Fremsat den 15. november 2023 af Lotte Rod (RV) og Martin Lidegaard (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om frisættelse af kommunerne til den
grønne omstilling
Folketinget opfordrer regeringen til at
indkalde Folketingets partier til forhandlinger inden udgangen af
2024 med henblik på at sætte kommunerne fri til at
gå foran i kampen for at sikre rent drikkevand, styrke
biodiversitet, reducere klimabelastningen og sikre kommunens
borgere mod klimaforandringer.
Bemærkninger til forslaget
Med frisættelse skal kommunerne
bidrage endnu mere til den grønne omstilling
Kommunerne i Danmark kunne bidrage i langt
højere grad til den grønne omstilling, men de
begrænses af krav og regler, som begrænser deres
muligheder for at arbejde målrettet med at sikre rent
drikkevand til de næste generationer, styrke biodiversiteten
inden for kommunegrænsen, reducere klimabelastningen fra
borgerne i kommunen og ikke mindst sikre mod de klimaforandringer,
som bl.a. hærger de danske kyster.
Mange kommuner oplever i dag, at man
støder panden mod en mur af regler og bureaukrati, når
man vil sætte en grøn retning for kommunen og
kommunens borgere. Uanset om det gælder muligheden for at
sætte solceller på de kommunale tage, introducere
bilfrie søndage eller inddrage de kommunale
forsyningsselskaber i arbejdet med klimatilpasning, står love
og regler i vejen.
Med inspiration fra den aktuelle
frisættelsesdagsorden opfordres regeringen til at indkalde
Folketingets partier til forhandlinger om frisættelse af
kommunerne til at handle på den grønne omstilling.
Eksempler på frisættelse fra
regler og bureaukrati
Bl.a. på transportområdet vil en
kommune kunne reducere klimaaftrykket markant og samtidigt sikre
renere luft, mindre støj og mindre trængsel, hvis man
måtte etablere nulemissionszoner, bl.a. omkring kommunens
bymidte. Men i dag er det ikke - trods den politiske aftale fra
september 2021 om nulemissionszoner (»Aftale om
miljøinitiativer i grønne byer og en hovedstad i
udvikling«, Miljøministeriet, 2021) - muligt at lave
reelle nulemissionszoner uden undtagelser for f.eks. lastbiler m.v.
Jf. vejloven er det heller ikke muligt for en kommune at vedtage en
generel nedsættelse af parkeringstakster til elbiler, som
ikke er knyttet til en konkret placering, f.eks. ved en
ladestander. Det er ligeledes, jf. færdselsloven, ikke muligt
for en kommune selv at nedsætte hastighed eller
indføre faste bilfrie søndage eller tilsvarende, som
kunne give mindre trængsel, mindre luftforurening og mere
plads til byens borgere i gadebilledet.
Udarbejdelse af lokalplaner er et stærkt
kommunalt værktøj, når der f.eks. skal
opsættes ny vedvarende energi i kommunerne og udvikles nye
områder m.v. Men også her bremses den grønne
omstilling af bl.a. planloven. For kommuner begrænses af, at
der i planloven ikke er hjemmel til at stille yderligere
bæredygtighedskrav til byggeriet, når man udvikler nye
boligområder (Udvalget for Landdistrikter og Øer, L 36
- bilag 4, folketingsåret 2022-23, 2. samling). Ligeledes er
der ikke hjemmel til generelle forbud mod brug af
sprøjtegift for bl.a. at fremme biodiversiteten i
kommunen.
Derudover er vandselskaber gennem deres
indtægtsramme, jf. vandsektorloven, begrænset i deres
mulighed for at langtidssikre det danske drikkevand
(»Vandselskab: Lovgivningen sætter en prop i den
langsigtede sikring af Danmarks drikkevand«, Altinget, den 4.
september 2023).
Skriftlig fremsættelse
Lotte Rod
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
frisættelse af kommunerne til den grønne
omstilling.
(Beslutningsforslag nr. B 58)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.