Det næste punkt på dagsordenen er:

45) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 202:

Forslag til folketingsbeslutning om at 3D-dokumentere Danmarks unikke bygnings- og anlægsarv.

Af Mikkel Bjørn (DF) m.fl.

(Fremsættelse 25.04.2024).

Ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti, ønsker at give en begrundelse for forslaget. Velkommen.

Danmark er en skattekiste af historie og kultur, hvor bygninger og anlæg står som et vidnesbyrd om fortidens triumfer og tragedier. Jeg kunne bare nævne Roskilde Domkirke, som jo ikke bare er sten og mørtel, men en fortælling om vores nationale identitet, vores tro og vores historie. I dens kølige skygger hviler vores konger og dronninger, og deres historie er indlejret i de aldrende vægge. Det er en bygning, der har stået i næsten 1.000 år. En brand, et terrorangreb, en stormflod eller et ødelæggende hærværk – hvad som helst – ville kunne rive dette monument ud af vores hænder, hvis ikke vi slår ring om denne afgørende kulturarv. Uden præcis dokumentation kunne en katastrofe slette disse dyrebare minder, og vi ville stå tilbage med et uerstatteligt tab.

Man kunne også nævne Amalienborg Slot, som er præget af et ekko af historiske begivenheder. At miste Amalienborg ville være lidt som at miste en del af vores nationale sjæl. Uden en præcis optegning af de mange arkitektoniske og visuelle detaljer kunne en katastrofe udslette århundreders historie på et øjeblik. Man kunne nævne Egeskov Slot, som er en juvel fra renæssancen, der siden 1554 har prydet vores landskab med sin imponerende arkitektur og sine frodige haver. Uden en digital tvilling risikerer vi, at denne juvel forsvinder som en tåge i morgensolen. Og man kunne nævne Dybbøl Mølle – et monument for de ofre, der kæmpede for vores frihed og suverænitet. At miste Dybbøl Mølle, ja, det ville være som at miste et stykke af vores sjæl.

Alle disse bygninger er tråde i det tæppe, der er vores kulturarv, og uden præcis dokumentation risikerer vi at miste dem og dermed også miste en del af vores fælles hukommelse og historie. Med moderne teknologi som tre-d-modeller ville vi kunne afvæbne den katastrofe, som vi ellers risikerer kan ske. Dette forslag er et kærlighedsbrev til vores fortid og en investering i vores fremtid, og det er vores forsøg på at sikre, at Danmarks hjerte og sjæl bevares for eftertiden. Tak for ordet.

Tak til ordføreren.

Forhandlingen er hermed åbnet, og den første, der får ordet, er kulturministeren. Velkommen.

Tak for det, formand. Tak til hr. Mikkel Bjørn for at fremsætte forslaget, som jeg har utrolig stor sympati for. Det er jo ikke længe siden, vi alle sammen vågnede op til brand i Børsen. Sådan lød overskriften på de morgennyheder, der tikkede ind på vores telefoner en tirsdag i april. Jeg forestiller mig, at de fleste egentlig vågnede og gned sig selv i øjnene en ekstra gang og tænkte: Kan det virkelig være rigtigt? Det er jo en 300-400 år gammel bygning, nederlandsk renæssance-stil, en af de eneste i verden, der har været brugt til at drive handel, siden Kong Christian IV lod den opføre og forestillede sig, at Børsen skulle være handlescentrum for hele Europa.

Jeg var inde og se ruinerne den anden dag. Tietgens gamle telefonlinje, den første i Danmark, er bevaret. Den store børssal med de ikoniske vægmalerier fra de forskellige handelsbyer, man havde forbindelse med fra århundreder tilbage, er desværre ikke. Det er vores historie, det er vores kultur, det er vores identitet. Jeg lyttede til en ung mand, der til en avis og til tv sagde: Jeg vidste ikke, at en bygning kunne betyde så meget for mig, før den var væk. Netop derfor synes jeg også, det er utrolig rigtigt og sympatisk. at hr. Mikkel Bjørn og de andre forslagsstillere i Dansk Folkeparti kerer sig om, hvordan vi bedst muligt sikrer vores arv, vores historie, det, der kom før os, og det, vi helst skal give videre til mennesker efter os. Det er jo alt fra prægtige slotte til arbejderboliger til anlæg under åben himmel og de storstensgrave, der nogle gange stadig væk står i vores landskab. Det er det, vi er rundet af, det er det, Danmark er bygget på.

Som flere ordførere her i salen sikkert er bekendt med, er det ofte sådan, at en minister går op og anerkender den vigtige intention i et forslag for derefter at afvise det. Det er egentlig også det, jeg er på vej til at gøre nu, men jeg vil egentlig række en hånd ud til forslagsstillerne. Jeg har bedt Slots- og Kulturstyrelsen om at fremskynde de tre-d-scanninger, der allerede pågår, særlig af de slotskirker og de domkirker, vi har her i landet. Jeg ønsker, at vi har de bedst mulige redskaber for at kunne – skulle tragedien ramme – genopbygge de værker, vi risikerer at miste.

Jeg har også spurgt eksperterne i ministeriet og Slots- og Kulturstyrelsen, hvordan vi så bedst gør det. Er det tre-d-scanninger, der er det bedste værktøj? Og den melding, jeg får fra landets førende eksperter, er ikke utvetydige i opbakningen til netop det forslag. Her siger man, at tegninger over bygningerne, fotografering af bygningerne, gennemlysning og i nogle tilfælde tre-d-scanninger, meget komplicerede som dem, der blev brugt før branden i Notre-Dame og derefter kunne anvendes, kan være til stor gavn, men de kan ikke stå alene. Derfor af anvendelsen af tre-d-scanninger i forbindelse med historiske bygninger et værktøj, som i fremtiden kan vise sig at være meget effektivt, særlig hvis omkostningerne for anvendelsen daler. Alene på statens område, som tæller nogle og 40 stærkt bevaringsværdige bygninger, vil omkostningen være godt og vel 50 mio. kr. For de 7.000 bygninger, der vurderes bevaringsværdige i Danmark, vil man så kunne multiplicere den omkostning i en vis grad.

Det betyder ikke, at jeg ikke mener, at der ligger en god intention i beslutningsforslaget, og jeg vil egentlig gerne invitere hr. Mikkel Bjørn og andre, der måtte være interesserede, til et møde i ministeriet, hvor vi kan drøfte, hvordan man på baggrund af de erfaringer, der kommer fra Slots- og Kulturstyrelsen, bedst muligt kan overveje, hvis ikke der er behov for andet, at modernisere lovgivningen, eller at vi i fællesskab vurderer, hvilken økonomisk ressource der bør anvendes på at sikre dette for fremtiden.

Så herfra skal der lyde en stor anerkendelse, både af intentionen og også af det arbejde, der ligger i at lave beslutningsforslaget. Jeg synes, det er vigtigt, at vi anvender de værktøjer, der er bedst. De mennesker, der arbejder for Kulturministeriet i Slots- og Kulturstyrelsen, siger, at tre-d-scanninger i fremtiden kan være et effektivt værktøj, hvis omkostningerne nedbringes. På nuværende tidspunkt vurderer man, at der er en lang række andre værktøjer, der er mindst lige så væsentlige. Dem synes jeg naturligvis vi skal lytte til. Det betyder ikke, at der ikke kan gøres mere, og det er jeg åben over for at diskutere med Tingets medlemmer. Så tak for at give os alle sammen mulighed for at drøfte sagen, tak for debatten og tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er indtil videre en kort bemærkning, og den er til hr. Mikkel Bjørn.

Vi imødeser meget gerne en invitation fra ministeren til et møde, hvor vi kan finde ud af, hvordan vi bedst bevarer de her bygninger. Jeg er bare ikke overbevist om, at ministeren har ret i, at en tre-d-scanning ikke er et af de absolut bedste værktøjer til at sikre en dokumentation over, hvordan de her bygninger har set ud, og de arkitektoniske detaljer, der har præget dem. Da Notre-Dame brændte for ikke så længe siden, var det netop tre-d-scanninger, der var medvirkende til, at man kan genopbygge den sådan, som den oprindelig stod.

Så vi ærgrer os i Dansk Folkeparti over, at ministeren ikke bakker op om det her, og der er jo i forslaget ikke nogen forpligtelse til den ramme, man specifikt skal bruge på det, eller de bygninger, der skal tre-d scannes. Men det er klart, at de vigtigste og de mest ikoniske bygninger for Danmarks nationale kulturarv, eksempelvis Børsen, Amalienborg, Marmorkirken, Egeskov Slot, er bygninger, som efter vores overbevisning bør scannes, så de selvfølgelig kan genopbygges, hvis de bliver udsat for en brand, en stormflod, et terrorangreb eller noget helt fjerde.

Ministeren.

Tak for det indlæg. Det er jo altid svært retrospektivt at spørge, om noget ville have gavnet, hvis man gjorde det i fortiden, når man ikke kender fremtiden. Men jeg har trods alt spurgt de eksperter, som er de fremmeste inden for området, om en tre-d-scanning af Børsen, som er en meget veldokumenteret bygning, det er den både tegningsmæssigt, og den er affotograferet, ville gøre en forskel, når man nu genopbygger den. Og der er svaret fra styrelsen, at man i forbindelse med genopbygningsopgaven i Børsen, i og med at man i forvejen har så meget materiale, at det er så veldokumenteret, at der ligger så mange fotografier, og der hele tiden bliver indsamlet mere – jeg tror, vi har over en million fotografier af bevaringsværdige bygninger liggende i arkiverne, hvoraf nogle selvfølgelig falder ind under bygninger, der er mere besøgte end andre – ikke vurderer, at man vil være bedre stillet, og det er jo den kompleksitet, jeg egentlig ønsker at blive klogere på. Der er folk, der fagligt besidder meget større kundskab og viden om området, end jeg og muligvis også hr. Mikkel Bjørn gør, og som på bedst mulige måde kan hjælpe os med at vurdere, hvordan vi kan intensivere arbejdet, skulle vi ønske at gøre det, og det er jo sådan set også det ønske, jeg håber vi kan tale om hvordan vi i fællesskab imødekommer.

Spørgeren.

Det centrale for os er ikke, om det sker ved en tre-d-scanning eller ved noget helt tredje, men at de her bygninger bliver sikret for eftertiden. Og derfor imødeser vi meget gerne den invitation fra ministeren, så der i et samarbejde med Folketingets partier kan blive lavet en handlingsplan i forhold til bevaringen af de her meget ikoniske bygninger. Jeg håber, at der bliver indkaldt til det møde, så det ikke bare er snak, men at vi rent faktisk får lavet en plan for, hvordan vi sikrer de her bygninger for eftertiden.

Ministeren.

Jeg kigger allerede nu med venlige og let insisterende øjne over på mine kollegaer, der sidder til venstre for mig i Folketingssalen, som jeg kan se har noteret, at vi, inden vi alle sammen tager på folkemødet eller festivalsæsonen for alvor bliver højlydt, skulle kunne nå at drikke en kop kaffe omkring det. Dog vil jeg også sige, at jeg på baggrund af det, der skete i Børsen, og den henvendelse, som hr. Mikkel Bjørn har sendt til os i Kulturministeriet, har bedt Slots- og Kulturstyrelsen om at intensivere arbejdet med fem yderligere slotskirker, netop for at få et større datagrundlag og et vidensgrundlag om, hvordan man med den nuværende teknologi kan bruge tre-d-scanninger.

Vi siger tak til ministeren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Så går vi i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er hr. Thomas Monberg fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for ordet, og tak til forslagsstillerne fra DF. Da vores kulturordfører desværre er forhindret, er det mig, der præsenterer Socialdemokratiets stilling til dette beslutningsforslag.

Beslutningsforslaget her er et meget sympatisk forslag om at tre-d- dokumentere Danmarks unikke bygnings- og anlægsarv, et desværre meget aktuelt spørgsmål, som har rejst sig fra asken fra den forfærdelige brand i Børsen for godt en måned siden. Branden i Børsen har gjort et stort indtryk på mange danskere, og den var samtidig en skrækkelig påmindelse om, at vi ikke kan tage vores kulturarv for givet. Hændelsen understreger også, hvor vigtigt det er, at vi er forberedte, hvis katastrofen alligevel indtræffer. Her kan tre-d-scanninger være et vigtigt værktøj. Det understreger branden i Notre-Dame for nogle år siden, som man allerede har været inde på her i salen, også. En amerikansk professor havde som en del af sit forskningsprojekt, som hr. Mikkel Bjørn også har været inde på, dokumenteret Notre-Dame, og det blev en bærende årsag til, at det nu er muligt at genopbygge denne smukke katedral i Paris.

En tre-d-scanning et godt værktøj, som også anvendes af Slots- og Kulturstyrelsen, som det allerede er blevet nævnt fra ministerens side, og de er, som jeg også er informeret om, også i gang med at opbygge et arkiv af scanninger. Men det er vigtigt at understrege, at tre-d-scanninger ikke kan stå alene, hvis en historisk bygning er brændt ned og den skal genopbygges, og det gælder også Børsen. Her må scanningerne sammenholdes med de originale tegninger, opmålinger og fotografier gennem tiden, før de kan anvendes til konkrete byggeopgaver. I Børsens tilfælde lyder vurderingen heldigvis, at der er et rigt kildemateriale at tage udgangspunkt i, også selv om der ingen tre-d-scanninger findes.

Der er ingen tvivl om, at tre-d-scanninger er et vigtigt værktøj. Derfor er det i højere grad et spørgsmål om omfanget og om, hvorvidt scanningerne kan være en bekostelig affære. Vi har på den gode side af 7.000 fredede bygninger i Danmark, og det vil være dyrt og ikke hensigtsmæssigt at scanne dem alle. For mange af dem har vi både billedmaterialer og opmålinger af i Slots- og Kulturstyrelsens arkiv, bl.a. fordi det kræves, når der skal søges om bygningstilladelse. Derfor må tre-d-scanninger ses som et vigtigt værktøj blandt andre værktøjer, og vi er fuldstændig enige med forslagsstillerne i, at vi skal beskytte og dokumentere vores historiske bygninger så godt, vi kan. Teknologien udvikler sig med hastige skridt, også på dette område. Derfor følger vi udviklingen tæt, og vi anvender allerede tre-d i vid udstrækning.

Jeg noterer mig også i dag, at kulturministeren har taget initiativ til at fremme det her arbejde og indkalde til forhandlinger. Det imødekommer vi selvfølgelig også fra Socialdemokratiets side, og vi synes, det er en rigtig, rigtig god ting, hvis vi kan beskytte vores kulturarv endnu mere.

På den baggrund kan Socialdemokratiet ikke bakke op om beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Vi går videre til den næste, og det er fru Anni Matthiesen fra Venstre.

Tak for det, formand. Og tak til hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti for at fremsætte det her beslutningsforslag. Jeg har lovet at læse en ordførertale op på vegne af hr. Jan E. Jørgensen, som er Venstres kulturordfører.

Jeg tror, at vi alle sammen, når vi står her i salen i dag og drøfter det her beslutningsforslag, tænker tilbage på, hvor vi var, da der gik ild i Børsen og bygningen stod i flammer. Jeg kan sige, at jeg selv lige var ankommet til Hovedbanegården. Og jeg stod efterfølgende herude foran og iagttog branden, da dragespiret faldt. Jeg må være ærlig at sige, som det også er blevet nævnt tidligere, at det er noget af det, som jeg tror vi alle sammen kan blive ved med at huske, altså hvor vi var på det tidspunkt. Det er jo stadig væk uvirkeligt, at bygningen ikke er der mere. Derfor anerkender vi også fra Venstres side, at det er så vigtigt, at vi gør alt for at kunne dokumentere vores historiske bygninger.

Dansk Folkeparti foreslår et program, der skal sikre 3D-dokumentation af samtlige danske bygninger med historisk og kulturel værdi. Det skal være med til, at man i de tilfælde, hvor der opstår katastrofer, som nu f.eks. branden på Børsen, væsentligt lettere kan opføre tingene igen, præcis som de egentlig var. Den teknik anvendes allerede i dag, f.eks. scannes Gråsten Slotskirke for øjeblikket. Men selv om sådanne scanninger udføres, er det også sådan, at specialister mener, at det er nødvendigt at have andet materiale for at kunne genopføre historiske bygninger, bl.a. tegninger, fotos osv.

Ministeren har netop sagt fra talerstolen, at han gerne drøfter det her videre for at prøve at komme tættere på, at vi kan finde en fælles løsning på det her med at lave tre-d-scanninger, og jeg kan også roligt sige, at Venstre siger ja tak til at være med til at drøfte det her videre. Vi synes, at det er rigtig vigtigt. Vi må desværre sige nej tak til beslutningsforslaget her, men glæder os til de næste møder omkring emnet her, som det jo ser ud til, at der allerede bliver indkaldt til inden sommerferien.

Tak til ordføreren. Der er en enkelt kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn.

Jeg vil bare lige rette en lille misforståelse. Altså, ordføreren nævner i sin tale, at forslaget her handler om at tre-d-scanne samtlige historiske bygninger i Danmark. Det ville nok være en kende optimistisk – det kommer i hvert fald an på, hvor man lægger snittet i forhold til historisk bygning. Jeg tror, at min mormors hus også ville blive kendetegnet som en historisk bygning, men det er altså ikke den slags, vi sigter mod her. Det er bare lige for at afklare, at forslaget jo særligt fokuserer på de store nationale, ikoniske bygninger som Børsen, som Egeskov Slot, som Marmorkirken, Amalienborg og Christiansborg selvfølgelig osv. osv.

Ordføreren.

Men den præcisering skal jeg lade gå videre til hr. Jan E. Jørgensen, som så nok har skrevet forkert i ordførertalen.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne.

Det er et rigtig fornuftigt forslag, som her fremsættes af Dansk Folkeparti, og som bør kunne samle bred opbakning. Forslaget handler jo om at lade udarbejde et program, som indebærer, at større historiske og kulturelle bygninger skal tre-d-dokumenteres, således at en hel eller delvis rekonstruktion efter brand, vandskade etc. med forholdsvis lethed ville kunne igangsættes. Forslaget har tidligere været fremsat af Dansk Folkeparti som følge af branden i katedralen Notre-Dame i Paris, hvor man dengang lykkeligvis havde netop tre-d-dokumentation ved hånden, idet en sådan tilfældigvis var blevet lavet af en person, som eksperimenterede med tre-d.

Nu, hvor Notre-Dame står stort set restaureret og skulle blive klar i forbindelse med de olympiske lege i Paris til sommer, er der så den 16. april sket den katastrofale brand på Børsen, hvor man ikke er så heldig at have tre-d-dokumentation til rådighed. Man har, som jeg har forstået det, en grundig gennemfotografering ved hånden, ligesom man har tegninger. De blev lavet i forbindelse med den restaurering af bygningen, som Dansk Erhverv netop var i færd med, da branden opstod. I dag er vi glade for fotografierne og tegningerne, men selv om det givetvis er gode fotooptagelser, måler det sig i akkuratesse ikke med tre-d.

Der foreslås altså et pålæg til kulturministeren om at iværksætte et program for, hvordan vores bygnings- og anlægsarv kan sikres for fremtiden ved hjælp af tre-d, og der er vide rammer for, hvad der bør tre-d-sikres. Forslagsstillerne foreslår slotte, herregårde, kirker, slotsruiner, højhuse, fyrtårne, stationsbygninger og præstegårde. Med hensyn til finansieringen er den ikke på plads, men forslagsstillerne mener, at beløbet skal findes inden for Slots- og Kulturstyrelsens rammer. Det lyder ganske nemt, men det er fuldstændig afhængigt af beløbets størrelse, og det kender vi ikke.

Danmarksdemokraterne vil gerne bakke op om forslaget, som jo er godt, om end det måske ikke er helt gennemarbejdet, når det drejer sig om finansieringen. Mange tak.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning fra hr. Mikkel Bjørn.

Grunden til, at det ikke er finansieret, er, at det her forslag ikke handler om at igangsætte en tre-d-scanning af samtlige historiske bygninger, men derimod om, at regeringen skal lægge en plan for, hvor snittet skal lægges, og hvilke bygninger der kunne være relevante at foretage en tre-d-scanning af. For lige nu har vi ikke noget overblik over, hvilke historiske bygninger der risikerer at forsvinde ud i sandet, hvis ikke vi får lavet eksempelvis tre-d-scanninger af dem. Så det er jo rigtigt, at der ikke grundigt er anvist en finansiering af det, i forhold til hvad det ville koste, for det er jo endnu ikke afklaret, og det har vi heller ikke fået afklaret. Hvor skal snittet helt præcis lægges? Jeg tvivler på, at det vil blive lagt der, hvor eksempelvis præstegårde ville skulle tre-d-scannes. Men det er jo en debat, vi skal have om, hvor vi helt præcis skal lægge snittet, og det er egentlig bare det, det her beslutningsforslag handler om. Men jeg er glad for, at det lyder, som om Danmarksdemokraterne bakker op om det.

Ordføreren.

Det er helt forståeligt. Og det havde jeg måske på en måde misforstået, men det er en god forklaring på, at vi skal sætte det i gang med hensyn til at få en vurdering af, hvad hele projektet er for noget, og hvad det kommer til at koste. Tak.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Jeg siger tak til ordføreren, og så er det fru Charlotte Broman Mølbæk fra SF. Velkommen.

Tak for det. Og tak for beslutningsforslaget fra DF. Det er jo ikke så forfærdelig længe siden, vi behandlede noget tilsvarende. Vi kan i SF sådan set godt se det positive og det fornuftige i at angribe en udfordring i forhold til vores kulturarv på den her måde, med tre-d-scanninger af den. Det kan vi sagtens se ville være en god måde.

Jeg kan fortælle, at det ikke er ret lang tid siden, at jeg faktisk har set en længere film om branden i Notre Dame-kirken, og på den måde kan man sige jeg har gjort en lille smule research i forhold til sagen i dag. Det var nu ikke i sammenhæng med det, men det er klart, at det jo er en ret stor ulykke, når store bygningsværker af særlig kulturel værdi går til grunde af forskellige årsager, og det så vi jo også for nylig med Børsen. Så der er ingen tvivl om, at vi absolut også har en rigtig god grund til at gå en vej, hvor vi netop får sikret os kulturarven og i virkeligheden også, at vi så netop kan genopføre det, hvis der skulle ske noget med det, vi har rundtomkring i Danmark.

Dog mener vi, at vi med det her beslutningsforslag lige er et nøk for langt nede på idéstadiet; vi er ikke nået derop endnu. I virkeligheden kunne vi godt have ønsket os, at der i beslutningsforslaget i stedet for havde stået, at man ville pålægge ministeren at lave en undersøgelse af det, fordi det ikke blot skal være igangsættelse af et program, men mere en undersøgelse af: Hvad vil det reelt set koste? Hvor mange niveauer af kulturarv har vi i Danmark? Hvor langt skal vi ned? Og hvem skal udføre det?

For deraf ville vi så kunne komme tættere på en eller anden form for afklaring af, hvad det er, der ville være vigtigt. Det, der også mangler, når handlingen så skal gøres, er finansieringen, og der kan jeg godt se, at Dansk Folkeparti mener, det skal ske inden for den nuværende ramme for Slots- og Kulturstyrelsen. Der er vi så bare ikke enige. Der mener vi, at der skal ekstern finansiering til.

Så alt i alt synes vi faktisk at det er en god vej at gå, en konstruktiv vej at gå, og vi vil rigtig gerne være med i det arbejde, men vi synes, at vi ligesom skal starte et andet sted eller lige trinnet lidt længere nede, hvor vi får undersøgt mere om vilkårene for tre-d-scanninger: Hvad ved vi egentlig om det, og hvad er det egentlig, der er behovet her i Danmark?

Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Det lyder jo egentlig, som om SF bakker op om forslaget, for det er egentlig det, der er intentionen. Altså, det er, at ministeren selvfølgelig skal tage initiativ til først og fremmest at undersøge, hvad det er for nogle bygninger, der har brug for, at vi laver en tre-d-scanning af dem – hvad er det for nogle bygninger, der risikerer at forsvinde for evigt, hvis ikke vi har en tre-d-scanning af dem, af nogle af de mest ikoniske nationale bygninger? – og at vi så derefter selvfølgelig skal have en debat om, hvad det er for nogle bygninger, og hvor grænsen går, og at der så til sidst skal udarbejdes et program for, hvilke bygninger det er, og hvordan man gør det her.

Det er det, der er intentionen i forslaget, og det er jo derfor, der ikke er en finansiering, som Danmarksdemokraterne også efterspurgte. Det er jo, fordi det først handler om at få det her undersøgt, og at der derefter skal laves en plan for, hvad vi gør.

Ordføreren.

Så ville jeg ønske, at der havde stået undersøgelse i selve beslutningsforslaget, for det er klart, at det, vi skal tage stilling til, er, om vi stemmer for beslutningsforslaget, ikke for intentionen i det.

Så en anden vej at gå i det her, kunne i virkeligheden være en beretning, hvor vi bliver lidt mere tydelige på det med undersøgelse mere end på det med et program. For det er for mig sådan, at når jeg læser ordet program, har vi allerede haft en eller anden undersøgelsesfase, og vi vil gerne i gang med en undersøgelsesfase, i virkeligheden også for at afdække, hvordan det er, vi kan bruge tre-d-scanninger, hvad mulighederne er i det, og hvad økonomien også er i det.

Spørgeren.

For vores skyld kan vi sagtens lave et ændringsforslag, hvor ordet undersøgelse bliver skrevet ind i stedet for, hvis det gør, at SF bakker op om forslaget. For det er jo det, der er tanken. Det er, at det her skal undersøges, og at der så efterfølgende skal laves et program for, hvilke bygninger det er vigtigt at få lavet en tre-d-scanning af. Tak for ordet.

Ordføreren.

Jeg prøver igen at sige, at hvis det her handlede om at lave en undersøgelse, kunne vi godt stemme for det. Men i og med at der også står, at der skal laves et program, synes vi, at vi er skridtet længere henne. Så så langt vi kan være med, er til at undersøge det vilkår. Vi ved simpelt hen ikke nok om det her, til at vi kan sige, at nu skal der også lægges et program for det.

Så er der også en finansieringsdel, som vi bliver nødt til at forholde os til. Det er i hvert fald sådan, når vi skal til at gå ud at iværksætte et program for det. Det er vigtigt og væsentligt for os, at det også er på plads.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger. Vi går videre til den næste. Det er fru Pernille Vermund fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det. Tak for ordet. Jeg står her på vegne af Liberal Alliances kulturordfører, som desværre sidder i et andet forhandlingsmøde. Og som arkitekt er det jo en fantastisk mulighed for at få lov til at tale om noget af det, der ligger mig meget på sinde, nemlig vores kulturarv, vores fælles bygningsarv. Vi har i Danmark i dag allerede masser af bevaringsværdige og også fredede bygninger, som forfalder. Og særlig med de fredede bygninger er det jo med sorg i hjertet, at man ved, at det sker hvert eneste år.

Jeg har tidligere over for kulturministeren rejst sagen omkring de her mange fredede bygninger, som er i landdistrikterne, som jo er boliger, der bebos af private ejere. Det er ikke museer, det er ikke offentlige bygninger, men de er underlagt nogle kriterier, som gør, at de er relativt dyre at vedligeholde, men det er vores fælles kulturarv, og det betyder, at det ikke længere er almindelige familier, der kan bebo dem. Mange af bygningerne forfalder, og mange af dem ser også ud til at forsvinde fra vores fælles kulturarv over de kommende år, og derfor er der et enormt behov for, at vi freder den del.

Det beslutningsforslag, vi behandler i dag, handler jo om den anden ende af spektret, nemlig de fine, fashionable og store bygninger, som vi alle sammen har øje på. Og når jeg nævner den første del, er det jo, fordi det er lidt let at glemme alt det, der ligger derude, og som vi tager lidt for givet, og som risikerer at forsvinde, mens Børsen og andre bygninger er nogle, som har national bevågenhed, og også heldigvis for det.

Jeg hører i dag en minister, som er relativt pragmatisk. Jeg skal starte med at sige, at vi i Liberal Alliance bakker op om intentionerne i forslaget. Vi er nødt til at sikre, at den bygningskulturarv, vi har, er så veldokumenteret, at hvis der skulle ske noget med den, kan den også genopføres. Men jeg er også enig med ministeren i, at det selvfølgelig kræver, at vi ligesom vurderer: Er det det rigtige redskab alle steder, og hvad er det for bygninger, der skal dokumenteres? Da vi for mange år siden begyndte at dokumentere alle bygninger i Danmark og alt, hvad der blev lavet af om- og tilbygninger, digitalt, var der nok nogle, der syntes: Arh, var det nu ikke for meget? Og skal man scanne alle de tegninger? De ligger jo i fysisk form, osv.

I dag er det fuldstændig naturligt, at skal man lave en byggeansøgning, skal man naturligvis sende materialet digitalt. Sådan vil det formentlig også være i fremtiden, men det er det jo af gode grunde ikke for vores historiske bygninger. Så lur mig, om det her ikke kommer på et eller andet tidspunkt. Men det ændrer ikke ved, at det naturligvis også kommer med en pris og dermed også en afvejning af: Hvad er der af dokumentation for bygningerne i dag, og hvordan går vi bedst frem i den her sag?

Jeg hører så også en ordfører fra Dansk Folkeparti – og tak for forslaget; det glemte jeg at sige før – der tilsvarende er pragmatisk og siger: Jamen for os er det ikke vigtigt, at det med et bliver alle de bygninger, vi eksempelvis har remset op. Vi ønsker, at der laves et program skråstreg en undersøgelse af: Hvordan imødegår vi det problem, der kunne opstå, hvis en bygning af meget stor fælles national værdi går til?

Så jeg håber da, at DF vil række ud og måske eventuelt lande en beretning på det her. Det vil vi i hvert fald i Liberal Alliance bakke op om. Vi har stor sympati for forslaget. Også tak til en pragmatisk minister. Og når vi forhåbentlig på et eller andet tidspunkt kommer til de historiske huse i landdistrikterne, som er fredede bygninger, der forfalder og formentlig risikerer at forsvinde fra vores fælles kulturarv i de kommende år, hvis ikke vi gør noget, så håber jeg, at man også vil være pragmatisk og lydhør der. Det er i hvert fald sådan, jeg indtil nu har oplevet ministeren. Så tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn.

Tak til Liberal Alliance, og tak for at nævne mange af de bygninger, der i øjeblikket står og forfalder. For én ting er jo bygninger, der risikerer at forsvinde, fordi de bliver udsat for terrorangreb, hærværk, brand eller noget helt fjerde. Noget andet er bygninger, ruiner eller noget andet, der står og forfalder alene på grund af vejr og vind eksempelvis. En bevaringsarkitekt var ude i Kristeligt Dagblad for ikke så længe siden at sige, at der skulle bruges i omegnen af 200 mio. kr., hvis de vigtigste, og det er jo bare de vigtigste, danske ruiner og kulturfortidsminder skulle bevares for eftertiden. I forhold til de penge, der er sat af på finansloven til eksempelvis det her område, står det jo ikke ligefrem mål med de 200 mio. kr., som den her bevaringsarkitekt efterspørger. Så det er noget, der optager os meget i Dansk Folkeparti, og jeg håber, at ministeren vil sætte sig i førersædet, i forhold til at der skal tages hånd om det her område, og at vi skal have bevaret den her kulturarv for eftertiden.

Ordføreren.

Det kan jeg jo kun erklære mig enig i. Altså, i forhold til det, der er fællesarv, og som ikke er på private hænder, tror jeg også, der er mange af os, der ikke aner, at det står og forfalder og ikke bliver prioriteret økonomisk. Jeg tror faktisk, der er mange danskere, som gerne ville spytte i kassen frivilligt, hvis man sagde: Prøv at høre, råderummet er sådan her, vi er nødt til at prioritere, men der er specifikke voldanlæg, hvad ved jeg, som vi gerne vil have noget hjælp til at passe på. Jeg ved, at der lokalt i mit eget område er en stejlepladsgruppe, som passer på noget af vores kulturarv, og at det gør de frivilligt. Det er en forening, som går og passer det, og som også får noget værdi ud af det. Så jeg håber også, at man kan se det her på en måde, så det ikke kun er statskassen og offentlige midler, der skal til, men at man også der, hvor der er vilje til det, får civilsamfundet til at træde til.

Spørgeren.

Tak for det. Det var bare lige, i forhold til at ordføreren nu nærmest omtaler det, som om det er store midler, vi taler om. Det er det jo ikke. Altså, 200 mio. kr. er jo blot småpenge. Hvor mange penge er det, man lige har fundet i råderummet? Er det 11 mia. kr., eller hvad er det? Altså, det er jo en brøkdel af de penge, og man bliver tilsyneladende ved med at finde flere og flere milliarder i det råderum. Det er fuldstændig hovedløst. Vi kunne afsætte 1 mia. kr. til det her i morgen uden problemer. Dansk Folkeparti ville hurtigt kunne finde dem på statsbudgettet. Så det handler simpelt hen bare om, at regeringen og kulturministeren skal sætte sig i førersædet, i forhold til at den her kulturarv selvfølgelig skal bevares.

Ordføreren.

Jeg er enig i, at i forhold til et offentligt budget på 1.100 mia. kr. er 200 mio. kr. ikke mange penge. Det er dog ikke desto mindre danskernes penge, vi forvalter, og derfor er min og Liberal Alliances holdning den, at i den udstrækning, der er private foreninger, der synes, at det er værdiskabende at passe på noget af vores fælles kulturarv, eller der er organisationer, som gerne vil bidrage med økonomi, skal vi da ikke sidde det overhørig. Så skal vi da sørge for, at de penge, vi tager fra borgerne i skatter og afgifter, bliver prioriteret til det, som andre ikke vil tage sig af.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger, og så går vi videre til den næste, og det er hr. Tobias Grotkjær Elmstrøm fra Moderaterne. Velkommen.

Tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte beslutningsforslaget om at 3D-dokumentere Danmarks bygnings- og anlægsarv. Som flere af jer allerede har nævnt, er det utrolig vigtigt at værne om Danmarks kulturarv, om vores kulturarv, for de bygninger, slotte, kirker, middelalderhuse og alle vores andre gamle og unikke bygninger er mere end bare cement og beton, de er fundamentet for vores historie, vores kultur og vores oplevelser med hinanden.

Det, jeg egentlig gerne vil frem til, er, at jeg ligesom forslagsstillerne deler synspunktet om, at vi skal værne om vores kulturarv. Jeg synes også, at tanken bag forslaget om at 3D-scanne større danske historiske bygninger og dermed sikre modeller til rekonstruktion er ganske spændende, og det er også det, jeg hører kulturministeren og andre ordførere sige i dag. Jeg mener dog, at man bør se 3D-scanning som et supplement til tegninger, til fotografier, som vi har over en million af i dag. Netop tegninger af de fredede bygninger har Slots- og Kulturstyrelsen allerede liggende, og det lyder også til, at ejendommene er ganske veldokumenterede i dag, når man hører Slots- og Kulturstyrelsen. Jeg har egentlig fuld tillid til, at styrelsen har styr på dokumentation af bygningerne, og at de også kan vurdere, om der er behov for yderligere brug af 3D-scanninger i fremtiden.

Jeg tror så også, at fremtiden vil vise, at 3D-scanninger måske er gammeldags, og at der ret hurtigt sker noget nyt, f.eks. kunstig intelligens, så hvis man så begynder at 3D-scanne, hvor er vi så henne inden for kort tid? Det synes jeg bare er værd at have med. Men jeg synes, det er stærkt af vores kulturminister, at han pragmatisk går ind og siger, at som udgangspunkt stemmer vi imod beslutningsforslaget, men kulturministeren har også sagt, at han vil indkalde til forhandlinger om, om man skal bruge 3D-scanninger i større omfang, end man allerede gør i dag.

Så Moderaterne er heller ikke afvisende over for at kigge nærmere på det, men for nuværende stemmer vi imod det konkrete beslutningsforslag. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn.

Tak for det. Jeg bemærker bare ordførerens kommentar om, at han har tillid til, at styrelsen har styr på det. Altså, det er noget af en ansvarsfralæggelse, og jeg kan godt sige til ordføreren, at styrelserne ikke har styr på noget som helst, som der ikke er politisk opbakning til at de skal have styr på. Når de vigtigste danske kulturfortidsminder står og forfalder og aldrig nogen sinde kan genskabes, tyder det jo ikke på, at styrelsen bare har styr på det af egen drift. Det kræver faktisk, at der er nogle politikere, der tager ansvar for området og sætter sig i førersædet og siger: Det her er noget, vi skal have sikret for eftertiden. Og der håber jeg selvfølgelig, at Moderaterne kommer til at bakke op og ikke bare siger, at det må være op til styrelsen selv at finde ud af.

Ordføreren.

Det, som ordføreren nævner her, mener jeg nu ikke var det, jeg sagde. Jeg mener bare godt, at man kan lytte til styrelsen og høre, hvad de fortæller om, hvordan de dokumenterer bygninger i dag. Og de mener, at de er veldokumenterede i form af tegninger og fotomateriale. De fortæller også, at tre-d-scanninger bruges løbende. Det kan godt være, at f.eks. tegningerne i dag er af varierende type, alder og kvalitet, og det skal man selvfølgelig have for øje. Og så nævnte de også, at de har over 1 million billeder. Derfor ser jeg ikke noget problem i, at man også inddrager styrelsen, i forhold til hvad de har af erfaringer på området. Det er trods alt dem, der har ansvaret for bygningerne i Danmark. Men det er selvfølgelig os, der træffer de politiske beslutninger, og der nævnte jeg bare, at kulturministeren går forrest med det og siger, at vi skal have gang i en forhandling om at se på, om behovet er der for yderligere tre-d-scanninger af vores bygninger i dag.

Spørgeren.

Jamen jeg vil da gerne rose kulturministeren for at indkalde til mødet, men ligefrem at sige, at kulturministeren går i front med hensyn til bevaring af vores kulturarv, ved jeg nu ikke om man kan. Jeg synes nu, at Dansk Folkeparti går foran. Men jeg håber selvfølgelig både, at ministeren vil indkalde til på det her møde, som han har lovet, men også, at han vil sætte sig i førersædet, i forhold til at den kulturarv, der i øjeblikket står og forfalder og ikke kan genskabes, bliver bevaret, og at der bliver afsat ressourcer til, at den kan blive bevaret.

Ordføreren.

Jeg ser egentlig det sidste her mere som en kommentar end et spørgsmål, men jeg anerkender det, ordføreren siger.

Så siger vi tak til ordføreren. Vi går videre til næste ordfører, og det er fru Helle Bonnesen fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Børsen, Christiansborg Slotskirke, Notre-Dame, Christiansborg, som vi sidder i lige nu – det er tankevækkende. I omskiftelige tider har man brug for at kende sine rødder og tage ansvar for sig selv og fællesskabet. Og vi har alle et fælles ansvar for at bevare og formidle dansk kulturhistorie. En del af den historie finder vi i vores danske historiske bygninger, som har en særlig kulturel værdi. Så tak til Dansk Folkeparti for at sætte fokus på kulturarven.

Som der står i bemærkningerne, er forslaget en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 54 fra folketingsåret 2021-22. Dengang var Konservative imødekommende over for forslaget, og det er vi også den her gang. Dengang var der en hel del debat om, hvad praksis er i dag, og hvad det teknisk realistiske er. Det er selvfølgelig nogle ting, som vi skal se på, men som grundtanke er vi positive.

Situationens alvor og forslagets relevans er jo ikke blevet mindre siden behandlingen for 2-3 år siden. Med den tragiske brand i Børsen bliver vi alle dage mindet om det; man skal bare kigge ud ad vinduet bag ved mig. Forslaget sikrer os jo ikke imod uheld, og det er heller ikke et initiativ, der som sådan kan stå alene. Men med tre-d-scanninger af historiske bygninger kan vi måske sikre og bestræbe os på at genopbygge bedre og bidrage til, at det kan blive nemmere fremover, hvis uheldet skulle være ude.

Når vi skal andenbehandle forslaget, har Konservative behov for svar på opfølgende spørgsmål omkring finansieringen. Dels står der, at forslaget vil være selvfinansieret på kort sigt, dels står der, at der vil være et konkret udbytte i form af en reduktion af statens udgifter til vedligehold. Og så er der hele spørgsmålet om privat eje i forhold til offentlig eje, som andre også har nævnt. Så de her dele glæder vi os til at dykke ned i, og det vil selvfølgelig også have en betydning for behandlingen af forslaget.

Umiddelbart er meldingen herfra, at vi er for, og at vi ser frem til at viderebehandle forslaget. Hvilket udfald det ender med, er mindre afgørende; det vigtigste er, at der bliver reageret på det. Tak.

Tak til ordføreren. Der er lige en kort bemærkning til hr. Mikkel Bjørn. Værsgo.

Tak for det, og tak for den delvise opbakning. Man kan sige, at det jo egentlig er en kende foruroligende, at det her forslag er blevet fremsat før, for noget tid siden, og så skal der en brand på Børsen til, for at en minister går i front og siger, at han faktisk vil indkalde til et møde omkring det her. Det er jo noget, vi burde have gjort, allerede da vi havde debatten, da Notre Dame brændte. Men vi er selvfølgelig glade for opbakningen og håber, at Konservative ender med at stemme for.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig i, at det jo er lidt underligt at sidde tilbage og kigge på den behandling, der var, dengang det skete for 2-3 år siden, og så se, hvor vi er nu. Jeg kan kun give hr. Mikkel Bjørn ret.

Der er ikke yderligere bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren, og så går vi til hr. Søren Søndergaard fra Enhedslisten.

Jeg ved ærlig talt ikke, hvor meget jeg kan tilføje til den diskussion, der har været. Så vidt jeg kan forstå, er der en faglig diskussion om, hvor meget man har registreret, og om fotos og tegninger suppleret med tre-d er nok, eller om tre-d skal erstatte det hele. For mig at se er det en rent faglig diskussion. Jeg aner det ikke. Jeg har ingen mening om det. Jeg ved det. Jeg kan godt se, at forslagsstillerne har fundet en professor, der har arbejdet med det, og det er fint. Ministeren nævner så nogle andre, der har forstand på det. Det kan jeg ikke tage stilling til her fra Folketingets talerstol.

Derfor synes jeg jo også, at det forslag, der ligger fra ministeren, er godt, nemlig det forslag, der handler om, at vi sætter os omkring et bord og får forskellige input. Og vi kan vel nok formå ministeren til at sørge for, at der også bliver inviteret nogle, som muligvis har en lidt anden holdning, som går mere i retning af den, der gives udtryk for i forslaget. Så kan vi få en diskussion der, og så kan vi få afklaret, hvad der er det bedste.

Hvis forslagsstillerne insisterer på at sætte det til afstemning på tirsdag, stemmer vi nej. Hvis forslagsstillerne insisterer på at lave en beretning i udvalget, hvor vi pålægger ministeren at holde et møde – det lader til at være at sparke en åben dør ind – hvor der også er forskellige synspunkter til stede, og hvor vi kan diskutere det her, så har det vores fulde opbakning.

Tak til ordføreren. Der er ingen bemærkninger. Så går vi til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti.

Jeg ventede lige på De Radikale, men jeg synes, det er ofte, de ikke er her, når det er Dansk Folkeparti, der stiller forslag.

Tak for Folketingets sådan blandede opbakning til, synes jeg, et rigtig godt beslutningsforslag, som jo ikke er skåret i sten. Altså, det handler ikke om, at Dansk Folkeparti for alt i verden vil have tre-d-scanninger af bygninger, selv om der måske er både tegninger, fotos og alt muligt andet, som gør, at tre-d-scanninger ikke er nødvendige. Det her beslutningsforslag handler bare om, at der er nogen, der er nødt til at tage førertrøjen på og sige, at der er nogle mennesker, der er nødt til at sætte sig sammen og danne sig et overblik over, om vi overhovedet har de ting, som er nødvendige for at bevare de her bygninger for eftertiden.

Jeg spurgte hr. Søren Gade for nylig, om der egentlig var en plan for Christiansborg, en evakueringsplan for, hvilke malerier eksempelvis der først skulle reddes ud, hvis der nu opstod en brand, og så siger han: Nej, det er der egentlig ikke, men vi er i gang med at udarbejde en. Det synes jeg jo egentlig siger alt om, at der ikke er nogen på eksempelvis det område, men tilsyneladende heller ikke nødvendigvis på det her område, der har taget førertrøjen på og sagt, at det godt kan være, at vi ikke ved præcis, hvad vi skal gøre for at sikre de her bygninger, de her malerier, den her kulturarv for eftertiden, men vi er nødt til at sætte os sammen og have en debat om, hvad vi gør, og hvor der er brug for at gøre noget. Det er det, der er hensigten med det her beslutningsforslag. Om det så skal til afstemning, eller om der skal laves en beretning, vil jeg tænke over.

Men jeg er glad for, at ministeren tilkendegiver, at han vil indkalde til et møde om det her. Det imødeser vi, og jeg håber, at vi tilsammen kan blive enige om nogle løsninger, der gør, at den her kulturarv ikke er i fare, som den er i dag, for at forsvinde for altid. Og så håber jeg også, jævnfør min samtale med fru Pernille Vermund, at kulturministeren vil sætte sig i førersædet for – det har ikke så meget med tre-d-scanninger at gøre, men nu nævner jeg det alligevel – at der bliver afsat ressourcer, om det så er på finansloven eller andetsteds, til, at den kulturarv, der i øjeblikket står og forfalder, kan blive restaureret, så den ikke risikerer at forsvinde for altid. Det er storstensgrave, det er ruiner, det er slotte, det er gamle herregårde osv., som simpelt hen risikerer at forsvinde ud af vores fælles hukommelse, fordi de i øjeblikket står og bliver slidt af vind og vejr og der ikke er afsat ressourcer til at restaurere og vedligeholde. Det synes vi er ærgerligt, og vi håber, at ministeren vil gøre noget på det område. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der en kort bemærkning til fru Pernille Vermund.

Endnu en gang tak for et godt forslag. Jeg skal gøre det kort. Noget af det, som har været diskuteret i dag, og som vi ikke har fået præciseret helt, er jo de private bygninger, som er fredet, og som også er nævnt, altså f.eks. herregårde. Er det ordføreren og DF's forslag, at eventuel tre-d-dokumentation af dem skal pålægges ejerne, eller er det ordføreren og DF's forslag, at det skal være en fælles finansiering?

Ordføreren.

Vores holdning er, at det skal være statens opgave. Men det er jo der, vi skal have en debat om, hvor snittet helt præcis skal være. Skal det være helt nede ved præstegårdene? Det tror jeg ikke vi bliver enige om. Men vi kan nok godt blive enige om, at der for nogle af de vigtigste og mest ikoniske nationale bygninger selvfølgelig skal være nogle optegninger og noget dokumentation, der gør, at vi kan genskabe dem, hvis de eksempelvis brænder, eller hvis der sker et terrorangreb, hvad der jo nok heller ikke er så stor usandsynlighed for med den indvandring, vi har tilladt igennem efterhånden fire årtier.

Spørgeren.

Ja, gud forbyde, at det sidste sker. Men i forhold til det første bakker vi i Liberal Alliance fuldstændig op om, at hvis vi fra statens side pålægger private bygningsejere, at de skal tre-d-dokumentere deres egne bygninger, så må det jo også være staten, der afholder udgiften dertil. Hvad man selv gør og synes man har lyst til og behov for, må man gøre for egen regning, men hvis vi fra statens side kommer med et krav om, at man som privat boligejer eller bygningsejer skal dokumentere sin bygning, så må det også være det offentlige, der betaler.

Ordføreren.

Det er jeg fuldstændig enig med ordføreren i. Jeg havde et møde med foreningen Historiske Huse her i sidste uge, der fortalte mig, at med de omkostninger, der er i forbindelse med de krav, som staten pålægger ejere af eksempelvis bevaringsværdige, fredede bygninger, til specielle vinduer osv. er det fuldstændig umuligt for de folk, der ejer de bygninger, at have råd til at vedligeholde bygningerne. Så de ender med i stedet for at stå og forfalde. Der synes jeg selvfølgelig, vi har et ansvar som fællesskab for at sikre, at den kulturarv kan bevares, også for eftertiden.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at beslutningsforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)