var ude at sige, at det ikke er noget, vi skal bruge kræfter på at lade fylde i den danske debat, for der er bedre veje at gå. Det plejer også at være nogle, som De Konservative lader sig influere af. Så der synes jeg da at man skal lytte til det.

Det kan godt være, at små modulære reaktorer i fremtiden kan vise sig at være nyttige på forskellig vis, men kan de konkurrere? Er de prismæssigt interessante? Kan man løse de problemer, der findes? Det ved vi ret beset ikke endnu. Forslaget i dag går på nu og her at give sig til at bruge kernekraft i Danmark, og det er altså en ganske anden sag.

Tak. Spørgeren for anden korte bemærkning.

Tak for det svar. Det var netop det, jeg gerne vil ind til: Vi ved det jo ikke. Vi ved ikke, om kernekraft kan være det helt rigtige nogle steder i Danmark. Det er jo derfor, det er så interessant at få fjernet det forbud, vi har mod kernekraft i Danmark, fordi det jo en reelt forhindrer netop sådan nogle som Klimarådet og andre i at opbygge kompetencerne og overhovedet at tage det med ind i vores beregning. Er det ikke korrekt?

Ordføreren.

Nej, det er det ikke. Det er da tilladt at lave beregninger ud fra tilgængelig viden; det er tilladt at forske i atomkraft i Danmark. Universiteterne kan selv vælge at gøre det og bruge midler der. Der er også på forskellig vis støtte til forskning fra andre fonde forskningsfonde i Danmark, som er kommet nogle af de virksomheder, vi taler om her, til gode indirekte også med hensyn til nogle af de teknologier, vi taler om her.

Til gengæld synes jeg ikke, at man er ret tydelig fra Det Konservative Folkepartis side om, at bare det at fjerne forbuddet nu og her også vil indebære temmelig mange flere statsligt ansatte. Det må man ligesom tage med, når man ønsker sig det andet.

Tak. Så er det hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti.

Jeg synes, der bliver sagt nogle meget, meget mærkelige ting. For det første tror man stadig væk helt seriøst i Socialdemokratiet på, at løsningen på det her bare er endnu flere solceller, endnu flere vindmøller, at ødelægge endnu flere lokalsamfund, virkelig bare at plastre samtlige gode landbrugsmarker til med solcelleparker. Det er, ligesom om man slet ikke har forstået, at den løsning, som man har prøvet at gennemføre de sidste 20 år, har slået fuldstændig fejl. Det er netop den, der betyder, at danskerne oplever så store udsving i priserne, at man kan opleve at have en pris på 11 kr. pr. kilowatt-time. Det er jo fuldstændigt vanvid.

Når vi så prøver at lave en forespørgselsdebat om det i dag, er Socialdemokraternes svar: Vi skal bare have endnu flere solceller, vi skal endnu flere vindmøller, vi skal have endnu mere biogas. Man har slet ikke forstået, hvad det er, der foregår.

Så kunne jeg bare godt tænke mig at få noget bekræftet. Jeg kan huske, vi tidligere har haft en debat her i Folketingssalen, og da sagde ordføreren, at årsagen til, at Socialdemokratiet ikke være med til at lave atomkraft, bl.a. var, at man ikke ville give det statsstøtte. Er det noget, der holder stik? Er det en af årsagerne til, at Socialdemokraterne ikke vil være med til atomkraft? Skyldes det statsstøtte?

Ordføreren.

Det skyldes jo, at det vil blive frygtelig dyrt – bl.a. i kraft af statsstøtte. Det er også det, man ser i nogle af de andre lande i Europa med de seneste eksempler på udbygning af atomkraft: Det har været meget langsommeligt og meget dyrt. Det har krævet massiv statsstøtte.

Det kan godt være, der også er andre udbygninger, der kræver statsstøtte. Det har det gjort tidligere. Noget har vi så kunnet få uden at skulle give det her med den seneste havvindmøllepark. Men i sidste ende er det jo borgerne, der betaler en regning, og den vil altså blive temmelig stor, hvis det er atomkraft, og i sidste ende gøre det dyrere for borgerne. Det er vi ikke tilhængere af.

Jeg syntes, det var mærkeligt, at Dansk Folkeparti ikke vil have, at ældrechecken skulle blive højere havde tilbage tidligere år, og jeg synes, det er mærkeligt, at man vil forøge de ældres elregninger ved at indføre atomkraft i Danmark, hvilket vil gøre deres strøm dyrere. I øvrigt giver man jo også indtryk af, at det er noget, man kan nu og her. Det kan man ikke. Det vil tage utrolig lang tid. Så jeg synes, man binder folk noget på ærmet her, som simpelt hen er forkert og vil skade dem.

Så er det spørgeren for anden korte bemærkning.

Jeg kan bare konstatere, at jeg næppe har hørt hr. Jesper Petersen være så polemisk før i Folketingssalen. Jeg ved simpelt hen ikke, hvad i alverden det er, der foregår. Det er sådan meget vildt at opleve, ja vel nærmest på grænsen til sådan rystende. Altså, tag det lige roligt, får jeg næsten lyst til at sige. På samme måde kunne jeg jo vende den om og være lige så polemisk og så sige: Hvad er det, der gør, at hr. Jesper Petersen synes, det er så fantastisk at støtte Putin og hans krigsmaskine, at man ønsker at købe gas af ham hver eneste måned?

Ordføreren.

Tidligere i dag har vi oplevet hr. Kim Edberg Andersen. Han må være Folketingets mest formidable polemiker. Der kan ingen af os konkurrere. Men så synes jeg, hr. Nick Zimmermann har forsøgt i dag både i sin tale og i nogle af svarene her, men han når ham altså ikke til sokkeholderne. Det er mest, synes jeg, nogle ting, der ikke hænger sammen faktisk, og som jo i sidste ende ud fra den viden, vi har om, hvad priserne er på de her ting, vil gøre det dyrere for de mennesker, man påberåber sig at ville gavne. Det er det stik modsatte.

Tak. Så er det hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance.

Tak for det. Det var jo en genopridsning af mange velkendte positioner, og dem kommer der nok også flere af i dag. Men jeg synes alligevel lige, jeg vil fortælle en lille anekdote. For ikke så lang tid siden var Klimaudvalget på en studietur, en fantastisk lærerig studietur, til Sydafrika. Dernede i Sydafrika mødtes vi med mange forskellige interessenter i forbindelse med deres kulindustrien. Vi skulle høre fra fagforeninger og fra forskellige lobbyorganisationer og fra politikere. De kom sådan set enstemmigt med tre kategorier af argumenter for, hvorfor de skulle beholde deres kul så lang tid som muligt: Det kunne koste, det kunne tage lang tid, og det kunne udkonkurrere kuljobs.

Så vil jeg bare spørge ordføreren, om han synes, at de argumenter lyder lidt bekendte i relation til ordførerens tale i dag.

Ordføreren.

Det kunne måske have været argumenter, man kunne finde tilbage i tiden, i forhold til hvordan situationen var i Danmark, da vi valgte at slå ind på vejen med vedvarende energi. Men vi har jo for længst udskiftet det kul, som hr. Steffen W. Frølund så i Sydafrika, i kraft af udbygningen af ikke mindst vedvarende energi, og i kraft af at vores vindmøller og vores solenergi producerer en masse af den strøm, som vi tidligere måtte lave med kul. Det var der muligvis nogen, der arbejdede med kul dengang, der var ærgerlige over, eller som syntes, det ville blive frygtelig ustabilt, og at det ville tage lang tid. Men den vej slog vi ind på, og det er vel faktisk gået temmelig godt, og det har også ført rigtig, rigtig mange arbejdspladser med sig. Så jeg føler mig ikke ramt af hr. Steffen W. Frølunds analogi her, vil jeg sige.

Spørgeren.

Måske skulle jeg have været lidt mere tydelig med analogien, for det handler jo selvfølgelig om, at der er nogle, der lidt reaktionært holder fast i ét teknologiregime og er lidt bange for, at nogle andre teknologiregimer kan komme på banen. Men når det nu er sådan, at Socialdemokratiet har den tilknytning til et eksisterende teknologiregime, kan jeg jo stille det spørgsmål, der hedder: Hvorfor er det, at det hensyn skal trumfe? Hvorfor er det, at hensynet til det teknologiregime og den industri og de arbejdspladser skal trumfe helhedshensynet til det ideelle energimiks? Det må da være hensynet til det ideelle energimiks, der skal trumfe en enkelt branches vilkår. Så når ordføreren nævner det at beskytte jobs som et af argumenterne for at forbyde atomkraft, vil jeg bare lige høre, om det i virkeligheden er sådan, Socialdemokratiet tænker.

Tak. Ordføreren.

Når jeg nævner det, er det jo, fordi jeg synes, at det, når man udfordrer den udvikling, vi har haft med vedvarende energi, så hører med, at vi har formået at lave den grønne omstilling, samtidig med at vi har skabt mange arbejdspladser inden for den branche.

Så vil jeg sige, at jeg synes, at hr. Steffen W. Frølund skal bide mærke i, at det jo faktisk er en mere, hvad skal man sige, nøgtern og praktisk argumentation, jeg fremfører her i dag. Jeg er absolut interesseret i, hvad fremtiden kan bringe i forhold til kernekraft. Jeg deltog også i et spændende besøg derude hos Seaborg. Jeg nævner, at andre forudsætninger har gjaldt i andre lande, og derfor har de truffet det valg, men det ville være en dyr omvej at tage, hvis vi skulle gå ind på at lave kernekraft.

Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak for talen. Vi var jo nogle stykker, der var ude på det hedengangne Seaborg. Men vi har hørt noget meget forskelligt, og jeg vil lige høre, hvad ordføreren hørte. Jeg hørte, at grunden til, at man ventede på at lave en forretningsbeslutning om, hvorvidt man selv ville investere i det her, var, at man godt kunne få den nye fjerdegenerationsatomkraft til at fungere, men at man ikke være sikker på, at man kunne opskalere det. Man var simpelt hen ikke sikker på, at udstyret kunne holde, eller at materialet kunne holde, eller på, at processen lod sig opskalere. Det var det, der gjorde, at man ikke var sikker endnu, og det var det, man skulle forske i, og det var ikke, at der ikke var penge nok til forskning, eller nogen af de andre ting, der er blevet fremført, men det var det. Nu skal jeg ikke lægge ordføreren ord i munden. Jeg vil bare lige høre: Hvad hørte ordføreren omkring det?

Ordføreren.

Jeg hørte nu også, at man godt ville have adgang til nogle flere forskningsmidler. Men ellers kan jeg genkende billedet, og jeg synes, det er meget interessant, og selvfølgelig skal vi følge udviklingen inden for det område. Men når der er partier, der giver folk i Danmark det indtryk, at man nu og her kan anvende den type af ny teknologi, og at det ville være helt oplagt og hurtigt ladsiggørligt lige at skifte det ud med det, vi bruger nu, så er det ikke rigtigt. Det tyder det forsøg og det, at der også senere foretages en endelig investeringsbeslutning, jo også på. Så vi har absolut et åbent sind og en interesse, men det er ikke noget, der nu og her kan puttes ind i den danske energiforsyning.

Spørgeren.

Jeg er meget enig. Jeg synes, det ville være vildt at begynde i stor stil kaste offentlige penge efter noget, som dem, der forsker i det, ikke engang selv tør tage en forretningsbeslutning omkring, samtidig med at vi har nogle meget store havvindudbud i gang, hvor vi nødig selv skulle udkonkurrere de andre. Så det var måske egentlig mest en kommentar.

Ordføreren.

Altså, helt uden investorer er de her virksomheder jo ikke. Der er nogle, der er villige til at lægge nogle penge for at drive den her udvikling, og de må jo på en eller anden måde tro på det, men de sådan endelige beslutninger mangler da at blive truffet. Derfor vil jeg bare gentage: Det er endnu fremtidsmusik, og det kan vise sig at blive relevant nogle steder, men nu og her er det en omvej, hvis man skulle give sig til at gå ind på kernekraft i Danmark, og det ville gøre det dyrere for danskerne, og det er vi ikke interesseret i.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Christian Friis Bach for Venstre. Værsgo.

Tak for det. Grøn omstilling kræver ambitioner, det kræver bæredygtighed, og det kræver, at vi stoler på markedet og på forskningen og hele tiden søger at udvikle nye løsninger.

Danmarks energisystem gennemgår jo en meget voldsom forandring i de her år. Vi ser ind i en fremtid, hvor vi skal helt af med de fossile brændstoffer, og hvor energi fra sol og vind og vedvarende teknologier skal udgøre rygraden i vores energiforsyning. Det er godt, og det er nødvendigt, men er det nok?

Så vi ved, at vi er på rette vej, men skal vi komme helt i mål, skal vi jo insistere på, at vi skal have en markedsdrevet bæredygtig omstilling, hvor teknologier kan udvikles frit og konkurrere frit og på lige vilkår, hvor vi hele tiden er åbne for, om forskellige løsninger kan spille forskellige roller både i Danmark og internationalt, og hvor vi sætter rammerne for innovation og ansvarlig udvikling. Derfor er det også rimeligt at stille det spørgsmål, vi stiller her: Hvordan ser det ud med atomkraftens rolle i Danmarks fremtidige energiforsyning?

Det er ikke et spørgsmål om at være for eller imod atomkraft; det er et spørgsmål om at insistere på, at hvis vi skal løse klimakrisen, skal vi kunne tage alle teknologier i brug. Vi skal hele tiden ruste os bedre til en fremtid, som vi ikke kender. Atomkraft er jo i dag en central del af den europæiske og globale energiforsyning; den bidrager til næsten en fjerdedel af EU's samlede elproduktion. Det er en teknologi, der leverer store mængder stabil energi, og det er en teknologi, der udvikler sig. De nye generationer af atomkraft, de små modulære reaktorer, er på vej og under markedsmodning. Vi var jo, som flere andre har nævnt, ude hos Saltfoss, det tidligere Seaborg, og se de små modulære reaktorer, der kan masseproduceres, installeres på pramme og sejles ud i den ganske verden og sluttes til stikkontakten. Det kan sikre lavere omkostninger, øget sikkerhed, kortere byggetid og bedre skalerbarhed. Jeg synes, det var et meget spændende besøg. Og det er spændende perspektiver.

Men det står jo også klart, at atomkraft ikke er den hurtigste eller billigste løsning i Danmark i dag. Udbygningen af energi fra sol og vind og lagring og øget fleksibilitet i forbruget kan give os langt større effekt for færre penge, og det er danske styrkepositioner. Men det er jo ikke det samme som at afvise atomkraft på længere sigt, for energi fra sol og vind kan ikke stå alene; vi får brug for de teknologier, der også kan levere stabil strøm døgnet rundt. Vi får brug for back up, og vi får brug for løsninger, der kan supplere og erstatte hinanden.

Her har atomkraften en rolle, ikke mindst i de dele af verden, hvor mulighederne for hurtig udbygning af energi fra sol og vind er mere begrænsede. Vi må nemlig ikke glemme det globale perspektiv. For mens vi kan høste store mængder af energi fra vind og sol, ser det anderledes ud i store dele af Asien, Østeuropa og Afrika. Her er kul stadig en hjørnesten i energiforsyningen, og her vil teknologier som atomkraft kunne levere et stabilt alternativ. Det er ikke den perfekte løsning, men som en reel mulighed en løsning, der kan skubbe kul og olie ud af markedet. Derfor må vi acceptere, at vejen til at løse klimakrisen og vejen til at have nul emissioner fra energiforsyningen ser forskellig ud fra land til land. Så vi skal ikke dæmonisere teknologier; vi skal se med åbent sind på alle de teknologier, der kan spille en rolle i den grønne omstilling.

Danmark er jo koblet op på et fælleseuropæisk elmarked. Det betyder, at vi importerer strøm fra atomkraft, og jeg er enig i, at det gør vores position paradoksal. For vi nyder godt af teknologien, men vi anerkender den måske ikke fuldt. Vi importerer produktet, men vi forbyder produktionen. Det er jo ikke en position, der styrker vores troværdighed i internationale samarbejder, og det er ikke en position, der rimer på markedslogik eller teknologineutralitet. Derfor er det rigtigt og nødvendigt, at vi tager den debat, vi tager her, og at vi tager den i Danmark – ikke, fordi vi skal gå i gang nu med at bygge et atomkraftværk, men fordi vi skal turde støtte forskning og udvikling, især i de nye former for atomkraft.

Vi er rigtig glade for, at det nu også står klart, at danske virksomheder, som forsker i de her nye løsninger og nye små modulære reaktorer, kan få støtte fra EUDP-midlerne. Vi er glade for, at vi kan lade forskningen og markedet afgøre, hvilke løsninger der bedst kan støtte den grønne omstilling. Det vil være godt både for klimaet, for elkunderne, for statskassen og for fremtiden. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en række korte bemærkninger. Den første er fra fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Tak for en fin tale. Der er var jo nogle gode elementer og nogle triste elementer, og sådan er det jo. Jeg synes, jeg hørte ordføreren sige, at på længere sigt kunne man godt se, at kernekraft kunne være interessant. Jeg havde lidt svært ved at forstå, om man mener, det kunne være interessant i Danmark, eller om det bare er interessant globalt. Jeg hørte også ordføreren sige, at det er noget, vi skal forske i. Hører jeg så dermed også ordføreren sige, at det er noget, han synes vi skal afsætte penge til at vi bliver klogere på?

Ordføreren.

Atomkraften har med sikkerhed en rolle i verden og Europa. Og ja, vi er jo ikke afvisende over for, at det kan have en rolle i Danmark på sigt. Jeg var inspireret af besøget hos Saltfoss og de nye teknologier, der ser ud til at være undervejs, og som vil være mere sikre og kan genanvende noget af det atomaffald, som vi allerede har produceret, og som kan masseproduceres, og som kan udbredes langt hurtigere end de eksisterende atomkraftværker. Men vi hørte jo også derude, at det i hvert fald er et 10-årigt perspektiv, før de løsninger er i nærheden af at komme på markedet, og der er en række uklare problemstillinger, som skal løses. Selve anlægget fungerer. Det har jo vist sig for, ja, hvad er det? 50-70 år siden. De her anlæg har jo kørt. Men der er en række tekniske, praktiske ting, der skal løses, før det her er noget, der kan komme på et marked. Så i Danmark i dag er atomkraft jo ikke noget, vi skal satse på.

Tak. Spørgeren.

Jeg troede lige præcis, jeg vidste, hvad jeg skulle spørge om, og så slutter ordføreren gudhjælpemig med – jeg må ikke sige Gud hernede – altså, så siger ordføreren søreme, at atomkraft ikke er noget i Danmark. Skal jeg høre det sådan, at det aldrig skal være relevant i Danmark, men ordføreren mener godt, vi kan putte penge i at forske i det? Det blev jeg faktisk frygtelig forvirret over.

Ordføreren.

Det er der absolut ingen grund til, og det beklager jeg jo. Men det er der absolut ingen grund til at være forvirret over, for det klare, jeg sagde i min tale, var jo, at det ikke giver mening, at vi kaster os ud i at bygge atomkraftværker i Danmark. Det giver slet ikke nogen mening. Vi har bedre løsninger, hurtigere løsninger og mere effektive løsninger til at skabe den grønne omstilling og danske styrkepositioner, som vi skal bevare og udbygge. Men at forske i atomkraft i Danmark ser vi da bestemt som et vigtigt perspektiv. Og det var noget af det, vi forfulgte, da vi med udvalget var ude at besøge Saltfoss: muligheden for, at de kunne styrke deres forskning i Danmark, så vi også kan få indsigt og viden og forhåbentlig bidrage til fremtidens løsninger inden for atomkraft.

Så er det hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance.

Tak for en nuanceret og god tale, hvor mange elementer var nogle, jeg kunne se mig selv i reelt set. Jeg synes ikke, det harmonerer særlig godt med at være et parti, der sådan set er på det hold, der gerne vil have det her forbud. Så mit spørgsmål til ordføreren er egentlig meget simpelt: Er det Venstres position, at der skal være et forbud mod atomkraft i dag?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at det jo er et præcist spørgsmål, for det har jeg ikke sagt noget om. Vi er i Venstre åbne for at se på mulighederne, og vi er også åbne for at se på den lovgivning, der i dag måske kan stå i vejen for, at vi kan undersøge nye teknologier fuldt ud. Men det vigtige for os er, at vi har et godt beslutningsgrundlag, og det mener jeg ikke vi har. Vi ved ikke til fulde, hvad det er, der skal til, for at man faktisk kunne fjerne forbuddet og man på en fornuftig måde så kunne håndtere den situation, der måtte komme, efter at man havde gjort det. Det er jo nok der, hvor vi tænker, at der har vi brug for mere viden, men vi er absolut hverken ideologiske eller dogmatiske i spørgsmålet. Vi er meget praktiske.

Spørgeren.

Det er bare en hurtig opfølgning. Det lyder jo sådan set meget rationelt. Skulle vi så ikke sammen tage nogle skridt hen imod at blive klogere på de ting, som ordføreren synes vi ikke ved noget om? Det kunne bl.a. være i form af en Niels Bohr-kommission, som Liberal Alliance tidligere har anbefalet, eller et andet forum, hvor vi på en eller anden måde kunne komme i mål med det, som vi mangler at vide.

Ordføreren.

Jeg noterede mig og tog på det personlige plan sådan set positivt imod idéen om en Niels Bohr-kommission, som jeg mener havde nogle historiske paralleller, som vi kunne være stolte af. Jeg noterede mig da forslaget, da det var til drøftelse sidste år. Vi er der jo ikke i dag, og vi må se på at drøfte, hvordan vi kommer videre herfra, og det går vi sådan set til med åbent sind i Venstre.

Så er det hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg lyttede til talen og forstod den lidt på forskellig vis hen ad vejen. Jeg var til en konference i går. Der var der en, der forholdt sig til den der mindre mængde radioaktive affald, vi har i Danmark, hvor man havde en proces for noget tid siden, hvor man ligesom havde lokaliseret fem steder, bl.a. oppe ved Thiese Mejeri, og der var ingen kommuner, der ville have lortet. Så var der en, der nævnte i går, at det kunne være, at man skulle gøre det på den omvendte måde og spørge alle kommuner, om der var nogle, der ville modtage det her radioaktive affald, og jeg tænkte lidt i forlængelse af det: Skulle vi ikke spørge kommunerne i det storkøbenhavnske område, hvem der vil have et atomkraftværk, inden man går videre med sin planlægning? Er det noget, der skal ligge ude på Amager Fælled? Der har man jo visse byggeprocesser, som man har haft en god debat om. Det kunne også være, det kunne ligge oppe ved DTU i Lyngby. Jeg har set, at der er et ledigt areal deroppe. Og ordføreren har måske kendskab til nogle andre steder i Nordsjælland, hvor man har plads til sådan et atomkraftværk.

Kan ordføreren ikke se, at vi, hvis vi vil have atomkraft, er nødt til at forholde os til, hvor det skal ligge? Det skal vel ligge et sted, hvor det kan kobles på fjernvarmesystemet, så man kan udnytte den der spildvarme. Hvor tror ordføreren det skal ligge?

Ordføreren.

Først vil jeg da, da formanden havde travlt med sin telefon, gøre opmærksom på, at man ikke må bruge l-ordet her i Folketingssalen. Men når det så er sagt, anerkender jeg fuldt ud problemstillingen, og at det kan være svært at placere et stort gammeldags atomkraftværk i nærheden af København f.eks. Det er jo heller ikke det, vi taler om, og det er ikke den slags atomkraftværker, vi taler om. Det giver ikke mening at bygge et af de atomkraftværker af den nuværende generation i Danmark. Det ville tage 15 år, og med dansk planlovgivnings fantastiske traditioner for at spænde ben for sig selv ville det nok tage 30 år, og så ville vi jo derudover have en meget, meget dyrere løsning end den udbygning af den grønne energi, vi står over for i dag. Så det ville give en dyrere og dårligere energiforsyning, og det giver ikke mening.

Så det, jeg har talt om heroppefra, er jo det, som jeg synes alle ordfører har berørt, nemlig nye modulære atomreaktorer, som er langt mere sikre, og som derfor kan placeres langt flere steder. Det tror jeg der vil være gode perspektiver i.

Tak for det. Så er det spørgeren.

Jamen nu hørte jeg jo forskellige ting under ordførerens tale, og jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre, om Venstre også står bag den her vedtagelsestekst, som Socialdemokratiets ordfører læste op. For der blev sagt, at Venstre var med, men jeg blev lidt i tvivl om, om det virkelig var sådan, da jeg hørte udlægningen fra ordføreren. Står man fuldt ud bag den tekst, der blev læst op?

Ordføreren.

Ja, hundrede procent. Det er jo netop en meget neutral og nøgtern tekst, som forholder sig beskrivende til den virkelighed og verden, vi er i, og som understreger, at når det gælder de nye generationer af reaktorer, kræver det yderligere afklaring. Det er det, der står i teksten, og det står vi hundrede procent bag.

Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Er den åbenhed, som ordføreren har i forhold til, som jeg forstår det, den nye mulige atomkraft, altså fjerde generation med det, den muligvis ville kunne, også afhængig af, om dem, som udvikler den i Saltfoss Energy, selv begynder at tro på det – så meget, at de laver en investeringsbeslutning?

Ordføreren.

Jeg hørte ikke andet, end at der var stor tro på, at den teknologi kunne komme i anvendelse. Og man kan jo sige, at der har været en reaktor med den teknologi oppe at køre for, var det 50, 70 år siden , da Seaborg, manden bag teknologien, opfandt den. Der lykkedes det jo at få et anlæg til at køre.

Så teknologien, selve den nukleare teknologi, er der, og den fungerer, og den kan levere. Og problemstillingen er, som hr. Torsten Gejl rigtigt beskrev det før, at hvis man har sådan noget flere hundrede grader varmt salt, så har det en tendens til at korrodere metal. Så man skal have nogle metallegeringer, som kan holde; man skal have nogle reaktorer, som kan masseproduceres, og som også kan holde mere end et par uger.

Det er jo der, hele udfordringen ligger. Men jeg oplevede en tro på, at det kunne lade sig gøre, og hvis man har de første positive resultater, så er jeg sikker på, at investeringsbeslutningen nok skal være der.

Spørgeren.

Jeg synes også, der er tale om nogle meget positive forhåbninger. Men synes ordføreren også, det er en god idé at vente med f.eks. at bruge offentlige penge, midler, på det her, indtil man ved, om det er sådan, at det lige præcis kan opskaleres, altså om opskaleringen i forhold til de ting, ordføreren nævnte, fungerer, om materialerne kan holde til det?

Ordføreren.

Man kan sige, at noget af det, vi bruger rigtig meget tid på i de her dage, hvor der er krig i Europa og spændinger i verden, er jo at tale om strategisk autonomi, tale om energisikkerhed, tale om, hvor vigtigt det er, at vi også formår at udvikle og understøtte nye teknologier, som kan blive afgørende for, hvordan verden kommer til at udvikle sig. Det har vi jo allerede talt om på energisiden, men det gælder jo klart også i forhold til kunstig intelligens og forsvarsteknologier, hvor Europa måske typisk har ventet og ladet skabe en afhængighed af verden, som efterfølgende har vist sig at være dyr.

Derfor tror jeg, det er klogt, at vi også ser positivt ind i at forankre en del af den her forskning i Europa – og for mig gerne i Danmark.

Tak. Så er det hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti.

Jeg er i hvert fald med så langt, at Venstre ikke mener, at det er nogen god idé med atomkraft. Men så kunne jeg godt tænke mig at prøve at spørge lidt ind til de mange danske boligejere og de mange danske lokalsamfund, der bliver fuldstændig splittet ad af uendelige solcelleparker og vindmøller.

Mener Venstre, at den kompensationsordning, der i dag er til danskerne, der har købt en ejendom, hvor naboens grund bliver fuldstændig plastret til med solceller, og måske får et sted mellem 1.100 og 1.500 kr., er god nok?

Ordføreren.

Jeg kan jo bare notere, at regeringen har styrket kompensationen til både borgere, kommuner og lokalsamfund, der bidrager aktivt til den grønne omstilling. Og det er rigtig godt, at man har taget de skridt.

Det ligger lidt uden for den forespørgsel, vi har i dag, men jeg vil bare lige korrigere ordføreren i forhold til den indledende bemærkning: Ja, det er rigtigt, at Venstre siger, at vi ikke skal bygge et første-, anden- eller tredjegenerationsatomkraftværk i Danmark i dag, og at vi heller ikke skal købe et tysk udrangeret, defekt atomkraftværk for en formue og se, om vi kan få det op at køre. Det giver ingen mening. Men vi skal se positivt på nye former for reaktorer og atomkraft, og det går vi i Venstre til med et meget åbent sind.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og nu er det hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for ordet, og først tak til Dansk Folkeparti for at indkalde til den her debat, som jo uden tvivl er en væsentlig diskussion. Spørgsmålet om, hvorvidt vi skal have a-kraft eller ej, tror jeg er noget, vi alle sammen oplever fylder rigtig meget ude ved danskerne, og jeg oplever det i hvert fald selv, når jeg er ude at snakke med folk ude i forsamlingshuse eller andre steder. Så det er også væsentligt, vi får en diskussion af det herinde i Folketinget.

En del af debatten om a-kraft drejer sig jo selvfølgelig også bare generelt om vores energiforsyning, altså hvordan vi får en stabilitet og sikkerhed ind i forhold til, at vi kan levere strøm i stikkontakten, hvordan vi sikrer, at der altid er forholdsvis lave priser, og der er diskussionen om energimikset jo selvfølgelig også helt afgørende. For hvor meget skal man have fra vindenergi, hvor meget skal man have fra solenergi, og skal noget af det være fra biogas? Så er det selvfølgelig også væsentligt, om der er noget, der skal være fra atomkraft, og det hele kan snakkes ind i, hvordan det passer sammen med en grøn omstilling. I Danmarksdemokraterne ønsker vi også en grøn omstilling, men det skal jo også være noget, der bygger på sund fornuft, og som har en bred opbakning i befolkningen. For udviklingen af grøn energi skal ske i en balance med borgernes hverdag og holdninger, men selvfølgelig også i forhold til forsyningssikkerheden. Men det er også, uanset om det er atomkraft, det er solceller eller vindmøller, helt afgørende, at det ikke er noget, der bliver besluttet hen over hovedet på dem, og det er alt sammen vigtigt, når man snakker om fremtidens energimiks og forsyningssikkerhed.

I Danmarksdemokraterne er vi sådan set åbne over for ny teknologi, men atomkraften i sin nuværende form ser vi ikke som en realistisk løsning på de problemer, der kan være i dag. Dog er vi teknologipositive og anerkender, at forskning og innovation på sigt kan ændre det, og det tror jeg faktisk også man kan være helt sikker på kommer til at ske. Men der er jo nogle praktiske udfordringer med atomkraften, som det er i dag, og det er derfor, vi er ret skeptiske over for det. For der er for det første nogle ting, som kan gøre det dyrt at etablere det, det kan også tage lang tid at få det op at stå, og så rejser det selvfølgelig også generelt nogle spørgsmål om, hvor det skal placeres, og hvad man gør med affaldet. Så derfor ser vi som sagt nogle udfordringer ved den traditionelle form for atomkraft.

Men selv om vi har en lidt kritisk holdning til den nuværende teknologi, er vi tilsvarende også åbne for fremtidens løsninger. Vi anerkender, at det er noget, der udvikler sig kraftigt, og at det også er noget, som vi i Folketinget er nødt til at være positive og mere åbne over for. Vi støtter også op om, at man i større grad forsker i de her nye teknologier, men at man måske også åbner op for, at der kan være brug for nogle mere praktiske pilotprojekter, hvilket kan være svært i dag. For vi bør ikke afskære os fra fremtidige muligheder, der kan vise, at det kan blive mere effektivt med atomkraft, at det kan blive mere sikkert, og det også kan være mere bæredygtigt. Allerede nu kan vi jo også se, at udviklingen bare med gode danske virksomheder går i den retning, som jo er nogle af verdens førende inden for det her område, altså både med hensyn til saltreaktorer, modulære reaktorer, og hvad de ellers hedder.

Så vi har sådan en ret pragmatiske holdning til det her, hvor det dog så også er vigtigt, at man har borgerne med i centrum. For vi tror jo på, at det her kan blive en sikker, en billigere og mere effektiv energikilde, end det er i dag med den nuværende teknologi i forhold til atomkraft, og det synes vi også man er nødt til at være åbne over for. Men det skal som sagt også være i respekt for borgerne, og der kommer diskussionen jo i sidste ende altid til at støde på, hvor de så skal ligge henne. Der kunne det godt være en løsning, at man, ligesom man faktisk også har gjort det i Sverige, når det drejer sig om affaldet, kiggede på at spørge alle kommuner, om der er nogen, der vil have det, og det kan måske godt være svært at finde en kommune, der vil det. Men jeg tror i hvert fald, at man, hvis det kommer oppefra og man siger, at det lige præcis er den kommune, der skal have det, kommer til at møde modstand. Men det er også en diskussion, der ligger så langt ude i fremtiden, at jeg ikke tror, at den er væsentlig at have nu. For jeg tror som sagt, at man måske – i hvert fald set fra Danmarksdemokraterne synspunkt – skal satse noget mere på den her fjerde generation, der måske kommer her om nogle år.

Men en anden ting er jo så også, at man også er nødt til at anerkende, at atomkraft allerede er en del af vores energiforsyning i dag. Altså, man importerer jo faktisk en del strøm fra andre lande, som har atomkraft, og det synes vi sådan set man skal være blive ved med. Vi har ikke et problem med, at der er atomkraftstrøm i de danske stikkontakter. Det er en del af den energiforsyning, vi har i dag, hvor vi ikke nødvendigvis skal være selvforsynende, men vi sammen med svenskerne, nordmændene og tyskerne har et europæisk marked, og det er sådan set ganske sundt, at vi kan få lidt vandkraftstrøm eller atomkraftstrøm, når det ikke blæser eller solen ikke skinner, og vi så omvendt kan levere noget til dem, når det så går den anden vej.

Men det er vigtigt, at man ikke afskriver atomkraft som en løsning, og vi synes, det er vigtigt, at man bliver ved med at forske i de her ting, og at man også understøtter, at der er gode danske virksomheder, som er nogle af verdens fremmeste på området, og når der så kommer til at være en teknologi, som er produktionsmoden – for jeg tror faktisk, at teknologien virker; spørgsmålet er bare, om man kan få den gjort produktionsmoden nok til, at det så giver mening at få den ud at køre i virkeligheden – synes jeg også, at vi som land bør være åbne for, at atomkraft er en del af løsningen i Danmark. For man er også bare nødt til at se rent lavpraktisk på det, altså at vi, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser, så har brug for nogle andre energikilder, der kan være med til at lave en stabil forsyning af strøm.

Til sidst vil jeg læse en vedtagelsestekst op på vegne af mit eget parti, Danmarksdemokraterne, og den lyder sådan her:

Forslag til vedtagelse

»Folketinget konstaterer, at kernekraft allerede i dag er en del af den danske energiforsyning.

Folketinget noterer også, at Europa-Kommissionen opfatter kernekraft som en grøn energikilde.

Folketinget konstaterer, at der i disse år sker store teknologiske fremskridt inden for kernekraft, og Folketinget konstaterer endvidere, at den danske lovgivning spænder ben for forskning og udvikling af teknologier, der kan fremme en teknologineutral grøn omstilling.

Folketinget konstaterer, at forudsætningen for eventuelt at etablere kernekraft i Danmark er, at der kan etableres enighed om placering af produktionen og håndtering af affaldet. Folketinget konstaterer, at disse forudsætninger endnu ikke er til stede«.

(Forslag til vedtagelse nr. V 53).

Forslaget til vedtagelse vil indgå i de videre forhandlinger. Der er ikke ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Dennis Flydtkjær, Danmarksdemokraterne. Den næste ordfører er fru Marianne Bigum, Socialistisk Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Jeg vil starte med at sige, at jeg er her som vikar for vores energiordfører, Anne Valentina Berthelsen, som desværre er blevet syg.

Vi står midt i en galopperende klimakrise. Samtidig har vi gjort os afhængige af import af gas fra Rusland og i stigende grad også fra USA, hvilket mildt sagt ikke har vist sig at være en sikkerhedspolitisk genistreg. Bedre bliver det ikke af, at den ret dyre import af gas fra USA skader Europas konkurrenceevne. Det er store energipolitiske udfordringer, som jeg synes vi bør tilgå med en seriøsitet og saglighed, der afspejler situationens alvor.

I den forbindelse ser SF ret pragmatisk på de forskellige løsninger og er hverken bange for ny teknologi eller for regulering. Vi mener tværtimod, at vi i fællesskab fordomsfrit skal forsøge at finde de løsninger, der hurtigst og billigst kan nedbringe vores drivhusgasudledninger samt sikre Danmark og Europa energimæssig uafhængighed.

Set i det lys giver en satsning på atomkraft i dagens Danmark simpelt hen ikke mening. Atomkraftværker, som vi kender dem i dag, tager årtier at bygge og er en af de allerdyreste måder at producere strøm på. Dertil kommer jo også, at atomkraftværkerne skaber ekstremt giftigt affald, som skal håndteres ansvarligt i mange generationer fremover. Er vi sikre på, at vi er den opgave voksen? Det tvivler jeg måske lidt på, når jeg ser på, hvor dårligt vi selv her i Danmark historisk set har været til håndtere forurening fra f.eks. den kemiske industri og landbruget. Desværre har regningen fra håndteringen af atomaffaldet det med at lande hos skatteyderne.

Sol- og vindenergi er til sammenligning den absolut billigste måde at producere strøm på, og disse anlæg kan opsættes langt hurtigere. Og ja, jeg ved godt, at udbygning af sol- og vindenergi står i stampe, og at havvindsudbuddet har lidt skibbrud, men stigende renter og usikre forsyningskæder ville altså også have ramt et atomkraftprojekt og gjort det endnu hårdere. Så har jeg ikke engang nævnt, at det meste uran bliver udvundet i Rusland.

Men hvad så med de små modulære atomkraftværker baseret på thorium? Jeg vil starte med at bemærke, at jeg er overbevist om, at vi, selv med regeringens lidt usikre kurs, kommer til at lukke de sidste kulkraftværker, længe inden vi kan nå at bygge så meget som én thoriumbaseret forsøgsreaktor. Det er desuden værd at bemærke, at vi i forhold til modulære thoriumkraftværker er mange, mange milliarder bagud i forhold til USA og Kina, som efter mange års arbejde og massive investeringer kun lige har fået de første reaktorer op at køre.

Endelig tror jeg simpelt hen ikke på påstanden om, at teknologien bliver billig, i hvert fald ikke i Europa, hvor vi med god grund stiller tårnhøje sikkerhedskrav til atomkraft. Historisk set har atomkraft i hvert fald stort set uden undtagelser vist sig at blive langt dyrere end forventet. Men svenskerne har jo valgt at investere i ti store atomkraftværker. Så mener SF, at svenskerne træffer dårlige beslutninger? Det synes jeg sådan set ikke at det ville være passende for mig at udtale mig om. Så jeg vil nøjes med at konstatere, at svenskerne i hvert fald bruger ganske mange skatteyderpenge på deres nye atomkraftværker. Der er således både givet lavt forrentede statsgaranterede lån for ca. 400 mia. kr. samt en ret generøs prisgaranti i forhold til afsætningsprisen på el, som også kan komme til at koste de svenske skatteydere dyrt.

I SF har vi naturligvis noteres os, at der er et stigende antal danskere, som ser positivt på atomkraft. Jeg tror, det skyldes, at mange med rette er bekymrede for klimakrisen, og for nogle spiller et ønske om lavere elpriser nok også en rolle. De ønsker og bekymringer synes jeg sådan set at vi politikere bør lytte til.

Samtidig mener jeg dog også, at vi skal lytte til vores myndigheder og forskningsinstitutioner, så den politik, vi fører, rent faktisk vil sikre et fald i drivhusgasudledningerne og lavere energipriser. Her må vi ikke lade os trække rundt ved næsen af særinteresser, selv om det måske kan være politisk opportunt. De konsoliderede vurderinger fra vores myndigheder og forskningsinstitutioner er altså ret entydige, nemlig at det bedste svar på vores udfordringer er mere vedvarende energi kombineret med en massiv indsats for energieffektivisering og ikke atomkraft.

Hvad gør vi, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner? Også her mener jeg, vi skal lytte til de konsoliderede ekspertvurderinger fra f.eks. Klimarådet, Energistyrelsen og forskere med speciale i energisystemer. Hvis jeg forstår deres budskaber rigtigt, er det en reel udfordring, som skal håndteres. Men jeg hører også, at det er en udfordring, som vi kan håndtere, endda med den teknologi, vi har i dag. F.eks. har Klimarådet konkluderet, at Danmark og EU med et VE-baseret elsystem fortsat vil kunne levere høj forsyningssikkerhed selv i ekstreme vejrsituationer.

I mine øjne vil en dansk satsning på atomkraft forsinke den grønne omstilling, give danskerne en større elregning og spilde samfundets knappe ressourcer. Så det bliver et nej tak fra SF's side. SF kan på den baggrund støtte regeringens forslag til vedtagelsestekst. Tak for ordet.

Tak. Der er ingen ønsker om korte bemærkninger. Tak til fru Marianne Bigum, SF. Den næste ordfører er hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance. Velkommen.

Tak, formand, og tak for ordet. Og tak til DF for at rejse forespørgslen i dag. LA har længe arbejdet for mere fornuftige forhold for atomkraft i Danmark. Så jeg vil lige starte med at ridse en lille quiz eller et spørgsmål op her. Hvad har en broget flok som Liberal Alliance, IPCC, Sverige, UNECE, Novo Nordisk Fonden, Greta Thunberg, Frankrig, Dansk Industri, IEA, IDA, DTU, B.T., Polen, COP28, techvirksomheder, AOC – det er en amerikaner, så jeg må godt udtale det på engelsk – England, det norske socialdemokrati og det danske folk tilfælles? De er alle sammen for atomkraft.

I går kom Erhvervslivets Tænketank da også med en ny rapport, som viser, at når man indregner alle følgeomkostningerne ved forskellige energiformer, vil atomkraft være konkurrencedygtigt på dansk jord med sol og vind, også med overlappende prisspænd. Det fik Dansk Erhverv til at ændre position til at ville af med forbuddet, ligesom Dansk Industri tidligere har gjort i den her valgperiode, og ligesom LA hele tiden har sagt at vi burde.

For det er nemlig sådan, at det, som det koster at sætte en vindmølle op, ikke er det relevante tal at kigge på herindefra, altså fra Folketinget, som skal have landets samlede bedste for øje. Her skal man naturligvis se på, hvad det kræver af indirekte støtte, og hvad man skal gøre, når vejret ikke arter sig osv. osv. Det er helhedsbilledet, der er vores opgave. Sådan kigger atomkraftmodstandere faktisk allerede på tingene. de ser ikke det faktum, at solceller er billigere at opstille end vindmøller, og så konkluderer de, at vi skal udelukke vindog kun sætte sol op. For selv om vind i forhold til opstilling er dyrere end sol, ved de jo godt, at der er brug for begge dele. For de kan noget forskelligt. De leverer forskellig værdi, og nøjagtig den logik bruger atomkraftfortalere også. Vi går bare længere og tager princippet til sin logiske konsekvens og forstår, at det ikke udelukkende handler om den billigste teknologi. Det handler om, at der i det ideelle energimiks er mange komplementære teknologier, så vi har høj forsyningssikkerhed, så det er grønt, og så vores priser kan være stabile.

Dertil kommer, at det energisystem, som vi har kurs mod, uden atomkraft står på præmis efter præmis, som falder en efter en, såsom atudlandsforbindelser bare er noget, der kan vokse med vores afhængighed af dem. Norge er f.eks. på vej til at melde sig ud af den forbindelse, vi har til dem. En anden præmis er, at havvind skulle blive billigere og billigere. Det er det ikke blevet. Det er netop blevet meget dyrere. Teknologikataloget er blevet opdateret. Derfor er mange af de rapporter, som man i dag bygger vores energisystem i Danmark på, forældet. Vores elforbrug har heller ikke kurs mod at falde. Datacentre og alle mulige andre ting får det til at stige kraftigt. Så scenarierne peger entydigt påstrømmangel. Det siger Energinets rapport, f.eks.

Jeg er ikke i tvivl længere. Når vores nabolande alle sammen kigger i retning af atomkraft og vi stædigt står tilbage og vifter med antiatomkraftstypers uopdaterede og uvidenskabelige fritidsnotater og siger nej tak, så er det naboerne, der er de kloge, og os, der begår en fejl. Særlig i forhold til de nye SMR-teknologier står vi faktisk næsten endnu dårligere i Danmark, for vi har aktivt hindret deres udvikling med et forbud, og støttekronerne går med vilje uden om de her opstartsvirksomheder af politiske årsager. Alene af den grund burde det være nok til, at vi sadler om.

Selv om der sidder to SMR'er, altså små modulære reaktorer, i det hangarskib, som for nogle måneder siden sejlede ind i dansk farvand; selv om Kina netop har nettilsluttet det første allerede; og selv om Canada netop har givet byggetilladelse til deres første SMR-reaktor, så tror den danske regering åbenbart ikke, at teknologien findes endnu. Det kunne være spændende at følge med i, hvis det en dag bliver til noget, lyder det fra regeringen. Jo tak, toget kører allerede for fuld damp. Lad os komme med om bord nu. Derfor skal vi selvfølgelig fjerne forbuddet mod atomkraft i Danmark, og vi skal hurtigst muligt i gang med at lægge planer i en Niels Bohr-kommission. Det er LA's politik.

Så vil jeg endda gå lidt længere i dag. Jeg tror ikke på, at vi kan have et 100 pct. grønt energisystem uden. Bevisbyrden er simpelt hen flippet med alle de præmisser for vores eksisterende planer, som falder en efter en. Og så har vi ikke engang talt om de gigantiske landarealer, som vi undgår at bruge på energiproduktion, og som i stedet kan være natur. Jeg vil faktisk synes, at det er uforeneligt at være imod atomkraft og kalde sig en grøn naturven. Det har danskerne forstået. Så om de skal sammensætte et nyt Folketing, før det ændrer sig, eller om Folketinget begynder at forstå det, er spørgsmålet. Men det sker før eller siden. Tak for ordet.

Der er ikke nogen ønsker om korte bemærkninger. Så vi siger tak til hr. Steffen W. Frølund, Liberal Alliance. Den næste ordfører er hr. Henrik Frandsen, Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Lad mig begynde med helt klart at sige, at i Moderaterne er vi ikke modstandere af atomkraft. Vi tror grundlæggende på teknologisk udvikling. Vi tror på, at den grønne omstilling kræver nytænkning, fremsyn og ikke mindst frihed til at udforske nye løsninger. Men vi mener også, at hele debatten om atomkraft fortjener en mere nuanceret tilgang end den traditionelle retorik med »ja tak til atomkraft« eller »nej tak til atomkraft«. Verden er ikke sort-hvid, heller ikke, når det gælder atomkraft. Det gælder i særdeleshed ikke på energiområdet, hvor spørgsmålene ikke kun handler om klima og bæredygtighed, men i stigende grad også om forsyningssikkerhed, om konkurrenceevne og om stabilitet.

Atomkraft spiller allerede en vigtig rolle i Europa og kommer formentlig til at gøre det i endnu højere grad fremover. Når vi ser på lande som Sverige og Finland, ser vi, at de netop udnytter de energiformer, som de har forudsætninger for, og det skal vi anerkende at de gør. Vi skal ikke nødvendigvis kopiere deres tilgang, men vi skal samarbejde. I den europæiske energiforsyning er vi i stigende grad forbundet med og afhængige af hinanden. Derfor er det også bekymrende, hvis velfungerende atomkraftværker i Europa lukker ned, uden at der findes troværdige alternativer. Vi er derfor åbne for, at kernekraft fortsat kan spille en rolle i Europas energimiks, og i nogle tilfælde kan det også være relevant at se på tværnationale løsninger. Vi skal ikke stå i vejen for udvikling, og vi skal ikke stå i vejen for muligheder.

Så vil jeg gerne slå en vigtig pointe fast: Energipolitik er ikke længere kun klimapolitik, det er også sikkerhedspolitik. Krigen i Ukraine har vist os, hvor sårbare vi er, når vi ikke har kontrol over vores energiforsyning. Det betyder, at vi i Europa skal blive bedre til at tænke i energiuafhængighed, robusthed og egenproduktion. Her er samarbejde nøglen. Nogle lande er rige på vind, som Danmark, andre har et stærkt potentiale for sol, og nogle har allerede en stor og velfungerende atomkraftsektor. Vi skal bruge vores respektive styrker, og vi skal dele dem. Det er sådan, vi opbygger et modstandsdygtigt europæisk energinet, der både er grønt, billigt og sikkert. For der sker også spændende ting i atomkraftverdenen, og Danmark er faktisk med på første række. To danske virksomheder, Seaborg, som vist hedder noget andet i dag, og Copenhagen Atomics er blandt dem, der arbejder med næste generation af atomkraftværker. Det handler om små modulære reaktorer, flydende salt-teknologi og løsninger, der måske en dag kunne konkurrere med energi fra sol og vind både økonomisk og sikkerhedsmæssigt.

Vi skal ikke afvise det, vi skal ikke lukke øjnene for fremtiden, tværtimod. Vi skal følge med, vi skal forstå det, og vi skal være åbne. Men vi skal også være realistiske, for den teknologi er endnu ikke klar til at spille en rolle i Danmarks energisystem. Derfor mener vi i Moderaterne, at den nuværende politiske prioritet skal være at løse de udfordringer, vi allerede står med, f.eks. omkring havvind. Der er store udfordringer med udbygningen der, og de skal løses. Der er stadig væk praktiske barrierer, der er lange myndighedsprocesser og manglende tempo. Her har vi en moden og pålidelig teknologi, som vi ved virker, og som vi ved kan sikre os et grønt og stabil elnet. Det er her, vi bør lægge vores kræfter lige nu.

Til slut vil jeg sige, at ja, vi ser fordomsfrit på kernekraft. Ja, vi mener, den spiller en vigtig rolle i Europa. Og ja, vi skal følge teknologiudviklingen tæt og støtte danske virksomheder, der skubber grænserne og forsøger sig med nye teknologier. Vi mener, at løsningen for Danmark ligger i at realisere vores grønne potentiale, især med hensyn til energi fra vind og sol og lagring, men også med et åbent syn på atomkraft. Men som tingene ser ud nu, skal vi satse på vedvarende energikilder.

Tak, og der er et ønske om en kort bemærkning til fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg hæfter mig ved, at ordføreren siger, vi skal se »fordomsfrit« på kernekraft. Men hvordan kan man mene sådan i ramme alvor, at man kigger fordomsfrit på noget, hvis man ikke vil fjerne et forbud mod det?

Ordføreren.

Jamen der er jo ikke noget forbud mod forskning, mod udvikling, mod virksomheder, der arbejder med at forsøge at teknologimodne kernekraft. Det har vi to gode eksempler på i Danmark. Der mener jeg jo, at vi som politikere skal være åbne. Og viser det sig på et tidspunkt, at kernekraft er løsningen på de energiudfordringer, vi står med i Danmark, er jeg jo så fordomsfri, at så er jeg klar til at revurdere mit syn på kernekraft. Men som tingene ser ud i dag, mener jeg ikke, det er udtryk for en fordom, at jeg siger, at vedvarende energikilder er klart det mest konkurrencedygtige og det mest realistiske bud på at løse vores energisystems udfordringer og få lavet den grønne omstilling.

Spørgeren.

Man kan jo godt synes, vi skal kigge og bruge rigtig mange kræfter på vindenergi. Det synes vi også i Det Konservative Folkeparti. Vi vil rigtig gerne have meget mere havvindenergi og udbygge de grønne teknologier, vi har. Men vi vil jo også gerne fjerne det her forbud mod kernekraft, og jeg har virkelig, virkelig svært ved at forstå, at ordføreren i ramme alvor kan stå og sige, at man kigger fordomsfrit på det, når man stadig væk vil have et forbud.

Ordføreren.

Jeg vil bare gerne gentage det, som jeg sagde lige før, og så udbygge det med en lille smule: Der er ikke noget forbud mod at forske i atomkraft i Danmark. Der er ikke noget forbud mod at udvikle, produktudvikle osv. Der er i øvrigt heller ikke noget forbud mod at søge offentlige midler til udvikling, altså for de virksomheder og for de forskningsinstitutioner, der arbejder med det her. Så det synes jeg faktisk er meget fordomsfrit. Det eneste, der er et forbud mod, er at nettilslutte.

Næste korte bemærkning er til hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for talen. Jeg kunne godt tænke mig at prøve at spørge ordføreren: Kan ordføreren nævne en mere sikker og stabil energikilde end atomkraft?

Ordføreren.

Nu er jeg jo ikke energitekniker eller noget i den retning, men jeg opfatter helt klart vedvarende energi, altså sol, vind, biogas osv., sammen med andre teknologier – det kan være batterier, og det kan være gasgeneratorer til grøn gas osv. – som en sikker og stabil energikilde.

Spørgeren.

Det er jo interessant. Så ordføreren kan ikke nævne en eneste energikilde, der er mere sikker og stabil end atomkraft. Alligevel vil man ikke være med til at bringe det til Danmark, til trods for at man indrømmer, at det er den mest sikre og stabile energikilde. Så løsningen er stadig væk, til trods for at det er mere ustabilt og ikke lige så sikkert, bare flere solceller, flere vindmøller og flere ødelagte lokalområder. Det giver da virkelig ingen mening.

Ordføreren.

Der skal være flere solceller, flere vindmøller og mere udvikling i lokalområdet, på baggrund af man har nogle muligheder for at være klimaforkæmpere, som er med i den grønne omstilling. Nu bliver der spurgt konkret, om jeg kan nævne noget, der er mere sikkert end atomkraft – det har jeg ikke forudsætningerne for at kunne vurdere. Jeg vurderer bare, at som jeg ser verden og den måde, vi arbejder på i Danmark i dag, er det sikkert at udbygge med vedvarende energikilder suppleret med de forskellige ting, der skal til, for at det også kan lade sig gøre, når det ikke blæser, og når der ikke er sol osv. Så det er absolut også en sikker energikilde.

Næste korte bemærkning er til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Tak. Jeg vil gerne forsøge at hjælpe ordføreren, som jo er tidligere landmand, omkring spørgsmålet, hvad der er mere sikkert end atomkraft. Solen, som skinner ned på jorden hver eneste dag, solen, der er en energikilde, der ser ud til at være her længere tid, end vi er her, må da være den mest sikre energikilde. Altså, man kan udnytte den solenergi, der strømmer ned på jorden, og som strømmer i rigelige mængder til at kunne give energi til hele verdens befolkning. Er ordføreren ikke enig i, at solenergi er mere sikker end atomkraft?

Ordføreren.

Jeg er i hvert fald hundrede procent enig i, at solen står op i morgen, og jeg håber også, at jeg får lov til at opleve det.

Det er jo fuldstændig korrekt, at der er sol og vind osv., og det bliver jo ved i en uendelighed. Det, der er kunsten, er jo at få det fanget ind og så få det puttet ind i et energinet og sikret, at vi alle sammen har strøm i kontakterne, når vi sætter stikket i. Det, som jeg står og forsøger at sige her, er, at jeg er fuldstændig betrygget i, at hvis man, samtidig med at man producerer den vedvarende energi, også laver andre ting – det kan være batterier; det kan være grøn gas i generatorer; det kan være en kæmpe udbygning af vores energitransmissionsnet, der gør, at vi er bundet sammen med vores nabolande – så er det også en sikker forsyningskilde til energi, og det er jo det, der er det vigtige i det, som jeg ser det.

Spørgeren.

Det er jeg sådan set ret enig i. Det kan man være betrygget i, især hvis man læser Klimarådets rapport og anbefalinger og ser på, om vi kan have et elsystem i Danmark, der har så meget sol og vind, som vi har, og det, der er udsigt til. Så kan man læse, at der skal være nogle gasturbiner, og de kan så også godt køre på noget grøn gas, og så er vi sådan set reddet og har en sikker elforsyning. Er ordføreren enig i, at det billede sådan set er der?

Ordføreren.

Det er jeg meget enig i, og det er også derfor, det ærgrer mig lidt, at vi til stadighed skal diskutere, om vi skal have atomkraft. For i min verden har vi alle forudsætninger for at få det energisystem op at køre. Vi har den viden, der skal til. Vi har de virksomheder, der kan, hvor vi baserer det på grøn energi. Derfor er det i min verden kun med til at sløre billedet af det mål, vi alle sammen har om at få en sikker energiforsyning på baggrund af vedvarende energikilder. Så jeg tror ikke, jeg kan blive ret uenig med ordføreren på det her punkt; det er jeg ret sikker på.

Der er ikke flere ønsker om korte bemærkninger. Tak til hr. Henrik Frandsen, Moderaterne. Den næste ordfører er fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak, formand. Vi står over for en kæmpe opgave med den grønne omstilling, og vi får i løbet af de næste år brug for mere stabil grøn strøm, ikke bare hjemme i huset og til elbilen, men også til industri, til varme og til fremtidens transport. Vi skal bruge den, selv når solen ikke skinner og vinden ikke blæser.

Når jeg siger det, vil jeg understrege, at i Det Konservative Folkeparti vil vi rigtig gerne sol og vind. Men den grønne omstilling har ikke været uden problemer. Det har vi set med voldsomt dyrere energiøer og havvind, der ikke bare har vist sig sådan lige at opsætte. Vi har voldsomme udsving i den vedvarende energi, som der allerede bliver produceret i dag. Vi kan derfor med fordel tænke flere teknologier ind, så vi ikke er så sårbare i fremtiden, både i forhold til sikkerheden og selve forsyningen.

Derfor mener vi i Konservative, at kernekraft skal være en mulighed, og vi har også været ude med et udspil om netop dette, altså at ophæve forbuddet og ligestille kernekraft som teknologi med andre energiteknologier. Vi mener, at kernekraft skal kunne testes, udvikles og kobles på det danske elnet, hvis det viser sig bæredygtigt i det samlede energimiks. Det er noget, vi end ikke tillader os at regne ind, som det er i dag – desværre – fordi vores forbud mod produktion af kernekraft i Danmark gør, at vi ikke opbygger kompetencer, og ingen vil satse på noget, der er forbudt.

Så går jeg til forslaget om at købe det nedlagte atomkraftværk i Brokdorf i Tyskland. Her kan vi lige så godt tone rent flag. Det er altså ikke specielt seriøst. For det første er det ikke til salg; det har ejerne, PreussenElektra, klart meldt ud. For det andet er værket allerede under nedrivning. For det tredje er det ulovligt at drive, som det er i dag i Tyskland ifølge den tyske atomlov, fordi den lige nu forbyder elproduktion fra atomkraft. For det fjerde er man i gang med at forberede stedet til at huse et af Europas største batterilagre; den beslutning har tyskerne allerede taget, og arbejdet er allerede i gang. Endelig er Brokdorfværket et 38 år gammelt brugt kernekraftværk, der bruger en ældre form for kernekraft. Det vil formentlig slet ikke vil være den type kernekraft, som vi vil tage i brug i Danmark.

Så nej, vi skal ikke købe et gammelt tysk kernekraftværk, som er på vej på skrotpladsen. Vi skal derimod tage ansvar for Danmarks energiforsyning fremadrettet, og det gør vi ved at sige: Lad os få teknologineutralitet i energipolitikken, og lad os få kernekraft ind som en mulighed på dansk jord med danske sikkerhedskrav og moderne teknologi som f.eks. små modulære reaktorer. Det er en mere ansvarlig og realistisk vej at gå og mere realistisk end at forsøge at købe sig til et udtjent samlesæt, der er på vej på lossepladsen. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak for talen. Som sagt deler vi i Alternativet det her håb om, at vi her får en energiform, som er sikker – grøn kommer vi nok aldrig til at kalde den – og som måske på sigt kan opfylde behov i Danmark og rundtomkring i verden. Vi har begge to været på besøg hos Saltfoss, og jeg hørte lidt tidligere ordføreren tvivle på det, som de sagde derude, nemlig at de stadig væk er ved at forske i, hvorvidt det her fungerer, og at man er nødt til afprøve, om det kan opskaleres, og at man ikke ved, om det kan opskaleres, altså at man simpelt hen ikke ved, om det kommer til at fungerer. Er ordføreren enig i, at de sagde til os: Vi forsker stadig væk, vi ved ikke, om det kommer til at fungere, og derfor har vi ikke selv taget en forretningsbeslutning om, om vi vil sætte det i drift, endnu?

Ordføreren.

Ja, vi har hørt præcis det samme, men jeg hørte også noget andet, nemlig at det var et spørgsmål om, hvorvidt Saltfoss kunne opskalere deres type af kernekraft, ikke et spørgsmål om, hvorvidt den type af kernekraft i fremtiden vil komme på markedet. Det er mere et spørgsmål om, hvem der kommer først, og om businesscasen – ups, det må jeg ikke sige – jeg mener forretningsmodellen kan bære hos Saltfoss i Danmark. Når jeg læser det, Det Internationale Energiagentur skriver, forventer de jo også, at det kommer, ikke i morgen, men på et eller andet tidspunkt.

Spørgeren.

Det synes jeg lyder rigtig, rigtig sandsynligt og spændende. Jeg tænker bare på, hvorfor ordføreren har så travlt med at ophæve det forbud, vi har lige nu. Det forbud, vi har lige nu, er jo egentlig rettet imod de gamle, old school – undskyld, af den gamle skole – atomkraftværker, som vi har rundtomkring i verden. Det er f.eks. nogle af dem, som står i Ukraine, og som vi er dødsensbange for vil blive bombet af russerne. Det er jo dem, det er rettet imod. Hvorfor er det, vi absolut skal ophæve et forbud, før vi ved, om det nye duer, eller før det nye overhovedet er klar til at blive testet i det danske elnet?

Ordføreren.

Tusind tak for det spørgsmål. Det er faktisk et rigtig godt spørgsmål, for når vi skal ophæve et forbud, er det jo netop, fordi det står i vejen for, at vi i alle vores måder at tænke myndighed, energiplanlægning og uddannelse på overhovedet er åbne for at kigge på det. Så det er derfor, vi mener, at det skal ophæves. Vi er ikke der, hvor vi siger, at i morgen skal vi have et kernekraftværk i Danmark, men vi vil gerne bane vejen for, at vi begynder at tænke i de baner og helt seriøst tager det ind i en beregning af, om det kan give mening på et eller andet tidspunkt, og så skal vi være klar, når det kommer.

Næste korte bemærkning er til hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti.

Tak for det, og tak for en fin tale. Jeg synes måske, at den var lige grovkornet i forhold til Brokdorfværket, men lad nu det ligge. Det skal i hvert fald ikke være det, der skiller os ad, det er helt sikkert. Når nu vi hører fra regeringspartiernes ordførere, at man simpelt hen ikke kan nævne mere sikker og stabil energikilde end atomkraft, hvad tror ordføreren så at den her store modstand mod at sætte det marked fri og prøve at kigge i den retning, egentlig skyldes, altså at regeringen har den her fjendtlighed over for atomkraft i Danmark?

Ordføreren.

Det er jeg jo ikke den rette til at svare på, for jeg er jo ikke inde i hovedet på regeringen. Men jeg bemærker jo, at de forskellige ordførere fra regeringspartierne talte med rigtig mange forskellige tunger. Jeg er sikker på, at jeg kunne lave et udsnit, hvor man både kan høre Moderaternes ordfører og Venstres ordfører sige, at de synes, at det er en god idé og det er en dårlig idé. Så et eller andet er der jo – jeg kan ikke gætte, hvad det er – der står i vejen. Jeg synes bare, det er tåbeligt, at det gør det.

Spørgeren.

Det er nemlig meget sjovt, for det er i virkeligheden præcis det samme, jeg har bidt mærke i, nemlig at det er meget tydeligt, at Moderaterne i virkeligheden er meget åbne over for det her. Måske er det i virkeligheden dem, der er mest åbne for det her, i regeringen. Det lyder også til, at Venstre – med al ære og respekt og uden at lægge nogen ord i munden – i virkeligheden synes, at det her er en fremragende idé, altså det, som vi foreslår, og også den vedtagelsestekst, som både Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har lagt frem. Så det må jo altså simpelt hen i regeringen alene være Socialdemokraterne, der synes, det er så forfærdeligt at kigge i retning af atomkraft. Det er da bare bemærkelsesværdigt.

(Talen er under udarbejdelse)

Det kan jo ikke passe, at det er Socialdemokraterne. For vi har jo en EU-kommissær på det her område, der er socialdemokrat, og som sidder og siger alle mulige gode ting om kernekraft. Så det kan jeg simpelt hen ikke tro er forklaringen.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti. Næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Det virker jo, som om man nogle gange skal sige det rigtige for at få et interessant job. Der er jeg ikke.

Nu har vi den her forespørgselsdebat, og nogle gange skal man jo læse, hvad det er, der bliver foreslået. Og det er jo sådan en forespørgselsdebat, hvor der står »I lyset af at Danmark har EU's højeste elpriser«; det indledes der med. Hvis man ser på, hvad erhvervslivet betaler for el i Danmark, hvor de ikke betaler afgifter, så har de faktisk lave priser i forhold til EU. Hvis man ser på, hvad forbrugerne betaler, så betaler de jo også en lav elpris, men så kommer der afgifter og moms oveni, og så ender det med, at Danmark ligger i den høje ende, men Tyskland og Irland har højere elpriser inklusive moms og afgifter, end danskerne har i de danske husholdninger. Så det er ligesom rammesætningen, altså at man tager sådan en sætning der og påstår noget forkert, og så kommer man så videre.

Så står der, at vi har stigende udfordringer med at sikre en stabil og bæredygtig energiforsyning. Og det gælder så åbenbart både el og varme. Vi har jo en fantastisk stabil fjernvarme i Danmark. Hvis man ser på vores elsikkerhed, ligger den også i den høje ende. Det er rigtigt, at der ligger en rapport, som siger, at det bliver dårligere om 10 år, men det kan vi jo så forsøge at handle på politisk for at imødegå. Jeg mener f.eks., at det er vigtigt, at vi får nogle flere havvindmøller omkring Sjælland, sådan at der kan sikres, at der kommer mere el ind i den del af Danmark, og så Sjælland ikke sakker bagud. Men det aktuelle er jo sådan set, at vi har en meget stabil energiforsyning.

Er den så bæredygtigt? Vi går jo i retning af, at der kommer flere sol- og vindenergianlæg. Det går lidt for langsomt. Vi ser, at der er gode, store geotermiprojekter i gang i Aarhus og i Københavnsområdet. Vi ser, at der kommer store varmepumper. Der sker en elektrificering af vores transportsektor, sådan at vi får flere elbiler. Hvis det udnyttes på den rigtige måde, er det rigtig klogt. Så er der noget importeret biomasse, som vi i Enhedslisten gerne vil have udfaset, og det kommer til at tage nogle år, desværre. Så vi betragter ikke, at vi udelukkende har en bæredygtig energiforsyning, og så er der et enkelt kulkraftværk i Aalborg, som bliver lukket med hensyn til at fyre med kul . Så vi står i en situation, hvor vi har en del, der er bæredygtigt.

Så står der, at kernekraft atter er blevet relevant som en pålidelig, sikker og billig energikilde. Okay. Er den pålidelig? Jamen den er vel ikke mere pålidelig, end den var for nogle år siden. Er den sikker? Jamen der er vel stadig væk noget affald; det er der så nogle lande der har systemer for at håndtere, som de mener er sikre. At det er en billig energikilde, mener jeg ikke er rigtigt. Hvis man ser på, hvad nye atomkraftværker koster, så er de nyopførte værker i Europa meget dyre. De er væsentlig billigere i Kina. Det er nok, fordi de har noget billig arbejdskraft og har en dårligere sikkerhed omkring deres værker. Det kan man godt vælge at have. Man kunne sikkert godt vælge ikke at have så meget beton omkring sådan et værk; man kunne bare have et stort partytelt. Så er det sikkert billigere at opføre. Men jeg synes ikke, man kan sige, at det er mere sikkert, og at det er mere billigt.

Hvis man kigger ind i, hvad der er kommet af rapporter på det allerseneste, så var der jo et møde i går, hvor der bl.a. blev forelagt noget materiale omkring samfundsøkonomiske omkostninger ved elproduktionen i 2040, på hvilket tidspunkt man så forestillede sig at man kunne have et atomkraftværk. Og det kan altså ikke økonomisk konkurrere med havvind og landvind og sol. Så jeg forstår ikke, hvorfor der er nogle borgerlige partier, som gerne vil gøre noget godt for borgerne ved ligesom at sikre, at der kommer noget dyrere strøm. Altså, det kan jeg ikke forstå.

Med hensyn til teknologisk udvikling kan det jo ske på mange felter, og jeg glæder mig da over, at der sker noget, f.eks at vi får mere effektive varmepumper, som er langt større. Den type varmepumper, man kan købe nu om dage til sin fjernvarmeforsyning, er jo så store, at man ikke kunne have forestillet sig at kunne købe den slags for 10 år siden. Så vi kigger jo ind i noget, hvor vi får en udvikling af vores fjernvarmeforsyning til mere geotermi og store varmepumper, og så får vi udfaset det der importerede biomasse på et tidspunkt. Hvor er det så lige, at atomkraften er nødvendig?

Hvis det er sådan, at man laver et atomkraftværk i Danmark, og at det ikke kan køre oftest muligt, så får det jo en dårlig økonomi. På det møde i går, hvor der kun deltog politikere fra Konservative og Enhedslisten, var der en, der var hurtig til at regne ud, at hvis man fik sådan et atomkraftværk i Danmark, og hvis man skulle prioritere sol og vind, så ville det kun komme til at køre 68 pct. af tiden, og det ville give en dårlig økonomi. Velbekomme.

Altså, vi er jo nødt til at se på fakta. Og så mangler jeg stadig væk, at dem, der er tilhængere af atomkraft, tager spørgsmålet om, hvor det skal ligge, lidt mere seriøst. Prøv at spørge kommunerne i det storkøbenhavnske område, hvor der skal ligge atomkraftværker. Skal de ligge herovre? For hvis det skulle ligge her, skulle det vel ligge sådan, at man kunne udnytte noget spildvarme. Eller hvad er det, man forestiller sig?

Så Enhedslisten er stadig væk imod atomkraft, men det er fint at tage nogle energipolitiske debatter. Så nåede jeg slet ikke at forholde mig til det der Brokdorfværk, men jeg var ret enig i De Konservatives kritiske bemærkninger.

Tak. Den første korte bemærkning er fra hr. Nick Zimmermann, Dansk Folkeparti.

Vi må jo bare konstatere, at også her står Konservative og Enhedslisten skulder ved skulder.

Det bliver sådan lidt for meget københavnersnobberi, synes jeg i virkeligheden. Nu har den folkekære ordfører spurgt et par gange, hvor det skal ligge henne. Skal det ligge ude på Amager Fælled? Skal det ligge her og der og alle vegne? Det er, som om København er sådan en hellig plet på Danmarks jord. Det mener jeg da overhovedet ikke at den er. Hvad med rundtomkring i store dele af Jylland? Hvad med i mit eget nabolag i øvrigt, hvor vi har få det plastret til af én kæmpestor solcellepark, der fuldstændig har dræbt al fremtidig udvikling i det lokalområde, som jeg selv bor i og kommer fra? Det synes jeg da mildest talt er forfærdeligt. Så hvorfor skulle det være mere helligbrøde at plastre Amager Fælled til med en solcellepark, end det er på den fælled, hvor jeg selv bor? Den kobling forstår jeg overhovedet ikke.

Så må jeg jo bare konstatere, at løsningen på de udfordringer, som vi står med, bl.a. dem, som Energinet nævner, bare er flere solceller og flere vindmøller.

Ordføreren.

Med hensyn til at komme frem til at have en bedre forsyningssikkerhed kan det jo være, at man har et mere intelligent elsystem, sådan at man sikrer, at varmepumper og elbiler bruger strøm på de rigtige tidspunkter. Det er med til at hæve forsyningssikkerheden og gøre, at det er billigere for forbrugerne. Så der er sådan set værktøjer også at modellere på, altså hvornår det er, industrien bruger strøm. De er da i forvejen ude og kigge på, hvornår den er billigst. De der store kølehuse, der ligger rundtomkring, bruger strøm på de tidspunkter, hvor strømmen er billigst. Man kan sagtens modulere tingene, og hvis man gerne have, at de modelleres endnu mere, kan man jo fra statens side gå ind og justere på, hvad er for nogle elafgifter, vi betaler. Så kan man jo gøre det særlig dyrt på nogle tidspunkter og særlig billigt på andre tidspunkter. Jeg er sådan set ikke så nervøs.

Om det der med de der solcelleparker vil jeg sige, at hvis man kigger på Jylland og der er nogle, der begynder at tale om atomkraft, så skal det jo være der, hvor fjernvarmesystemet er stærkest, og så vil det jo nok være Studstrupværket i Aarhus. Der bor jeg 10 km fra. Jeg vil ... (taleren var lige ved at bande) Jeg vil ikke have et atomkraftværk i min baghave. Det vil jeg bare sige. Der bliver også modstand. Det er ikke bare i København, der vil være modstand mod sådan et atomkraftværk. Det vil der også blive i Jylland.

Spørgeren.

Ja, man kan godt nogle gange tage selv i at være lige ved at bande, men det er jo godt, man når at stoppe tide.

Det er bare en interessant debat. Den strækker sig selvfølgelig sådan lidt ud over emnet, men det er bare en interessant debat, når man hører ordføreren sige, at det vil man f... ikke have i sin egen baghave eller 10 km fra, hvor man bor. Den mulighed giver man var ikke alle andre danskere, der lige pludselig finder ud af, at der skal etableres en kæmpestor solcellepark eller vindmøller i deres baghave. De har jo ikke mulighed for at stille sig op og sige: Det her ønsker vi ikke.

Når det så i virkeligheden bliver trukket ned over hovedet på dem, er det med en så mikroskopisk kompensation for det, at det overhovedet ikke er noget, de kan mærke.

Ordføreren.

Jeg synes, man i kommunerne skal forsøge at have nogle gode processer for, hvor man placerer solceller. Jeg var ude at besøge en solcellepark ude ved Kolind, hvor man havde haft dialog med borgerne, og hvor man havde modelleret på, hvordan den endelige pakke blev. Man havde taget et hensyn. Det kan man jo vælge. Det er så en solcellepark, der er ejet af et andelsselskab i det østjyske område. De havde lyttet til naboerne. Det var en temmelig stor park, så der kommer ikke til at bo nogen mennesker inde midt i den. Man kan faktisk i Jylland finde områder, hvor der ikke er ret mange naboer og man godt kan placere de her solceller. Men vi vil jo allerhelst have flere op her i byerne på tagene. Det arbejder vi for.

Den næste korte bemærkning er til hr. Christian Friis Bach, Venstre.

Tak for det. Lad os tage et tænkt eksempel: Om 10 år er der en dansk virksomhed, der kan levere en lille modulær saltreaktor på en pram, som man kan sejle op og slutte til henne ved Aalborg Portland, så vi med det samme kan skære 10 pct., eller måske mere på det tidspunkt, af den danske samlede CO2-udledning. Hvis der er en lille dansk virksomhed, der kan levere det i 2035, skal Danmark så købe sådan en?

Ordføreren.

Til den tid sidder jeg nok ikke i Folketinget, og så vil jeg overlade det til andre, om det er sikkert nok. Men det er lidt en mærkelig debat at tage det her, som om det kun er på atomkraftsiden, at der sker en teknologisk udvikling. Hvad nu, hvis vi kommer frem til at have bygningsintegrerede solceller, som sidder i alle vinduer i Danmark ved en eller anden god teknisk løsning? Hvorfor skulle den løsning ikke kunne blive udviklet og gøre store værker til noget, der er overflødigt? Altså, det er sådan hvis og hvis. Og vi har jo haft inde i debatten her efter et virksomhedsbesøg, at der er en vis uklarhed omkring, hvornår de der mindre atomkraftværker er udviklet, og jeg kan ikke se nogen grund til, at vi skal forholde os til et eller andet fiktivt om 10 år.

Så jeg holder fast i, at vi i Danmark har et forbud mod at have atomkraft som en del af vores energiplanlægning, og det kan vi så fejre 40-året for i år, og det synes jeg er glædeligt. Jeg synes, det er imponerende, at man dengang tog den beslutning. Det minder lidt om, da vi vedtog klimaloven og ikke helt vidste, hvordan vi skulle komme i mål med 70-procentsreduktionen i 2030, og nu er der en vis sandsynlighed for, at vi når det. Så det er helt fint, at politikere vælger noget til og vælger andet fra.

Spørgeren.

Det synes jeg jo i virkeligheden afslører, at for ordføreren handler det her ikke om klima. Det er ideologi. Det er en antiatomideologi, som partiet Enhedslisten bærer med sig her. Og jeg fik jo ikke et svar. Det er jo ikke et tænkt eksempel. Det er faktisk et realistisk eksempel, hvis man har besøgt Saltfoss, at sådan et lille anlæg kan være tilgængeligt. Og man kan slæbe det på en pram, og det kan ikke smelte, fordi det er i en saltreaktor, så det kan ikke nedsmelte. Det er en sikker teknologi. Man udnytter det eksisterende atomaffald og kommer det ind i den her atomreaktor, så det er i virkeligheden genbrug – cirkulær økonomi, kunne man kalde det. Så vil jeg spørge igen: Skal Danmark købe sådan et og sørge for, at vi kan tage et ordentligt skridt frem mod klimaneutralitet, hvis muligheden er der?

Tak. Ordføreren.

Nu nævnte ordføreren et årstal, 2035. Til den tid skulle vi jo gerne være nået i mål med vores klimamål, så jeg ved ikke, hvad vi skal bruge sådan et anlæg til. Så det er jo sådan lidt et mærkeligt hypotetisk spørgsmål. Hvorfor er det så vigtigt at være så positiv over for atomkraft? Det har jeg svært ved se. Den reneste energikilde er sådan set solen, der skinner ned på vores klode hver eneste dag og gør det muligt, at vi kan leve her. Og det vil blive ved med at være sådan, at muligheden er der, lige så længe som solen eksisterer. Det er den sikre energikilde.

Den næste korte bemærkning er til fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Jeg lagde mærke til, at ordføreren tidligere i debatten sagde til en af de andre ordførere, at han, altså Enhedslistens ordfører, er meget principfast. Kan man ikke også være så principfast, at man bliver så, skal vi sige konservativ, at man simpelt hen bliver blind for de muligheder, der er?

Så taler ordføreren også om teknologineutralitet; det har jeg hørt ham sige flere gange i debatten. Men man er da ikke teknologineutral, hvis man i forvejen lukker en masse teknologier ude. Jeg er meget enig i, at der sker masser af udvikling – det gør der på det her område, og det gør der på alle mulige områder. Hvis vi ophæver et forbud, kan vi jo se, hvordan de udvikler sig, og tage dem i brug, når det giver mening. Så er ordføreren ikke lige vel principfast her?

Ordføreren.

Tak for advarslen mod at blive konservativ. Men jeg synes sådan set, det er helt fint, at man har nogle principper. Nu har vi så lavet en udvikling af vores energisektor i Danmark, ud fra at atomkraft ikke var en mulighed, og det er imponerende, hvor langt vi er kommet. Da de politikere for 40 år siden tog den beslutning, tror jeg ikke, de vidste, at man kunne lave vindmøller i Danmark, der var så store og kunne forsyne så mange. Altså, det var egentlig en ret vild beslutning. Den var mere vild end den beslutning, vi tog, om at lave en klimalov med et 70-procentsreduktionsmål, for det kunne vi jo godt se var noget, der var muligt.

Jeg synes, det er mærkeligt, at vi har den her debat. Det var jo noget andet, hvis vi var et helt andet sted. Altså, det er, som om nogle af ordførerne er i en virkelighed, som var for 40 år siden. Vi har jo haft en udvikling af vores samlede energisystem, både med hensyn til el og varme, som jo er til at være stolt af på nogle punkter. Den fjernvarme, vi har i Danmark, burde man jo have ude i hele Europa de steder, hvor man har behov for boligopvarmning.

Spørgeren.

Tak for svaret. Og ja, vi må godt være stolte af det, der har været i fortiden. Vi skal også bare være klar til fremtiden.

Men ordføreren har faktisk stillet flere spørgsmål undervejs i sine egne svar. Det ene er: Hvorfor er det så vigtigt? Det er det jo bl.a., fordi vi har kunstig intelligens og vi ikke kan bygge alle de datacentre, hvis ikke vi forsyner dem med en masse energi, stabil energi. Det er den ene ting. Så var der et spørgsmål, der handlede om, hvor det skal ligge henne. Og det skal ikke være i København og Aarhus, kan jeg høre. Men det er jo heller ikke noget problem, for det skal jo ligge der, hvor forsyningssikkerheden er ustabil, og det er jo typisk der, hvor de store virksomheder ligger, bl.a. i mit pastorat.

Ordføreren.

Hvis man ser på udviklingen i Danmark, er det jo sådan set i den østlige del af Jylland og omkring København, man har et stigende elforbrug, og hvis man skal imødekomme det, er man jo nødt til at sikre noget elforsyning der. Det er sådan set også de områder, hvor der sker noget byvækst, og hvor man måske har behov for lidt mere til boligopvarmning. Så jeg tror altså ikke, det er i Ikast-Brande, at det boomer med hensyn til at bruge energi. Og jeg ved heller ikke, og vi får et stålvalseværk i Danmark igen eller sådan noget, for så kan det da godt være, at der er nogen, der får brug for meget energi. Men jeg kan ikke rigtig genkende det billede.

Den næste korte bemærkning er til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak, formand. Og tak for talen. På en skala fra et til ti hvor nysgerrig er Enhedslisten så i forhold til den fjerde generation af atomkraft, som er under udvikling i øjeblikket?

Ordføreren.

Jeg er mere interesseret i bygningsintegrerede solceller, i endnu større varmepumper, i geotermiske anlæg, som virker, i energibesparelser, som kommer alle mennesker til gode, i omstilling af industrien til ikke at svine med energien, med blive elektrificeret på en god måde, og i at komme frem til, at alle fossile brændsler udfases både i transportsektoren og i industrien, i, at vi bruger den grønne gas bedst muligt, og i, at vi ikke har så mange svin i Danmark, og at vi så nok har lidt mindre gas. Det er sådan set hele energipaletten, som eksisterer i øjeblikket, som jeg er meget nysgerrig på, og som jeg hellere vil give pluskarakterer.

Det kan godt være, at der er nogle sælgere, der har oversolgt fjerde eller femte eller syvende generation af atomkraft. Hvorfor er man så lydhør over for det? Hvorfor kunne man ikke være lydhør over for andre teknologiudviklinger? Jeg synes, det er gået over gevind. Der må være nogen, der har greenwashet atomkraften.

Spørgeren.

Tak. Det ser ud, som om alle de store tal i den skala er optaget af andre ting, så jeg vil være forsigtig og sige, at det lyder som en lille treer.

Hvis det nu viser sig, at den fjerde generation eller femte generation af atomkraft kan det, vi tror, eller kan det, som vi håber, for vi ved det jo ikke endnu, og den f.eks. kan bringe meget store lande fra kul til vedvarende energi, altså være en mellemfase mange steder, eller måske forsyne store dele af verden, i hvert fald nogle lande i verden, og der dermed kommer et meget stort erhvervseventyr, altså en mulighed for at tjene rigtig, rigtig store summer, mener ordføreren så, at Danmark skal være med i de investeringer og få del i den indtjening?

Ordføreren.

Altså, nu synes jeg, det er vigtigt, at hele verden bliver omstillet til klimaneutrale samfund, og ikke, at Danmark tjener mange penge. Og hvis det er sådan, at man kommer frem til, at der er noget teknologi, som vil være til gavn mange for lande, har jeg det helt fint med det. Men jeg er bare så gammel, at jeg jo har hørt mange historier om, hvor sikker atomkraft var, og så viste det sig, at der alligevel var et værk et sted, hvor der var et uheld, som medførte en katastrofe. Derfor vil jeg ikke bare sådan på forhånd sige, at fordi der er nogen, der siger, at de har en eller anden syvende generation af et atomkraftværk, der er godt, så hopper jeg med på den. Der må være en generation efter mig, der må forholde sig til det.

Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Den næste ordfører er fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Velkommen.

Mange tak. I Radikale Venstre er vi ikke modstandere af atomkraft, og det har jeg efterhånden sagt fra den her talerstol et hav af gange. For det er ikke første gang, at vi har den her debat. Der bliver indkaldt til den af forskellige partier under forskellige overskrifter, men jeg synes, at vi hver gang havner nogenlunde det samme sted i forhold til partiernes standpunkter og også i forhold til argumenterne.

Men som sagt er vi i Radikale Venstre ikke modstandere af atomkraft. Faktisk mener vi, at det er en forudsætning for den dekarbonisering, der skal finde sted rundtomkring i verden. Atomkraft er en grøn energikilde. Den er god, fordi den ikke optager særlig store arealer, og den har i øvrigt et relativt lavt CO2-udslip. Havde vi et aktivt atomkraftværk i Danmark, ville det være uklogt at lukke for det.

Men situationen i Danmark er nu engang sådan, at vi i mange år har satset på sol og vind, og at vi er dygtige til det. Den førerposition skal vi ikke sætte over styr ved at indføre en ny energikilde i dansk energiplanlægning – en energikilde, som i en dansk kontekst vil være dyrere og tage rigtig lang tid at opføre, og hvor der er et affaldsproblem, som jeg ikke rigtig har hørt nogen af fortalerne adressere endnu.

I Radikale Venstre er vi en del af den vedtagelsestekst, som hr. Jesper Petersen læste op tidligere, og den vedtagelsestekst kommer vi til at støtte. Tak, formand.

Der er ikke ønske om korte bemærkninger, og tak til fru Samira Nawa, Radikale Venstre. Den næste ordfører er hr. Torsten Gejl, Alternativet. Velkommen.

Tak, formand. Jeg var med til de der store OOA-festivaler, der i sin tid var ude ved Moesgaard i Aarhus (Tredje næstformand (Karsten Hønge): Det var jeg også) – det var formanden også – og det var jo oplysning om atomkraft-festivaler, og jeg kan også huske, dengang det faktisk lykkedes at få et forbud mod atomkraft i Danmark. Jeg var ikke med som aktivist, jeg kom mest, fordi der var en masse gode bands, der spillede i Aarhus på det tidspunkt, og de spillede alle sammen derude. Så jeg burde måske en gang for alle have bestemt mig imod atomkraft, men det er jo tit sådan, at folk, når et område er i en rivende udvikling og der er forskning osv. osv., som det er nu, så flytter sig, og jeg er i hvert fald en af dem, der har flyttet mig rigtig, rigtig meget. Jeg synes, det lyder virkelig spændende, og at det var en fornøjelse at være ude på Saltfoss, og jeg håber meget, at den fremtid, de så ind i, er den rigtige fremtid, selv om de ikke selv turde garantere det, selv om de selv var ved at forske i det.

Så jeg er ikke nysgerrig på den gammeldags atomkraft, overhovedet ikke, altså ikke den, som vi er bange for at vi skal få en bombe med i Ukraine, eller den, som står som, og jeg ved ikke, om man kalder det første eller anden generation, men den nye type, som blev omtalt derude, med de muligheder, der ligger i den, og ikke så meget i Danmark. Jeg er nu, når vi har problemer med vores udbudsrunder af havvind, og vi skal tiltrække investorer, meget forsigtig, og så er det mest åndssvage, vi forretningsmæssigt kan gøre, at stå her og sige, at nu vil vi have noget atomkraft i Danmark, og det forstår jeg heller ikke at de partier, som er med i de aftaler, er så varme på. Men hvis det er sådan, at det ser ud til, at dem, som f.eks. på Saltfoss forsker i det her, når vi kommer frem til 2028, faktisk tager en beslutning om at investere i det, så betyder det jo, i hvert fald for mig at se, at de selv tror så meget på det, at vi skal være hurtige ved havelågen. For det kan jo godt være, at Danmark kan blive en del af den udvikling, der kommer til at skabe et rigtig, rigtig stort erhvervseventyr.

Jeg har ikke noget imod det, hvis Danmark kunne tjene rigtig mange penge på at sikre, at nogle udviklingslande kunne gå fra kul til f.eks. vedvarende energi med fjerdegenerationsatomkraft som mellemstation, eller at det nogle steder, hvor man har et meget, meget fossilt forbrug, kunne blive udskiftet med fjerdegenerations eller femtegenerationsatomkraft, hvis det kommer til at kunne det, som vi håber. Så her står der lidt en mand i bevægelse, og vi følger udviklingen rigtig, rigtig tæt. Jeg er til gengæld glad for, at vi er så dygtige og så førende på vedvarende energi i Danmark – og det er jo fantastisk, at vi er nået så langt – at vi danner skole for andre, og det skal vi passe på.

Så hvorvidt det bliver aktuelt i Danmark, ved jeg simpelt hen ikke, men i Alternativet venter vi spændt på at se, hvad forskningen på bl.a. Saltfoss viser. Jeg håber, at vi, hvis det lykkes at indfri de forventninger, der er, bliver en del af det. Altså, jeg synes ikke, det er så interessant at støtte udviklingen af atomkraft udenlands. Jeg synes, det er interessant, hvis vi kan være med, og hvis forskningen kommer til at vise, at det kan det, de håber, formand.

Der er et ønske om en kort bemærkning til fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Der er ikke noget så dejligt som at se folk, der forandrer indstilling til ting. Og jeg kan jo mærke ordførerens nysgerrighed og den der modstand, der på en eller anden måde kæmper indeni. Jeg anerkender, at Alternativet ikke er klar til at hoppe ud på det dybe vand, men jeg kan se nysgerrigheden, og det synes jeg virkelig er bekræftende at opleve.

Ordføreren talte bl.a. om det her med gerne at ville understøtte et erhvervseventyr. Hvis vi nu f.eks. foreslog, at vi genoplivede muligheden for, at man kunne teste fjerdegenerationskernekraft i Danmark, var det så noget, Alternativet ville bakke op om?

Ordføreren.

Jeg tror, jeg skal vende det med gruppen. Jeg vil gerne lige se det an 1 år eller 2 for at se, om der bliver noget at teste. Det kan være, vi kommer meget tættere på det. Der er jo det der magiske øjeblik, hvor man skal hoppe på en investering. Der er det magiske øjeblik, hvor det viser sig, om en teknologi i virkeligheden bliver stor globalt set. Og der skal vi være klar ved havelågen. Men jeg tør ikke rigtig sige mere, før jeg har gruppen med.

Spørgeren? Man ønsker ikke ordet. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Tak til hr. Torsten Gejl, Alternativet. Vi er nu kommet igennem ordførerrækken, og den næste, der får ordet, er klima-, energi- og forsyningsministeren. Velkommen.

Tak for de mange gode indlæg og perspektiver på sagen, og jeg beklager, at jeg ikke kunne sidde i stolen hele tiden, men ryggen driller mig lidt, men jeg hørte efter, som jeg har gået rundt i lokalet, så det er ikke manglende interesse.

Regeringen har fremsat regeringens holdning i en vedtagelsestekst, og kort fortalt er de fossile brændsler på vej ud, andelen af vedvarende energi i systemet har aldrig været højere, sol- og vindenergien er lige nu den hurtigste og den billigste måde at udbygge en fossilfri elproduktionskapacitet på. De nye atomkraftteknologier er ikke klar endnu, vi har andre kendte teknologier, og Enhedslistens ordfører har opremset en del af dem, som indgår i det komplekse nye energisystem, vi skal have. Det er en misforståelse, at det ikke er tilladt at forske i og modtage offentlig støtte til atomkraft i Danmark. Det er det, og som jeg også har fortalt i dag, har mit ministerium kigget på lovgrundlaget for EUDP og har også slået fast, at EUDP, hvis man i øvrigt opfylder de øvrige kriterier, der er for at modtage støtte, godt kan støtte atomkraft. En ny teknologi, atomkraftteknologien, er jo under markedsmodning, og der er fortsat en betydelig usikkerhed om prisen, driftmønstre, de egenskaber og risici, der er – det er trods alt early days – og mit ministerium vil følge udviklingen.

Så vil jeg også nævne en ting, som jeg måske synes har været lidt fraværende i debatten. For det er i dag meget, meget vanskeligt at komme af med radioaktivt affald, og det vil altså også sige, at man ikke kan sidde her i Folketinget og sige, at man vil have den teknologi ind, uden samtidig at tage stilling til, hvad vi skal gøre med affaldsproblemet, som hører med til det. Jeg kan også høre, at der er nogle af dem, der nu taler meget varmt for at ophæve forbuddet, som snakker om, at de godt kunne tænke sig at have anlæggene stående i deres valgdistrikt. Jeg er spændt på, om man de steder så også kan få opbakning til at placere deponiet. Det skal vi huske, og det vil, hvis det skal være seriøst, kræve betydelige ressourcer fra myndighedernes side at kunne sikkerhedsvurdere det, give de nødvendige godkendelser og føre tilsyn med det, og det kræver flere statsligt ansatte. En række af de partier, som foreslår, at vi skal ophæve forbuddet, er samtidig partier, som jeg har hørt være meget ambitiøse i forhold til at begrænse antallet af statsansatte. Så der følger altså nogle ting med, og derfor skal vi i min optik være nysgerrige, vi skal følge med, og vi skal være klogere på de nye teknologier, og hvis det er sådan, at det viser sig, at de er nødvendige, økonomisk attraktive og sikkerhedsmæssigt fornuftige, så skal vi også kunne tage en fordomsfri debat om det, men det skal også være en debat, hvor vi også tager hånd om nogle af de svære ting, herunder hvad det egentlig er, det kommer til at kræve af os af ressourcer, og hvordan affaldsproblemstillingen skal håndteres.

Tak til SF, Radikale Venstre og Alternativet for at stå sammen med regeringspartierne i vedtagelsesteksten, og jeg synes også, at Danmarksdemokraternes skulle overveje at hoppe med på det. For det eneste, jeg næsten læser i Danmarksdemokraternes tekst, som afviger fra det, er en misforståelse, nemlig at det ikke er tilladt at at forske i det i Danmark. Så hvis vi nu var enige om, at det er en misforståelse – og det er fair nok – så synes jeg også, at resten af indholdet gør, at jeg næsten aner, at I kunne være rummet af det, som et flertal synes i den tekst.

Så vil jeg, hvis formanden tillader det, sige, at jeg glemte en ting, altså at det også er okay at ændre synspunkter, og at jeg glæder mig over hr. Torsten Gejls glæde ved musik, og nu så jeg ikke formanden sige noget imod det, så jeg antager også, at formandens musikglæde stadig væk er der. Ligesom med alt andet i livet må vi også godt ændre musiksmag, og jeg går ind for en grøn omstilling, og jeg går ind for, at vi skal have CO2-neutrale teknologier, og det vil sige, at jeg forbeholder mig retten til at fastholde den glæde, men den musik, der så skal levere det, kan jo godt ændre sig undervejs, som der kommer nye bands til, og det håber jeg også er den tilgang som de to musikglade herrer har til det. Tak for ordet.

Tak. Det var både musikglæden og de dansende væsener, der optrådte der. Den første korte bemærkning er til hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Hvis man skal se på, om der er nogen nyheder i dag, så er det jo en nyhed, at ministeren nu kommer frem med, at EUDP-midlerne også kan bruges til noget, der vedrører atomkraft. Jeg har så skyndt mig at google og kan glæde mig over, at ansøgningsfristen i 2025 var her i starten af marts, så atomkraften får ikke en øre i år.

Men jeg synes, det er lidt mærkeligt, når man har haft sådan nogle puljer i rigtig mange år, og der har været debat om det, og man er kommet frem til, at man ikke kan understøtte noget, der har med atomkraft at gøre, at man så lige pludselig kommer frem til, at det kan man så alligevel godt. Det synes jeg er lidt underligt, og jeg synes, det er ærgerligt, for det er jo 300 mio. kr., der er tale om, så det er jo ikke, fordi det er mange penge i forhold til den energisektor, vi har, og de udviklingsmuligheder, der er med de teknologier, vi har brug for. For eksempel er der i år afsat 60 mio. kr. til ellagre. Jeg synes, det er spændende, at man har gjort det. Så nogle gange har man jo fokuseret på noget, fordi man ser, at der er behov for en bestemt udvikling.

Kan ministeren ikke se, at det kan blive en udvanding, at man nu også skal til at kunne give penge til atomkraft?

Ministeren.

Nej altså, det er sådan, at der er en bestyrelse, der skal varetage fordelingen af midlerne til EUDP. Som hovedregel er det jo ikke noget, vi forholder os politisk til.

Så har spørgeren ret i, at der er nogle enkelte undtagelser, hvor vi af og til politisk tager en beslutning om, at der skal være et vindue for en særlig prioritet – men det er altså undtagelser. Jeg har tillid til, at den bestyrelse, der sidder for EUDP, vil være i stand til at vurdere projekterne ud fra de generelle kriterier, altså teknologimodenhed, om der er et markedspotentiale, om det kan det bidrage til den grønne omstilling osv., og der hylder jeg, at når det handler om forskning og teknologiudvikling, har vi så vidt muligt en teknologineutral tilgang, og jeg har tillid til, at EUDP-bestyrelsen vil kunne foretage de vurderinger.

Så er det mit indtryk – jeg har faktisk selv siddet i bestyrelsen for EUDP – at de ansøgninger, der kommer, har en lidt længere indløbstid end som så, for de skal være godt forberedt. Så lad os se. Jeg vil blive overrasket, hvis der er et projekt med atomkraftteknologi, der er sat til 2026, der vil kunne nå at have forberedt en ansøgning, der vil have en kvalitet, der gør, at den vil slippe igennem, når den bliver vejet på bestyrelsens vægt, men det skal de afgøre. Det er ikke en politisk afgørelse.

Spørgeren.

Jeg synes, at den pointe, ministeren fremdrog her til sidst, om, at der jo ikke er nogen, der har leveret løsningen på affaldsproblemet i forbindelse med atomkraft, og det er jo lidt grotesk, når vi samtidig har noget mindre radioaktivt affald liggende ude ved Roskilde og ikke kan finde en permanent løsning på det.

Der synes jeg, at dem, der er tilhængere af atomkraft, skylder at komme med en løsning på, både hvor er det skal ligge, og hvor affaldet skal graves ned. Det synes jeg egentlig også at den her debat har slået fast, og jeg synes, det var godt, at ministeren havde det med i sin afrunding.

Ministeren.

Tak for det. Det skal ikke tages ned som et generelt argument imod atomkraft. Det er bare for at sige, at hvis man seriøst mener, at vi skal gøre Danmark klar til at ophæve forbuddet imod atomkraft, skal man jo mene det så meget, så man når 360° rundt om, hvad det så kræver af os, herunder at sikre, at der er myndigheder, der kan føre det fornødne tilsyn, og at vi har en klarhed om, hvordan affaldsproblematikken skal håndteres osv. Det var mere i den sammenhæng, at det skulle forstås.

Næste korte bemærkning er til fru Dina Raabjerg, Det Konservative Folkeparti.

Tak. SONFOR sagde så sent som i går, at de ikke kunne søge EUDP-midler, så der er et eller andet i kommunikationen der eller i troen på, hvad man kan, som ikke hænger sammen.

Men det var ikke det, jeg ville – det var det her omkring affald. Det, at vi har vores forbud mod kernekraft, gør jo, at vi ikke engang kan få lov at tage den debat om affald i, og at vi ikke engang kan få en beregning på, hvilke ressourcer det ville kræve f.eks. i ministerierne. For vi vil gerne ind og tage den debat, men vi får ikke lov til at tage den, når vi ikke engang kan tale om kernekraft på dansk jord. Så hvordan skal vi kunne gøre det, hvis end ikke vi vil åbne for den dialog?

Ministeren.

Det synes jeg var et, undskyld mig, relativt mystisk indlæg. Debatten er da fri. Jeg har da aldrig deltaget i nogen debatter, hvor jeg har givet udtryk for, at man ikke må diskutere, hvordan affaldsproblematikken skal håndteres. Jeg konstaterer bare, at den ikke kommer frem i de her debatter. Men alle har da været fri til at tage det op. Der er da ingen begrænsninger, i forhold til om vi kan diskutere, hvordan affaldsproblematikken skal håndteres ved atomkraft. Der er ikke nogen begrænsninger på, hvad folk kan regne på i Danmark. Det er man da fri til. Så jeg har meget svært ved at se, at koblingen er der, og at det forhold, at regeringen ikke mener, at tiden er inde til at ophæve forbuddet, men til at have en fordomsfri tilgang og følge det, ikke er fornuftigt. Det betyder så også bare, at hvis man vil ophæve forbuddet mod atomkraft, er der nogle ting, man skal huske der skal tages stilling til, herunder affaldsproblematikken. Men jeg imødeser da gerne, hvis nogen vil have den debat og inviterer til det – så kommer jeg gerne.

Spørgeren.

Jeg synes ikke, det er et mærkeligt indlæg, men det må jeg så konstatere at ministeren synes det er. Hvordan skal vi nogen sinde kunne sætte os ned og snakke om, hvor vi vil gøre af affaldet i Danmark, og tage en seriøs diskussion om det i Folketingssalen, hvis det er sådan, at vi har partier, der ikke engang vil snakke om, at vi skal fjerne forbuddet. Det er da det, der er mærkeligt. Men jeg hører ministeren sige, at han gerne vil stille op til det, så det tænker jeg er et spor, vi på en eller anden måde vil prøve at arbejde ned ad.

Ministeren.

Det er jeg sikker på, regeringen gerne vil. Nu tror jeg ikke, jeg er ressortminister for håndteringen af atomaffald. Jeg husker det, som om at det ressort er underlagt indenrigs- og sundhedsministeren – tror jeg nok. Men det kan man jo finde ud af. Generelt vil jeg anbefale, at de debatter, man skal føre om specifikke reguleringsområder, adresseres til den minister, der er ansvarlig for det. Mig bekendt har man haft en tidligere debat om håndteringen af det radioaktive affald, der ligger ude på Risø, så det er jo ikke, fordi det er et helt ukendt emne for Folketinget at forholde sig til. Men man er jo fri i Folketinget til at rejse de debatter, man gerne vil, og det var sådan set bare det, der var min pointe – altså, jeg kan ikke se, at forbuddet mod at have elproduktion baseret på atomkraft lægger nogen bånd på, hvad der kan diskuteres her i salen.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til klima-, energi- og forsyningsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse vil som nævnt først finde sted tirsdag den 29. april 2025.

Det første punkt på dagsordenen er:

1) Fortsættelse af forespørgsel nr. F 15 [afstemning]:

Forespørgsel til klima-, energi- og forsyningsministeren om atomkraft.

Af Morten Messerschmidt (DF) og Nick Zimmermann (DF).

(Anmeldelse 08.01.2025. Fremme 14.01.2025. Forhandling 23.04.2025. Forslag til vedtagelse nr. V 51 af Nick Zimmermann (DF), Steffen W. Frølund (LA) og Dina Raabjerg (KF). Forslag til vedtagelse nr. V 52 af Jesper Petersen (S), Christian Friis Bach (V), Henrik Frandsen (M), Marianne Bigum (SF), Samira Nawa (RV) og Torsten Gejl (ALT). Forslag til vedtagelse nr. V 53 af Dennis Flydtkjær (DD)).

Forhandlingen er sluttet, og vi går til afstemning om de fremsatte forslag til vedtagelse. Der foreligger tre forslag.

Der stemmes først om forslag til vedtagelse nr. V 52 af Jesper Petersen (S), Christian Friis Bach (V), Henrik Frandsen (M), Marianne Bigum (SF), Samira Nawa (RV) og Torsten Gejl (ALT). Afstemningen starter.

Afstemningen stopper.

For stemte 79 (S, V, SF, M, EL, RV, ALT og Jon Stephensen (UFG)), imod stemte 30 (DD, LA, KF, DF, BP og Mike Villa Fonseca (UFG)), hverken for eller imod stemte 0.

Forslag til vedtagelse nr. V 52 er vedtaget.

Herefter er forslag til vedtagelse nr. V 51 af hr. Nick Zimmermann (DF), Steffen W. Frølund (LA) og Dina Raabjerg (KF) og forslag til vedtagelse nr. V 53 af Dennis Flydtkjær (DD) bortfaldet

Hermed er forespørgslen afsluttet.