Tak for det, formand. Tak til hr. Mikkel Bjørn for at fremsætte forslaget, som jeg har utrolig stor sympati for. Det er jo ikke længe siden, vi alle sammen vågnede op til brand i Børsen. Sådan lød overskriften på de morgennyheder, der tikkede ind på vores telefoner en tirsdag i april. Jeg forestiller mig, at de fleste egentlig vågnede og gned sig selv i øjnene en ekstra gang og tænkte: Kan det virkelig være rigtigt? Det er jo en 300-400 år gammel bygning, nederlandsk renæssance-stil, en af de eneste i verden, der har været brugt til at drive handel, siden Kong Christian IV lod den opføre og forestillede sig, at Børsen skulle være handlescentrum for hele Europa.
Jeg var inde og se ruinerne den anden dag. Tietgens gamle telefonlinje, den første i Danmark, er bevaret. Den store børssal med de ikoniske vægmalerier fra de forskellige handelsbyer, man havde forbindelse med fra århundreder tilbage, er desværre ikke. Det er vores historie, det er vores kultur, det er vores identitet. Jeg lyttede til en ung mand, der til en avis og til tv sagde: Jeg vidste ikke, at en bygning kunne betyde så meget for mig, før den var væk. Netop derfor synes jeg også, det er utrolig rigtigt og sympatisk. at hr. Mikkel Bjørn og de andre forslagsstillere i Dansk Folkeparti kerer sig om, hvordan vi bedst muligt sikrer vores arv, vores historie, det, der kom før os, og det, vi helst skal give videre til mennesker efter os. Det er jo alt fra prægtige slotte til arbejderboliger til anlæg under åben himmel og de storstensgrave, der nogle gange stadig væk står i vores landskab. Det er det, vi er rundet af, det er det, Danmark er bygget på.
Som flere ordførere her i salen sikkert er bekendt med, er det ofte sådan, at en minister går op og anerkender den vigtige intention i et forslag for derefter at afvise det. Det er egentlig også det, jeg er på vej til at gøre nu, men jeg vil egentlig række en hånd ud til forslagsstillerne. Jeg har bedt Slots- og Kulturstyrelsen om at fremskynde de tre-d-scanninger, der allerede pågår, særlig af de slotskirker og de domkirker, vi har her i landet. Jeg ønsker, at vi har de bedst mulige redskaber for at kunne – skulle tragedien ramme – genopbygge de værker, vi risikerer at miste.
Jeg har også spurgt eksperterne i ministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen, hvordan vi så bedst gør det. Er det tre-d-scanninger, der er det bedste værktøj? Og den melding, jeg får fra landets førende eksperter, er ikke utvetydige i opbakningen til netop det forslag. Her siger man, at tegninger over bygningerne, fotografering af bygningerne, gennemlysning og i nogle tilfælde tre-d-scanninger, meget komplicerede som dem, der blev brugt før branden i Notre-Dame og derefter kunne anvendes, kan være til stor gavn, men de kan ikke stå alene. Derfor af anvendelsen af tre-d-scanninger i forbindelse med historiske bygninger et værktøj, som i fremtiden kan vise sig at være meget effektivt, særlig hvis omkostningerne for anvendelsen daler. Alene på statens område, som tæller nogle og 40 stærkt bevaringsværdige bygninger, vil omkostningen være godt og vel 50 mio. kr. For de 7.000 bygninger, der vurderes bevaringsværdige i Danmark, vil man så kunne multiplicere den omkostning i en vis grad.
Det betyder ikke, at jeg ikke mener, at der ligger en god intention i beslutningsforslaget, og jeg vil egentlig gerne invitere hr. Mikkel Bjørn og andre, der måtte være interesserede, til et møde i ministeriet, hvor vi kan drøfte, hvordan man på baggrund af de erfaringer, der kommer fra Slots- og Kulturstyrelsen, bedst muligt kan overveje, hvis ikke der er behov for andet, at modernisere lovgivningen, eller at vi i fællesskab vurderer, hvilken økonomisk ressource der bør anvendes på at sikre dette for fremtiden.
Så herfra skal der lyde en stor anerkendelse, både af intentionen og også af det arbejde, der ligger i at lave beslutningsforslaget. Jeg synes, det er vigtigt, at vi anvender de værktøjer, der er bedst. De mennesker, der arbejder for Kulturministeriet i Slots- og Kulturstyrelsen, siger, at tre-d-scanninger i fremtiden kan være et effektivt værktøj, hvis omkostningerne nedbringes. På nuværende tidspunkt vurderer man, at der er en lang række andre værktøjer, der er mindst lige så væsentlige. Dem synes jeg naturligvis vi skal lytte til. Det betyder ikke, at der ikke kan gøres mere, og det er jeg åben over for at diskutere med Tingets medlemmer. Så tak for at give os alle sammen mulighed for at drøfte sagen, tak for debatten og tak for ordet.