Spm. nr. S 297

2) Til beskæftigelsesministeren af:

Ole Birk Olesen (LA):

Hvad vil ministeren gøre for at redde gamle, smukke elevatorer fra skamfering af Arbejdstilsynets regler om inddækning?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det. Hvad vil ministeren gøre for at redde gamle, smukke elevatorer fra skamfering af Arbejdstilsynets regler om inddækning?

Ministeren, værsgo.

Tak for spørgsmålet. Det er vigtigt, at alle trygt og sikkert kan anvende elevatorer forsvarligt – det gælder både nye og gamle modeller. Elevatorer stiller høje krav til sikkerhedsniveauet, da konsekvenserne ved en ulykke kan være meget store. Arbejdstilsynet har oplyst mig, at der ikke er tale om nye regler. Allerede i 2015 blev der indført skærpede regler for inddækning af elevatorerskakte, så f.eks. børn ikke kan få fingrene i klemme.

Imidlertid betød en sproglig fejl, at de skærpede regler indebar, at disse ældre elevatorer skulle leve op til helt de samme krav som nye elevatorer i forhold til tæthed af skaktinddækningen. Det var ikke hensigten med regelændringen. Og for at tage hensyn til både elevatorers sikkerhed og deres arkitektoniske værdi igangsatte Arbejdstilsynet sammen med arbejdsmarkedets parter i 2020 et arbejde med at se på mulighederne for at lempe reglerne for gamle elevatorer.

På den baggrund trådte nye regler i kraft den 1. juli 2021. Nu er kravet til ældre elevatorer lempet, så den enkelte ejer får mulighed for at gøre brug af en perforeret plade eller lignende. Hullerne må dog ikke være så store, at f.eks. børn kan få deres fingre igennem. Jeg er fortrøstningsfuld ved, at Arbejdstilsynet sammen med arbejdsmarkedets parter er nået frem til en løsning, der tager hensyn til både vigtigheden af et højt sikkerhedsniveau og den arkitektoniske herlighedsværdi.

Ole Birk Olesen, værsgo.

Først skal vi vist lige slå fast, hvad det er for nogle elevatorer, vi har at gøre med her. Det er f.eks. elevatorer i etageejendomme i København eller andre større danske byer, som er blevet bygget omkring år 1900. Der er tale om gamle elevatorer, typisk lavet i smukt mørkt træ med messing på osv., og de kører altså op og ned i en elevatorskakt, som typisk er inddækket med noget trådnet.

Disse elevatorer, som ser meget smukke ud og har en bestemt historie fra omkring år 1900, skal altså nu dækkes ind af plader, som ganske vist må være perforeret, men som dog alligevel er plader, som gør, at man ikke kan have samme udsyn til elevatorerne, som man kan i dag.

Om reglerne er nye eller fra 2015 er sådan set ligegyldigt. Den seneste ændring af reglerne er altså kommet til her i sommeren 2021, hvor man siger, at pladerne ikke behøver at være helt tætte – de må gerne være perforeret.

Det store spørgsmål er jo: Hvorfor? Jeg har ikke hørt om ulykker med den slags elevatorer. Er der nogen, der har siddet ved et skrivebord og udtænkt en teori om, at hvis nogle bestemte mennesker stikker en lang tynd genstand ind igennem trådnettet, vil der kunne ske et eller andet med den genstand? Eller hvad er tanken bag det her? Hvor mange ulykker har man haft? Hvorfor er det nødvendigt at gøre det her, ud over at det jo gør, at disse skønne elevatorer ikke er så synlige længere?

Det er også en stor sum penge, der skal bruges på at gøre det. Hvad er det skrigende behov for at gøre det her? Hvor mange ulykker kender ministeren til med den slags elevatorer, som er forårsaget af, at der ikke er plader omkring?

Ministeren.

Jeg kan ikke på stående fod svare, hvor mange ulykker der kan have været igennem historien, og hvad der animerede Arbejdsmiljørådet til i 2015 at kaste sig over den her regelgennemgang, som så førte til regelændringen. Men det svar vil jeg gerne forsøge at levere på skrift, hvis det er muligt, til ordføreren.

Det andet, der er at sige, er, at de ændringer, der trådte i kraft den 1. juli 2021, jo er en lempelse i forhold til de regler, der var før. Og de regler, der var før, blev lavet i enighed mellem arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet ved en gennemgang af reglerne og ved at stille sikkerhedskrav for at undgå ulykker.

Hr. Ole Birk Olesen, værsgo.

Men det vil sige, at ministeren står her i dag i Folketingssalen og forsvarer nødvendigheden af de her inddækninger uden at kende til, at der skulle have været ulykker forbundet med, at elevatorerne ikke er inddækket.

Ministeren.

Nej, jeg tror, at det, ordføreren hører mig redegøre for, er, hvad der er baggrunden for, at Arbejdsmiljørådet i enighed i 2015 skærpede reglerne, og hvad er der så nu her fra 1. juli 2021 også har animeret til, at man lemper reglerne.

Hr. Ole Birk Olesen for sidste spørgsmål. Værsgo.

Hvis nu ministerens gennemgang af mulige ulykker, der måtte have været i de sidste 100 år med de her elevatorer, viser, at der ingen ulykker har været – eller ingen alvorlige ulykker eller kun ganske få ulykker – vil ministeren så sige til Arbejdstilsynet: Det her lyder altså som noget skrivebordsarbejde. I har siddet omkring et bord og har skullet have tiden til at gå, og så har I fundet på en ny regel for reglens egen skyld, for virkeligheden er, at der sker ingen ulykker med de her elevatorer.

Vil ministeren gøre det, hvis gennemgangen viser, at der ikke sker ulykker med de her elevatorer?

Ministeren.

Generelt synes jeg, at det kunne være interessant at få belyst, hvad ulykkesniveauet har været, og hvad det var, der i sin tid animerede Arbejdsmiljørådet, som består af både arbejdstagerside og arbejdsgiverside – for det var jo dem, der indstillede til en regelændring – efter at de havde haft en generel gennemgang af reglerne og sikkerhedsforholdene, både i forhold til folk, der bruger elevatorerne, men også i forhold til folk, der arbejder i og omkring dem.

Så generelt synes jeg, at det kunne være klogt at få belyst, hvad ulykkesniveauet har været; og så må man jo derfra tage diskussionen og bede Arbejdsmiljørådet om at kigge på det igen.

Tak for det. Tak til beskæftigelsesministeren, tak til hr. Ole Birk Olesen. Spørgsmålet er slut.

Dermed er spørgetiden også afsluttet.