B 23 Forslag til folketingsbeslutning om oprydning af generationsforureninger.

Af: Jacob Jensen (V), Erling Bonnesen (V), Kristian Jensen (V), Anni Matthiesen (V), Ellen Trane Nørby (V), Torsten Schack Pedersen (V) og Hans Christian Schmidt (V)

Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget

Samling: 2020-21

Status: Bortfaldet

Del

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling

1. Folketinget tilbyder brugerne af ft.dk at dele tv-produktioner produceret af Folketinget.

2. Tv-produktioner fra Folketinget må anvendes uden at blive ændret eller bearbejdet. Endvidere må der ikke bygges videre på Folketingets tv-produktioner. Ophavsmanden (eks. politikere og øvrige talere) har eneret til at udgive samlinger af sine egne indlæg jf. den danske ophavsretslovs § 26

Du kan se alle vilkår her

3. Folketinget tilbyder brugerne at dele Folketingets tv-produktioner via embed-kode, der kopieres fra hjemmesiden.

4. Det er ikke tilladt at ændre i den kopierede embed-kode.

Luk redigering

Start her

Slut her

Varighed 00:26:13

Redigere Klip Godkend

Godkend

Del på Twitter

Del på Facebook

Kopiér link

Kopiér embed

Send til en ven

james

Afbryd Send

Se video af alle taler

Det sidste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 23:

Forslag til folketingsbeslutning om oprydning af generationsforureninger.

Af Jacob Jensen (V) m.fl.

(Fremsættelse 07.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Miljøministeren står på spring, så velkommen til.

Det gør jeg nemlig, så tak for det. Først og fremmest vil jeg gerne sige, at jeg er enig med forslagsstillerens syn på, at generationsforureningerne er en både meget omfangsrig og omkostningstung opgave, som det også kræver statslig medvirken at løse. Generationsforureningerne har også været diskuteret en del med udvalget, og det, som jeg har lagt vægt på, er, at generationsforureningerne er fra en tid, hvor miljølovgivningen var lempeligere end i dag, og hvor der ikke blev tænkt så meget over konsekvenserne, hvis man bare pøsede affald og forurenende stoffer ud i naturen. Man havde ikke fokus på, hvor stor en skade det kunne gøre ved vores grundvand, ved menneskers sundhed, ved overfladevand, ved naturen, når affald blev gravet ned i jorden eller hældt ud i vandområder eller havmiljø. Så affaldsproblemet blev løst med en ude af øje, ude af sind-tilgang.

Vi er heldigvis blevet klogere, men det ændrer jo ikke på, at vi nu står med fortidens synder, og generationsforureningerne er et tydeligt eksempel på, at vi ikke bare kan lukke øjnene og blindt bortskaffe affald og kemikalier i naturen. De største og mest krævende af fortidens synder er generationsforureningerne, og dem skylder vi også fremtidige generationer at gøre noget ved. Så vi skal være ambitiøse på det her område, også når det er svært og vi ikke kender alle løsninger endnu. Samtidig befinder vi os også i en tid, hvor ikke bare Danmark, men også resten af verden er ramt af en global pandemi, og hvor Danmark også økonomisk er alvorligt ramt.

Da jeg tiltrådte som minister, tog jeg kontakt til regionerne og bad dem om at lave en samlet prioritering af indsatsen over for generationsforureningerne. Det syntes jeg var vigtigt for også at komme videre med den opgave med et fagligt beslutningsgrundlag i hånden. Regionerne har gjort et godt stykke arbejde, de har jo været i gang igennem en lang årrække, men har altså også her med planen vist, at regningen for fortidens synder er stor. Danske Regioner anslår, at det vil koste hele 2,7 mia. kr. at rydde op efter 10 generationsforureninger, og at det vil tage over 10 år. Det er derfor en langsigtet og omkostningstung opgave, der ligger foran os, og det kræver et grundigt forarbejde og avanceret jordrensningsteknologi, som vi heldigvis er kommet langt med – også med offentlig støtte – at få udviklet.

Finansieringsbehovet til oprydning af forskellige generationsforureninger varierer, ligesom også vidensniveauet varierer fra forurening til forurening. Danske Regioner har inddelt indsatsen over for de 10 generationsforureninger i 3 overlappende faser. Inddelingen i faserne handler for dem om, at de starter med de forureninger, der allerede i dag er meldt klar til oprensning, mens dem, for hvilke der fortsat mangler viden, før de kan oprenses, håndteres til sidst.

Beslutningsforslaget i dag, som er fremsat af Venstre, omhandler et ønske om at afsætte en del af finansieringen til den første af de 3 faser. Fasen strejker sig over en 7-årig periode, og regionerne vurderer, at det vil koste over 600 mio. kr. at håndtere generationsforureningerne i den første fase. Så det er et stort beløb, men regeringen vil, som vi også har sagt det i forståelsespapiret, med de partier, som er med der, håndtere generationsforureningerne, og så lægger det sig jo også i forlængelse af det forslag til vedtagelse, som vi sammen vedtog her i salen i sommer. Det er fortsat vores ambition.

Men vi har jo også som regering et ansvar for at bringe os klogt igennem krisen. 250 mio. kr., som er det, der ligger i beslutningsforslaget, er også et stort beløb, og beslutningsforslaget forholder sig primært til, at der skal bruges penge, men ikke hvor de skal komme fra. Lidt i forlængelse af den diskussion, vi også havde vedrørende de to foregående beslutningsforslag, kan man sige, at beslutningsforslaget på den måde håndterer den lidt mere nemme del, og den svære del udestår så, nemlig prioriteringen af de statslige finanser. Også for tidligere Venstreledede regeringer har det jo været sådan, at politiske forslag selvfølgelig skal finansieres, og at det også er gængs praksis, at når man fremsætter beslutningsforslag, anviser man også den finansiering, som det indbefatter.

Når det så er sagt og med det baggrundstæppe, at smittetallet er for højt i Danmark, og at vi befinder os i en tid, som er ramt af global pandemi, er vi selvfølgelig optaget af at lytte til de ønsker, der har været på det her område. Vi har lagt et finanslovsforslag frem, som er udtryk for hårde prioriteringer i den her tid, men vi har også lyttet til de ønsker, der er, til, at det her område bliver prioriteret, og det drøfter vi selvfølgelig også gerne i finanslovsforhandlingerne, som jeg har nævnt på både det samråd, der har været om generationsforureningerne, men også på den høring, som udvalget holdt for nylig. Vi vil også meget gerne høre Venstres forslag til finansiering.

Så afslutningsvis vil jeg sige, at regeringen, som vi også har sagt, vil håndtere generationsforureningerne, som det står i både forståelsespapiret og i det forslag til vedtagelse, som vi har vedtaget, og det står vi fuldt ud på mål for, men beslutningsforslaget her er på trods af de gode intentioner ikke et forslag, som bidrager til finansieringen af den store og komplekse opgave, og derfor kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Jacob Jensen fra Venstre. Værsgo.

Tak for talen og egentlig også for modtagelsen af det. Jeg ved jo godt, at man, når man er i regering, pr. definition er imod, når der bliver fremsat et beslutningsforslag, medmindre man har en fornemmelse af, at der så er et flertal uden om regeringen. Det ved jeg så ikke om regeringen har en fornemmelse af her. Jeg synes bare, at det måske er lidt ærgerligt, at det ligesom skal være ud fra argumentet om, at der ikke er finansiering med, for selvfølgelig er der finansiering med. Der er muligheder for at prioritere det her. Det er ikke for at være polemisk, men det handler jo netop om at prioritere det her. Man har lige lavet en pensionsaftale, og hvis man udskød den med under en måned, under en måned, så havde man penge til at finansiere det her for – det er 250 mio. kr. i et år, vi taler om – for netop at komme i gang med den plan, som Danske Regioner har lagt, og dermed også den prioriteringsplan, som sådan set er klar.

Så mit spørgsmål skal lyde: Kan det her ikke indgå som en del af coronaberedskabet? For det er jo rigtigt, som ministeren siger, at der er en coronakrise. Vi har folk, der bliver fyret og arbejdsløse osv., men der er også virksomheder – det har vi hørt i en høring i vores udvalg – som siger, at det her vil faktisk kunne medføre, at vi kunne ansætte nogle folk, som ellers ikke har noget at lave. Så det kunne da være en mulighed, at man sagde: Det her er en del af vores coronaberedskab, og vi sætter det i gang.

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg til det her med, at det skulle være særlig polemisk at sige, at man også skal finansiere de forslag, som man lægger frem i Folketingssalen, sige, at den oplevelse deler jeg ikke. Jeg tror også, at man, hvis man går tilbage til bare den seneste Venstreregering, kan finde adskillige eksempler på det. Jeg kan selv huske adskillige B-forslag, hvor vi har stået her i salen, og hvor Venstre har sagt, at det ville man ikke være med til, fordi finansieringen manglede. Det er helt reelt, for regningen skal jo betales, og det er det ansvar, som også ligger på en regering.

Men når det er sagt, siger vi jo også meget klart – og det var også det, jeg havde med indledningsvis i min tale – at vi har lyttet til det meget stærke ønske, der er. Vi står fuldstændig på mål for det forslag til vedtagelse, der er lavet. Derfor er opfordringen jo også, at det bliver drøftet i de finanslovsforhandlinger, som vel at mærke er i gang netop nu.

Hr. Jacob Jensen.

Jeg er i hvert fald under alle omstændigheder glad for – og det har også været intentionen med det her forslag, det skal jo heller ikke være nogen hemmelighed – at det også, kan man sige, presser på, i forhold til at der netop kommer til at ske noget. Og jeg har respekt for, at man så forsøger at gøre det igennem finanslovsforhandlingerne. Jeg er sådan set bare interesseret i, at der kommer til at ske noget, og det håber jeg så der kommer til at gøre i finanslovsforhandlingerne, uanset om vi er med i dem eller ej. Jeg kan forstå, at vi bliver indkaldt i morgen. Det er jo godt, at jeg kan få den slags at vide. Det er det, der har været intentionen med det her. Det er bare for igen at sige, at det her jo handler om at prioritere det, og der er rig mulighed for at prioritere det. Der er ovenikøbet en stor krigskasse, som gør, at man kan sige, at det vil man gerne sætte i gang for netop at sikre jobs under en coronakrise.

Der er mit spørgsmål bare igen: Kunne det ikke være en mulighed, at man siger, at det her har vi hørt fra virksomhederne faktisk skaber jobs, samtidig med at vi løser noget, vi gerne vil løse, så vi sætter det altså i gang, så vi får løst den her problemstilling?

Tak til ordføreren. Så er det ministeren. Værsgo.

Jamen al ære til intentionen, men jeg vil også sige, at hvis der er så rig mulighed for at prioritere, så er det jo ikke et nyt problem. Det er jo ikke noget, der er opstået, efter at vi er kommet i regering. Så hvis man havde det udtalte ønske, som Venstres ordfører her giver udtryk for, så har man jo lige haft 4 år, hvor man kunne have lavet den plan, som kunne sikre, at der var en fuld oprensning af alle generationsforureninger. Jeg må bare konstatere, at den plan jo ikke har været der. Så jeg godtager fuldstændig de gode intentioner, men jeg tror bare, at der, inden man kommer for langt, så i hvert fald også ligger et ansvar hos Venstre selv.

Den næste korte bemærkning er til fru Signe Munk, SF. Værsgo.

Tak til miljøministeren for så utvetydigt at understrege, at regeringen selvfølgelig står bag det fælles forslag til vedtagelse, vi har vedtaget herinde. Jeg vil i al venlig ros sige til regeringen, at jeg synes, at I er blevet mere klare, med hensyn til at I vil handle på generationsforureningerne, det sidste år. Det er grundlæggende positivt, fordi det historiske problem med generationsforureningerne er giften, men i særdeleshed også den politiske træghed med hensyn til at få dem fjernet. Så jeg vil bare kvittere for, at miljøministeren så klart og tydeligt siger, at der skal renses op, og at det vil regeringen også tage ansvar for.

Jeg synes dog, at Venstres ordfører har et meget centralt spørgsmål, som miljøministeren ikke helt svarede på, nemlig om man ikke nu, hvor vi er i en coronatid og der desværre er danskere, der mister deres arbejde, kan se, at det her faktisk også kan være med til at skabe nogle jobs mange steder i Danmark.

Ministeren.

Først tak for den positive tilkendegivelse fra SF. Jeg tror heller ikke, det er nogen hemmelighed for nogen, at SF jo er et af de partier, som i høj grad har rejst det her spørgsmål, og som jo også har haft det ønske helt fra starten, da der kom et nyt flertal i Danmark, og har sagt, at det her var noget af det, som var vigtigt. Så jeg vil også meget gerne være klar, med hensyn til hvor regeringen står, og vi står selvfølgelig ved det forståelsespapir, som vi bl.a. har lavet sammen med SF. Men jeg tror også, at alle, der har beskæftiget sig med det her, godt ved, at det ikke er nogen nem opgave. Det vil netop kræve, at man tager hul på en endog meget, mange stor opgave. Det er jo også derfor, vi siger, at regionerne sådan set har været i gang længe, men at der også er behov for et statsligt medansvar her.

Så til den del omkring beskæftigelsen – og jeg beklager, at jeg løb tør for tid; sådan kan det jo gå, når man får talt sig varm: Det, vi har fokus på med finansloven, med de genopretningsmidler, der ligger, er jo netop vores beskæftigelse; det er at få gang i økonomien i Danmark. Og der lytter vi også meget gerne til alle de forslag, der kommer fra partierne.

Fru Signe Munk for sin anden korte bemærkning.

Det er jo både SF og en lang række af partier og i særdeleshed store virksomheder, som understreger, at der altså er beskæftigelse i at starte på oprensningerne.

Derudover vil jeg bare igen bestyrkes i, at miljøministeren, når hun siger, at regeringen bakker op om intentionerne i beslutningsforslaget, også siger, at hun regner med, at vi skal følge den plan, der er lagt ud, for Danske Regioner, altså at første fase skal der findes penge til nu, og så skal vi finde penge til anden og tredje fase af generationsforureningerne.

Ministeren.

Jamen vi har jo ikke lagt os fast på, hvordan vi skal gå til det. Det er jo noget af det, vi også må drøfte i finanslovsforhandlingerne. Men grunden til, at jeg også bare fremhæver de faser, er jo, at det, der står i forslaget til vedtagelse, jo er, at det skal ske med udgangspunkt i regionernes faglige prioritering, for det er dem, der har jordforureningsopgaven i Danmark. Og jeg har ikke andet end tillid til, at de godt kan løse den opgave. Det er dem, der er vores fremmeste eksperter på området, og de har jo så anvist en model, og den må man jo så diskutere politisk. Men det er jo så et delbeløb af det, som Venstre her foreslår.

Den næste korte bemærkning er til fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. I de her dage sidder regeringen og Enhedslisten bl.a. i finanslovsforhandlinger. Jeg har selv fornøjelsen af at sidde med ved bordet, og i den forbindelse er det en prioritet for os, at vi selvfølgelig får gjort noget ved generationsforureningerne. Vi har en mulighed for at bruge den krigskasse, som flere partier – nu Venstre og SF – har omtalt, og sætte gang i det her arbejde og samtidig skabe jobs til de mange mennesker, der lige nu mister jobbet som følge af coronakrisen. Det er klogt, og det håber jeg virkelig at vi kommer til at gøre sammen.

Men der er også mange andre forureninger i Danmark, nærmere bestemt 37.000. Det er et så stort tal, at det næsten ikke er til at begribe. Og nogle af dem er altså også enorme. Jeg har selv besøgt en af dem, Lynfrosten i Nyborg, hvor man faktisk kan lugte forureningen. De spekulerer lige nu på, om de ender med at blive kategoriseret som generationsforurening. Men hvis ikke de gør, skal vi så ikke forpligte os på at love også at give nogle penge til at oprense mange af de andre grunde?

Ministeren.

I forhold til de 37.000 andre jordforureninger, vi har i Danmark, synes jeg sådan set, det er helt fair også at have meget fokus på dem, og det er jo også noget af det, vi har diskuteret med hinanden. For den akutte trussel derfra i forhold til vores drikkevand, i forhold til menneskers sundhed og i forhold til vores miljø kan jo sådan set være meget reel, og det er jo også derfor, at det lige præcis er de tre hensyn, som Danske Regioner tager udgangspunkt i, når de kigger på de jordforureninger, som de ikke bare afdækker, men også skal være med til at afværge eller oprense. Det er jo Danske Regioner, som har kompetencen til at håndtere jordforureningsopgaven, og de får en lille halv milliard til det om året. Og der er det jo netop meningen, at det er regionerne, der i forhold til de konkrete forureninger – det gælder også Lynfrostgrunden, som der har været en række spørgsmål til, også fra udvalget – håndterer, hvad behovet egentlig er i forhold til den konkrete forurening.

Den næste korte bemærkning er fra René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Og tak til ministeren for talen. Det kan godt være, at det er lidt på kanten af beslutningsforslaget, men det drejer sig om det, ministeren sagde i sin tale, om, at vi i gamle dage gravede tingene ned jorden, men at vi nu heldigvis er blevet klogere. Det er jo faktisk sådan, at vi stadig graver noget, der ligner 400.000 t affald ned i jorden som deponi om året. Hvis man bare tager sådan noget som møllevinger, så har vi allerede gravet 1.500 t ned i jorden – ude af øje, ude af sind. Derfor har vi altså en særlig forpligtelse – det har vi især med hensyn til fortiden synder, men vi har også noget af en forpligtelse fremadrettet.

Jeg syntes bare, jeg lige ville sige, at det er et spørgsmål om, hvorvidt vi er blevet så meget klogere. Vi tror bare, at det, vi gør nu, er det rigtige, men der bliver gravet 400.000 t affald ned i jorden om året – det er trods alt stadig væk en del, som, når det er ude af øje, er ude af sind, og vi ved jo ikke, hvordan det ser ud om 50 år med det affald, vi graver ned nu.

Ministeren.

Jeg vil sige, at vi jo heldigvis kan se, at vi er blevet klogere, og det kan vi jo også se med den lovgivning, der er på plads nu. For hvis man forestiller sig en dansk virksomhed i dag, som var årsag til en af de generationsforureninger, vi ser nu, så ville det ikke være et spørgsmål om, at vi her i Folketinget skulle finde pengene til at oprense efter den forurening; så ville det jo være den pågældende virksomhed, som havde værsgo at løse den opgave. Så på den måde er vi blevet klogere.

Men når det så er sagt, er der jo fortsat en masse affaldsproblemer i Danmark, som også skal håndteres. Jeg har været utrolig glad for, at vi bredt her i Folketinget vedtog en klimaaftale om netop affaldsområdet, hvor vi jo går endnu videre i forhold til at sikre genbrug og genanvendelse. Og med hensyn til det, som ordføreren peger på angående genavnendelsesspørgsmålet i forhold til den vedvarende energi, altså vindmøllerne, så er det da enormt vigtigt, og det skal vi også blive bedre til, og der er igangsat flere projekter. Jeg ved også, at ordføreren har et spørgsmål på vej, hvor vi så kan dykke ned i det. Det vil jeg meget gerne være med til sammen med Dansk Folkeparti.

Hr. René Christensen for en anden kort bemærkning.

Tak for svaret – og tak, fordi ministeren ville svare. Det, jeg bare vil sige her til sidst, er, at når der kommer et forslag som det her, så tager ministeren sådan rimelig pænt imod det, men der bliver alligevel en diskussion om finansiering og andet, men mener ministeren ikke, at det her er så vigtigt nu, at vi skal finde finansieringen til det?

Ministeren.

Den formulering, som vi i sommer også blev enige om bredt i Folketinget, var, at regeringen skulle være med til at finde nødvendig finansiering hurtigst muligt, og det står vi ved. Men det var også derfor, jeg var inde på hele coronakrisen, som jeg også kan høre at flere af ordførererne i salen er inde på, for det er jo et vilkår, som har vendt op og ned på den politiske situation. Men når det så er sagt, ændrer det jo ikke på, at vi også lytter til de ønsker, der er til netop også at drøfte det her i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, og det er bestemt min forventning, at det vil blive gjort.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Ordførerrækken starter med ordføreren fra Socialdemokratiet. Det er hr. Troels Ravn.

Tak for ordet. Generationsforureningerne er et tydeligt billede på en af fortidens synder. Generationsforureningerne – et levn, en miljømæssig katastrofe fra en tid, hvor man måske ikke vidste bedre – er et emne, der har optaget mig i mange år som samfundsborger og som politiker. Derfor er jeg også rigtig glad for, at Venstre med det her beslutningsforslag tager emnet op. Jeg bor selv i nærheden af tre af de ti generationsforureninger: Himmark Strand, Kærgård Klitplantage og ikke mindst Grindstedforureningen. I Grindsted er jeg meget tit. Her har jeg gået tur i nærheden, jeg har set advarselsskiltene, og jeg har set de foranstaltninger, der skal sørge for, at forureningerne ikke breder sig. Jeg kender den uro, som generationsforureningerne giver lokalt, hvor befolkningen også venter på, at der snart skal ske noget konkret i forhold til en oprydning.

I dag behandler vi så Venstres beslutningsforslag om at pålægge regeringen at finde finansiering til første fase af oprydningen af generationsforureningerne inden udgangen af 2020. Herudover pålægger forslaget regeringen at fremsætte en konkret plan, så oprydningen kan være håndteret inden for de kommende 10 år. Den første fase vil foruden de 81 mio. kr., der allerede er afsat til jordforureninger, koste 659 mio. kr. De første 250 mio. kr. foreslår Venstre skal afsættes allerede på næste års finanslov. Beslutningsforslaget er sympatisk. Jeg er – og det kan jeg også høre at miljøministeren er – bekymret for generationsforureningerne, og derfor bad ministeren Danske Regioner om at udarbejde en samlet prioritering over generationsforureningerne. Denne rapport fra Danske Regioner forelå tilbage i marts, og i rapporten fremgik det, at prisen på at oprense alle ti generationsforureninger er omkring 2,7 mia. kr. Det er et meget stort beløb.

Inden sommerferien pålagde Folketinget regeringen at finde finansiering til oprensningen så hurtigt som muligt, og det er stadig ambitionen. Vi vil have håndteret generationsforureningerne, hvilket også fremgår af regeringens forståelsespapir, som blev udarbejdet ved tiltrædelsen efter valget den 5. juni 2019. Så der er noget særligt på spil. Vi skal tage handling, og vi skal have ryddet op efter de største forureningssager i Danmark, således at vores børn og børnebørn ikke kommer til at stå med en endnu større regning end den, der ligger foran os i dag. Vi kan ikke forsvare at lade disse forureninger gå i arv til de kommende generationer, som de er gået i arv til os.

Vi bliver dog også nødt til at anerkende, at coronakrisen og særlig den seneste udvikling betyder, at vi skal prioritere vores midler. Det er regeringens finanslovsforslag også et klart udtryk for. Derfor undrer det mig også, at Venstre mener, at det er ansvarligt at ville udskrive store og dyre regninger uden konkret finansiering på et tidspunkt, hvor den økonomiske situation ikke bare i Danmark, men i verden er usikker. Med et beslutningsforslag om at finde 659 mio. kr., og 250 mio. kr. allerede næste år, synes jeg ikke, det er for meget at bede Venstre om at komme med idéer til, hvordan de penge skal findes. Ønsker man at spare på sundhedsvæsenet, på børnehaverne, på hjælpepakkerne, eller vil Venstre måske indføre et nyt omprioriteringsbidrag, som igen vil betyde store besparelser på eksempelvis skoler og uddannelsesområdet og ride særlig landdistrikterne som en mare? Vil Venstre igen stille forslag om at nedlægge regionerne og køre endnu en omgang centralisering af folkestyre og lokaldemokrati? Eller er det måske noget helt sjette, Venstre har i tankerne, når beslutningsforslaget skal finansieres? For finansieres – det skal det .

Vi har lært af fortidens fejl. Vi lukker ikke øjnene for farligt affald og kemikalier i vores natur, men det er vigtigt for mig at understrege, at der ikke er hurtige løsninger på oprensningen af generationsforureningerne. De første skridt er blevet taget, da ministeren bad regionerne om en plan, og selv om arbejdet er i gang, er arbejdet langsigtet og vil kræve mange ressourcer; ressourcer, som ikke findes med et fingerknips, men ved at lave ærlige prioriteringer, som hjælper os med at klare de værste forureninger først. For det er også vigtigt ikke at stikke blår i øjnene på folk. Alting bliver ikke løst med et fingerknips, og vi kan ikke forvente, at alle ti generationsforureninger i Danmark er renset op inden for få år. Det vil ikke mindst afhænge af vigtige politiske forhandlinger om økonomi og finansiering, og Folketingets partier skal udvise oprigtig vilje og ansvarlighed, når det skal være slut med at sende de største jordforureninger i Danmark videre i arv til kommende generationer. Desværre lever dette beslutningsforslag fra Venstre ikke op til kravene om oprigtig vilje og ansvarlighed, og derfor bakker Socialdemokratiet ikke op om beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Man kan jo godt blive lidt træt en gang imellem, men nu vil jeg prøve at lade være at blive negativ, for jeg håber faktisk, at det her kan føre til, at det rent faktisk kan blive til noget. Vi har jo netop, som hr. Troels Ravn siger, lavet et forslag til vedtagelse her i Folketinget, hvor alle partierne pålægger regeringen hurtigst muligt at finde finansiering, og så er det, man står her og smykker sig med fine ord og siger, at det vil man gerne prioritere. Men så kigger vi ned i det finanslovsforslag, der ligger fra regeringens side, og der er ikke afsat en krone til formålet.

Vi kan godt stå og beskylde hinanden for en masse og sige: Jamen så vil du nok også fyre en masse sygeplejersker. Og det kan være skolerne eller børnehaverne, eller hvad ved jeg. Jeg ved ikke, om jeg glemte noget på den der liste, hr. Troels Ravn læste op af. Jeg synes helt ærligt, det er for tyndt. Hvis man vil, kan man selvfølgelig prioritere det her, og det kommer også til at ske i det finanslovsudspil, som vi kommer med. Selvfølgelig kan man prioritere at bruge 250 mio. kr., hvis man vil. Det vil vi, og det er derfor, vi lægger det her frem og håber på, at der så også kan være et flertal her i Folketinget, som enten direkte igennem en vedtagelse af det her forslag eller indirekte gennem nogle finanslovsforhandlinger kan presse regeringen til, at man ikke sætter 0 kr. af, men at man sætter penge af, så vi kan komme videre ned ad den vej, som vi ønsker, så vi kan få ryddet op i de generationsforureninger, der ligger.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Ordføreren siger, at det skal blive til noget. Jeg er fuldstændig overbevist om, at vi har den samme ambition og det samme håb om, at det skal blive til noget, at vi kommer i gang med at få renset op efter generationsforureningerne. Jeg har aldrig før set en regering skrive i sit forståelsespapir, at man vil tage action, at man vil tage ansvar, og at man vil håndtere de her generationsforureninger. Det har jeg aldrig tidligere set. Jeg har heller ikke tidligere hørt om, at et Folketing, Folketingets partier, beslutter sig for et forslag til vedtagelse, hvoraf det også fremgår, at der skal findes en finansiering.

Så håber jeg også, at Venstres ordfører ved, at når man fremsætter beslutningsforslag, er det god skik at anvise finansiering. Jeg har faktisk ikke i alle mine år i politik, hverken i byrådspolitik eller her i Folketinget, oplevet, at man fremsætter forslag, uden at man anviser finansiering. Det håber jeg også vi kan være enige om er helt almindeligt. Og det foregår selvfølgelig via ansvarlige forhandlinger om eksempelvis en finanslov.

Hr. Jacob Jensen.

Men finansieringen kan vi jo forhandle om, for der er muligheder. Regeringen har selv lanceret en krigskasse, og jeg spurgte også miljøministeren om, hvordan hun så på det, og det kan jeg jo så spørge Socialdemokraternes ordfører om. Det her kan jo være med til at skabe jobs. Det har vi hørt i en høring, vi havde i Miljø- og Fødevareudvalget, hvor de virksomheder, der arbejder med det her, samstemmende sagde: Prøv at høre, hvis I investerer i det her, vil det ikke kun løse problemet, det kan også være med til at skabe jobs. Jeg har forstået det sådan, at krigskassen skal være med til at sikre jobs i Danmark i en coronakrisetid, så hvorfor er det ikke lige til højrebenet for regeringspartiet at sige: Den tager vi, vi finansierer det bl.a. via krigskassen? I den er der et milliardstort beløb, og i forslaget her taler vi om 250 mio. kr. Det kan lade sig gøre, hvis man vil det.

Ordføreren.

For regeringen er netop beskæftigelse en topprioritet, og det fremgår også af det finanslovsforslag for 2021, den har fremsat. Grundet covid-19-sundhedskrisen er det altafgørende for regeringen at holde hånden under vores virksomheder og under vores jobs. Det er netop topprioriteten. Det er på samme vis med emnet, vi debatterer her i aften. Vi vil gerne drøfte det her i forbindelse med en finanslov. Vi vil gerne drøfte det her emne med partier, der på ansvarlig vis kommer og lægger en plan frem og også en plan for finansieringen. Den mangler vi fuldstændig fra Venstres side i beslutningsforslaget her.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. René Christensen. Velkommen.

Tak for det, formand. Generationsforureninger – ja, ordet siger det jo sådan set selv: Det er sket igennem generationer, at man har forurenet. Men det er også gennem generationer, at der ingenting er sket.

Michael Bundesen fra Shu-bi-dua sang jo engang først i 1980'erne »Costa Kalundborg« – da var jeg ikke så gammel, men jeg husker den tydeligt: »Der er sket en forurening«. (René Christensen synger denne verslinje). Vi sang jo med, og det var en ørehænger, men det var også fuldstændig rigtigt, hvad der blev sunget. Det er snart 40 år siden, at den sang blev lavet om Harboøre Tange. Hvis man ville være helt alene, skulle man bare tage derud, for der ville ingen være, fordi der var så meget forurening.

Hvad er det så for en forurening, der er ved Høfde 42? Der er 15 t – 15 t – pesticider, og der er 6 t kviksølv. Vi ved godt, at det er der – vi gør bare ikke noget ved det. Vi prøver at inddæmme det og bruger penge på at holde det ved lige, sådan at vi ved, hvor forureningen er henne. Så det er en generationsforurening, og dem er der ni andre af, og der er desværre også flere end dem. Som ministeren sagde i sin tale, er det rigtigt, at regionerne har lavet et samlet overblik over de ti største, som vi kender – det er også de mest farlige for vores miljø og vores omgivelser – og det vil koste 2,7 mia. kr. at få ryddet op efter fortidens synder. Og så er det også rigtigt, at i forhold til de fleste af fortidens synder har virksomhederne faktisk gjort det, de fik besked på. Landbruget forurenede jo desværre meget længere tid, hvor landmændene fik at vide, at de skulle grave deres brugte plastikdunke ned i jorden, og så havde man miljøbehandlet det affald, som man havde.

Så det er jo en arv, som vi har overtaget fra vores forgængere, og vi mener i Dansk Folkeparti, at vi skal gøre noget ved det. Vi vil faktisk sige det i morgen ovre hos finansministeren – for jeg er så heldig, at jeg både er formand for Miljø- og Fødevareudvalget, men jeg er også finansordfører – og vi mener faktisk slet ikke, at det her er ambitiøst nok. Vi vil gå til finansministeren i morgen, og så vil vi sige, at vi bliver nødt til at optage et lån på 2,7 mia. kr., og så må vi i gang. Det er 270 mio. kr. årligt i en 10-årig periode. Og jeg vil bare sige: Er det uansvarligt at låne til at rydde op her? Det er det absolut ikke. Hvis man hører på vismændene, siger de jo, at det at optage lån i øjeblikket med den rente, der er, bestemt ikke er uansvarligt; det kan man roligt gøre – det er ikke strukturelt, det påvirker ikke. Vi har været ude at låne et sted mellem 250 og 350 mia. kr. for at komme igennem coronakrisen. Prøv lige at høre en gang: Dér snakker vi om 8 måneder, og her snakker vi om forurening, som vi har kendt til i de sidste 50 år; vi har stadig væk ikke ryddet op, og det koster 2,7 mia. kr.

Vi vil gå til finanslovsforhandlingerne i morgen, og så vil vi håbe, at regeringen siger: Selvfølgelig er det ikke uansvarligt at låne 2,7 mia. kr. over en 10-årig periode. Her kan man netop, som der også bliver sagt af forslagsstillerne, skabe arbejdspladser, skabe knowhow, og man kan lave de her oprydninger – desværre – i storskala, og selvfølgelig kan vi også kapitalisere den knowhow. De her forureninger er jo ikke et dansk fænomen; den her måde har hele den vestlige verden jo arbejdet på fra efter anden verdenskrig og nogle steder helt frem til starten af 1980'erne – vi stoppede heldigvis en lille smule før.

Så derfor mener vi ikke, at vi kan blive ved. Jeg har siddet i Folketinget siden 2007, og der har vi talt om generationsforureninger, og der er ikke sket noget. Det er skiftende regeringer, så man skal ikke pege fingre ad nogen, og vi har også selv været støtteparti. Men man må bare sige, at vi står i en situation nu, hvor det ikke er finansieringen, der er udfordringen, når vi taler om det her – det er viljen til at gøre noget ved det. Vi mener, at tiden er inde til at gøre det nu, og det vil vi også prøve at få regeringen til at mene i morgen ovre i Finansministeriet, for det er jo sådan set der, det skal besluttes. Vi har grundlaget nu; miljøministeren har igangsat, at regionerne er kommet med grundlaget for det, og nu er det finansministeren og regeringen, der skal levere, i forhold til at vi også finder finansieringen. Jeg og Dansk Folkeparti håber virkelig, at vi kan gøre det i bred enighed, på tværs af partierne, således at vi kan få ryddet op og sørget for, at den del af vores natur kommer tilbage. For hvad gør vi den dag, hvor dæmningerne ikke holder mere, og hvor de 15 t pesticider og de 6 t kviksølv begynder at sive ud i naturen omkring Høfde 42?

Så tak for forslaget fra Venstre, men vi håber, at vi kan løfte opgaven ovre hos finansministeren.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Radikale Venstre, og det er fru Zenia Stampe.

I virkeligheden minder det her beslutningsforslag jo lidt om det beslutningsforslag, vi havde før, hvor hensigten er god, men hvor det jo i sidste ende er et spørgsmål om penge. I det sidste stod der ikke noget om penge; i det her står der, at regeringen skal finde pengene. Det betyder jo så regeringen og det parlamentariske grundlag, går jeg ud fra – man kan jo dog ikke regere uden et flertal. Og det her er jo en kæmpe opgave – 2,7 mia. kr. – hvis vi så i øvrigt også skal finde et nogenlunde tilsvarende beløb til biodiversitetspakken, og hvis vi også skal finde omkring 10 mia. kr. til udtagning af lavbundsjord, som også er en ret akut opgave. Og hvis vi skal nå vores klimamålsætninger, begynder man bare langsomt at kunne fornemme størrelsen af de opgaver, som ligger lige foran os og alle sammen er ret presserende. Og vi er også meget optaget af at få løst dem, men vi kommer jo ikke i mål gennem sådan et beslutningsforslag her, for det er jo en virkelig stor og på mange måder, synes jeg også, uoverskuelig opgave at skulle nå alle de ting på så kort tid. Og det vil jo så være vores hovedpine, for det er os, der sidder og er parlamentarisk grundlag for regeringen. Så det bliver jo vores hovedpine at foretage de prioriteringer, der gør, at det bliver muligt. Jeg ved ikke, om vi kommer i mål med en bevilling på 2,7 mia. kr., men jeg har da en forventning om – fuldstændig ligesom i forhold til biodiversitet – at vi kommer til at tage nogle afgørende skridt i forbindelse med den her finanslov. Om vi kommer helt i mål, kan jeg tvivle på, men jeg håber da, at vi kommer et stykke derhenad – og dermed også sagt, at vi stemmer imod det her beslutningsforslag, men jo til gengæld vil love dem, der skulle lytte med, at vi også vil gøre vores for, at vi får det med på finansloven. Men jeg kan jo nok ikke love, at vi kommer helt i mål i denne postgang.

Tak til ordføreren for De Radikale. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren, først fra ordføreren for forslagsstillerne, hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg forstår logikken. Man vil gerne have løst det her. Det her kan være et skridt i den retning. Hvis De Radikale støtter det, er det min forventning, at der vil være et flertal, og så er det noget, man pålægger regeringen, og så skal det jo løses. Så siger fru Zenia Stampe: Jamen der er ikke finansiering til det. Men fru Zenia Stampe ved jo godt lige så vel som mig, at når man er opposition, fremlægger man sine finanslovsforslag på et tidspunkt. Det kommer vi så til at gøre lige om lidt. Og inden for den ramme er der selvfølgelig også fundet finansiering til de forslag, vi fremsætter her i salen, ligesom De Radikale altid har gjort det. Det vil der selvfølgelig også være her. Så det er sådan set ligesom det, der er vores udgangspunkt.

Men mit spørgsmål skal lyde: Kan fru Zenia Stampe se det her som en investering, altså lidt som hr. René Christensen var inde på? Vi taler om en coronasituation, vi har brug for arbejdspladserne, det er det, som de virksomheder, der arbejder med det, har sagt til os i Miljøudvalget, da vi havde høringen. Det er ovenikøbet også en situation, hvor man siger, at hvis ikke man gør det nu, bliver regningen sådan set bare større, for så skal man lave forskellige inddæmninger, og den oprydning, som man skal foretage om måske 5 eller 10 år, er simpelt hen større. Så kan fru Zenia Stampe ikke se det her også som en investering i forhold til at få det løst?

Ordføreren.

Jo, det kunne godt være, og det kan jo måske tale til fordel for, at vi får sat endnu flere penge af til det i finansloven, og det ville være godt. Men så må jeg lige anholde det, som hr. Jacob Jensen startede med i forhold til finansiering. Det kan jo godt være, at Venstre kommer med et finansieringsforslag på deres finanslov. Hvis det er lige så hokuspokusagtigt som sidst, noget med at ændre på regionsstrukturen, og så kommer der nogle penge dryssende, så er det svært at tage alvorligt. Men under alle omstændigheder lander det jo på vores bord, medmindre vi greb det anderledes an, lidt ligesom det, som egentlig var mit favoritscenarie, hvad angår biodiversiteten, nemlig at vi, alle de partier, som gerne vil løse den her opgave, mødtes og blev enige om opgaven, men også om finansieringen. Det synes jeg ville være mere ordentligt at foreslå end at foreslå, at nu må regeringen bare diske op med 2,7 mia. kr. Man må da så håbe på hr. Jacob Jensens vegne, at regeringen ikke finder dem ved bare at hæve nogle skatter og afgifter, for så tror jeg måske ikke, at hr. Jacob Jensen ville være så begejstret.

Hr. Jacob Jensen for sin anden bemærkning.

Jeg skal bare lige præcisere, at vi ikke foreslår, at man skal hoste op med 2,7 mia. kr. Det, vi siger, er, at vi skal lægge 250 mio. kr. ind i finansloven for 2021 med afsæt i det, som Danske Regioners prioriteringsplan siger, så vi netop kan komme i gang med første fase. Det er sådan set det, der er forslaget. Og så har jeg godt hørt, at hr. René Christensen kommer med et forslag, som de vil bringe ind til bordet. Al ære og respekt for det, men forslaget her går altså på de 250 mio. kr., bare lige så vi har det på plads.

Men jeg hører også, at fru Zenia Stampe egentlig inviterer til, at vi kan sætte os sammen – og det vil jeg meget gerne tage imod – og se på, om vi kan blive enige om finansieringen. Det er jeg hundrede procent sikker på vi kan. Så kan vi også finde løsningen på det her spørgsmål, som jeg synes bør prioriteres, også højere end mange af de andre prioriteringer, som den regering, som fru Zenia Stampe støtter, ellers har lavet. Jeg nævner bare den tidlige pensionsalder som et eksempel.

Det er ordføreren. Værsgo.

Jamen så kan det jo være, at hr. Jacob Jensen bliver glad, når finansloven er indgået, for jeg regner da med, at vi får gjort et indhug i de her generationsforureninger med den finanslov, som vi sidder og forhandler nu. Jeg kan selvfølgelig ikke love, hvad tallet bliver, men jeg tror da, at vi tænker i de samme baner. Nu er det jo ikke mig, der afgør, hvem der forhandler sammen – jeg kan godt prøve at øve indflydelse på det – men jeg vil da rigtig gerne sidde i et fælles forhandlingsrum, hvor vi så netop både snakker om opgaven og finansieringen. Jeg synes altid, det er mere fair, at dem, der prioriterer en indsats, også er dem, der betaler for den. Jeg er ærlig talt sådan som medlem af et parti, der ofte finder finansiering, lidt træt af det, når de to ting bliver adskilt, sådan at man kan få lov til at give gaver, men ikke være forpligtet til at finde pengene. Jeg kan egentlig ret godt lide, når de to ting hænger sammen.

Den næste korte bemærkning er fra fru Signe Munk, SF. Værsgo.

Tak for talen fra fru Zenia Stampe. Det lyder rigtig godt, at fru Zenia Stampe har en forventning til, at der kommer penge til generationsforureningerne i finansloven. Er der i Radikale Venstres finanslovsudspil afsat én krone til generationsforureningerne – altså i Radikale Venstres prioriteringer til finanslovsforhandlingerne?

Ordføreren.

Det er der ikke, så vidt jeg husker. Men til gengæld ved vi jo, at SF kommer med et krav, som vi ser meget velvilligt på.

Fru Signe Munk.

Det er et rigtig godt svar, når det netop ikke fremgår af Det Radikale Venstres ellers udmærkede finanslovsforslag. Jeg spørger selvfølgelig, fordi Radikale Venstre var meget ærlige efter sidste finanslov og sagde, at det ikke var en sag, de havde prioriteret. Så jeg er glad for, at Radikale Venstre så ser med velvilje på SF's krav til finanslovsforhandlingerne.

Ordføreren.

Ja, og så håber jeg også, at SF vil se velvilligt på vores ønsker. Der er måske endda nogle, som de også selv er glade for, og som vi er glade for, og sådan håber jeg jo, at vi ender med et finanslovsforslag, som i øvrigt kan være startskuddet til at gøre noget ved både den her udfordring og i forhold til biodiversitet, i forhold til lavbund. Det er bare nogle kæmpestore opgaver, vi står foran. Jeg skulle lige til at sige, at jeg er glad for, at jeg ikke er finansminister. Det ville da egentlig være meget sjovt og udfordrende, men det er immer væk en kæmpestor opgave og ikke mindst i lyset af den situation, vi står i nu. Men jeg håber og krydser fingre for, at vi klarer den sammen.

Tak til den radikale ordfører. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Signe Munk.

Tak for det. Der er vist ikke nogen i den her sal, der er i tvivl om, at oprydning efter generationsforureningerne er en hjertesag for SF. Beslutningsforslaget, som Venstre har fremsat, handler derfor om en af de miljøpolitiske dagsordener, som SF konsekvent i årtier har kæmpet med. Vi vil gerne have alle generationsforureningerne fjernet, og det har vi kæmpet for i mange år. Derfor er vi også meget tilfredse med, at det er lykkedes at få regeringen og de andre støttepartier med på, at oprydningerne af generationsforureningerne fik plads i forståelsespapiret. Derfor er vi i SF stolte af, at vi i et samlet Folketing har vedtaget, at et enigt Folketing vil have ryddet generationsforureningerne op, og stemte for et forslag til vedtagelse, som SF og Venstre havde samarbejdet om.

Venstres beslutningsforslag omhandler igangsættelsen inden udgangen af 2020 af den første fase i at få renset de ti generationsforureninger op og samtidig en samlet plan for oprydningen, så det kan være håndteret inden for de kommende 10 år. Indholdet af beslutningsforslaget er SF i store træk enige i, men alligevel kommer vi ikke til at stemme for det. I SF vil vi bruge vores mulighed for at få resultater ved bordet ved forhandlingerne om finansloven.

Oprensningen af generationsforureningerne er nemlig et hovedkrav fra SF ved det her års finanslov. Vi vil afsætte 750 mio. kr. over 3 år til at dække netop de generationsforureninger, som er klar til at blive ryddet op. Og vi vil have en plan for de næste faser, hvor Danske Regioner har fastsat, at der er nogle generationsforureninger, som skal kvalificeres mere i forhold til det økonomiske skøn, men som selvsagt skal løses. Forhandlingerne om dette års finanslov er netop skudt i gang, og i SF tror vi faktisk på, at det vil lykkes, så der, når finansloven er færdigforhandlet, er afsat millioner til generationsforureningerne. Så vi håber da selvfølgelig også på, at der til vores hovedkrav er opbakning fra alle de partier, der skal forhandle finanslov.

Venstre er jo et erfarent parti, der også har siddet med regeringsmagten, så mon ikke Venstres ordfører også har forståelse for, at man ikke rider på to heste, når man forhandler seriøst om en finanslov? Så vi kan ikke være med til det beslutningsforslag, som Venstre fremsætter her, selv om indholdet er rigtig fint.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra ordføreren for forslagsstillerne, hr. Jacob Jensen. Værsgo.

Tak for at anerkende forslaget og egentlig også erklære sig enig i forslaget. Det er jo ikke så underligt, for forslaget er en til en det, som fru Pia Olsen Dyhr har været ude at foreslå inden finanslovsforhandlingerne, og fru Signe Munk genbekræfter også her, at det er et hovedkrav fra SF: 750 mio. kr. over 3 år. Hvis man kan regne lidt, svarer det til 250 mio. kr. i 2021, og det er præcis det, som forslaget her går ud på.

Man kan selvfølgelig undre sig lidt over, hvorfor SF så ikke bare vælger at sige: Okay, vi stemmer for, der er flertal. Så behøver vi sådan set ikke at stille det som et hovedkrav. Så er det klaret, så kan vi stille et andet hovedkrav, og så får vi måske endnu mere igennem på finansloven.

Det var bare en opfordring, man kunne prøve at overveje. Nu ved jeg godt, at ordet binder osv. Men jeg tænker bare, at det er lidt underligt, at man erklærer sig fuldstændig enig i forslaget – ikke så mærkeligt, for det er jo det, man selv har været ude at sige – og så stemmer man alligevel imod. Men fred være med det, og jeg medgiver, at der selvfølgelig er noget forhandlingstaktik omkring det.

Mit spørgsmål er: Er det ikke også en del af SF's tilgang, at det her skal ses som en investering? Prisen bliver simpelt hen højere, hvis vi venter. Der er jobs i det her. Det er en god investering at få gjort det så hurtigt som muligt.

Ordføreren.

SF ser netop finansloven som den hurtigste måde at få pengene afsat på. Der, hvor vi har sat fokus på generationsforureningerne, er i vores grønne kickstart af den danske økonomi, netop fordi det anlægsarbejde, det oprydningsarbejde, der ligger i at få renset generationsforureningerne op, kan give beskæftigelse her og nu i mange dele af landet.

Hr. Jacob Jensen.

Det er jeg enig i. Det var også det, jeg spurgte om før, så det er jeg meget enig i.

Jeg vil bare spørge igen: Anerkender SF ikke, at hvis SF stemmer for det her forslag – og så er det min fornemmelse, at der vil være et flertal for det i Folketingssalen – så vil det blive til noget? Så skulle man sådan set ikke forhandle videre i finanslovsforhandlingerne; så kunne man koncentrere sig om noget andet. Er det ikke korrekt, at hvis der var flertal her i Folketingssalen, og det ville SF have de afgørende stemmer for at sikre, så ville det her blive gennemført, som det ligger her? Så kunne man selvfølgelig forhandle om år 2 og år 3 og år 10. Det er også det, vores forslag lægger op til – at man ikke kun skal sige år 1, men starte der og så bagefter lave en plan for de resterende 9 år, så vi har en samlet køreplan. Men vil SF's ordfører ikke anerkende, at hvis man stemte for her, så ville det blive vedtaget, og så ville det blive gennemført, uagtet at der er finanslovsforhandlinger i øjeblikket?

Ordføreren.

Det er gentaget før, og jeg gentager det igen: SF vælger aktivt at tage det her som en del af finanslovsforhandlingerne. Vi har et forslag til vedtagelse, som siger, at vi hurtigst muligt skal finde den nødvendige finansiering, at stå på. Det er for os at se helt åbenbart at tage det i finanslovsforhandlingerne og ikke bakke op om Venstres beslutningsforslag her. Og så vil jeg også bare spørge Venstre tilbage, om man måske ikke med den parlamentariske erfaring, man har som et stort erfarent magtparti, godt ved, at er man en seriøs forhandler af en finanslov, rider man ikke på to heste.

Den næste korte bemærkning er til fru Mai Villadsen, Enhedslisten.

Tak for ordet. I den her sal fylder diskussion, uenighed og polemik jo rigtig meget, og ros nogle gange for lidt. Og jeg synes, at SF's ordfører, fru Signe Munk, fortjener ros i den her sag. Det synes jeg i det hele taget SF gør. Helt fra Steen Gade til Margrete Auken til Ida Auken til Pia Olsen Dyhr og nu til fru Signe Munk har jo stået på talerstolen dér og kæmpet en brav kamp for at få oprenset de her generationsforureninger, og nu ser det ud til, at det måske vil lykkes. Det giftigste i den her sag har nærmest ikke været det, der ligger i jorden, men den træghed, der har været i det system herinde, og nu ser det ud til, at der endelig sker noget. Så det vil jeg sådan set bare benytte lejligheden til at sige tak til SF for, og jeg glæder mig rigtig meget til at sidde inde i de forhandlinger i de næstkommende dage og arbejde for, at vi faktisk får fundet pengene.

Ordføreren.

Nu har jeg jo spillet fodbold i rigtig mange år, og der har jeg altid lært, at hvis man ikke kæmper helt til sidste fløjt i kampen, kan man risikere at tabe den. Derfor vil jeg selvfølgelig sige tak til Mai Villadsen for sin meget fine ros til jo mange mennesker, der har kæmpet den her kamp, både politisk, også i Enhedslisten, men jo i særdeleshed også nogle ildsjæle, som står derude og forventer rigtig meget af os, og jeg føler mig som en del af den gode flok. Der er jo også et samlet Folketing, der kæmper den kamp.

Det er bare vigtigt at huske på, at der ikke er fløjtet det sidste fløjt, kampen er ikke ovre, vi er ikke i mål, der kan stadig ske nogle ting, og derfor er det jo helt centralt, at vi er et hold, der kæmper for, at generationsforureningerne kommer på finansloven. Og jeg oplever, at Enhedslisten er en del af det hold.

Fru Mai Villadsen for en anden bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Nu er fru Signe Munk og jeg selv jo begge vestjyder, og der er ydmyghed en dyd. Det er det nok de fleste steder, men tak for anerkendelsen tilbage. Og fru Signe Munk har jo fuldstændig ret i, at der er så mange mennesker derude, ja, rundt i hele landet, som kæmper den her kamp, og havde det ikke været for dem, var der i hvert fald ikke sket noget; det er jo meget rigtigt set. Og nej, der er ikke fløjtet af endnu, så vi skal fortsat kæmpe videre.

Ordføreren.

Der kan jeg jo ikke andet end sige, at jeg er enig med fru Mai Villadsen, og derudover kvittere for hendes meget positive stil over for mig som ordfører, men også en masse andre ordførere, med at have en rosende tilgang til andre ordførere og andre partier. Det tror jeg dansk politik har rigtig godt af.

Det kan bekræftes. Tak til ordføreren for ordførertalen. Den næste ordfører er fra Enhedslisten, og det er fru Mai Villadsen.

Tak for ordet, og tak til Venstre for endnu en gang at rejse problematikken og, ja, gøre opmærksom på, at vi står med nogle store generationsforureninger og et stort problem i vores land, som skal løses.

Det her er jo forureninger, som for det meste stammer tilbage fra 50'erne og 60'erne, hvor man jo raskvæk desværre nedgravede og dumpede affald uden nødvendigvis at vide bedre. Det er givet videre generation for generation og har derfor netop fået navnet generationsforureninger. Men nu står vi jo i en situation, hvor vi faktisk har teknologien til at oprense de fleste af dem. Vi er klar – det siger Danske Regioner, og det siger folkene derude – og vi skal gøre noget. Vi kan simpelt hen ikke være bekendt at lade de næste generationer arve f.eks. de 7 t kviksølv, der ligger ved Harboøre Tange ved Høfde 42. Vi kan ikke tillade os stadig at lade vinylklorid sive ud i åen ved Grindsted. Vi bliver nødt til at stoppe de forureninger, fordi de risikerer at skade sundhed, natur og vores grundvand. Derfor skal vi gøre noget nu.

Jeg er sådan set rigtig glad for den debat, der har været i Folketingssalen i dag, fordi den belyser, at vi er rigtig mange, der vil gøre noget ved problemet. Jeg er i særdeleshed glad for, at det er på tværs af Folketinget, vi ønsker det, og der er gode idéer til, hvordan vi kan komme i gang. Jeg er fuldstændig enig med ordføreren for Dansk Folkeparti, når han siger, at vi lige så godt kan bruge nogle af de muligheder, der er, for at låne penge til at løse lige præcis det her problem. Det foreslår Enhedslisten også at man gør i finansloven, altså at man bruger penge fra den krigskasse, der er, som skal stimulere arbejdskraft i vores samfund, til netop at få løst det her problem. Så får vi skabt arbejdspladser og får sikret, at nogle af de mennesker, som lige nu mister jobbet som følge af coronakrisen, kan komme ud og lave noget meningsfuldt, få nogle penge for det og samtidig gøre en enormt god gerning ved at oprense de giftige grunde, vi har udeomkring. Det er fuldstændig logisk og klogt at gøre lige præcis det, så det har jeg en klar forhåbning og forventning om at regeringen selvfølgelig vil være med til.

Det er også derfor, at jeg ikke som udgangspunkt støtter det her forslag, men det er da klart, at kommer vi ikke igennem med at finde pengene til oprensning af generationsforureningerne i de forhandlinger, vi er i lige nu, så vil vi selvfølgelig være åbne over for at finde et flertal i Folketinget for at løse den her problematik, for den er så stor, at vi ikke kan lade partifarver og -skel hernede i Folketinget afgøre, om det bliver løst eller ej. Det skal løses.

Jeg vil også sige, at ud over generationsforureningerne har vi et problem med de 37.000 andre forurenede grunde rundtomkring i vores land. Og jeg kan engang imellem være bekymret for, at den iver efter at løse det her nogle gange kan skygge for iveren efter at gøre noget ved de andre grunde. Det må ikke ske, så derfor håber jeg også, at vi i dag kan forpligte os på, at vi også fortsat skal sørge for oprensning af de grunde og tilføje flere midler. Danske Regioner, som står for det, siger jo også, at den her opgave er ved at vokse dem over hovedet økonomisk. Det skal der også ses på.

Sluttelig vil jeg nok bare glæde mig over, at vi i dag står et sted, som ser lysere ud, end det har gjort længe, men som fru Signe Munk fra SF sagde på talerstolen skal man ikke sænke skuldrene, før vi er helt i mål. Det er vi ikke endnu, men jeg håber rigtig meget, at vi i de finanslovsforhandlinger, der er, kan få sat penge af. Og i Enhedslisten foreslår vi, at man med krigskassen bruger 750 mio. kr. over de næste år på at oprense generationsforureningerne, og at vi derudover sætter 150 mio. kr. af til nogle af de andre forurenede grunde. Tak.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Tak for en, var jeg lige ved at sige, som altid meget positiv måde at tage forslagene ned på, uagtet at vi kommer fra forskellige politiske fløje, eller hvad man nu skal kalde det. Jeg sidder også med i Danske Regioners bestyrelse og er medlem af regionsrådet i Region Sjælland og kan kun bekræfte – og jeg er meget, meget glad for det, fru Mai Villadsen siger – at vi ikke skal lade det her overskygge de mange, mange tusinde andre jordforureninger. Men det er også klart, at de her fylder meget, og de er omkostningstunge og påvirker miljøet meget, så det er derfor, der ligesom er den prioritering.

Når det er sagt, skal jeg så forstå den tilkendegivelse om, at man måske vil komme tilbage og støtte forslaget, på den måde, at hvis ikke Enhedslisten kommer igennem med noget, der mindst svarer til det, der ligger her, altså 250 mio. kr. i 2021, vil man komme tilbage og sige, at så støtter vi det her beslutningsforslag? Så synes jeg da, vi er kommet et godt stykke, for så har vi opnået det, der ligger her, som minimum. Så skal jeg forstå den tilkendegivelse på en sådan måde?

Ordføreren.

Jeg skal nok spørge min gruppe, men som udgangspunkt tænker jeg da, at ja, det må være sådan, vi gør det. Jeg synes, det er problematisk, at man i det her forslag ikke anviser nogen finansiering, men kan man blive enige så langt, tænker jeg da ikke, at det skal være et problem at finde et flertal her i Folketinget, ligesom man jo tidligere har arbejdet på at se på, om man særlig på det her område kunne blive enige.

Hr. Jacob Jensen.

Så tager jeg chancen. Jeg har ikke nået at konsultere finansordførere eller andre, men hvis vi så siger, at vi bliver enige om, at man kan finde finansieringen via krigskassen, for det er jo det argument, jeg i hvert fald har fremført flere gange: Når man siger, at man vil understøtte arbejdspladser i en coronatid og det er det, man vil bruge krigskassen til, kan vi også finde de midler i krigskassen til netop at understøtte de arbejdspladser, som det her vil medføre. Det har vi fået bekræftet i udvalget under høringen, altså at det vil medføre arbejdspladser.

Så hvis det er finansieringsforslaget, som vi kan blive enige om, hører jeg det, som om det her faktisk går igennem som minimum, for ellers kommer Enhedslisten tilbage til os, og så stemmer vi det igennem i Folketingssalen. Kan jeg få en bekræftelse på det?

Ordføreren.

Nu er det jo desværre ikke Enhedslisten, der egenrådigt sidder på krigskassen, og det er heller ikke Venstre, så derfor tror jeg, det er lidt svært at komme efter en finanslovsforhandling, hvor alle pengene er blevet fordelt, og derefter beslaglægge dem herinde. Men intentionen om måske gennem lån at finde en løsning på det her problem, som ordføreren for DF foreslog tidligere, støtter vi i hvert fald.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Mona Juul. Velkommen.

Tak for det. Tak for ordet – og tak for forslaget. Jeg er stadig væk vikar for vores miljøordfører, og vi er nået til det sidste punkt, og det er sådan, at de faktisk stadig væk hamrer lidt udenfor, så jeg tænker, at de hepper på os lidt endnu.

Venstre foreslår her at pålægge regeringen inden udgangen af året at finansiere og igangsætte første fase af oprydningen af de ti generationsforureninger med udgangspunkt i regionernes prioritering og at fremsætte en konkret plan, så oprydningen kan være håndteret inden for de kommende ti år.

Danske Regioner har den 6. marts i år sendt en samlet plan for de ti generationsforureninger til miljøministeren. Folketinget vedtog også på den baggrund den 4. juni i år i enighed at pålægge regeringen at arbejde for hurtigst muligt at finde nødvendig finansiering til oprydning af generationsforureningerne med udgangspunkt i regionernes faglige prioritering. Og derfor er det selvfølgelig også rigtig vigtigt, at regeringen kommer op i gear og får prioriteret midlerne og kommer i gang med at rense op.

Af de ti forureninger har regionerne planlagt oprensningsningsindsatsen til et niveau, hvor det eneste, man venter på, er finansieringen. Det gælder for tre forureninger, nemlig Høfde 42, Cheminovas gamle fabriksgrund og Kærgård Klitplantage. Derudover mener vi, at det er nødvendigt at implementere en afværgeforanstaltning på Collstrupgrunden og derved undgå en spredning af forurening herfra ud i den omgivende natur.

Nu nævnte SF's ordfører noget med fodbold. Jeg har også spillet meget fodbold, og jeg kan ikke lade være med at sige, at et godt motto er, at man altid skal huske at spille sin fløj, selv om den er sløj, og det vil jeg selvfølgelig også gøre her i forhold til Venstre. Vi støtter helt bestemt intentionen i forslaget, men vi har behov for at finde ud af, hvordan det skal finansieres.

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Og den næste ordfører er hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det. Jeg arbejder på en ny bog, som skal handle om politik, og den skal handle om de tilfælde, hvor to tredjedele af befolkningen er imod et eller andet, men problemet bare ikke kan løses alligevel. Der er en del af den slags problemer, hvor stort set hele befolkningen er imod, men der kan ikke gøres noget ved det, og en af de ting, som alle er imod, men som der ikke kan gøres noget ved, er generationsforureninger. De har jo bare ligget der årti efter årti, og vi kan også høre det i salen her: Der er ikke nogen, der er imod intentionen i Venstres forslag. Der er bare ikke flertal for det, for det skal ikke lige løses på den her måde – det skal løses på alle mulige andre måder.

Jeg tror faktisk, at hvis jeg får samlet ti eksempler på politikområder, som alle mennesker er imod, men som Folketinget ikke vil løse, så får jeg også lavet et rigtig godt kompendium over årsagerne til politikerlede. For grunden til, at der ikke er nogen, der vil imødekomme det her forslag, er, at det ikke lige skal løses sådan, som Venstre foreslår. Det skal løses på alle mulige andre måder, og så forbliver det selvfølgelig uløst. Det korte af det lange er, at der simpelt hen ikke er politisk vilje til at løse de her generationsforureninger, selv om alle siger, at det kunne være en fin idé.

Vi har også selv siddet i regering, og noget af det, der selvfølgelig er med til at ødelægge den politiske vilje, er Finansministeriet, fordi det jo selvfølgelig er sådan, at man kunne godt tænke sig at løse det her problem, men så kommer Finansministeriet og siger: Det her kan ikke lade sig gøre. Det har vi jo selv prøvet, og det er nok også det, som den nuværende regering kommer ud for, for pengene skal bruges til alt muligt andet. Jeg synes, det var for dårligt, at vi ikke fik taget hul på løse problemet, da vi selv sad i regering – men vi havde jo desværre også et Finansministerium.

Nu vil jeg i hvert fald kvittere og sige, at jeg synes, det er et rigtig godt forslag, og vi bakker selvfølgelig op om det, selv om generationsforureningerne aldrig nogen sinde bliver fjernet – selv om alle hader dem – fordi den politiske ville mangler.

Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Jeg kan se, at der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren. Hr. René Christensen, Dansk Folkeparti, værsgo.

Det var egentlig bare for lige at reflektere over ordførertalen, for den var lidt filosofisk. Men det er selvfølgelig også rigtigt nok, altså den der oplevelse af, at Finansministeriet siger, at det ikke kan lade sig gøre. Men hvis man kigger på Finansministeriet i dag, og hvis man kigger på Finansministeriet for 12 måneder siden, så har vi et andet Finansministerium i dag. Vi har også nogle andre økonomiske vismænd, end vi havde for 12 måneder siden. Det er ikke ret længe siden, vi havde den økonomiske redegørelse, og der sad vismændene i Finansudvalget og sagde, at det her med, at lånerammen ikke må overstige 60 pct. af bruttonationalproduktet, skulle vi sådan set hoppe op og falde ned på. For Danmark var et så anerkendt land ude i verden, så vi kunne sagtens blive triple-A-ratet alligevel. Vi skulle stimulere økonomien.

Det her forslag – den måde, Dansk Folkeparti foreslår det på, altså ved at sætte det her i gang via lånoptagelse – er jo netop at stimulere økonomien. Så man kan sige, at både Finansministeriets embedsmænd og de økonomiske vismænd jo siger, at når man tager lån i de her tider, med de renter, der er, så er det ikke farligt, fordi det ikke er strukturelt. Det er jo ikke en driftsudgift, vi sætter i gang fra nu af og til evighed. Det er over en 10-årig periode, og så er vi færdige, og så har vi forrentet vores penge også. Så tror ordføreren da ikke på, at hvis vi var flere, der ligesom kunne blive enige om, hvordan vi ville gøre det, så står vi faktisk et andet sted nu, end vi tidligere i fællesskab har stået?

Ordføreren.

Altså, nu er der selvfølgelig et vist element af polemik i at ville lave en bog om ting, som alle er imod, men som Folketinget ikke vil løse. Jeg har tænkt mig at lave bogen, for det har altid undret mig, for man skulle tro, at her var nogle gratis muligheder for at blive populær. Alle hader et eller andet, men vi får bare ikke gjort noget ved det. Det lyder som et fornuftigt forslag, men sagen er jo bare, at der ikke er et flertal for at gøre det her. For så risikerer man jo, at Dansk Folkeparti får æren for det, og så er der en hel masse andre, der ikke får æren for det – og så bliver problemet ikke løst alligevel. Så det er selvfølgelig helt rigtigt, men sådan er politik, og det ved ordføreren selvfølgelig også godt.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Alternativet, og det er hr. Torsten Gejl.

Den bog, som den forrige ordfører, hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance, har tænkt sig at skrive, glæder jeg mig til at læse. Jeg tror, at der kan skrives masser af eksempler på, at partier i den ene side af Folketinget har kæmpet rigtig længe for at løse et problem, og når det så er ved at være løst, springer partier fra den anden side af Folketinget op som trold af en æske og forsøger at tage æren for det. Jeg håber, at forfatteren vil tage eksempler med fra begge sider af salen. Jeg håber dog også, at hr. Henrik Dahl, hvis han bruger den her historie som eksempel, vil nævne, at det er en af de sager, der bliver løst, for det tror jeg faktisk at den er ved at blive.

Jeg er glad for det her beslutningsforslag, som sætter yderligere fokus på generationsforureningerne og yderligere pres på regeringen til at finde penge til det. Jeg synes, det tyder på, at vi bliver den generation, som får ryddet op i generationsforureningerne, og det glæder jeg mig rigtig, rigtig meget til at opleve.

Vi mener også, at lånefinansiering vil være en fin idé. Og hvis DF kan lokke finansministeren til at låne 2,7 mia. kr. til en super rente, står vi jo i en helt ny situation, og så vil vi i hvert fald kigge meget velvilligt mod DF fra Alternativets side.

Vi synes, det er et fint beslutningsforslag, som på mange måder kopierer SF's planer om at afskaffe generationsforureningerne, og der vil vi gerne støtte originalen og støtte SF's ønske om at finde pengene på finansloven, når vi kommer i de forhandlinger. Æres den, der æres bør. Og det her synes jeg at SF har arbejdet for i mange år, og de navngivne personer har også været linet op, altså de personer, der har båret det arbejde for, at vi bliver den generation, som får has på generationsforureningerne.

Tak til Alternativets ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren, så dermed skal jeg byde velkommen til den næste ordfører, og det er ordføreren for forslagsstillerne, hr. Jacob Jensen fra Venstre. Velkommen.

Tak for det, og tak for en, synes jeg faktisk på mange måder, god og saglig debat. Jeg glæder mig også til at læse den bog, som hr. Henrik Dahl annoncerede her, for jeg tror, at den kan blive meget både underholdende og lærerig for os alle sammen.

Jeg havde egentlig lavet et manuskript om alle generationsforureningerne og alle de forfærdelige ting, som også de mennesker, der lever ude omkring og som naboer til dem, oplever, og den bekymring, de har. Men jeg vil egentlig springe væk fra mit manuskript, for vi har været rundt om de ting så mange gange. Vi har været rundt om dem i et antal samråd. Vi har, som også fru Signe Munk nævnte, haft en forespørgselsdebat her initieret af SF og Venstre, hvor vi også fik samlet et samlet Folketing bag et forslag til vedtagelse, som skulle pålægge regeringen snarest muligt – eller var det »hurtigst muligt«, formuleringen lød? – at finde finansiering til det her formål. Der har været et utal af udvalgsspørgsmål. Vi har haft en høring, hvor også Danske Regioner var repræsenteret, og virksomheder, som arbejder med formålet, var repræsenteret, og de gav også udtryk for, at der egentlig ikke var noget at vente på. Der var lavet en prioriteringsplan; Danske Regioner havde gjort det, som man var blevet bedt om; virksomhederne stod klar, og der var ovenikøbet ledig kapacitet, fordi coronakrisen kradsede, og man kunne dermed sætte aktiviteter i gang som en del af coronaberedskabet og samtidig også få løst det her problem. Det er rigtigt, der er blevet sagt, at man har talt længe om det, og at der er blevet gjort mindre ved det, og det gælder skiftende regeringer. Ingen skal gøre sig bedre, end de er.

Som jeg ser det, er tiden også moden til det ud fra den betragtning, at teknologien jo også nu er klar ikke nødvendigvis til at komme i bund med alle ti, men i hvert fald så klar, at man har rigeligt at kunne gå i gang med i den første planperiode og så undervejs udvikle de teknologier, der skal til for at komme helt i mål. Det er også det, forslaget lægger op til, netop at få sat gang i første planperiode og dermed se, at der nu kommer til at ske noget, men samtidig også at få lavet en køreplan for en 10-årig periode, så vi ligesom kan sige til de mennesker, der bor derude i områderne, at de kan regne med, at de inden for 10 år – og det kan godt virke som lang tid, men hvis man har ventet på det i utallige generationer, er 10 år måske overskueligt – har sikkerhed for, at vi så er i mål.

Jeg tror sådan set også, som det er blevet sagt – jeg tror også, det var under høringen – af virksomhederne og også af andre, at regningen simpelt hen vil blive større. Den økonomiske regning vil blive større, hvis vi venter en generation mere. Det vil betyde, at vi skal lave sådan, kan man sige, mellemforanstaltninger, altså hvor man sikrer noget inddæmning og i det hele taget laver ting, som ikke kommer i bund med det, men så man bare holder status quo, og det miljø, som er påvirket af de her generationsforureninger, risikerer virkelig at blive ramt, og dermed vil den oprydning, der så skal finde sted, være langt, langt mere omfattende. Så regningen ville være større, hvis vi venter.

Som sagt tror jeg også på det, som blev sagt under høringen i Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, nemlig at der faktisk er arbejdspladser i det her, så det vil også være en god investering i en tid, hvor vi netop har brug for alle de arbejdspladser og den aktivitet, som der kan skaffes. Så det vil også give et samfundspositivt afkast.

Som nævnt har vi vedtaget et forslag til vedtagelse i Folketinget, som alle partier står bag, og som pålægger regeringen at arbejde med det her hurtigst muligt. Det havde jeg sådan set forventet så ville være i det udspil til en finanslov, som regeringen ville komme med, men det var så ikke tilfældet, for der var ikke sat nogen penge af til det.

Jeg synes, at når man lytter til de partier, som har været her i dag, var det vel egentlig forventeligt med de svar, der er blevet givet. Regeringspartiet siger, at man gerne vil gøre det, men man sætter ikke nogen penge af til det, og så skoser man os for en hel masse – at vi vil fyre i den offentlige sektor, og jeg ved ikke hvad. Jeg synes, det var et meget useriøst indlæg.

Til gengæld synes jeg, der var meget seriøse indlæg fra faktisk mange andre partier, også fra SF, som egentlig kvitterer for forslaget, og det er jo ikke så underligt, for det matcher det, som SF selv mener, og det sagde fru Signe Munk også fra talerstolen at det gør. Men af forhandlingstekniske eller taktiske overvejelser siger man, at man stemmer imod det her for til gengæld at satse på, at man får det igennem i finansloven – og den manøvre er jeg så ikke helt enig i, men det skal jeg slet ikke blande mig i; det er selvfølgelig en vurdering, som SF og SF alene skal foretage – og så ser man resultatet ad den vej.

Jeg håber så til gengæld, at forslaget her har været med til at lægge det pres ind på finanslovsforhandlingerne – uagtet at vi forventeligt ikke kommer til at være med til slut, men nu kommer vi så over til sættemødet her, og så må vi jo se – som gør, at man også fra SF's side kan bruge det til at sige til regeringen: Hvis ikke det kommer igennem her, har vi altså nogle andre muligheder. Tilsvarende hørte jeg også fru Mai Villadsen fra Enhedslisten sige, at man ville komme tilbage og sige til et flertal i Folketinget, som der jo tydeligvis er, at hvis ikke man mindst opnår det, som der ligger her i finanslovsforhandlingerne, går man tilbage og tager den i Folketingssalen. Det synes jeg egentlig var meget snusfornuftigt – med al respekt for, at man skal hjem og spørge gruppen osv. osv., det kender jeg alt for godt til, men det er jo selvfølgelig sådan, det nu engang må være.

De Radikale var også positive og talte lidt om finansieringen, og det klæder altid De Radikale at tale om finansieringen. Det er vi meget enige i, og det skal vi også nok vise, når vi får præsenteret vores finanslovsforslag. De Radikale har så ikke selv sat penge af til det, kunne man høre i et svar til SF, så på den måde var det måske lidt en gratis omgang, at man lagde os i munden, at vi sagde til regeringen, at vi skal finde finansieringen, mens Radikale selv sagde til SF, at SF skal finde finansieringen, men sådan kan man jo blive ved.

Det, der er det vigtige med det her forslag, er, at vi sådan set kommer i gang med det, som der er efterspørgsel på, nemlig handling. Og der er ikke noget at vente på. Der er en køreplan, der er en prioriteringsliste, og der er et velvilligt Folketing, som har vedtaget et forslag til vedtagelse, som siger, at det skal vi gøre hurtigst muligt, og nu er der så selvfølgelig nogle finanslovsforhandlinger, hvor jeg har stor respekt for at man vil forsøge at få resultatet igennem. Det håber jeg også at man kan. Ellers er vi i hvert fald parate til at hjælpe alt det, vi overhovedet kan, for det er vigtigt for de mennesker, der bor derude, og som har boet med en usikkerhed og bekymring i alt, alt for mange år. Det er selvfølgelig også vigtigt for miljøet, som jo er det, det handler om, altså at vi får renset op så hurtigt, som det kan lade sig gøre.

Så jeg skal bare slutte med at sige tak for alle bemærkningerne. Og jeg var næsten lige ved at sige pøj-pøj til dem, der skal være med i finanslovsforhandlingerne, men vi er som sagt klar, og vi vil gerne hjælpe med alt det, vi overhovedet kan. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Signe Munk fra SF.

Tak for et vedholdende arbejde efter nogen tids måske nølen, da Venstre selv var i regering, men der er gjort et ærligt og solidt stykke arbejde af Venstre omkring generationsforureningerne. Vi har også en fin debat i dag. Det ærlige svar fra SF var måske ikke helt det, ordføreren opsummerede ved at sige, at det er af taktiske grunde – det er jo af en helt ærlig grund. Den første og hurtigste finansieringsvej til at finde penge til at oprense generationsforureningerne er for SF at se finanslovsforhandlingerne.

I diskussionen om, hvor pengene skal findes henne, tror jeg man skal passe på med at bilde sig selv ind, at det stopper ved den her finanslov – der kommer flere faser. SF har tidligere været ude og foreslå, at man skulle lave en kemikalieafgift og bruge de penge til at få renset generationsforureningerne op. Det var jo så viseligt i det forslag, at det var en afgift på det, der forurener, som kunne bruges til at rydde alt det skidt op, der ligger i jorden.

Kunne Venstre forestille sig at bakke sådan et forslag til at finansiere oprensningen af generationsforureningerne op?

Ordføreren.

Jeg kan godt lide princippet: at forureneren betaler. Det tror jeg er sådan et grundlæggende princip, men der ligger selvfølgelig alle mulige forudsætninger inde i det som en overskrift. Jeg ville egentlig helst undgå at lave ekstra skatter og afgifter i en tid, hvor vi i forvejen kæmper med at bevare konkurrenceevnen og jobs i Danmark – det må jeg sige. Og når jeg ser på, hvilke muligheder vi har – og vi skal som sagt nok vise, hvor vi er henne i forhold til finansieringsdelen – så tænker jeg bare, at når man taler meget varmt for at skulle holde hånden under arbejdspladser med den såkaldte krigskasse, må det være et oplagt sted, så vi undgår at skulle lægge ekstra afgifter på nogen, som i forvejen kæmper med næb og kløer for at holde tingene sammen i en svær tid. Så det skal være mit svar.

Men jeg er også med på, at man ikke stemmer for et beslutningsforslag. Og det har slet ikke noget at gøre med, at jeg er polemisk her, altså at et forslag ikke kommer fra en selv, og hvem der får æren for det og sådan noget. Det er jeg helt med på. Det er også det her med, at det er i finanslovsforhandlingerne, man finder pengene helt konkret – det er helt rigtigt. Jeg tænker bare, at hvis vi vedtog det her i Folketingssalen, var det jo gennemført, så ville det jo blive gennemført, og så kunne man koncentrere os om nogle andre prioriteringer på finansloven. Men al respekt for arbejdet i øvrigt til SF's ordfører.

Fru Signe Munk for en anden bemærkning.

Jeg vil blive lidt ved det her med kemikalieafgiften, for det er jo både sådan i miljøpolitikken og i klimapolitikken, at Venstre har gode ambitioner – er det mit indtryk – og i teorien er klar på, at forureneren skal betale, men når vi så konkret går ned og diskuterer en afgift, så handler det mere om et skattestop, og at afgifterne ikke må stige; og så falmer miljø- og klimabekymringerne engang imellem. Så jeg håber da, at Venstre vil overveje, om det faktisk engang imellem skal det være forureneren, der en gang betaler, også når det er erhvervslivet.

Ordføreren.

Nu kan man sige, at det er rigtigt, at vi har et skattestop. Det holder vi meget af, og vi beskytter det i forhold til de ting, vi går med til. Men lige præcis på miljøområdet har vi faktisk netop den krølle, at hvis der er nogle særlige miljøspørgsmål, har vi den mulighed, altså i vores politik. Så det er ikke, fordi det er skattestoppet i sig selv, der forhindrer det. Jeg har det bare sådan, at hvis vi kunne finde alternativer – og det kan vi, jævnfør det, jeg lige sagde før – så vil altså jeg foretrække det i lige præcis den tid, vi er i nu, hvor vi ikke har brug for at skulle lægge yderligere byrder på nogle, som i forvejen har vanskeligt ved at holde arbejdspladserne i Danmark.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Jeg vil blot i al sin enkelhed spørge ordføreren, om ordføreren nogen sinde tidligere har set en regering, der ved sin tiltrædelse skriver ind i et forståelsespapir, at man vil håndtere generationsforureningerne og tage ansvar. Har partiet Venstre eksempelvis nogen sinde taget et tilsvarende skridt? Og har netop ikke de formuleringer bragt os noget tættere på, at vi kan komme i gang, at vi kan få gjort noget konkret ved generationsforureningerne og en oprensning?

Spørgeren.

Det korte svar til de to spørgsmål er nej og nej. For det handler jo netop ikke om, hvad der står på et stykke papir, for det kan hverken miljøet eller de mennesker, der bor ude i området, bruge til noget som helst, for nu at sige det helt ærligt. Man kan bruge til noget, at man indgår politiske aftaler her i salen eller med et flertal, eksempelvis i et finanslovsforhandling, som reelt set gør den forskel. Og jeg giver altså ikke meget – undskyld, med al respekt for forståelsespapiret – for det, der står i sådan et papir, når man gang på gang kan se, at så udskyder vi lige, og så gør vi lige, og så henvises til, at der ikke er lavet en plan, og der så er nogle andre undskyldninger. Der er ikke flere undskyldninger. Planen er der, og der er et velvilligt, ja, faktisk et enigt Folketing, som ønsker, at det her skal gennemføres.

Så jeg håber inderligt, at regeringen lytter, og det tror jeg også at regeringen gør, for ellers har jeg hørt, i hvert fald fra fru Mai Villadsen, at der er et flertal uden om regeringen, der gennemtrumfer det her i stedet for.

Hr. Troels Ravn.

Jamen netop i forlængelse af forståelsespapiret er det jo også her i debatten både af miljøministeren og mig blevet sagt, at forhandlinger foregår i forbindelse med finansloven, og at regeringen gerne vil drøfte de her emner. Og er det så ikke rigtigt – og nu kan jeg så håbe på at jeg kan få et ja og ikke et nej – at det nærmest er uhørt, at man ikke ved fremlæggelsen af politiske beslutningsforslag har en finansiering, en anvisning på en finansiering? Er det ikke god skik, at man har det? Det har jo vist sig ved det her beslutningsforslag, at det var totalt væk, at der ikke var nogen anvisning fra partiet Venstre til deres eget beslutningsforslag. Er det ikke nærmest uhørt?

Ministeren.

Jeg har rost alle andre partier, men jeg kan simpelt hen ikke i den her diskussion rose Socialdemokraternes ordfører. Undskyld, det er ikke noget personligt, men den tilgang, det at tage det her så useriøst og den måde at diskutere tingene på har jeg meget svært ved at håndtere.

Men når det er sagt, har vi jo selvfølgelig et finanslovsforslag, og der kommer vi også med en finansiering til det her spørgsmål, og det kan hr. Troels Ravn være fuldstændig tryg ved. Altså, polemik kan man selvfølgelig godt have meget gavn og glæde af, men det har man bare ikke ude i de områder, hvor man står og venter på – igen og igen, fordi der mangler handling bag de ord, som man har skrevet i sit forståelsespapir.

Tak til Venstres ordfører og ordføreren for forslagsstillerne.

Da jeg kan se, at der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen nu sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Se video af alle taler

Det sidste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 23:

Forslag til folketingsbeslutning om oprydning af generationsforureninger.

Af Jacob Jensen (V) m.fl.

(Fremsættelse 07.10.2020).

Forhandlingen er åbnet. Miljøministeren står på spring, så velkommen til.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Jacob Jensen fra Venstre. Værsgo.

Ministeren.

Hr. Jacob Jensen.

Tak til ordføreren. Så er det ministeren. Værsgo.

Den næste korte bemærkning er til fru Signe Munk, SF. Værsgo.

Ministeren.

Fru Signe Munk for sin anden korte bemærkning.

Det er jo både SF og en lang række af partier og i særdeleshed store virksomheder, som understreger, at der altså er beskæftigelse i at starte på oprensningerne.

Ministeren.

Den næste korte bemærkning er til fru Mai Villadsen, Enhedslisten. Værsgo.

Ministeren.

Den næste korte bemærkning er fra René Christensen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Ministeren.

Hr. René Christensen for en anden kort bemærkning.

Ministeren.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger til ministeren. Ordførerrækken starter med ordføreren fra Socialdemokratiet. Det er hr. Troels Ravn.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Ordføreren.

Hr. Jacob Jensen.

Ordføreren.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Dansk Folkeparti, og det er hr. René Christensen. Velkommen.

Så tak for forslaget fra Venstre, men vi håber, at vi kan løfte opgaven ovre hos finansministeren.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Der er ingen korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Det Radikale Venstre, og det er fru Zenia Stampe.

Tak til ordføreren for De Radikale. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren, først fra ordføreren for forslagsstillerne, hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Ordføreren.

Hr. Jacob Jensen for sin anden bemærkning.

Det er ordføreren. Værsgo.

Den næste korte bemærkning er fra fru Signe Munk, SF. Værsgo.

Ordføreren.

Det er der ikke, så vidt jeg husker. Men til gengæld ved vi jo, at SF kommer med et krav, som vi ser meget velvilligt på.

Fru Signe Munk.

Ordføreren.

Tak til den radikale ordfører. Den næste ordfører kommer fra Socialistisk Folkeparti, og det er fru Signe Munk.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra ordføreren for forslagsstillerne, hr. Jacob Jensen. Værsgo.

Ordføreren.

Hr. Jacob Jensen.

Det er jeg enig i. Det var også det, jeg spurgte om før, så det er jeg meget enig i.

Ordføreren.

Den næste korte bemærkning er til fru Mai Villadsen, Enhedslisten.

Ordføreren.

Fru Mai Villadsen for en anden bemærkning. Værsgo.

Ordføreren.

Det kan bekræftes. Tak til ordføreren for ordførertalen. Den næste ordfører er fra Enhedslisten, og det er fru Mai Villadsen.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ønske om en kort bemærkning fra hr. Jacob Jensen, Venstre. Værsgo.

Ordføreren.

Hr. Jacob Jensen.

Ordføreren.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører er fra Det Konservative Folkeparti, og det er fru Mona Juul. Velkommen.

Tak til ordføreren for Det Konservative Folkeparti. Og den næste ordfører er hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Jeg kan se, at der er ønske om en kort bemærkning til ordføreren. Hr. René Christensen, Dansk Folkeparti, værsgo.

Ordføreren.

Så er der ikke flere korte bemærkninger til ordføreren. Den næste ordfører kommer fra Alternativet, og det er hr. Torsten Gejl.

Tak til ordføreren. Der er ønske om en kort bemærkning fra fru Signe Munk fra SF.

Kunne Venstre forestille sig at bakke sådan et forslag til at finansiere oprensningen af generationsforureningerne op?

Ordføreren.

Fru Signe Munk for en anden bemærkning.

Ordføreren.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Troels Ravn, Socialdemokratiet. Værsgo.

Spørgeren.

Hr. Troels Ravn.

Ministeren.

Tak til Venstres ordfører og ordføreren for forslagsstillerne.

Da jeg kan se, at der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen nu sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Se video af alle taler

Så tak for forslaget fra Venstre, men vi håber, at vi kan løfte opgaven ovre hos finansministeren.

Tak for ordet.

Folketinget

Resumé

Om beslutningsforslaget

Fremsættelse af forslag

1. behandling

Udvalgsbehandling

2. behandling

B 23 Forslag til folketingsbeslutning om oprydning af generationsforureninger.

1. behandling den 10-11-2020

Jeg accepterer Folketingets vilkår for deling