Spm. nr. US 44

Så er den gal igen: Kort og terræn passer ikke sammen. Vi sad med minerne lagt i alvorlige folder, alle partilederne, og hørte om, at den åbning, der var i gang, kunne betyde 870 indlagte – worst case, sagde nogle. Andre sagde, at det slet ikke var worst case.

Det viser sig heldigvis, at det går i en langt bedre retning, end vi havde set. Der er få indlagte. 211 er det sidste tal, jeg i hvert fald er blevet bekendt med. Jeg håber, vi er enige om, at 211 indlagte ikke er noget, der minder om et pres på det danske hospitalsvæsen. Det håber jeg virkelig vi er enige om. Hvis man ser på det og prøver at dividere det ud på antallet af hospitaler, så håber jeg ikke, der er nogen, der vil påstå, at det får hospitalerne til at vælte.

Der er 21 dage til den 6. april, som er det næste fokuspunkt, som er her – 21 dage, hvor man jo kunne gøre meget, hvis man ville, især set i lyset af at virkeligheden ser ud som én ting, men det politiske flertal ser nogle andre ting.

Så jeg vil gerne høre statsministeren, om regeringen og støttepartierne, som hun jo plejer at have ret godt styr på, ikke kunne rykke sig og sige: Vi må indrømme, at virkeligheden ser ud til at blive en anden, så lad os justere lidt på den plan, vi har lavet, inden vi tager det næste skridt den 6. april. Det her er jo ikke teori for alle; det er jo virkelighed for mange. Så kunne man ikke overveje at tage det skridt?

Statsministeren.

Nu kan jeg jo af gode grunde ikke redegøre for, hvad de andre partier mener om den her sag. Men jeg vil da tro, at partierne går til det her arbejde på samme måde, som partierne har gået til arbejdet hele tiden, nemlig at hvis der er en bedre mulighed for at åbne yderligere op, så vil der også være et politisk ønske og en vilje til det. Og det er jo sådan, genåbningen har været hele vejen igennem i Danmark. Og man kan sige, at i forhold til beregningerne og hele diskussionen om de scenarier vil de altid være omgivet af usikkerhed. Det siger myndighederne jo også, når de lægges frem. Man kan ikke præcis forudse, hvordan en virus arter sig eller udvikler sig.

Det, vi til gengæld kan se – og det har ikke fyldt så meget i debatten i dag, men jeg synes selv, at jeg i hvert fald bliver nødt til at være den, der tager det med ind i rummet – er jo, hvordan den tredje bølge lige nu er på vej ind over Europa. Og pludselig diskuteres der igen nedlukning i Italien, i Frankrig, i Norge og i Finland. I Tyskland er man måske på vej ind i en tredje bølge. Vi har en række østeuropæiske lande, der bliver nødt til at låne sundhedspersonale fra andre lande. Vi har en meget alvorlig situation flere steder, så vi er ikke ud af corona endnu, og vi har ikke vaccineret nok til, at vi bare kan åbne op. Derfor bliver vi stadig væk nødt til at gøre det på en måde, så vi ikke risikerer den tredje bølge.

At det så betyder, at tingene ligger fuldstændig fast, som de ligger nu, behøver det jo ikke nødvendigvis at gøre, og der er jo grund til at være glad over, at det igen går bedre i Danmark end det, vi næsten havde turdet håbe på. Og som jeg sagde til hr. Kristian Thulesen Dahl tidligere: Viser det sig muligt at gøre ting i Danmark hurtigere, vil det da være klogt at gøre det.

Vi har jo forhandlinger netop nu, og der håber jeg jo så også, at vi kan lave en bred aftale om, hvordan vi sikrer, at vi kan blive ved med at have en sikker hånd, også når vi åbner meget mere op end det, der er tilfældet i dag. Og så skal man måske bare huske, at der er meget i Danmark, der er åbnet op, og det tror jeg egentlig danskerne er ret glade for.

Hr. Søren Pape Poulsen.

Det tror jeg også de er, og jeg er fuld af optimisme og positivitet og glæde over alt det, der er åbnet – det skal der ikke være tvivl om – og jeg håber da også, at vi bliver enige.

Men jeg skal lige spørge, om jeg forstod statsministeren ret. Blev der med hensyn til forhandlingerne om åbning, sagt, at det først er fra den 6. april og frem, eller har jeg i dag hørt, at statsministeren åbner for, at vi kommer til at lukke mere op inden den 6. april? Jeg er helt med på, at statsministeren selvfølgelig ikke kan bestemme, hvad støttepartierne mener, men det kunne da være ret interessant, hvis ministeren her i dag meddelte, at der nok bliver åbnet noget mere op inden den 6. april, for det hørte jeg ikke helt af svaret.

Vi forventer jo alle sammen, at børnene kommer tilbage i skole den 6. april, og nu kommer de så af sted et par gange i en uge, og det er så, hvad det er, men så kunne man jo benytte lejligheden til at gøre noget ved den voldsomt konkurrenceforvridende tilstand, der er, med, at butikkerne i gågaderne er åbne, mens butikkerne i centrene er lukkede. Det rammer dem jo helt vildt, og nu sker der en udbetaling af feriepengene lige her op til påske, og det er der så nogle forretninger, der måske ikke får meget gavn af, så der kunne man jo tage fat. Det var da en lille ting måske lige at gøre.

Statsministeren.

Tak for at henvise til den gode aftale, vi – i øvrigt i fællesskab – har lavet om feriepengene. Det er jo endnu et produkt af en bred politisk aftale, hvor vi gerne vil have sat gang i de dele af dansk økonomi, der ikke er gang i. Enhver krise rammer forskellige steder, og vi har jo været enige om at frigive feriepengene, selvfølgelig i håbet om – for nu at sige det, som det er – at danskerne svinger deres dankort, MobilePay eller kontanter, eller hvad de nu gør, og kommer ud og bruger penge, så der er flere mennesker, der kommer i arbejde. Det er der i øvrigt noget der tyder på allerede er ved at ske, for da vi åbnede op for butikkerne, kunne man umiddelbart efter begynde at se nogle positive tendenser i beskæftigelsesstatistikken. Så jeg vil også gerne have, at der er så meget som overhovedet muligt, der er åbent, når danskerne får deres feriepenge udbetalt.

Der er en politisk aftale, der kører frem til den 6. april, og selvfølgelig vurderer de partier, der står bag den aftale, om der eventuelt er noget, der kan åbnes op på et tidligere tidspunkt. Og hvis vi kan det, vil det jo selvfølgelig være naturligt at forholde sig til.

Hr. Søren Pape Poulsen.

Så vil jeg da gerne komme med en appel, ikke på egne vegne, men på vegne af de mennesker, som er ved at gå til i desperation over, at deres butik bløder, og at de går konkurs lige om lidt. Det kan godt ske, at vi sidder herinde og siger, at det kun er 3 uger, men det er 3 uger oveni et år, hvor de i meget af tiden har været lukket ned. Altså, det er jo ikke gået så galt, som man troede. Efterskolerne og højskolerne er et lille, men vigtigt eksempel. De kunne slet ikke åbne, da vi sad og forhandlede, men 14 dage efter åbnede de med en vurdering om, at det måske ville koste fem ekstra indlagte – fem ekstra! – så hvorfor åbnede vi dem så ikke, da vi alle sammen sad sammen og kunne lave en aftale? Det er det, jeg ikke forstår.

Jeg vil bare slutte med en appel og sige, at I er nogle helte, og at jeg takker jer på vegne af alle de mennesker, som ikke går konkurs, hvis I lader butikkerne åbne inden den 6. april. Lad os nu give dem noget. Og jeg håber, at statsministeren virkelig vil overveje det og tage en diskussion om det med forligspartierne, sådan at vi hjælper de mennesker. Os, der sidder herinde, har vores på det tørre, men der er nogle mennesker, der er dybt presset på deres liv og indtjening.

Statsministeren.

Jeg tror egentlig ikke, der er nogen herinde, der tænker, at 3 uger er ligegyldigt, når man er en lille erhvervsdrivende eller for den sags skyld, når man er et skolebarn. Vi ved godt, at det her har kæmpestor betydning for de mennesker, der er involveret. Heldigvis er det jo lykkedes os i fællesskab at holde hånden under ganske mange gennem den her krise med de store hjælpepakker, der er lavet, men ja, folk er presset rundtomkring.

Vi bliver også nødt til at forholde os til, hvad der kan ske, hvis vi bliver for utålmodige for hurtigt. Nu lyder det, som om at hvis bare man kan åbne en lille smule, er alle partier i Folketinget glade, men altså, der har været mange ønsker om at åbne rigtig meget op på et meget tidligt tidspunkt. Hvad vil det betyde for dansk erhvervsliv, hvis der kommer en tredje bølge, og vi bliver nødsaget til at lukke helt ned igen? Kan det i virkeligheden være værre for dansk erhvervsliv end det, vi kigger ind i nu, nemlig en gradvis udfasning af restriktionerne med den hjælp, som virksomhederne så samtidig har behov for?

Så jeg appellerer til, at der er en balance i det, og jeg håber jo ikke, at den her spørgetime har gjort, at vi har talt os væk fra hinanden, for vi sidder jo og forhandler om en langsigtet genåbningsplan, og den bliver også efterlyst af mange, f.eks. i erhvervslivet.

Tak til hr. Søren Pape Poulsen, også for at gøre klar til den næste partileder, og det er Nye Borgerliges partileder.

Velkommen til fru Pernille Vermund.