Spm. nr. S 1394

23) Til miljøministeren af:

Torsten Schack Pedersen (V):

Mener ministeren, at det ud fra naturbeskyttelsesloven eller anden lovgivning giver mening at nægte en byggetilladelse mellem to udbyggede matrikler, når der er tale om et område, der i forhold til lokal- og kommunalplan er udlagt til bebyggelse?

Skriftlig begrundelse

Spørgsmålet er stillet i forlængelse af ministerens svar på spørgsmål nr. 861, MOF (alm. del).

Værsgo, hr. Torsten Schack Pedersen, at læse spørgsmålet op.

Tak for det. Spørgsmålet lyder: Mener ministeren, at det ud fra naturbeskyttelsesloven eller anden lovgivning giver mening at nægte en byggetilladelse mellem to udbyggede matrikler, når der er tale om et område, der i forhold til lokal- og kommuneplan er udlagt til bebyggelse?

Ministeren.

Tak for det. Vores natur er i krise, biodiversiteten er under pres, de danske plante- og dyrearter er blevet mere truede. I det lys giver reglerne i naturbeskyttelsesloven i høj grad mening. Naturbeskyttelsesloven har bl.a. til formål at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter og også levestederne. Det kommer bl.a. til udtryk ved et forbud i lovens § 3 mod tilstandsændringer af en række naturtyper af betydning for de vilde dyr og planter. Forbuddet mod tilstandsændringer gælder, uanset hvor de beskyttede naturtyper ligger, også i bebyggede områder. Det enkelte areal er beskyttet, når lovens kriterier for § 3-beskyttelsen er til stede.

Men forbuddet er ikke absolut. Loven giver mulighed for dispensation i særlige tilfælde. Her skal man huske på, at naturbeskyttelseslovens § 3 helt grundlæggende handler om vores fælles samfundsmæssige interesse i at opretholde de beskyttede naturtyper. Derudover er § 3-beskyttelsen en vigtig brik i kampen for at standse den naturkrise, som vi befinder os midt i, og her kan selv små åndehuller for naturen spille en vigtig rolle.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg har jo rejst spørgsmål af lignende karakter til ministeren i skriftlig form, og det udspringer af en konkret sag fra Thisted Kommune. For at sige det kort er der et ægtepar, der i 2010 køber en sommerhusgrund i et område, der er udstykket med lokalplan. Siden er der opført huse på naboejendommen, og yderligere fritidshuse er opført, og sommerhusgrunden er jo købt ud fra en forventning om, at her ligger der en lokalplan. Der er bebygget i området, og der er efterfølgende også opført huse, og i dag er nabogrundene bebygget. Men når man så på den pågældende matrikel har søgt om at udnytte den byggeret, som man jo med god forventning som borger må have, når området er lokalplanudlagt til det – der er bygget på nabogrundene – ja, så kommer der en indsigelse.

Der er det så, jeg spørger, om miljøministeren mener, det er en fair balance. Vi skal passe ordentligt på vores natur, det er jeg helt enig i. Men giver det en fair balance over for de borgere, der i god tiltro til gældende lovgivning har købt en sommerhusgrund – nabogrundene er bebygget – og så kommer der en indsigelse, og den ryger i Natur- og Miljøklagenævnet, og borgerne får afslag? Synes miljøministeren, at det giver god mening, at man som borger kan købe en grund, kan se, at nabogrundene er bebygget, men så får man afslag på sin byggeret under hensyntagen til naturbeskyttelseslovens § 3 – dvs. i et område, der i forvejen er bebygget til begge sider? Giver det meget mening?

Ministeren.

Jeg kan godt forstå, at der kan opstå frustrationer. Nu ved jeg også, at ordføreren nogle gange har beskæftiget sig med landbrug, og der har vi også haft diskussionen om § 3-arealerne, men det er jo nogle regler, vi har haft i omkring 30 år, og det er vigtigt, at vi sikrer, at beskyttelsen af de naturtyper, som er beskyttet i § 3-lovgivningen, opretholdes. Men når det så er sagt, er der jo mulighed for netop at søge dispensation, og der har vi jo så nogle uafhængige klageankenævn, som så behandler de sager, der kommer. Jeg tror også, det er vigtigt at sige, at de regler, som vi har, jo så varetager vores vigtige almene hensyn, og det er jo det, som også adskillige regeringer har holdt fast i.

Spørgeren.

Som jeg husker det, da vi lavede en modernisering af planloven i 2016, lempede vi i fællesskab, ministerens og mit parti, i forhold til planlovens bestemmelse, så der blev mulighed for at lave det, vi kaldte hulopfyldning. Der kunne være planlagt et forløb, så var der et hul, og så kom der et nyt forløb, og så sagde vi i fællesskab, at det er lettere nu at planlægge i et område, som er bebygget til begge sider. Det er, som jeg husker det, noget, vi lavede i fællesskab, og jeg vil så bare høre ministeren, om hun ser det som en mulighed for at styrke dispensationsmulighederne i forhold til § 3.

Ministeren.

Man kan jo sagtens have forskellige ting, man løfter ind. Nu har vi også selv taget fat på noget af planloven og den evaluering, der ligger af det, og der kan det jo sagtens være Venstres ønske at bringe noget ind til bordet. Men jeg tror bare også, det er vigtigt, at man siger, at den generelle beskyttelse, der ligger, er der jo, for at man ikke skal bagatellisere nogen af de områder og den naturværdi, som kan have betydning rundtom i Danmark, og det gælder uanset størrelse og beliggenhed, men hvor der så er den dispensationsmulighed i loven. Og der er det kommunerne, som behandler de sager, der er, om de § 3-beskyttede naturområder, og som også fører tilsyn med, at lovgivningen overholdes.

Hr. Torsten Schack Pedersen.

Mener ministeren så, at dispensationsmulighederne er reelle og er gode nok? I en konkret sag har man købt en grund, der er lokalplanudlagt, der er sommerhuse på den ene side af grunden, og der er sommerhuse på den anden side af grunden, kommunen dispenserer, men der bliver indklaget, og resultatet er, at der i dag står et ægtepar, der har købt en byggegrund, de forventede at bygge på, men det har de nu ikke mulighed for. Mener ministeren, at et beskyttelseshensyn til et område, der er hegnet op af boliger, skal stå over borgernes retssikkerhed i forhold til at kunne regne med, at man, hvis man køber en byggegrund, der er lokalanlagt, kan bygge på den?

Ministeren.

Som jeg også var inde på før, kan jeg sagtens forstå, at der kan være frustrationer, også i enkeltsager, og det er jo også derfor, man kan søge om dispensation. Men i forhold til forarbejderne til den lovgivning, altså naturbeskyttelsesloven, som nu er omkring 30 år gammel, står der jo også, at adgangen til dispensation skal være restriktiv, og det er jo, fordi man ikke i forhold til de enkelte naturarealer kan bagatellisere også mindre områder, som har betydning for natur- og biodiversitet. Så der er jo nogle vigtige områder af vores land, hvor det her gør sig gældende, og derfor er det for mig i forhold til den enkelte sag så kommunen, som er myndighed på det.

Tak for det. Spørgsmålet er besvaret, så tak til miljøministeren og til hr. Torsten Schack Pedersen.

Det næste spørgsmål er til kulturministeren, og det er stillet af fru Inger Støjberg.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)