V 23 Om regeringens fremtidige klimapolitiske initiativer set i lyset af redegørelsen for klimaeffekter.

Samling: 2021-22
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
21-12-2021
Forslag til vedtagelse:
Klimakrisen er en af vor tids allerstørste udfordringer og kræver markante tiltag og samspil med erhvervslivet. Selv om der er lavet brede klimaaftaler, er vi langt fra i mål. Folketinget anerkender, at regeringen endelig har fremlagt en køreplan for at nå 70-procentsmålet, men Folketinget finder det kritisabelt, at regeringen dermed også udskyder beslutningerne om 70-procentsmålet helt til 2025. Derudover leverer regeringen ikke svar på at løse 50-54 pct. reduktion i 2025 som vedtaget af Folketinget. Folketinget pålægger derfor regeringen inden for de kommende 6 måneder at fremlægge en handlingsplan for, hvordan regeringen vil nå 2025-klimadelmålet. Folketinget beklager, at regeringen i år har valgt at indgå en smal aftale med dens støttepartier om 2025-delmålet samt udbygning af havvind og delaftale om CCS midt i et bredt forhandlingsforløb om en samlet strategi for CCS. En af hovedårsagerne til den ambitiøse danske klimapolitik er vores tradition for at indgå brede forlig.
Fremsat under: