Fremsat den 28. februar 2018 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af ligningsloven og
forskellige andre love
(Permanent BoligJobordning, ophævelse
af beskatningen af fri telefon og internet, afskaffelse af
udligningsskatten og forhøjelse af
beløbsgrænser for børneopsparing)
§ 1
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1162 af 1. september 2016, som ændret senest ved lov nr.
1684 af 26. december 2017, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 7 M, stk. 3, 1. og 2. pkt., udgår »telefon,
datakommunikationsforbindelse eller«, og i 1. pkt. ændres »de
pågældende goder« til: »det
pågældende gode«.
2. I
§ 8 V, stk. 1, ændres
»grøn istandsættelse og tilslutning til
bredbånd« til: »grøn istandsættelse,
tilslutning til bredbånd og installation af
tyverialarm«.
3. § 8 V,
stk. 2, nr. 5, affattes således:
»5) at
arbejdet er udført i perioden fra og med den 1. januar
2018.«
4. § 8 V,
stk. 4, 3. og 4. pkt.,
ophæves.
5. § 8 V,
stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
De fradragsberettigede udgifter til serviceydelser kan årligt
højst udgøre et grundbeløb på 5.400 kr.
(2010-niveau) pr. person, og de samlede fradragsberettigede
udgifter til grøn istandsættelse, tilslutning til
bredbånd og installation af tyverialarm kan årligt
højst udgøre et grundbeløb på 10.900 kr.
(2010-niveau) pr. person. Grundbeløbene reguleres efter
personskattelovens § 20.«
6. I
§ 16, stk. 3, nr. 3, udgår
»telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, og
fri« og »12 og«.
7. § 16,
stk. 12, affattes således:
»Stk. 12.
Værdien af en fri telefon, herunder fri
datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed af
en eller flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i stk. 1, for den
skattepligtiges private benyttelse, beskattes ikke.«
8. § 16,
stk. 14, 2. pkt., ophæves.
9. Bilag
1 affattes som bilag 1 til denne lov.
§ 2
I arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lov nr. 471
af 12. juni 2009, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr.
1382 af 28. december 2011 og senest ved § 35 i lov nr. 58 af
30. januar 2018, foretages følgende ændring:
1. § 2,
stk. 2, nr. 3, ophæves.
Nr. 4-8 bliver herefter nr. 3-7.
§ 3
I kildeskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som
ændret senest ved § 36 i lov nr. 58 af 30. januar 2018,
foretages følgende ændringer:
1. § 49 A,
stk. 2, nr. 10, ophæves.
Nr. 11 og 12 bliver herefter nr. 10 og
11.
2. I
§ 49 A, stk. 2, nr. 12, som bliver
stk. 11, ændres »nr. 8« til: »nr.
7«.
3. I
§ 49 B, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »nr. 1-10 og 12« til: »nr. 1-9 og
11«.
4. I
§ 49 C ændres »nr.
11« til: »nr. 10«.
§ 4
I pensionsafkastbeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1126 af 10. oktober 2014, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1531 af 27. december 2014,
§ 3 i lov nr. 1883 af 29. december 2015, § 8 i lov nr.
1888 af 29. december 2015 og § 34 i lov nr. 58 af 30. januar
2018, foretages følgende ændring:
1. I
§ 1, stk. 1, nr. 3, ændres
»§ 51« til: »§ 51 A«.
§ 5
I pensionsbeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, som
ændret senest ved § 33 i lov nr. 58 af 30. januar 2018,
foretages følgende ændring:
1. §
51 ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 51. Opsparings- og
forsikringsordninger, der udelukkende har familieforsørgelse
til formål (børneopsparingskonti), kan oprettes i
pengeinstitutter og forsikringsselskaber, der af Finanstilsynet er
meddelt tilladelse til at drive virksomhed her i landet, eller i et
udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Den
Europæiske Union har indgået aftale med på det
finansielle område, udøver virksomhed her i landet
gennem en filial, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 7, 9 og 10, i lov om
finansiel virksomhed.
Stk. 2. For
hvert barn kan kun oprettes én børneopsparingskonto.
Kontoen skal lyde på barnets navn.
Stk. 3. På
en børneopsparingskonto kan der hvert år indskydes
højst 6.000 kr. og i alt højst 72.000 kr.
Stk. 4. Renter,
bonus, udbytter efter ligningslovens § 16 A,
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, gevinst og
tab efter kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt
gevinst og tab, der skyldes kursændringer på
beholdninger af værdipapirer, af indeståendet på
en børneopsparingskonto, der i kontoens bindingsperiode
tilskrives kontoen, skal ikke medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
Stk. 5.
Indeståendet, herunder tilskrevne renter m.v., kan tidligst
hæves ved udløbet af en aftalt bindingsperiode.
Bindingsperioden skal mindst være på 7 år og kan
tidligst udløbe, når kontohaveren fylder 14 år,
og senest i det år, hvori kontohaveren fylder 21 år.
Forlængelse af bindingsperioden kan dog aftales inden
udløbet af den oprindeligt fastsatte periode, såfremt
der fra tidspunktet for den senere aftale og indtil det
ændrede udbetalingstidspunkt bliver en periode på
mindst 7 år, og bindingen ikke udstrækkes ud over det
år, hvori kontohaveren fylder 21 år.
Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
oprettelse, bindingsperiode, overførsel mellem
pensionsinstitutter, placering af indestående, udbetaling ved
livstruende sygdom og sammenlægning af flere konti for samme
kontohaver.
§ 51 A. På
opsparingsordninger, der udelukkende har
alderdomsforsørgelse til formål
(selvpensioneringskonti), og som før den 2. juni 1998 er
oprettet i pengeinstitutter, kan der hvert år indskydes
højst 3.000 kr. og i alt højst 40.000 kr.
Stk. 2. Renter,
udbytter efter ligningslovens § 16 A, afståelsessummer
efter ligningslovens § 16 B, gevinst og tab efter
kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og
tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af
værdipapirer, af indeståendet på en
selvpensioneringskonto, der tilskrives kontoen, skal ikke medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Indeståendet på en selvpensioneringskonto, herunder
tilskrevne renter m.v., jf. stk. 2, kan hæves når som
helst.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
overførsel til andre pengeinstitutter, overdragelse til eje
eller pant, frigivelse ved kontohaverens død og udlodning
til ægtefælle.«
§ 6
I personskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8. oktober 2015, som
ændret senest ved § 5 i lov nr. 1682 af 26. december
2017, foretages følgende ændring:
1. I
§ 7 a, stk. 5, 2. pkt.,
ændres »indkomståret 2020« til:
»indkomståret 2018«.
§ 7
I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af 19.
december 2017, som ændret ved § 6 i lov nr. 1682 af 26.
december 2017, foretages følgende ændring:
1. I
§ 50, stk. 1, nr. 4, ændres
»§ 51« til: »§ 51 A«.
§ 8
Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 1
og 6-8, og §§ 2 og 3 træder i kraft den 1. januar
2020 og har virkning fra og med indkomståret 2020.
Stk. 3. § 7
træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 4. § 1, nr.
2-5 og 9, har virkning for arbejde, der udføres fra og med
den 1. januar 2018.
Stk. 5. § 1, nr. 2,
4, 5 og 9, finder tilsvarende anvendelse for arbejde, som er
udført i 2017 og omfattet af de hidtil gældende regler
i ligningslovens § 8 V, i det omfang der også vil kunne
opnås fradrag for sådant arbejde efter denne lovs
ikrafttræden.
Stk. 6. §§ 4
og 5 har virkning for indskud, der foretages fra og med den 1.
januar 2018. Indskud foretaget senest den 31. december 2017
indgår i det samlede indskud på
børneopsparingskontoen efter pensionsbeskatningslovens
§ 51, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 5, nr. 1.
Stk. 7. § 6 har
virkning fra og med indkomståret 2018.
Stk. 8. Ved
opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for
indkomståret 2018 efter § 16 i lov om kommunal
indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede
virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for
kommuneskat og kirkeskat for 2018, der følger af denne lovs
§ 1, nr. 2-5, og § 5.
Stk. 9. Den beregnede
korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 8
fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren på
grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret
2018, der foreligger pr. 1. maj 2020.
Bilag 1
»Bilag 1. Ydelser
omfattet af BoligJobordningen i 2018 og frem
A. Serviceydelser i
hjemmet eller i en fritidsbolig
Almindelig rengøring
- Vask og
aftørring af flader i boligen
- Rengøring
af toilet og bad
-
Støvsugning, gulvvask og boning
- Opvask,
tøjvask og strygning
- Rensning eller
vask af tæpper, gardiner, persienner m.m.
Vinduespudsning
- Indvendigt
- Udvendigt
Børnepasning
-
Børnepasning i hjemmet eller i en fritidsbolig
- Aflevering og
afhentning af børn til og fra daginstitution, skole,
fritidsklub og fritidsaktiviteter
Almindeligt havearbejde m.m.
-
Græsslåning
- Klipning af
hæk
- Lugning
- Beskæring
af buske og træer
- Snerydning
B. Grøn
istandsættelse, tilslutning til bredbånd og
installation af tyverialarm vedrørende hjemmet eller en
fritidsbolig
Udvendigt malerarbejde (bortset fra tag),
f.eks.
- Maling af
vinduesrammer (udvendigt)
- Maling af
døre (udvendigt)
- Maling af
ydervægge (udvendigt)
Isolering af tag
Reparation og forbedring af skorsten,
f.eks.
- Indsættelse
af isolerende foring
- Indsættelse
af filter
- Montering af
røgsuger
- Ændring af
skorstenshøjde
Udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre
med glas, f.eks.
- Nye ruder og
vinduer
- Nye
terrassedøre og franske altandøre, hvor
størstedelen er glas
-
Forsatsvinduer
Udskiftning af yderdøre, terrassedøre
m.v., f.eks.
- Nye
døre
Isolering af ydervægge, f.eks.
- Isolering
-
Hulmursisolering
Isolering af gulv, f.eks.
- Isolering af
terrændæk og krybekælder op mod gulv
Afmontering af brændeovne
- Afmontering af
eksisterende brændeovne og pejseindsatse
Installation eller udskiftning af
varmestyringsanlæg, f.eks.
-
Radiatortermostatventiler
-
Vejrkompenseringsanlæg
- Urstyring
- Udskiftning af
radiatorer
Arbejde på solfangere, solceller og
husstandsvindmøller:
- Installation,
reparation eller udskiftning af solfangere
- Installation,
reparation eller udskiftning af solceller - dog ikke, hvis reglerne
for erhvervsmæssig virksomhed anvendes
- Installation,
reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller - dog
ikke, hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed
anvendes
Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og
varmeanlæg bortset fra oliefyr, biokedelanlæg,
pillefyr, biomassefyr og fastbrændselskedler,
f.eks.
-
Solvarmeanlæg: Hele solvarmesystemet inkl.
varmtvandsbeholder
- Vandvarmere i
forbindelse med installation af kedler m.v.
- Etablering af
stikledning
Udskiftning eller reparation af
fjernvarmeunits
Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper,
f.eks.
- Varmepumper,
herunder luft til luft-varmepumper med og uden
kølefunktion
- Jordvarme: Hele
jordvarmesystemet inkl. jordslange
Installation eller forbedring af ventilation,
f.eks.
- Balanceret
ventilationsanlæg med varmeindvinding
Installation eller forbedring af visse
afløbsinstallationer og dræn, f.eks.
- Kloakarbejder
på egen grund
- Udskiftning af
kloakrør
- Fornyelse og
etablering af dræn
- Udskiftning og
etablering af opsamlingstank
-
Nedsivningsanlæg
-
Minirensningsanlæg
-
Rodzoneanlæg
-
Højvandslukkere
-
Regnvandsfaskiner
Radonsikring, f.eks.
-
Radonudsugning
Tilslutning til bredbånd:
- Tilslutning til
bredbånd (nedgravning og indskydning af kabler på egen
grund og opsætning af modtageudstyr til mobilt og fast
trådløst bredbånd på boligens ydre
rammer).
Installation af tyverialarm«
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | | 1.1. | Lovforslagets
formål og baggrund | | | 1.1.1. | Permanent
BoligJobordning | | | 1.1.2. | Ophævelse af
beskatning af fri telefon og
datakommunikationsforbindelse | | | 1.1.3. | Afskaffelse af
udligningsskatten | | | 1.1.4. | Forhøjelse af
beløbsgrænserne for indskud på
børneopsparing | 2. | Lovforslagets
indhold | | 2.1. | BoligJobordningen | | | 2.1.1. | Gældende
ret | | | 2.1.2. | Forslaget | | 2.2. | Ophævelse af
beskatning af fri telefon og
datakommunikationsforbindelse | | | 2.2.1. | Gældende
ret | | | | 2.2.1.1. | Fri
telefon | | | | 2.2.1.2. | Fri
datakommunikationsforbindelse | | | | 2.2.1.3. | Selvstændigt
erhvervsdrivende | | | 2.2.2. | Forslaget | | 2.3. | Afskaffelse af
udligningsskatten | | | 2.3.1. | Gældende
ret | | | 2.3.2. | Forslaget | | 2.4. | Børneopsparings- og
selvpensioneringskonti | | | 2.4.1. | Gældende
ret | | | | 2.4.1.1. | Børneopsparingskonti | | | | 2.4.1.2. | Selvpensioneringskonti | | | 2.4.2. | Forslaget | | | | 2.4.2.1. | Børneopsparingskonti | | | | 2.4.2.2. | Selvpensioneringskonti | 3. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige | | 3.1. | Økonomiske
konsekvenser for det offentlige | | 3.2. | Administrative
konsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative
konsekvenser for borgerne | 6. | Miljømæssige konsekvenser | 7. | Forholdet til
EU-retten | 8. | Hørte
myndigheder og organisationer m.v. | 9. | Sammenfattende
skema |
|
1. Indledning
Som led i finanslovsaftalen for 2018 mellem
regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti) og Dansk Folkeparti foreslås en række
ændringer på personskatteområdet. Der er tale om
en videreførelse af BoligJobordningen som en permanent
ordning, ophævelse af skatten på fri telefon og
internet (datakommunikationsforbindelse), afskaffelse af
udligningsskatten på udbetalinger fra pensionsopsparing og
forhøjelse af beløbsgrænserne for indskud
på børneopsparing.
1.1. Lovforslagets
formål og baggrund
Lovforslaget udmønter fire elementer,
der indgår i Aftale om finansloven for 2018. Der er tale om
nedsættelse af beskatningen på områder, som
berører mange borgere. Skattenedsættelserne vil derfor
komme en bred gruppe af Danmarks befolkning til gavn.
1.1.1. Permanent
BoligJobordning
Den gældende BoligJobordning
ophører med udgangen af 2017. Regeringen og Dansk Folkeparti
er enige om at gøre BoligJobordningen permanent, samtidig
med at de omfattede ydelser justeres, jf. Aftale om finansloven for
2018.
Det betyder, at der fra den 1. januar 2018
skal gælde en permanent BoligJobordning, der giver fradrag
for lønudgifter til serviceydelser og
håndværksydelser i hjemmet eller en fritidsbolig.
Fradraget vil i 2018 udgøre op til 6.000 kr. pr. person for
serviceydelser, mens der vil være et fradrag på op til
12.000 kr. pr. person til håndværksydelser.
Beløbsgrænserne vil fremover blive reguleret på
samme måde som en lang række øvrige
beløbsgrænser i skattelovgivningen. Derved fastholdes
værdien af fradraget over tid.
Med en permanent BoligJobordning fastholdes en
velfungerende ordning, som hjælper de travle familier i
hverdagen, samtidig med at det fortsat vil være attraktivt at
energirenovere boligen, ligesom etableringen af velfungerende
bredbåndsforbindelser i alle dele af Danmark fortsat
understøttes.
Ved samtidig at gøre ordningen
permanent skabes der en større sikkerhed for borgere, der
ønsker at indrette sig efter den økonomiske
håndsrækning, som ordningen indebærer f.eks. til
rengøring i hjemmet. BoligJobordningen har siden
indførelsen i 2011 været ophævet, ændret
og genindført flere gange, hvilket har gjort det vanskeligt
for borgerne at holde styr på reglerne.
Som noget nyt foreslås det ligeledes, at
der indføres fradrag for lønudgifter til installation
af tyverialarm, hvilket kan medvirke til at sikre tryghed i
hjemmet.
1.1.2. Ophævelse af beskatning af fri telefon og
datakommunikationsforbindelse
Brugen af især mobiltelefoner udvikler
sig hele tiden, og det er i dag nærliggende at lade den samme
telefon blive brugt til både arbejdsrelaterede og private
telefonsamtaler, mails m.v. I mange mobiltelefonabonnementer
indgår fri tale og data, så prisen ikke påvirkes
af, at der f.eks. tales og mailes mere, fordi telefonen også
bruges privat, og arbejdsgiverens udgift er således
upåvirket heraf.
Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at
ophæve beskatningen af fri telefon og internet
(datakommunkationsforbindelse). Ophævelsen vil
afhjælpe, at ansatte af hensyn til skattereglerne skal
gå rundt med to mobiltelefoner - én til
arbejdsrelaterede samtaler og én til private samtaler. Den
vil endvidere medføre administrative lettelser for
arbejdsgiverne, som ikke længere skal indberette og indeholde
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af den fri telefon
og/eller datakommunikationsforbindelse, og som ikke længere
skal føre kontrol med, om der er privat rådighed over
en arbejdstelefon. Hertil kommer, at forslaget vil medføre
skattelettelser for en bred gruppe af lønmodtagere og
selvstændigt erhvervsdrivende.
1.1.3. Afskaffelse
af udligningsskatten
Der resterer kun 2 år med den
særlige, midlertidige beskatning af store
pensionsudbetalinger og det med en beskeden beskatning på
henholdsvis 2 og 1 pct. Det skønnes, at skatten i
overvejende grad har opfyldt sit formål, og regeringen og
Dansk Folkeparti er derfor enige om, at den afskaffes fra og med
indkomståret 2018.
1.1.4. Forhøjelse af beløbsgrænserne
for indskud på børneopsparing
Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at
forhøje beløbsgrænserne for indskud på
børneopsparingskonti til det dobbelte af de gældende
beløbsgrænser. I forbindelse med forhøjelsen af
beløbsgrænsen lovfæstes reglerne, der hidtil har
været fastsat via bekendtgørelse.
En børneopsparingskonto, som
forældre eller bedsteforældre opretter til et barn
eller barnebarn, kan bidrage til at give barnet en økonomisk
god start på livet. En børneopsparingskonto kan
være en stor økonomisk hjælp, når barnet
f.eks. flytter hjemmefra, begynder at studere m.v.
Forhøjelse af
beløbsgrænserne vil øge forældrenes m.fl.
muligheder for økonomisk at kunne hjælpe barnet.
2. Lovforslagets
indhold
2.1. BoligJobordningen
2.1.1. Gældende ret
Efter gældende ret er der som
udgangspunkt ikke skattemæssigt fradrag for privates udgifter
til serviceydelser i hjemmet eller reparations- og
vedligeholdelsesarbejde på boligen.
Med BoligJobordningen er der i ligningslovens
§ 8 V indført fradragsret for visse af denne type
udgifter i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 31.
december 2017. I 2016 og 2017 omfattede fradragsretten en
række grønne istandsættelsesarbejder og
endvidere tilslutning til bredbånd i hjemmet eller en
fritidsbolig. Ordningen ophørte ved udgangen af 2017, dvs.
at arbejdet efter den hidtil gældende ordning skal være
udført senest den 31. december 2017.
Efter ordningen kan personer over 18 år
fradrage lønudgifter, som de har afholdt til hjælp
(serviceydelser), grøn istandsættelse eller
tilslutning til bredbånd (håndværksydelser).
Fradraget er i 2016 og 2017 todelt således, at der kan
opnås fradrag på op til 6.000 kr. pr. person for
serviceydelser og fradrag på op til 12.000 kr. pr. person for
håndværksydelser. Udnyttes begge kategorier fuldt ud,
kan der således opnås et samlet fradrag på 18.000
kr. pr. person.
Det er for arbejde vedrørende
helårsboliger en betingelse, at det omhandlede arbejde er
udført i eller på en helårsbolig, hvor den
skattepligtige person har fast bopæl, jf. ligningslovens
§ 8 V, stk. 2, nr. 2.
Der er mulighed for at opnå fradrag,
uanset om man bor i ejendommen som ejer, lejer eller andelshaver.
Det er dog en forudsætning, at personer, der bor i en
lejebolig, andelsbolig eller ejerlejlighed, har en individuel
råderet over den del af boligen, som arbejdet bliver
udført på.
Der kan tillige opnås fradrag for
lønudgifter ved vedligeholdelse m.v. af fritidsboliger, som
er omfattet af ejendomsværdiskatteloven, jf. ligningslovens
§ 8 V, stk. 2, nr. 2. Alle former for fritidsboliger, hvor
ejeren betaler ejendomsværdiskat af fritidsboligen, er
omfattet af BoligJobordningen.
De ydelser, der kan give fradrag efter
BoligJobordningen i forhold til helårsboliger, giver som
udgangspunkt også fradrag i relation til fritidsboliger. Der
er dog ikke fradrag for serviceydelser vedrørende
fritidsboliger, der udlejes, fordi der allerede direkte eller
indirekte bliver givet fradrag for sådanne ydelser efter
gældende regler om fradragsret ved udlejning. En ejer af en
fritidsbolig, der udlejer fritidsboligen, kan foretage fradrag
efter BoligJobordningen for vedligeholdelses- og
reparationsarbejder vedrørende fritidsboligen.
De fradragsberettigede ydelser omfatter
både serviceydelser i hjemmet og i en fritidsbolig og
grøn istandsættelse og tilslutning til bredbånd
vedrørende eksisterende helårsbolig eller
fritidsbolig. De fradragsberettigede ydelser fremgår af
ligningslovens Bilag 1. Ydelser omfattet af BoligJobordningen
2016-2017.
Det er desuden en betingelse, at arbejdet er
udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark.
For arbejde i form af rengøring, vinduespudsning,
børnepasning og almindeligt havearbejde må arbejdet
dog tillige være udført af en person, der er fyldt 18
år inden udgangen af det pågældende
indkomstår, og som er fuldt skattepligtig til Danmark, jf.
ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 3.
For fritidsboliger beliggende i udlandet
gælder der tilsvarende regler, hvor der dog er taget hensyn
til, at arbejdet udføres i udlandet, jf. ligningslovens
§ 8 V, stk. 8. Kravene til virksomheder eller personer, der
udfører arbejdet, er derfor afpasset til de udenlandske
forhold og regler. Tilsvarende gælder i forhold til de
såkaldte »grænsegængere«, dvs.
personer med fast bopæl uden for Danmark, som erhverver
mindst 75 pct. af den skattepligtige indkomst i Danmark.
Der kan ikke tages fradrag for udgifter, der
er ydet tilskud til efter andre offentlige støtteordninger,
herunder reglerne i lov om hjemmeservice, eller udgifter, som er
fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
efter andre regler i skattelovgivningen, jf. ligningslovens §
8 V, stk. 6. Det er også tilfældet for udgifter til
børnepasning, der er skattefritaget hos modtageren efter
ligningslovens § 7 Æ
(reservebedsteforælderordningen). Tilsvarende kan
pensionister, der udfører arbejde i eller i tilknytning til
private hjem, ikke anvende den skattefri bundgrænse på
10.700 kr. (2017) i ligningslovens § 7 Å, hvis den, der
har fået udført arbejdet, tager fradrag for arbejdet
efter BoligJobordningen. Det er endvidere fastsat direkte i loven,
at dette også gælder for arbejde vedrørende
solcelleanlæg og husstandsvindmøller, hvis der
modtages tilskud i form af offentlig driftsstøtte til disse
anlæg, og for arbejde vedrørende afmontering af
brændeovne, hvis der modtages offentligt tilskud til
skrotning af disse.
Der kan kun fradrages udgifter til
arbejdsløn inkl. moms. Udgifter til materialer kan ikke
fradrages.
Det en betingelse for fradragsret, at den
skattepligtige har betalt for det udførte arbejde via en
elektronisk betalingsform, dvs. enten ved overførsel via
bank, netbank eller posthus, ved kortbetaling via
leverandørens hjemmeside eller kortterminal, eller ved brug
af indbetalingskort (girokort). Betaling med check eller kontanter
giver ikke ret til fradrag. Derudover stiller BoligJobordningen
krav om, at den skattepligtige skal foretage indberetning af
oplysninger om det fradragsberettigede arbejde til SKAT via et
elektronisk indberetningsmodul i TastSelv-systemet.
Fradraget bliver henført til det
indkomstår, hvor arbejdet betales. Fradraget henføres
dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis
betalingen sker inden for 2 måneder efter dette
indkomstårs udløb.
Der kan ikke foretages fradrag for arbejde,
der bliver betalt den 1. marts 2018 eller senere.
2.1.2. Forslaget
Det foreslås at videreføre
BoligJobordningen som en permanent ordning i overensstemmelse med
Aftale om finansloven for 2018. Det foreslås således,
at der som efter den hidtidige ordning gives et
ligningsmæssigt fradrag (for arbejdsløn) ved
både service- og håndværksydelser op til et loft
på henholdsvis 6.000 kr. og 12.000 kr. Begge lofter
foreslås reguleret i henhold til personskattelovens §
20.
Det foreslås endvidere at tilpasse de
ydelser, hvortil der ydes fradrag. Herunder udvides ordningen til
også at omfatte installation af tyverialarm, der kan bidrage
til at øge trygheden i hjemmet.
En væsentlig del af de
håndværksydelser, der er omfattet af den hidtil
gældende ordning, foreslås videreført som
fradragsberettigede ydelser. Det gælder bl.a.
håndværksydelser vedrørende energiforbedringer
af boligen, f.eks. isolering af tag, udskiftning af vinduer og
døre, isolering af ydervægge, installation af
solfangere, husstandsvindmøller, jordvarme, fjernvarmeunits,
varmepumper, herunder luft til luft-varmepumper med og uden
kølefunktion og varmestyringsanlæg. Det gælder
endvidere f.eks. udvendigt malerarbejde (bortset fra tag),
kloakarbejder på egen grund, udskiftning af
kloakrør, fornyelse og etablering af dræn,
udskiftning og etablering af opsamlingstank,
nedsivningsanlæg, regnvandsfaskiner, rodzoneanlæg,
minirensningsanlæg og højvandslukkere.
Fradragsretten for visse
håndværksydelser, der blev indført med virkning
i 2016 og 2017, videreføres ikke. Der er tale om
følgende ydelser, der udgår af ordningen: Installation
af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring,
solafskærmning af vinduer og glasdøre,
energirådgivning, udskiftning af faste belægninger med
permeable belægninger, sikring af yderdøre og vinduer
mod oversvømmelse, installation af ladestik til elbiler og
fjernelse af asbest, PCB og bly.
Tilslutning til bredbånd foreslås
videreført som fradragsberettiget
håndværksydelse. Herudover foreslås installation
af tyverialarm medtaget under ordningen som fradragsberettiget
håndværksydelse.
Der foreslås ikke ændringer af de
serviceydelser, der hidtil har været omfattet af
BoligJobordningen. De fradragsberettigede serviceydelser omfatter
således som hidtil almindelig rengøring, herunder vask
og aftørring af flader i boligen, rengøring af toilet
og bad, støvsugning, gulvvask og boning, opvask,
tøjvask og strygning, rensning eller vask af tæpper,
gardiner og persienner m.v. Tilsvarende gælder
vinduespudsning (indvendig og udvendig), børnepasning
(herunder aflevering og afhentning af børn i daginstitution,
skole, fritidsklub og fritidsaktivitet) og almindeligt havearbejde
(herunder græsslåning, hækkeklipning, lugning,
beskæring af buske og træer og snerydning).
Der foreslås i forhold til ordningen i
2017 ikke ændringer i betingelserne for at kunne tage fradrag
efter BoligJobordningen. Det betyder, at der ikke ændres
på den hidtil omfattede personkreds eller de generelle
betingelser for at opnå fradrag. Det vil f.eks. fortsat
være en betingelse, at det omhandlede arbejde skal være
udført vedrørende en helårsbolig, hvor den
skattepligtige har fast bopæl (folkeregisteradresse), eller
være udført vedrørende en fritidsbolig omfattet
af ejendomsværdiskatteloven. Det vil ligeledes fortsat
være en betingelse, at personer, der bor i f.eks.
lejelejlighed, andelsbolig eller ejerlejlighed, har en individuel
råderet over den del af boligen, som arbejdet bliver
udført på.
Det er endvidere som hidtil en betingelse for
fradragsret, at den skattepligtige har betalt for det
udførte arbejde via en elektronisk betalingsform, dvs. enten
ved overførsel via bank, netbank eller posthus, ved
kortbetaling via leverandørens hjemmeside eller
kortterminal, eller ved brug af indbetalingskort (girokort).
Betaling med check eller kontanter giver ikke ret til fradrag.
Derudover stiller BoligJobordningen krav om,
at den skattepligtige skal foretage indberetning af oplysninger om
det fradragsberettigede arbejde til SKAT via et elektronisk
indberetningsmodul i TastSelv-systemet. Bestemmelserne herom vil
blive fastsat i bekendtgørelsesform med hjemmel i
ligningslovens § 8 V, stk. 9.
Fradraget bliver henført til det
indkomstår, hvor arbejdet betales. Fradraget henføres
dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis
betalingen sker inden for 2 måneder efter dette
indkomstårs udløb.
2.2. Ophævelse af beskatning af fri telefon og
datakommunikationsforbindelse
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Fri
telefon
En arbejdstager, der helt eller delvist
vederlagsfrit får stillet telefon til rådighed for
privat benyttelse af sin arbejdsgiver (fri telefon), beskattes af
et beløb på 2.800 kr. (2018-niveau).
For samlevende ægtefæller
reduceres det skattepligtige beløb på 2.800 kr. med 25
pct. for begge ægtefæller, når begge
ægtefæller beskattes. Det betyder, at hver
ægtefælle får reduceret den skattepligtige
værdi med 700 kr. og dermed beskattes af 2.100 kr.
(2018-niveau), hvis begge ægtefæller er skattepligtige
af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, hele
indkomståret.
Ved en fri telefon forstås fastnet-
eller mobiltelefoner. Begrebet telefon omfatter også
små håndholdte computere, hvis hovedfunktion er
telefoni og evt. kalender- og tidsregistreringsfunktion,
såsom PDA'er (Personal Digital Assistant), smartphones og
lign. Fri telefon omfatter både de tilfælde, hvor
telefonen er oprettet i arbejdsgiverens navn, og hvor
arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt
beløb betaler eller refunderer den skattepligtiges
telefonudgifter eller en procentdel af udgifterne.
Telefon dækker både oprettelses-,
abonnements- og forbrugsudgifter ved telefonen samt
sædvanlige telefonserviceydelser f.eks.
telefonsvarerfunktion, »vis-nummer funktion« og andre
sædvanlige ydelser, der er en del abonnementet, men derimod
ikke for eksempel indsamlingsbidrag eller andre private udgifter,
der opkræves over telefonregningen. Herudover er selve
telefonapparatet omfattet, hvad enten det drejer sig om en
fastnettelefon eller en mobiltelefon, der er stillet til
rådighed for en arbejdstager til privat benyttelse.
Beskatning af fri telefon forudsætter,
at arbejdstageren har privat rådighed over en helt eller
delvist arbejdsgiverbetalt telefon. Det er således ikke
afgørende, om arbejdstageren faktisk benytter den fri
telefon privat.
Der er grænser for omfanget af
telefoner, som den enkelte arbejdstager kan få stillet til
rådighed for egen privat benyttelse. Dette gælder
uanset, om der er én eller flere arbejdsgivere, der vil
stille telefon til rådighed for privat benyttelse. Det
må afgøres konkret, om der er en reel
arbejdsmæssig begrundelse for, at en arbejdstager eksempelvis
får stillet to telefoner til rådighed for privat
benyttelse. Det kan være, at der rådes over flere
boliger, at den ene telefon har en begrænset
anvendelsesmulighed osv. Hvis der ikke er en reel
arbejdsmæssig begrundelse for, at der stilles mere end
én telefon til rådighed, beskattes telefonudgifterne
vedr. sådanne yderligere telefoner efter reglerne i
ligningslovens § 16, stk. 1 og 2.
Arbejdstagerens rådighed dækker,
at øvrige personer i arbejdstagerens husstand også har
mulighed for at anvende telefonen, men ikke at arbejdsgiveren m.v.
direkte stiller telefonen til rådighed for privat benyttelse
for andre end arbejdstageren selv, f.eks. arbejdstagerens
ægtefælle, børn og venner m.fl.
Tilskud til telefon, hvorefter arbejdsgiveren
m.v. til dækning af telefonudgifter yder et fast
månedligt beløb, uanset om arbejdstageren afholder
udgifter eller ej, medregnes fuldt ud ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter reglerne i ligningslovens § 16,
stk. 1 og 2.
Beskatningen af fri telefon omfatter heller
ikke de situationer, hvor arbejdsgiveren dækker
arbejdstagerens udgifter som udlæg efter regning, det vil
sige, hvis arbejdsgiveren kun betaler for samtaler, der efter
særskilt bestilling for hver enkelt samtale kan dokumenteres
som erhvervsmæssig ved bilag fra telefonselskabet.
Arbejdsgiverens betaling er i sådanne tilfælde ikke
skattepligtig for arbejdstageren.
2.2.1.2. Fri
datakommunikationsforbindelse
Arbejdsgiverbetalt
datakommunikationsforbindelse - eksempelvis en internetforbindelse
- beskattes ikke, hvis arbejdstageren via forbindelsen har adgang
til arbejdsgiverens netværk. Det er en forudsætning, at
arbejdstageren har adgang til stort set de samme funktioner eller
dokumenter som på arbejdspladsen. Hvis der ikke er adgang til
arbejdsgiverens netværk, beskattes arbejdstageren som af fri
telefon, jf. afsnittet ovenfor.
Ved en fri datakommunikationsforbindelse
forstås adgang til og brug af internet, der af en
arbejdsgiver m.v. er stillet til rådighed for en arbejdstager
til privat benyttelse - eksempelvis en ISDN-forbindelse, en
ADSL-forbindelse eller andre bredbåndsforbindelser. Det er
således ikke afgørende, hvilken teknisk løsning
der er valgt. Datakommunikationsforbindelse omfatter også
mobile bredbåndsforbindelser. Endvidere er engangsudgiften
til etablering af datakommunikationsforbindelsen omfattet.
Abonnementsudgifterne til datakommunikationsadgangen dækker
også sædvanlige ydelser, som er en del af abonnementet,
hvis ydelserne er en integreret del af abonnementet, som ikke kan
udskilles og er sædvanlige.
Skattefriheden for en
datakommunikationsforbindelse omfatter ikke de tilfælde, hvor
en mobiltelefon eller en fastnettelefon har en
datakommunikationsforbindelse, som giver adgang til arbejdsgiverens
netværk. Er der tale om, at en arbejdstager har fået en
fastnet- eller en mobiltelefon til rådighed, behandles
telefonen og den dertil knyttede datakommunikationen
skattemæssigt som en telefon, jf. afsnittet ovenfor om fri
telefon.
Hvis arbejdsgiveren m.v. yder et fast
månedligt beløb til dækning af udgiften til
datakommunikationsforbindelse, uanset om arbejdstageren afholder
udgiften eller ej, betragtes det som et tilskud, som skal beskattes
efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 1 og 2.
Arbejdsgiverens helt eller delvise refusion af
arbejdstagerens dokumenterede udgifter til
datakommunikationsforbindelse beskattes derimod ikke, hvis
arbejdstageren har den nævnte adgang til arbejdsgiverens
netværk.
Hvis en arbejdstager med arbejdsgiverbetalt
datakommunikationsforbindelse ikke har adgang til arbejdsgiverens
netværk, beskattes forbindelsen som af fri telefon, dvs. af
et beløb på 2.800 kr. årligt (2018-niveau). Hvis
arbejdstageren har både fri telefon og fri
datakommunikationsforbindelse, beskattes der kun af i alt 2.800 kr.
I begge tilfælde vil den skattepligtige værdi under
visse betingelser blive nedsat, hvis arbejdstageren er gift og
samlevende med en ægtefælle, der også beskattes
af fri telefon eller datakommunikationsforbindelse uden adgang til
arbejdsgiverens netværk, jf. afsnittet ovenfor om beskatning
af fri telefon.
Selvstændigt erhvervsdrivende beskattes
ligesom arbejdstagere af fri telefon og fri
datakommunikationsforbindelse uden adgang til virksomhedens
netværk. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende via
datakommunikationsforbindelsen og en computer har adgang til
virksomhedens netværk, beskattes
datakommunikationsforbindelsen ikke, uanset om
datakommunikationsforbindelsen er til rådighed for privat
anvendelse. Det samme gælder engangsudgiften til
etablering.
I forhold til en medarbejdende
ægtefælle er det afgørende, om en telefon eller
datakommunikationsforbindelse, der indgår i den
selvstændigt erhvervsdrivendes erhvervsvirksomhed, er til
direkte rådighed for den medarbejdende ægtefælles
private benyttelse. Er dette tilfældet, beskattes den
medarbejdende ægtefælle ligesom sin selvstændigt
erhvervsdrivende ægtefælle af et beløb på
2.800 kr. årligt.
2.2.2. Forslaget
Det foreslås at ophæve den
gældende beskatning af fri telefon, herunder fri
datakommunikationsforbindelse, fra og med indkomståret 2020.
Ophævelsen af reglerne vil medføre en
skattenedsættelse til en bred gruppe af beskæftigede og
selvstændigt erhvervsdrivende.
Forslaget medfører, at en arbejdstager
m.v., der helt eller delvist vederlagsfrit får stillet en
telefon og/eller en datakommunikationsforbindelse til
rådighed for privat benyttelse af sin arbejdsgiver, ikke skal
beskattes af denne rådighed. Begreberne fri telefon og fri
datakommunikationsforbindelse skal fortsat forstås på
samme måde som efter de gældende regler, jf. afsnit
2.2.1.
Tilskud til telefon, hvorefter arbejdsgiveren
m.v. til dækning af telefonudgifter yder et fast
månedligt beløb, uanset om arbejdstageren afholder
udgifter eller ej, er ikke omfattet af den foreslåede
skattefritagelse og skal derfor som hidtil medregnes fuldt ud ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de
almindelige regler i ligningslovens § 16, stk. 1 og 2.
Arbejdstagerens skattefrie rådighed
dækker, at øvrige personer i arbejdstagerens husstand
også har mulighed for at anvende goderne, men ikke at
arbejdsgiveren m.v. direkte stiller goderne til rådighed for
privat benyttelse for andre end arbejdstageren selv, f.eks.
arbejdstagerens ægtefælle, børn og venner m.fl.
Arbejdsgiverens betaling af sådanne goder, som stilles til
direkte rådighed for øvrige personer i husstanden
eller vennekredsen, bliver derfor skattepligtig for arbejdstageren.
Værdiansættelsen af goderne stillet til rådighed
for øvrige personer sker efter de almindelige regler i
ligningslovens § 16, stk. 1.
Ligesom efter de gældende regler for
beskatning af fri telefon og datakommunikationsforbindelser er der
grænser for omfanget af telefoner og
datakommunikationsforbindelser, som den enkelte arbejdstager kan
få stillet til rådighed for egen privat benyttelse. Det
må afgøres konkret, om der er en reel
arbejdsmæssig begrundelse for, at en arbejdstager eksempelvis
får stillet to telefoner til rådighed for privat
benyttelse. Det kan være at der rådes over flere
boliger, at den ene telefon har en begrænset
anvendelsesmulighed osv. Hvis der ikke er en reel
arbejdsmæssig begrundelse for, at der stilles mere end en
telefon og/eller datakommunikationsforbindelse til rådighed
beskattes telefon- og datakommunikationsudgifterne vedr.
sådanne yderligere goder efter de almindelige regler i
ligningslovens § 16, stk. 1 og 2.
Det foreslås, at den ovenfor beskrevne
skattefrihed for fri telefon og datakommunikationsforbindelse skal
gælde tilsvarende for selvstændigt erhvervsdrivende og
deres medarbejdende ægtefæller.
2.3. Afskaffelse af
udligningsskatten
2.3.1. Gældende ret
Den daværende VK-regering og Dansk
Folkeparti indgik i 2010 aftale om en midlertidig udligningsskat
på store pensionsudbetalinger. Aftalen var en del af Forårspakke 2.0. Den midlertidige
udligningsskat på store pensionsudbetalinger blev
indført for at udligne en ellers utilsigtet gevinst for den
eksisterende pensionsopsparing som følge af
skattenedsættelserne i Forårspakke 2.0.
Udligningsskatten betales i 2018 med 2 pct. af
indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger, der overstiger 397.000
kr. (2018-niveau).
Udligningsskatten er midlertidig og
opkræves i 9 år fra 2011 til og med 2019. I 2011-2014
var satsen på 6 pct. Fra og med 2015 udfases
udligningsskatten med 1 procentpoint årligt.
Udligningsskatten er dermed helt bortfaldet i 2020.
Den udligningsskattepligtige indkomst
består af udbetalinger fra privat pensionsopsparing, ATP,
tjenestemandspensioner og folkepension. Folkepension medregnes dog
maksimalt med et beløb svarende til folkepensionens
grundbeløb. Udbetalinger fra kapitalpensions- og
aldersopsparingsordninger og beløb, der udbetales som
invalidepension, medregnes ikke til grundlaget for
udligningsskatten.
For ægtefæller er der mulighed for
at overføre en del af et eventuelt uudnyttet bundfradrag.
Udnytter den ene ægtefælle således ikke sit
bundfradrag, kan der overføres bundfradrag på op til
132.400 kr. (2018-niveau). Ved opgørelsen af det uudnyttede
bundfradrag, der kan overføres til ægtefællen,
modregnes personlig indkomst (inkl. eventuel arbejdsindkomst) heri.
Det vil sige, at har ægtefællen med uudnyttet
bundfradrag en personlig indkomst på 132.400 kr. eller
derover, er der intet bundfradrag at overføre. Det er en
betingelse for overførsel af uudnyttet bundfradrag, at
ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udløb.
2.3.2. Forslaget
I aftalen fra 2010 blev den midlertidige
udligningsskat for store pensionsudbetalinger fastsat til at
løbe i 9 år med nedsættelse af
beskatningsprocenten årligt fra og med indkomståret
2015. Med udgangen af 2017 har den således løbet i 7
år, og der resterer efter gældende regler kun 2
år med en beskeden beskatning på henholdsvis 2 og 1
pct.
Det foreslås at afskaffe
udligningsskatten fra og med indkomståret 2018.
Der vil blive udsendt en ny
forskudsopgørelse for de berørte borgere. Det
indebærer, at de automatisk vil få skattelettelsen i
2018.
2.4. Børneopsparings- og
selvpensioneringskonti
2.4.1. Gældende ret
2.4.1.1. Børneopsparingskonti
Reglerne om børneopsparingskonti er
fastsat i bekendtgørelse nr. 1059 af 17. november 2011 om
børneopsparingskonti.
Børneopsparingskonti skal oprettes i et
pensionsinstitut omfattet af lov om finansiel virksomhed. En
børneopsparingskonto kan oprettes af et barns
forældre, bedsteforældre, oldeforældre m.v.,
herunder adoptiv-, sted- og plejeforældre,
-bedsteforældre, -oldeforældre m.fl. Barnet er
kontohaver.
Der kan for hvert barn oprettes én
børneopsparingskonto. Hvis der oprettes mere end én
konto pr. barn, er det kun den først oprettede konto, der
har skattemæssig gyldighed. Er der oprettet mere end
én børneopsparingskonto, kan opretterne af kontiene
dog aftale, at kontiene sammenlægges til én
børneopsparingskonto. Sammenlægning kan ske enten
på den først oprettede konto eller en senere oprettet
konto. Sammenlægning kræver således ikke
tilladelse fra SKAT. Sammenlægning har virkning fra de
oprindelige oprettelsestidspunkter for de sammenlagte konti og
indtil udløbet af den længste af bindingsperioderne
for de sammenlagte konti. Ved overskridelse af
beløbsgrænserne for indskud, 3.000 kr. årligt
henholdsvis 36.000 kr. i alt, for de sammenlagte konti under
ét tilbagebetaler pensionsinstituttet overskydende
beløb fra børneopsparingskontoen. Pensionsinstituttet
skal give SKAT oplysninger om størrelsen af det
tilbagebetalte beløb og navn, adresse og cpr-nummer på
den person, som tilbagebetaling er sket til.
Dør den, som har oprettet en
børneopsparingskonto, kan retten til at indgå aftale
om overførsel af indestående, aftale forlængelse
af bindingsperioden og placere indeståendet overgå til
vedkommendes ægtefælle. Hvis afdøde ikke er en
af barnets forældre, kan rettighederne overtages af en af
forældrene, forudsat at afdødes eventuelt
længstlevende ægtefælle giver sit samtykke.
Efterlader afdøde ikke en ægtefælle, kan
kontohaverens værge overtage rettighederne.
I øvrigt kan den, som har oprettet
kontoen, overdrage rettighederne til personer, som også kan
oprette en konto. Herefter anses erhververen som opretteren af
kontoen med dertil hørende rettigheder.
Der er krav om en bindingsperiode for kontoen.
Bindingsperioden skal være på mindst 7 år. Der
kan ved oprettelsen af kontoen tidligst aftales udbetaling af
indeståendet på et tidspunkt mindst 7 år efter
oprettelsen, og tidligst når barnet fylder 14 år, og
senest i det år, hvor barnet fylder 21 år. Der er ikke
mulighed for - når den første konto f. eks. ved
barnets fyldte 14. år udbetales - at oprette en ny konto, der
løber til det 21. år. Bindingsperioden kan dog
eventuelt forlænges, inden frigivelsestidspunktet er
indtrådt, hvis der fra tidspunktet for den nye aftale og til
det nye frigivelsestidspunkt er en periode på mindst 7
år, og barnet senest ved udgangen af frigivelsesåret
vil være fyldt 21 år.
Den, der har oprettet kontoen, og alle de, der
kunne oprette børneopsparingskontoen, kan hvert år
tilsammen indskyde maksimalt 3.000 kr. Der kan i alt indskydes
36.000 kr. Heri indgår ikke tilskrevne renter, der ikke anses
som indskud. Der er ikke fradrag for indskud ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst.
Indeståendet på kontoen kan
anbringes i aktier og andre værdipapirer. Under
opsparingsfasen i bindingsperioden skal følgende
indtægter, der tilskrives kontoen af indeståendet
på børneopsparingskontoen, ikke medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst:
- Renter.
- Bonus.
- Udbytter efter
ligningslovens § 16 A.
-
Afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B.
- Gevinst og tab
efter kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven.
- Gevinst og tab,
der skyldes kursændringer på beholdning af
værdipapirer.
Indeståendet på
børneopsparingskonti i et pengeinstitut kan således
placeres enten som et kontantindskud, som puljeindlån eller i
et særskilt depot. Ved placering i pulje tilskrives de
indskudte midler et afkast, positivt eller negativt, der beregnes
på baggrund af afkastet af en portefølje af
værdipapirer m.v. eller en modelportefølje af
værdipapirer m.v. De enkelte aktiver tilhører det
pengeinstitut, hvori kontohaveren har foretaget sit indskud. Ved et
særskilt depot forstås et depot, der er oprettet efter
aftale mellem pengeinstituttet og kontohaveren, hvor
værdipapirerne tilhører kontohaveren.
Afkastet beskattes heller ikke efter
pensionsafkastbeskatningsloven.
Renter af indeståendet på
børneopsparingskontoen skal fra datoen for ophøret af
bindingsperioden medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for barnet. Hvis indeståendet stammer
fra indskud, der er foretaget af forældre m.fl., sker
indkomstbeskatningen efter bindingsperiodens ophør hos
giveren indtil udløbet af det kalenderår, hvori barnet
fylder 18 år, eller indtil den dato, hvor barnet indgår
ægteskab, jf. kildeskattelovens § 5, stk. 2.
På det aftalte tidspunkt frigives det
indestående beløb på kontoen uden
indkomstskatte- eller afgiftspligt. I bindingsperioden kan
indeståendet, herunder tilskrevne renter m.v., ikke
overdrages til eje eller pant.
Som udgangspunkt kan kontoen ikke frigives
inden for den aftalte bindingsperiode. Dette gælder
også for en eventuel forlænget bindingsperiode. Der
gælder dog to undtagelser. For det første, hvis barnet
dør i bindingsperioden, ophører kontoen pr.
dødsdagen, og indeståendet frigives til den, der
ifølge skifteudskrift er berettiget dertil. For det andet
kan SKAT i tilfælde af diagnosticeret livstruende sygdom hos
barnet efter ansøgning tillade, at indeståendet
på en børneopsparingskonto hæves og udbetales
til barnet.
2.4.1.2. Selvpensioneringskonti
Reglerne om selvpensioneringskonti er fastsat
i bekendtgørelse nr. 1185 af 4. december 2009 om
selvpensioneringskonti oprettet før den 2. juni 1998.
Personer, der var fyldt 18 år, men ikke
50 år, kunne frem til den 2. juni 1998 oprette én
selvpensioneringskonto i et pengeinstitut omfattet af den
dagældende lov om banker og sparekasser m.v. Kontoen skulle
lyde på personens eget navn, og der skulle være aftalt
et udbetalingstidspunkt, der tidligst kunne være 15 år
efter oprettelsen, og hvor kontohaveren var fyldt 60 år.
Kravet om, at der skulle være aftalt et bestemt
udbetalingstidspunkt, er ikke længere gældende.
Det har ikke siden den 2. juni 1998
været muligt at oprette selvpensioneringskonti, men der kan
fortsat indskydes på de selvpensioneringskonti, der allerede
er oprettet før den 2. juni 1998. Der kan hvert år af
kontohaveren efter eget valg indskydes beløb på
kontoen dog maksimalt 3.000 kr. og kun indtil 40.000 kr. i alt
(heri indgår ikke renter). Ved kontoens oprettelse skulle der
være indskudt mindst 500 kr. Der er efter gældende ret
ikke fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for indskud.
Følgende indtægter, der
tilskrives kontoen af indeståendet på
selvpensioneringskontoen, skal ikke medregnes ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst:
- Renter.
- Udbytter efter
ligningslovens § 16 A.
-
Afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B.
- Gevinst og tab
efter kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven.
- Gevinst og tab,
der skyldes kursændringer på beholdning af
værdipapirer.
Ovennævnte afkast beskattes i stedet
efter pensionsafkastbeskatningsloven.
Indeståendet på
selvpensioneringskonti kan således placeres enten som et
kontantindskud, som puljeindlån eller i et særskilt
depot.
Indeståendet på en
selvpensioneringskonto kan hæves når som helst.
Indeståendet skal hæves på én gang. Hvis
der sker delhævning af indeståendet, er
selvpensioneringskontoen frigivet i sin helhed. Det
indebærer, at kontoen herefter er en almindelig
bankkonto.
Indtil indeståendet hæves, kan det
hverken alene eller sammen med tilskrevne renter, udbytter m.v.
overdrages til eje eller pant. Indeståendet kan dog helt
eller delvist udloddes til den anden ægtefælle ved
skifte af fællesbo. Efter udlodning har den modtagende
ægtefælle samme ret som ejeren til at hæve
indeståendet plus renter m.v.
2.4.2. Forslaget
2.4.2.1. Børneopsparingskonti
Det foreslås at ophæve den
gældende bemyndigelsesbestemmelse i pensionsbeskatningslovens
§ 51, og i stedet foreslås to nye bestemmelser. Den
foreslåede § 51 omhandler børneopsparingskonti,
og den foreslåede § 51 A omhandler
selvpensioneringskonti.
Det foreslås, at visse regler i de to
gældende bekendtgørelser om
børneopsparingskonti henholdsvis selvpensioneringskonti
lovfæstes i de foreslåede §§ 51 og 51 A i
pensionsbeskatningsloven. Det gælder reglerne i
bekendtgørelserne om, hvor meget der årligt og i alt
kan indskydes på kontoen, og reglerne om, at afkastet ikke
skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
Det fremgår af aftalen om finansloven
for 2018, at beløbsgrænserne for det maksimale indskud
på børneopsparingskonti fordobles. Det
indebærer, at det årlige maksimale indskud
forhøjes til 6.000 kr. fra 3.000 kr., og at det maksimale
indskud forhøjes til 72.000 fra 36.000 kr. De
forhøjede beløbsgrænser fremgår af den
foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens §
51.
Endvidere indeholder den foreslåede
bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 51 de regler i den
gældende bekendtgørelse, der fastsætter, at
renter, bonus, udbytter efter ligningslovens § 16 A,
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, gevinst og
tab som omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven
samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på
beholdninger af værdipapirer, af indeståendet ikke vil
skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Endvidere indeholder den foreslåede bestemmelse i
pensionsbeskatningslovens § 51 reglen i den gældende
bekendtgørelse om, at der kun kan oprettes én
børneopsparingskonto pr. barn, og at kontoen skal lyde
på barnets navn.
Endelig indeholder den foreslåede
bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 51 de regler i den
gældende bekendtgørelse, der fastsætter, at
indeståendet på kontoen, herunder tilskrevne renter
m.v., tidligst vil kunne hæves ved udløbet af en
aftalt bindingsperiode. Perioden skal mindst være på 7
år og kan tidligst udløbe, når kontohaveren
fylder 14 år, og senest i det år, hvori kontohaveren
fylder 21 år. Forlængelse af perioden kan dog aftales
inden udløbet af den aftalte periode, såfremt der fra
tidspunktet for den senere aftale og indtil det ændrede
udbetalingstidspunkt bliver en periode på mindst 7 år,
og bindingen ikke rækker ud over det år, hvori
kontohaveren fylder 21 år.
De øvrige regler i den gældende
bekendtgørelse om børneopsparingskonti vil fremover
blive fastsat i en ny bekendtgørelse. I den forbindelse
påtænkes en enkelt ændring.
I den gældende bekendtgørelse er
det fastsat, at opretterne af kontiene, i de tilfælde hvor
der er oprettet mere end én børneopsparingskonto, kan
aftale, at kontiene skal sammenlægges til én
børneopsparingskonto. Ved overskridelse af
beløbsgrænserne for de sammenlagte konti under
ét tilbagebetaler pensionsinstituttet overskydende
beløb fra børneopsparingskontoen.
Der er i forbindelse med høringen peget
på, at reglen om pensionsinstituttets tilbagebetaling af
overskydende beløb til indskyderne kan give anledning til
dels spørgsmål om det juridiske grundlag i forhold til
råden over umyndiges midler, dels give anledning til
praktiske problemer med hensyn til at finde rette modtager samt
fastslå, hvilke indbetalinger der skal anses for
overskydende.
Det er derfor hensigten at fastsætte, at
overskydende beløb efter sammenlægningen af to eller
flere børneopsparingskonti skal indsættes på en
almindelig konto lydende på barnets navn i det
pensionsinstitut, hvor børneopsparingskontoen
videreføres. Det må anses for at være i bedst
overensstemmelse med indskydernes intentioner med oprettelsen af en
børneopsparingskonto for barnet og samtidig være den
enkleste administrative løsning.
Det er ikke hensigten at ændre reglerne
i den gældende bekendtgørelse på andre
punkter.
2.4.2.2. Selvpensioneringskonti
For så vidt angår
selvpensioneringskonti foreslås det, at reglerne i den
gældende bekendtgørelse om årligt indskud og
indskud i alt overføres til den foreslåede § 51 A
i pensionsbeskatningsloven. Forslaget indeholder ingen
ændring af beløbsgrænserne. Endvidere
foreslås det, at reglen i bekendtgørelsen om, at
indskud kan hæves når som helst, overføres til
den foreslåede § 51 A i pensionsbeskatningsloven.
Endelig foreslås det, at reglen i bekendtgørelsen om,
at renter m.v. ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst,
overføres til pensionsbeskatningsloven.
De øvrige regler i den gældende
bekendtgørelse om selvpensioneringskonti oprettet før
den 2. juni 1998 vil fremover blive fastsat i en ny
bekendtgørelse. Det er ikke hensigten at ændre
gældende regler i den forbindelse. Det vil sige, at der ikke
skal ske nogen indholdsmæssig ændring af reglerne for
selvpensioneringskonti.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det
offentlige
Samlet skønnes forslaget at
medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 830 mio.
kr. i 2018 og ca. 560 mio. kr. efter tilbageløb og
adfærd. Frem mod 2025 skønnes mindreprovenuet
øget til ca. 1.250 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca.
1.150 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Den varige
virkning skønnes til ca. 1.190 mio. kr. efter
tilbageløb og adfærd, jf. tabel
1.
| | | | | Tabel
1. Forslagets samlede
provenumæssige konsekvenser | Mio. kr. (2018-niveau) | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | Varigt | Finansår 2018 | Umiddelbar
virkning | | | | | | | | | | | BoligJobordningen | -690 | -665 | -665 | -665 | -665 | -665 | -665 | -665 | -665 | -345 | Ophævelse af beskatning af fri
telefon og datakommunikationsforbindelse | - | - | -580 | -580 | -580 | -580 | -580 | -580 | -580 | - | Afskaffelse af udligningsskat på
udbetalinger af pensionsopsparing | -140 | -80 | - | - | - | - | - | - | -5 | -140 | Forhøjelse af indskud på
børneopsparingskonti | 0 | 0 | 0 | -5 | -5 | -5 | -5 | -5 | -5 | 0 | Umiddelbar virkning
i alt | -830 | -745 | -1.245 | -1.250 | -1.250 | -1.250 | -1.250 | -1.250 | -1.255 | -485 | Virkning efter tilbageløb | -625 | -560 | -940 | -940 | -945 | -945 | -945 | -945 | -945 | - | Virkning efter tilbageløb og
adfærd | -560 | -505 | -985 | -1.015 | -1.050 | -1.080 | -1.110 | -1.150 | -1.190 | - | Umiddelbar virkning for
kommuneskatten | -665 | -665 | -925 | -925 | -930 | -930 | -930 | -930 | - | - | Anm. : Afrundet til nærmeste 5
mio. kr. |
|
Finansårsvirkningen af forslaget
vedrørende ophævelse af udligningsskatten svarer til
den samlede umiddelbare provenuvirkning i 2018, da der vil blive
udsendt en ny forskudsopgørelse for de berørte
borgere. For forslagene om BoligJobordningen og indskud på
børneopsparingskonti vurderes det med nogen usikkerhed, at
omkring halvdelen af den samlede umiddelbare provenuvirkning i 2018
udmøntes som ændringer af forskudsregistreringen og
dermed indkomstskatterne i løbet af 2018, mens den
resterende del bliver opgjort i forbindelse med
årsopgørelsen for 2018 i foråret 2019. På
den baggrund skønnes forslaget i finansåret 2018 at
medføre et umiddelbart mindreprovenu i
størrelsesordenen 485 mio. kr. Den resterende del af
mindreprovenuet for indkomståret 2018 vil fremkomme i
finansåret 2019 som overskydende skat eller reduceret
restskat hos borgeren i forbindelse med årsopgørelsen
for 2018.
Den umiddelbare provenuvirkning for kommunerne
skønnes at udgøre ca. 665 mio. kr. i 2018, stigende
frem til 2025 til ca. 930 mio. kr. Forslaget får dog ingen
umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for
indkomståret 2018. Da det af tidsmæssige grunde ikke
har været muligt at indarbejde virkningen af forslaget i det
statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2018, vil der for
så vidt angår indkomstskatterne for de kommuner, der
har valgt at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2018, ske
en neutralisering af virkningen i forbindelse med afregningen af de
kommunale skatter vedrørende indkomståret 2018 i
2021.
I det følgende uddybes den
provenumæssige vurdering for de enkelte elementer i
lovforslaget.
Ved vurderingen af de provenumæssige
konsekvenser af den foreslåede videreførelse af
BoligJobordningen er der taget udgangspunkt i de statistiske
oplysninger i SKATs systemer fra de tidligere års anvendelse
af ordningen. Forslaget medfører en uændret
videreførelse af de hidtil omfattede fradragsberettigede
serviceydelser, mens der sker mindre justeringer af omfattede
fradragsberettigede håndværksydelser. De statistiske
oplysninger fra systemerne er derfor ved provenuvurderingen
suppleret med en række summariske antagelser om anvendelsen
af dels bortfaldne, dels nye fradragsberettigede ydelser.
På den baggrund vurderes det med
væsentlig usikkerhed, at ordningen vil medføre et
umiddelbart mindreprovenu på ca. 690 mio. kr. i 2018 og ca.
665 mio. kr. årligt fra 2019 og frem. Efter tilbageløb
skønnes et mindreprovenu på ca. 520 mio. kr. i 2018 og
ca. 500 mio. kr. årligt fra 2019 og frem, jf. tabel 2.
Adfærdseffekten
(selvfinansieringsgraden) ved den nye BoligJobordning
skønnes at udgøre ca. 11-12 pct. Efter
tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet
således til ca. 455 mio. kr. i 2018 og ca. 445 mio. kr.
årligt fra 2019 og frem.
Det er kun effekten fra reduceret sort
arbejde, der indgår i beregningen af selvfinansieringsgraden.
Der er ikke medregnet en effekt af ændret arbejdsudbud. Dette
svarer til skønnet for den grønne BoligJobordning i
2016 og 2017.
Det lavere mindreprovenu fra 2018 til 2019
skyldes 2009-skattereformens (Forårspakke 2.0) gradvise
reduktion af skatteværdien af ligningsmæssige fradrag
med 1 pct.-point årligt frem til 2019.
Den varige virkning skønnes til et
mindreprovenu på ca. 445 mio. kr.
I finansåret 2018 skønnes et
mindreprovenu på ca. 345 mio. kr.
Forslaget skønnes at medføre et
mindreprovenu for kommunerne på ca. 665 mio. kr.
årligt.
BoligJobordningen indebærer, at der
gives fradrag for private udgifter. Fradraget vil derfor
udgøre en skatteudgift. Skatteudgiften opgøres som
det umiddelbare mindreprovenu og skønnes at udgøre
ca. 690 mio. kr. i 2018 og ca. 665 mio. kr. årligt fra 2019
og frem.
| Tabel
2. Videreførelse af
BoligJobordning som en permanent ordning | Mio. kr. (2018-niveau) | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | Varigt | Finansår 2018 | Umiddelbar virkning | -690 | -665 | -665 | -665 | -665 | -665 | -665 | -665 | -665 | -345 | Virkning efter tilbageløb | -520 | -500 | -500 | -500 | -500 | -500 | -500 | -500 | -500 | - | Virkning efter tilbageløb og
adfærd | -455 | -445 | -445 | -445 | -445 | -445 | -445 | -445 | -445 | - | Umiddelbar virkning for
kommuneskatten | -665 | -665 | -665 | -665 | -665 | -665 | -665 | -665 | - | - |
|
Efter gældende regler beskattes ca.
514.000 lønmodtagere af fri telefon. De vil med forslaget
få en skattefritagelse fra 2020.
Dertil kommer, at en skattefritagelse vil
medføre, at flere lønmodtagere får fri telefon.
I mange tilfælde vil der være tale om medarbejdere, der
har en arbejdstelefon, men ikke efter gældende regler fri
telefon. De vil med forslaget - og såfremt arbejdsgiveren
tillader det - kunne anvende arbejdstelefonen som fri telefon uden
at blive beskattet heraf. Der forudsættes ingen
provenumæssige konsekvenser forbundet hermed, da de ikke i
forvejen beskattes af fri telefon.
Dertil kommer personer, der ikke med
gældende regler har fri telefon, og heller ikke har
arbejdstelefon, men hvor en skattefritagelse vil gøre det
attraktivt at få fri telefon som led i en lønaftale.
Det forudsættes beregningsteknisk, at denne gruppe
udgør ca. 300.000 personer. Det forudsættes endvidere,
at tilpasning til de nye regler sker over en 10-årig
periode.
Forslaget skønnes således at
medføre et mindreprovenu på ca. 580 mio. kr.
målt i umiddelbar virkning fra 2020. Efter tilbageløb
og adfærd skønnes et mindreprovenu på ca. 540
mio. kr. i 2020 stigende til ca. 760 mio. kr. i 2027. Den
umiddelbare virkning er baseret på lovmodeldata og er et
forholdsvist sikkert skøn, mens der er stor usikkerhed
på skønnene over de afledte virkninger.
Den varige virkning skønnes til et
mindreprovenu på ca. 740 mio. kr. årligt, jf. tabel 3.
Der er ingen provenuvirkning i
finansåret 2018, da forslaget først har virkning fra
2020.
Forslaget skønnes at medføre et
mindreprovenu for kommunerne på ca. 260 mio. kr. årligt
fra 2020.
En skattefritagelse for fri telefon vil afvige
fra princippet om, at alle indkomsterhvervelser skal beskattes,
uanset om indkomsten er i form af kontantløn eller
naturalydelser. Forslaget vil dermed udgøre en skatteudgift.
Skatteudgiften opgøres som den umiddelbare provenuvirkning,
der skønnes til ca. 580 mio. kr. fra 2020.
Der vurderes ikke at være nogen
nævneværdig virkning på arbejdsudbuddet af en
skattefritagelse for fri telefon.
Tabel
3. Skattefritagelse for fri
telefon | Mio. kr. (2018-niveau) | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | Varigt | Finansår 2018 | Umiddelbar virkning | - | - | -580 | -580 | -580 | -580 | -580 | -580 | -580 | 0 | Virkning efter tilbageløb | - | - | -440 | -440 | -440 | -440 | -440 | -440 | -440 | - | Virkning efter tilbageløb og
adfærd | - | - | -540 | -570 | -600 | -630 | -660 | -700 | -740 | - | Umiddelbar virkning for
kommuneskatten | - | - | -260 | -260 | -260 | -260 | -260 | -260 | - | - |
|
Det skønnes, at godt 50.000 personer
efter gældende regler tilsammen skulle betale ca. 140 mio.
kr. i udligningsskat i 2018.
En afskaffelse af udligningsskatten vil dermed
medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 140 mio.
kr. i 2018, hvor udligningsskatten skulle udgøre 2 pct., og
ca. 80 mio. kr. i 2019 med en sats på 1 pct. Fra og med 2020
er udligningsskatten med gældende regler udfaset, og der er
således ingen provenuvirkning. Efter tilbageløb og
adfærd skønnes et mindreprovenu på ca. 105 mio.
kr. i 2018 og ca. 60 mio. kr. i 2019.
Den varige virkning skønnes til et
mindreprovenu på ca. 2 mio. kr. årligt efter
tilbageløb og adfærd, jf. tabel
4.
I finansåret 2018 skønnes et
mindreprovenu på ca. 140 mio. kr.
Udligningsskatten tilfalder fuldt staten, og
ophævelsen har derfor ingen provenumæssige konsekvenser
for kommunerne.
Udligningsskatten er en skattesanktion, dvs.
der er tale om en afvigelse, der medføre et højere
provenu end de generelle regler. Med forslaget afskaffes denne
skattesanktion.
| | Tabel
4. Fjernelse af udligningsskatten
på udbetalinger fra pensionsopsparing | Mio. kr. (2018-niveau) | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | Varigt | Finansår 2018 | Umiddelbar virkning | -140 | -80 | - | - | - | - | - | - | -3 | -140 | Virkning efter tilbageløb | -105 | -60 | - | - | - | - | - | - | -2 | - | Virkning efter tilbageløb og
adfærd | -105 | -60 | - | - | - | - | - | - | -2 | - | Umiddelbar virkning for
kommuneskatten | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - |
|
De samlede indeståender på
børneopsparingskonti har de seneste år udgjort ca. 14
mia. kr.
Forslaget om at forhøje
beløbsgrænserne i børneopsparingskontoordningen
medfører et mindreprovenu som følge af
skattefritagelsen af afkastet. Der findes ikke registerdata om
indestående eller afkast af børneopsparingskonti, og
skøn over forslagets økonomiske konsekvenser er
derfor behæftet med usikkerhed.
Forslaget skønnes at medføre et
beskedent mindreprovenu (under 0,5 mio. kr.) i 2018 stigende til
ca. 7 mio. kr. i 2025. Efter tilbageløb skønnes et
mindreprovenu på ca. 6 mio. kr. i 2025.
De relativt beskedne provenumæssige
konsekvenser kan henføres til, at renteindtægter fra
børneopsparingskonti i fravær af skattefritagelsen kun
i beskedent omfang ville være blevet beskattet, da
renteindtægterne i de fleste tilfælde kan rummes inden
for børnenes personfradrag. Dertil kommer det aktuelle lave
renteniveau.
Den varige virkning skønnes til et
mindreprovenu på ca. 4 mio. kr. årligt efter
tilbageløb, jf. tabel 5. Heri er
indregnet, at forhøjelsen har en akkumulerende effekt, idet
der det første år kun vil være forhøjede
indskud for ét år, i år to efter
forhøjelsen vil der være to år med højere
indskud etc., indtil børneopsparingssystemet er 'modnet'.
Provenuvirkningen vil således være stigende i en
årrække. For det andet er det aktuelle renteniveau
lavt, men forventes at stige frem mod 2027. Modsat medfører
fraværet af årlige regulering af
beløbsgrænserne på hhv. 6.000 kr. og 72.000 kr.,
at virkningen bliver realt faldende over tid.
I finansåret 2018 skønnes et
beskedent mindreprovenu.
Forslaget skønnes at medføre et
beskedent mindreprovenu for kommunerne i 2018, der frem til 2025
stiger til ca. 5,0 mio. kr.
Skattefritagelsen for afkast på
børneopsparingskonti har ikke hidtil indgået i
Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter, men det
vurderes, at det med lovfæstelsen bør være
tilfældet. Den samlede skatteudgift som følge af
skattefritagelse for afkast af børneopsparingskonti
skønnes at udgøre ca. 4 mio. kr. i 2018 inkl.
forhøjelserne af beløbsgrænserne.
Der skønnes ikke at være
nævneværdige adfærdsvirkninger med hensyn til
arbejdsudbud eller det samlede niveau for opsparing.
Tabel
5. Forhøjelse af indskud
på børneopsparingskonti | Mio. kr. (2018-niveau) | 2018 | 2019 | 2020 | 2021 | 2022 | 2023 | 2024 | 2025 | Varigt | Finansår 2018 | Umiddelbar virkning | 01 | -1 | -2 | -3 | -4 | -6 | -6 | -7 | -5 | 01 | Virkning efter tilbageløb | 01 | -1 | -1 | -2 | -3 | -4 | -5 | -6 | -4 | - | Virkning efter tilbageløb og
adfærd | 01 | -1 | -1 | -2 | -3 | -4 | -5 | -6 | -4 | - | Umiddelbar virkning for
kommuneskatten | 01 | -1 | -1 | -2 | -3 | -4 | -4 | -5 | - | - | Anm. : Afrundet til nærmeste
mio. kr. 1)
Under 0,5 mio. kr. |
|
Der var i 2016 ca. 1,2 mia. kr. i
indestående på selvpensioneringskonti.
Lovfæstelsen af reglerne om selvpensioneringskonti indeholder
ingen ændring af beløbsgrænser og har ingen
provenumæssige konsekvenser.
3.2. Administrative
konsekvenser for det offentlige
Forslaget vedrørende
videreførelse af BoligJobordningen som en permanent ordning
medfører administrative omkostninger for det offentlige
på 2,8 mio. kr. i 2018, 4,6 mio. kr. i 2019, 6,5 mio. kr.
årligt i 2020-2022 og 6,2 mio. kr. årligt i 2023 og
frem. Omkostningerne vedrører systemtilpasninger og
kontrol.
Forslaget vedrørende skattefritagelse
for fri telefon og datakommunikationsforbindelse medfører
administrative omkostninger for det offentlige på 2,0 mio.
kr. i 2020. Omkostningerne vedrører systemtilpasninger.
Forslaget vedrørende fjernelse af
udligningsskatten på udbetalinger fra pensionsopsparing
medfører administrative omkostninger for det offentlige
på 1,6 mio. kr. i 2018. Omkostningerne vedrører
systemtilpasninger og udsendelse af ny forskudsopgørelse til
berørte borgere.
Forslaget vedrørende forhøjelse
af indskud på børneopsparingskonti medfører
ikke administrative omkostninger for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Den del af forslaget, der vedrører en
permanent BoligJobordning, vil have positive økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet, der dog ikke kan kvantificeres
nærmere. Der vil navnlig blive tale om positive konsekvenser
for de virksomheder, der beskæftiger sig med serviceydelser
og energiforbedringer af boligmassen.
En permanent BoligJobordning skønnes
endvidere ikke at medføre væsentlige administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Fradraget er fortsat betinget af,
at køberen af ydelsen anvender et elektronisk
indberetningsmodul i SKATs TastSelv-system. Ordningen kræver
ikke forhåndsgodkendelser eller indsendelse af dokumentation
for de involverede virksomheder. Der kan som efter den hidtidige
ordning være behov for specifikation i fakturaen for det
udførte arbejde, men den justerede BoligJobordning
medfører i forhold til den hidtidige ordning ikke yderligere
administrative konsekvenser for virksomhederne.
Den del af lovforslaget, der vedrører
ophævelse af beskatningen af fri telefon og
datakommunikationsforbindelse, medfører begrænsede
administrative lettelser for arbejdsgiverne, som ikke længere
skal indberette og indeholde A-skat og AM-bidrag af værdien
af den fri telefon og/eller datakommunikationsforbindelse, og som
ikke længere skal føre kontrol med, om der er privat
rådighed over en arbejdstelefon. Den samlede lettelse
skønnes at være på under 4 mio. kr.
årligt.
De dele af lovforslaget, der vedrører
afskaffelse af udligningsskatten og forhøjelse af
beløbsgrænserne for indskud på
børneopsparingskonti, har ingen økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative
konsekvenser for borgerne
Den del af lovforslaget, der vedrører
en permanent BoligJobordning, har ingen administrative konsekvenser
for borgerne. Fradraget vedrørende en permanent
BoligJobordning er betinget af, at køberen af ydelsen dels
anvender en elektronisk betalingsform, dels anvender et elektronisk
indberetningsmodul i SKATs TastSelv-system. Herved føres
fradraget automatisk på selvangivelsen hos køber, og
indtægten føres på årsopgørelsen
hos den privatperson, der udfører arbejdet. Hvis arbejdet er
udført af en virksomhed, anvendes indberetningen som en
kontroloplysning.
Løsningen vil for langt de fleste
købere af de pågældende serviceydelser
således bestå i en betalingsoverførsel samt en
indberetning i TastSelv, begge dele via internet. Systemet
sørger for resten. Den administrative løsning er
således forholdsvis enkel for borgeren at anvende. Den
kræver ikke forhåndsgodkendelser eller indsendelse af
dokumentation for borgeren eller de involverede virksomheder. For
de borgere, der ikke selv har internetadgang eller
pårørende eller andre, der kan hjælpe, vil
betalingen kunne ske via pengeinstitut, posthus eller kortbetaling,
og indberetning vil kunne ske på skattecentre eller i
kommunernes borgerservicecentre.
De dele af lovforslaget, der vedrører
ophævelse af beskatning af fri telefon og
datakommunikationsforbindelse, afskaffelse af udligningsskatten
samt forhøjelse af beløbsgrænserne for indskud
på børneopsparingskonti medfører heller ikke
administrative konsekvenser for borgerne.
Det samlede lovforslag medfører
således ikke administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Med den del af lovforslaget, der
vedrører en permanent BoligJobordning, foreslås det at
videreføre BoligJobordningen i sin grundform. Visse hidtil
fradragsberettigede håndværksydelser udgår af
ordningen, samtidig med at der indføres fradragsret for
installation af tyverialarm. Forslaget vurderes at have positive
miljømæssige konsekvenser, der dog ikke umiddelbart
kan kvantificeres nærmere.
De dele af lovforslaget, der vedrører
ophævelse af beskatning af fri telefon og
datakommunikationsforbindelse, afskaffelse af udligningsskatten
samt forhøjelse af beløbsgrænserne for indskud
på børneopsparingskonti, har ikke
miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til
EU-retten
Med den del af lovforslaget, der
vedrører en permanent BoligJobordning, foreslås det at
videreføre BoligJobordningen i sin grundform. Samtidig
justeres ordningen, således at ordningens fradragsberettigede
håndværksydelser udvides med installation af
tyverialarmer, mens fradragsretten for visse typer af
håndværksarbejde fjernes.
Af hensyn til EUF-Traktatens regler om
kapitalens fri bevægelighed, og EU-Domstolens dom i den
såkaldte Jäger-sag (C-256/06), omfatter retten til
fradrag også fritidsboliger i udlandet. Fritidsboligen skal
være beliggende i et land, som i henhold til aftale m.v. skal
udveksle skatteoplysninger med de danske myndigheder.
I overensstemmelse hermed bliver der efter den
nuværende BoligJobordning ikke stillet krav om, at arbejde
vedrørende fritidsboliger i udlandet skal udføres af
virksomheder, der er momsregistrerede i Danmark, eller af personer,
der er skattepligtige til Danmark, idet det vil
vanskeliggøre mulighederne for at opnå fradrag, hvis
en ejer af en fritidsbolig i udlandet ikke må anvende lokal
arbejdskraft. Af samme grund kan grænsegængere
opnå fradrag, selv om arbejdet bliver udført af en
håndværker, som ikke er momsregistreret i Danmark,
eller af en person, der ikke er skattepligtig til Danmark. Disse
regler vil blive videreført.
Det bemærkes endvidere, at der fortsat
er tale om en generel skatteordning med en bred afgrænsning
af de fradragsberettigede ydelser, hvor den skattemæssige
fordel tilfalder private borgere. Det vurderes derfor, at ordningen
ikke indebærer statsstøtte.
På baggrund heraf vurderes den del af
lovforslaget, der vedrører BoligJobordningen, at være
i overensstemmelse med EU-retten.
Den del af forslaget, der vedrører
børneopsparingskonti, indeholder i forhold til
bekendtgørelse nr. 1059 af 17. november 2011 om
børneopsparingskonti en udvidelse af den kreds af
institutter, hvori børneopsparingskonti kan oprettes. Det
foreslås således, at børneopsparingskonti kan
oprettes i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et
andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Den Europæiske Union har indgået aftale med
på det finansielle område, udøver virksomhed her
i landet gennem en filial.
De dele af lovforslaget, der vedrører
ophævelse af beskatning af fri telefon og
datakommunikationsforbindelse og afskaffelse af udligningsskatten
har ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 21. december 2017 til den 18. januar 2018 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Advokatsamfundet, Akademikerne,
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Boligselskabernes
Landsforening, Business Denmark, Børsmæglerforeningen,
CEPOS, Cevea, Danmarks Evalueringsinstitut, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv,
Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund,
Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Regioner,
Datatilsynet, DI, DTL, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlederne,
Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Finans Danmark,
Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Finanstilsynet, FOA, Foreningen af Danske Skatteankenævn,
Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Frie
Funktionærer, FSR - danske revisorer, FTF, HK-Kommunal,
HK-Privat, HORESTA, InvesteringsFondsBranchen, Justitia, KL, Kraka,
Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes
Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, LO,
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Parcelhusejernes
Landsorganisation, RockwoolFonden, SEGES, Skatteankestyrelsen,
SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Tekniq, VELTEK og
Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (Hvis ja, angiv omfang) | Negative konsekvenser/merudgifter (Hvis ja, angiv omfang) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Forslaget skønnes samlet set at
medføre et mindreprovenu på ca. 560 mio. kr. i 2018
stigende til ca. 1.150 mio. kr. i 2025. Den varige virkning
skønnes til et mindreprovenu på ca. 1.190 mio.
kr. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Forslaget vedrørende
videreførelse af BoligJobordning som en permanent ordning
medfører administrative omkostninger for det offentlige
på 2,8 mio. kr. i 2018, 4,6 mio. kr. i 2019, 6,5 mio. kr.
årligt i 2020-2022 og 6,2 mio. kr. årligt i 2023 og
frem. Forslaget vedrørende
skattefritagelse af fri telefon medfører administrative
omkostninger for det offentlige på 2,0 mio. kr. i 2020. Forslaget vedrørende fjernelse af
udligningsskatten på udbetalinger fra pensionsopsparing
medfører administrative omkostninger for det offentlige
på 1,6 mio. kr. i 2018. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Forslaget vedrørende
BoligJobordningen vil have positive økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet, der dog ikke kan kvantificeres
nærmere. De øvrige dele af lovforslaget har
ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Den del af lovforslaget, der
vedrører ophævelse af beskatningen af fri telefon og
datakommunikationsforbindelse, medfører begrænsede
administrative lettelser for arbejdsgiverne. Den samlede lettelse
skønnes at være på under 4 mio. kr.
årligt De øvrige dele af lovforslaget har
ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet. | Forslaget vedrørende
BoligJobordningen medfører ingen væsentlige
administrative konsekvenser for erhvervslivet. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Forslaget vedrørende
BoligJobordningen vil have positive miljømæssige
konsekvenser, der dog ikke kan kvantificeres nærmere. De øvrige dele af lovforslaget har
ikke miljømæssige konsekvenser. | Ingen | Forholdet til EU-retten | Udformningen af BoligJobordningen -
både efter det hidtidige og det foreslåede
regelsæt - er sket under hensyntagen til en række
EU-retlige aspekter. På baggrund heraf vurderes forslaget
vedrørende BoligJobordningen at være i
overensstemmelse med EU-retten. Udformningen af reglerne om
børneopsparingskonti vurderes at være i
overensstemmelse med EU-retten. De øvrige dele af lovforslaget har
ikke EU-retlige aspekter. | | Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser
Til §
1
Til nr.
1
Ulønnede bestyrelsesmedlemmer og
frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som
led i en forenings skattefri virksomhed samt frivilligt,
ulønnet personel i hjemmeværnet, der er omfattet af
ligningslovens § 7 M, er ikke omfattet ikke af beskatning af
fri telefon, datakommunikationsforbindelse og fri computer med
tilbehør i ligningslovens § 16, stk. 12 og 13. Hvis
sådanne personer får stillet et eller flere af de
nævnte goder til rådighed, anses de fortsat for
ulønnede og bliver ikke beskattet af privat rådighed
herover. Det er en forudsætning, at de pågældende
goder stilles til rådighed med henblik på foreningens
skattefri virksomhed eller hjemmeværnets virksomhed.
Har en sådan ulønnet frivillig
fået stillet et af de i ligningslovens § 16, stk. 12 og
13, nævnte goder til rådighed, kan vedkommende ikke
modtage skattefri godtgørelse for udgifter, som modtageren
afholder til tilsvarende ydelser. Har en frivillig ulønnet
eksempelvis fået stillet en telefon til rådighed, kan
vedkommende ikke samtidig få skattefri godtgørelse for
udgifter til telefonsamtaler, men derimod godt modtage andre af de
skattefri godtgørelser efter ligningslovens § 7 M, som
er fastsat af Skatterådet. Tilsvarende kan en ulønnet
frivillig, der eksempelvis har fået stillet en computer til
rådighed uden internetadgang, godt få skattefri
godtgørelse til dækning af udgifter til
internetforbrug efter satserne fastsat af Skatterådet.
Det foreslås at lade telefon og
datakommunikationsforbindelse udgå af bestemmelsen. Da det
foreslås at ophæve beskatningen af fri telefon,
herunder datakommunikationsforbindelse, jf. lovforslagets § 1,
nr. 7, bliver skattefritagelsen af fri telefon og
datakommunikationsforbindelse for de ulønnede
bestyrelsesmedlemmer og frivillige ulønnede
medhjælpere overflødig. Det foreslås endvidere
at foretage en sproglig konsekvensændring fra flertal til
ental som følge af, at der herefter kun er ét gode,
der er omfattet af bestemmelsen.
Den del af bestemmelsen, der vedrører
fri computer med tilbehør omfattet af ligningslovens §
16, stk. 13, videreføres uændret.
Endelig videreføres den del af
bestemmelsen, der fastsætter, at der ikke kan udbetales
skattefri godtgørelse efter § 7 M, stk. 1 og 2, for
udgifter, som modtageren afholder til telefon,
datakommunikationsforbindelse eller computer med tilbehør,
hvis modtageren har fået stillet fri telefon,
datakommunikationsforbindelse og fri computer med tilbehør
omfattet af ligningslovens § 16, stk. 12 og 13, til
rådighed, også uændret.
Til nr.
2
Efter den gældende bestemmelse i §
8 V, stk. 1, jf. stk. 2-9 og bilag 1, kan der ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, der er betalt og
dokumenteret, til arbejdsløn til hjælp, grøn
istandsættelse og tilslutning til bredbånd i hjemmet
eller en fritidsbolig. De fradragsberettigede ydelser fremgår
af ligningslovens Bilag 1 Ydelser omfattet af BoligJobordningen
2016-2017.
Det foreslås at ændre affattelsen
af ligningslovens § 8 V, stk. 1, som følge af, at
installation af tyverialarm foreslås omfattet af ordningen.
Det foreslås samtidig at nyaffatte lovens bilag 1 med en
liste over de fradragsberettigede ydelser fra 2018 og frem, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9 og bemærkningerne hertil,
hvortil henvises.
Der henvises herudover til de almindelige
bemærkninger. For en samlet liste over de fradragsberettigede
ydelser i 2018 og frem henvises til nyaffattelsen af ligningslovens
Bilag 1. Ydelser omfattet af BoligJobordningen i 2018 og frem, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9.
Til nr.
3
Efter de gældende regler i § 8 V,
stk. 2, nr. 5, er det en betingelse for fradragsret, at arbejdet er
udført i perioden fra og med den 1. januar 2016 til og med
den 31. december 2017.
Det foreslås at ændre affattelsen
af § 8, stk. 2, nr. 5, således at det er en betingelse
for at opnå fradrag efter ordningen, at arbejdet
vedrørende en helårsbolig eller en fritidsbolig er
udført i perioden fra og med den 1. januar 2018. Den nye
BoligJobordning får herved virkning for arbejde udført
fra og med den 1. januar 2018.
For beskrivelse af de fradragsberettigede
ydelser vedrørende helårsboliger og fritidsboliger og
de generelle betingelser for at opnå fradrag efter ordningen
henvises til beskrivelsen af gældende regler, jf. forslagets
afsnit 2.1.1.
Til nr.
4
Efter de gældende regler i § 8 V,
stk. 4, 1. og 2. pkt., henføres fradraget til det
indkomstår, hvor betalingen for arbejdet er sket. Fradraget
henføres dog til det indkomstår, hvor arbejdet er
udført, hvis betaling for arbejdet er sket inden for 2
måneder efter indkomstårets udløb. Denne
generelle periodiseringsregel foreslås videreført.
Efter det gældende § 8 V, stk. 4,
3. pkt., kan der ikke foretages fradrag for arbejde, der betales
den 1. marts 2018 eller senere. Dvs. at arbejde efter den
nuværende BoligJobordning skal være betalt senest den
28. februar 2018 for at være fradragsberettiget efter de
gældende regler.
Efter det gældende § 8 V, stk. 4,
4. pkt., skal fradrag for arbejde udført i 2016, som betales
fra og med den 1. januar 2018 til og med den 28. februar 2018,
henføres til indkomståret 2017 for personer, hvis
indkomstår følger kalenderåret. Der er tale om
en særlig henføringsregel, der skal sikre, at fradrag
for arbejde udført i 2016, som betales i starten af 2018,
ikke henføres til indkomståret 2018, hvor den
nuværende ordning for personer, hvis indkomstår
følger kalenderåret, er ophørt. Den
særlige henføringsregel gælder ikke personer,
hvis indkomstår ikke følger kalenderåret
(personer med forskudt indkomstår), da disse personer som
konsekvens af de almindelige regler om bagudforskudt
indkomstår i forvejen i visse situationer får
henført fradraget til indkomståret 2018.
Det foreslås i nr. 4, at § 8 V,
stk. 4, 3. og 4. pkt., ophæves. Som følge af, at
BoligJobordningen foreslås gjort permanent, er der ikke behov
for en endelig betalingsfrist, svarende til den hidtil
gældende dato (28. februar 2018), der var fastsat i 3. pkt.
som følge af, at den hidtidige ordning udløb med
udgangen af 2017. Det betyder, at fradrag for arbejde udført
i 2018 og senere indkomstår efter den generelle
periodiseringsregel i stk. 4, 1. og 2. pkt., vil blive
henført til det indkomstår, hvor betalingen for
arbejdet er sket. Fradraget henføres dog til det
indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betalingen
for arbejdet er sket inden for 2 måneder efter
indkomstårets udløb.
Da det foreslås, at BoligJobordningen
gøres permanent, er der ikke behov for en særlig
henføringsregel, der skal sikre, at fradrag for arbejde
udført i det sidste kalenderår, ordningen er
gældende, henføres til det sidste indkomstår,
ordningen er gældende. Fradrag for arbejde udført i
2018 og senere indkomstår vil således efter den
generelle periodiseringsregel i stk. 4, 1. og 2. pkt., blive
henført til det indkomstår, hvor betalingen for
arbejdet er sket. Fradraget henføres dog til det
indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betalingen
for arbejdet er sket inden for 2 måneder efter
indkomstårets udløb. Dette gælder også
personer med forskudt indkomstår.
Ophævelsen af den særlige
henføringsregel i 4. pkt. har alene fremadrettet virkning og
får dermed ingen betydning for henføringen af
fradraget for arbejde udført i 2016, som betales fra og med
den 1. januar 2018 til og med den 28. februar 2018, da arbejdet er
udført og betaling sket inden virkningstidspunktet for
ophævelsen, jf. lovforslagets § 8, stk. 1. Dette er
tilsigtet, idet fradraget som hidtil skal henføres til
indkomståret 2017 for personer, hvis indkomstår
følger kalenderåret.
Til nr.
5
Efter den gældende § 8 V, stk. 5,
kan de fradragsberettigede udgifter til serviceydelser højst
udgøre 6.000 kr. pr. person, og de fradragsberettigede
udgifter til grøn istandsættelse og tilslutning til
bredbånd kan tilsammen årligt højst
udgøre 12.000 kr. pr. person. Udnyttes begge
fradragskategorier fuldt ud, kan det samlede fradrag pr. person
udgøre i alt 18.000 kr. Beløbsgrænserne
reguleres efter de hidtil gældende regler ikke.
Det foreslås med den foreslåede
nyaffattelse af § 8 V, stk. 5, at videreføre de
hidtidige fradragslofter på henholdsvis 6.000 kr. pr. person
for serviceydelser og 12.000 kr. for håndværksydelser
(2018-niveau). Udnyttes begge fradragskategorier fuldt ud, kan det
samlede fradrag pr. person udgøre i alt 18.000 kr.
(2018-niveau). Beløbsgrænserne foreslås
reguleret efter personskattelovens § 20, dvs. i takt med
indkomstudviklingen. Regulering efter personskattelovens § 20
sker ved, at beløbsgrænserne, der i lovgivningen er
fastsat som grundbeløb angivet i 2010-niveau, opreguleres
svarende til et beregnet reguleringstal for det aktuelle år i
forhold til niveau 100,0 for 2010. Fradragslofterne
fastsættes således som et grundbeløb på
henholdsvis 5.400 kr. og 10.900 kr. (2010-niveau), hvilket svarer
til henholdsvis 6.000 kr. og 12.000 kr. i 2018.
Til nr.
6
Efter gældende regler indgår fri
telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, efter
ligningslovens § 16, stk. 3, 9. pkt., hverken i
bagatelgrænserne for henholdsvis mindre og arbejdsrelaterede
personalegoder, jf. ligningslovens § 16, stk. 3, 3. og 6.
pkt., eller beløbsgrænsen for julegaver, jf.
ligningslovens § 16, stk. 3, 4. pkt. Fri telefon, herunder
datakommunikationsforbindelse, beskattes således uagtet disse
skattefritagelsesbestemmelser med den fastsatte værdi af fri
telefon.
Det foreslås, at telefon, herunder fri
datakommunikationsforbindelse, udgår af ligningslovens §
16, stk. 3, nr. 3. Da det foreslås at ophæve
beskatningen af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse
i ligningslovens § 16, stk. 12, jf. lovforslagets § 1,
nr. 7, foreslås det således som en konsekvens heraf at
ophæve reglen om, at fri telefon, herunder
datakommunikationsforbindelse, skal beskattes efter nærmere
fastsatte regler og ikke omfattes af bagatelgrænserne for
henholdsvis mindre og arbejdsrelaterede personalegoder eller
beløbsgrænsen for julegaver.
Hvis arbejdsgiverbetalt telefon eller
datakommunikationsforbindelse ikke er omfattet af den
foreslåede skattefrihed i ligningslovens § 16, stk. 12,
vil goderne, ligesom skattepligtige telefoner og
datakommunikationsforbindelser, der efter gældende regler
ikke er omfattet af beskatningen af fri telefon, være
skattepligtige efter ligningslovens § 16, stk. 1 og 2, og
således også være omfattet af de nævnte
bagatelgrænser og beløbsgrænsen for
julegaver.
Til nr.
7
En arbejdstager, der helt eller delvist
vederlagsfrit får stillet telefon til rådighed for
privat benyttelse af sin arbejdsgiver (fri telefon), beskattes af
et beløb på 2.800 kr. årligt (2018-niveau).
Hvis en arbejdstager kun har privat
rådighed over fri telefon en del af året, bliver
arbejdstageren kun beskattet af et forholdsmæssigt
beløb svarende til det antal måneder, vedkommende har
privat rådighed over godet.
For samlevende ægtefæller
reduceres det skattepligtige beløb på 2.800 kr.
(2018-niveau) med 25 pct. for begge ægtefæller,
når begge ægtefæller beskattes. Det betyder, at
hver ægtefælle får reduceret den skattepligtige
værdi med 700 kr. (2018-niveau) og dermed beskattes af 2.100
kr. (2018-niveau) årligt, hvis begge ægtefæller
er skattepligtige af fri telefon, herunder
datakommunikationsforbindelse, hele indkomståret. Der
gælder dog visse betingelser for at opnå
reduktionen.
Arbejdsgiverbetalt
datakommunikationsforbindelse - eksempelvis en internetforbindelse
- beskattes ikke, hvis arbejdstageren via forbindelsen har adgang
til arbejdsgiverens netværk. Det er en forudsætning, at
arbejdstageren har adgang til stort set de samme funktioner eller
dokumenter som på arbejdspladsen. Hvis der ikke er adgang til
arbejdsgiverens netværk, beskattes arbejdstageren som af fri
telefon. Hvis arbejdstageren har både fri telefon og fri
datakommunikationsforbindelse, beskattes der kun af i alt 2.800 kr.
(2018-niveau).
Selvstændigt erhvervsdrivende beskattes
ligesom arbejdstagere af fri telefon og fri
datakommunikationsforbindelse uden adgang til virksomhedens
netværk. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende via
datakommunikationsforbindelsen og en computer har adgang til
virksomhedens netværk, beskattes
datakommunikationsforbindelsen ikke, uanset om
datakommunikationsforbindelsen er til rådighed for privat
anvendelse. Det samme gælder engangsudgiften til
etablering.
For uddybning af de gældende regler
henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.1.
Det foreslås i § 1, nr. 7, ved en
nyaffattelse af ligningslovens § 16, stk. 2, at
fastsætte, at værdien af fri telefon, herunder
datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed af
en eller flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i ligningslovens
§ 16, stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse ikke
skal beskattes. Herved ophæves beskatningen af en
arbejdsgiverbetalt fri telefon, herunder fri
datakommunikationsforbindelse. Det foreslås endvidere, at
ophævelsen skal ske fra og med indkomståret 2020.
Ophævelse af reglerne vil medføre en
skattenedsættelse til en bred gruppe af
beskæftigede.
Forslaget medfører, at en arbejdstager,
der helt eller delvist vederlagsfrit får stillet en telefon
og/eller datakommunikationsforbindelse til rådighed for
privat benyttelse af sin arbejdsgiver, ikke skal beskattes af denne
rådighed.
Arbejdstagerens skattefrie rådighed
dækker, at øvrige personer i arbejdstagerens husstand
også har mulighed for at anvende goderne, men ikke at
arbejdsgiveren m.v. direkte stiller goderne til rådighed for
privat benyttelse for andre end arbejdstageren selv, f.eks.
arbejdstagerens ægtefælle, børn og venner
m.fl.
Ligesom efter de gældende regler for
beskatning af fri telefon og datakommunikationsforbindelser er der
grænser for omfanget af telefoner og
datakommunikationsforbindelser, som den enkelte arbejdstager kan
få stillet til rådighed for egen privat benyttelse.
Dette gælder uanset, om der er én eller flere
arbejdsgivere, der vil stille telefon til rådighed for privat
benyttelse.
Det må afgøres konkret, om der er
en reel arbejdsmæssig begrundelse for, at en arbejdstager
eksempelvis får stillet to telefoner til rådighed for
privat benyttelse. Det kan være at der rådes over flere
boliger, at den ene telefon har en begrænset
anvendelsesmulighed osv. Hvis der ikke er en reel
arbejdsmæssig begrundelse for, at der stilles mere end
én telefon eller datakommunikationsforbindelse til
rådighed, beskattes udgifterne vedr. sådanne yderligere
goder efter de almindelige regler i ligningslovens § 16, stk.
1 og 2.
Det foreslås, at skattefriheden for fri
telefon og datakommunikationsforbindelse skal gælde
tilsvarende for selvstændigt erhvervsdrivende og deres
medarbejdende ægtefæller. Der fastsættes ikke
særlige regler herom, da det fremgår af ligningslovens
§ 16, stk. 14, at ligningslovens § 16, stk. 12, finder
tilsvarende anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende, for
så vidt angår telefon, herunder
datakommunikationsforbindelse, som indgår i den
erhvervsmæssige virksomhed, og er til rådighed for
privat benyttelse på bopælen, i sommerhuset el.
lign.
Der henvises i øvrigt til beskrivelsen
af forslaget i de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.
Til nr.
8
Efter gældende regler beskattes en
selvstændigt erhvervsdrivende ikke af fri
datakommunikationsforbindelse, hvis der via
datakommunikationsforbindelsen og en computer er adgang til
virksomhedens netværk. Det gælder, uanset om
datakommunikationsforbindelsen er til rådighed for privat
anvendelse. Det samme gælder engangsudgiften til
etablering.
Det foreslås at ophæve den
nævnte regel som en konsekvens af, at det foreslås helt
at ophæve beskatningen af fri telefon, herunder
datakommunikationsforbindelse, jf. lovforslagets § 1, nr.
7.
Til nr.
9
Efter den gældende bestemmelse i §
8 V, stk. 1, jf. stk. 2-9 og bilag 1, kan der ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, der er betalt og
dokumenteret, til arbejdsløn til hjælp, grøn
istandsættelse og tilslutning til bredbånd i hjemmet
eller en fritidsbolig. De fradragsberettigede ydelser fremgår
af ligningslovens Bilag 1 Ydelser omfattet af BoligJobordningen
2016-2017.
Det foreslås at nyaffatte lovens bilag 1
med en liste over de fradragsberettigede ydelser fra 2018 og frem.
Det foreslås samtidig at ændre affattelsen af
ligningslovens § 8 V, stk. 1, som følge af, at
installation af tyverialarm foreslås omfattet af ordningen,
jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
For alle ydelser gælder, at det som
hidtil kun vil være arbejdslønnen til installationen
m.v., som vil kunne fradrages. Der er ikke fradrag for udgifter til
materialer og andet.
Der foreslås ikke ændringer af de
serviceydelser, der hidtil har været omfattet af
BoligJobordningen, der udløber ved udgangen af 2017.
Ændringerne i forhold til
håndværksydelser omfattet af den hidtidige
BoligJobordning beskrives nærmere nedenfor. Der henvises
herudover til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2. For
en samlet liste over de fradragsberettigede ydelser i 2018 og frem
henvises til nyaffattelsen af lovens bilag 1.
Installation af tyverialarm i hjemmet eller i
en fritidsbolig foreslås medtaget som ny
håndværksydelse. Fradragsretten omfatter alene
lønudgifter til opsætning af tyverialarmer, ikke evt.
løbende abonnementsudgifter m.v. Det bemærkes, at der
som efter den hidtidige ordning ved udskiftning af yderdøre
endvidere vil være fradragsret for lønudgifter til
montering af dørlåse. Lønudgifter til
reparation eller udskiftning af dørlåse i eksisterende
yderdøre er derimod ligesom efter den hidtidige ordning ikke
fradragsberettigede.
Hovedparten af de
håndværksydelser, der er omfattet af den hidtil
gældende ordning, foreslås videreført som
fradragsberettigede ydelser. Det gælder bl.a.
håndværksydelser vedrørende energiforbedringer
af boligen, f.eks. isolering af tag, udskiftning af vinduer og
døre, isolering af ydervægge, installation af
solfangere, husstandsvindmøller, jordvarme, fjernvarmeunits,
varmepumper, herunder luft til luft-varmepumper med og uden
kølefunktion og varmestyringsanlæg. Det gælder
endvidere f.eks. udvendigt malerarbejde (bortset fra tag),
kloakarbejder på egen grund, udskiftning af
kloakrør, fornyelse og etablering af dræn,
udskiftning af opsamlingstank, nedsivningsanlæg,
regnvandsfaskiner, rodzoneanlæg, minirensningsanlæg og
højvandslukkere.
Det bemærkes, at den opsplitning af
visse ydelseskategorier, som skete ved omlægningen til
grøn BoligJobordning i 2016 og 2017, og som dermed
følger af gældende regler, videreføres. Det er
således fortsat kun f.eks. isolering af taget, ikke hele
udskiftningen af taget, der er fradragsberettiget. Der er ligeledes
ikke fradragsret for f.eks. lægning af nyt gulv eller
udskiftning af taget, uanset at dette sker i forbindelse med
efterisolering. Som efter den gældende ordning vil der derfor
i visse tilfælde være behov for, at der på
fakturaen er udspecificeret udgift til arbejdsløn
vedrørende fradragsberettiget arbejde, f.eks. isolering
eller udskiftning af vinduer, idet udgift til arbejdsløn for
andet arbejde, herunder genetablering af konstruktionen, ikke er
fradragsberettiget.
Der henvises herudover til de almindelige
bemærkninger. For en samlet liste over de fradragsberettigede
ydelser i 2018 og frem henvises til nyaffattelsen af ligningslovens
Bilag 1. Ydelser omfattet af BoligJobordningen i 2018 og frem.
Til §
2
Efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2,
stk. 1, nr. 1, indgår bl.a. lønmodtageres vederlag i
form af naturalier i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag. Af
arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 3, fremgår
det, at fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse,
jf. ligningslovens § 3, stk. 3, nr. 3, og stk. 12, anses for
at være et sådant arbejdsmarkedsbidragspligtigt
naturalie.
Da det foreslås at ophæve
beskatningen af fri telefon, herunder
datakommunikationsforbindelse, jf. forslagets § 1, nr. 7,
foreslås det som en konsekvens heraf at fjerne fri telefon,
herunder datakommunikationsforbindelse, fra oplistningen af de
naturalier, som indgår i grundlaget for
arbejdsmarkedsbidrag.
Til §
3
Til nr.
1
Efter kildeskattelovens § 49 a, stk. 2,
nr. 10, skal der indeholdes arbejdsmarkedsbidrag af værdien
af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, jf.
ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., og § 12.
Det foreslås at ophæve
bestemmelsen om indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag af fri telefon
som konsekvens af ophævelsen af beskatningen af fri telefon,
herunder datakommunikationsforbindelse, jf. forslagets § 1,
nr. 7, og arbejdsmarkedsbidragspligten for disse goder, jf.
forslagets § 2.
Til nr.
2
Efter kildeskattelovens § 49 A, stk. 2,
nr. 12, skal der indeholdes arbejdsmarkedsbidrag af værdien
af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den
arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker
de pågældende behandlinger m.v., jf.
arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 8, medmindre de
nævnte goder er omfattet af kildeskattelovens § 49 A,
stk. 3, nr. 1.
Det foreslås at ændre henvisningen
i kildeskattelovens § 49 A stk. 2, nr. 12, fra nr. 8 til nr.
7, som en konsekvens af, at nr. 4-8 i arbejdsmarkedsbidragslovens
§ 2, stk. 2, bliver nr. 3-7, jf. forslagets § 2.
Til nr.
3
Efter kildeskattelovens § 49 B, stk. 1,
skal arbejdsgivere, hvervgivere m.fl., der udbetaler
arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som nævnt i § 49
A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1-10 og 12, opgøre
bidragsgrundlaget og beregne bidragets størrelse ved enhver
udbetaling.
Det foreslås at ændre henvisningen
i kildeskattelovens § 49 B, stk. 1, fra nr. 1-10 og 12 i
kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, til nr. 1-9 og 11 som en
konsekvens af, at det foreslås at ophæve nr. 10 i
kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, hvorved nr. 11 og 12 bliver
nr. 10 og 11, jf. forslagets § 3, nr. 1.
Til nr.
4
Efter kildeskattelovens § 49 C skal
arbejdsgivere, hvervgivere m.fl., der foretager udbetaling,
opgøre bidragsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidrag og beregne
bidragets størrelse for personer, som modtager
fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger,
efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har
sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet
tillidshverv eller erhvervsforhold her i landet, jf.
kildeskattelovens § 49 A, stk. 2, nr. 11.
Det foreslås at ændre henvisningen
i kildeskattelovens § 49 C fra nr. 11 i kildeskattelovens
§ 49 A, stk. 2, til nr. 10 som en konsekvens af, at det
foreslås at ophæve nr. 10 i kildeskattelovens § 49
A, stk. 2, hvorved nr. 11 og 12 bliver nr. 10 og 11, jf. forslagets
§ 3, nr. 1.
Til §
4
Efter pensionsafkastbeskatningslovens §
1, stk. 1, nr. 3, skal der ikke betales pensionsafkastskat af
selvpensioneringskonti omfattet af § 51 i
pensionsbeskatningsloven og lignende skattebegunstigede
selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni
1998.
Det foreslås at ændre henvisningen
i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3, fra
pensionsbeskatningslovens § 51 til pensionsbeskatningslovens
§ 51 A som følge af lovforslagets § 5.
Til §
5
Det er i pensionsbeskatningslovens § 51
fastsat, at skatteministeren for opsparings- og
forsikringsordninger, der udelukkende har alderdoms- eller
familieforsørgelse til formål, kan fastsætte, at
renter, bonus, udbytter efter ligningslovens § 16 A,
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, gevinst og
tab som omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven
samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på
beholdninger af værdipapirer, i forbindelse med en
opsparings- eller forsikringsordning, ikke skal medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Skatteministeren har med hjemmel i
pensionsbeskatningslovens § 51 udstedt bekendtgørelse
nr. 1059 af 17. november 2011 om børneopsparingskonti. Efter
reglerne i bekendtgørelsen kan der årligt indskydes
3.000 kr. og i alt 36.000 kr. på en
børneopsparingskonto. Afkastet skal ikke medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der kan tidligst
aftales udbetaling af indeståendet på et tidspunkt
mindst 7 år efter oprettelsen, men tidligst når barnet
fylder 14 år, og senest i det år, hvor barnet fylder 21
år. For en nærmere beskrivelse af gældende ret
henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.1.1.
Det foreslås at ophæve den
gældende bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 51,
og i stedet foreslås to nye paragraffer i
pensionsbeskatningsloven - §§ 51 og 51 A - om
børneopsparingskonti henholdsvis selvpensioneringskonti.
Det er i § 1, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1059 af 17. november 2011 om
børneopsparingskonti fastsat, at opsparings- og
forsikringsordninger, der udelukkende har familieforsørgelse
til formål (børneopsparingskonti), kan oprettes i
pensionsinstitutter omfattet af lov om finansiel virksomhed.
Det foreslås i § 51 i pensionsbeskatningsloven, at
opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har
familieforsørgelse til formål
(børneopsparingskonti), vil kunne oprettes i
pengeinstitutter og forsikringsselskaber, der af Finanstilsynet er
meddelt tilladelse til at drive virksomhed her i landet, eller i et
udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land
inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Den
Europæiske Union har indgået aftale med på det
finansielle område, udøver virksomhed her i landet
gennem en filial, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 7, 9 og 10, i lov om
finansiel virksomhed, jf. stk. 1. Disse
bestemmelser fastsætter de procedurer, der skal benyttes,
når en finansiel virksomhed fra et andet EU/EØS-land
ønsker at drive virksomhed i Danmark gennem en filial.
Finanstilsynet skal indhente en række oplysninger fra
hjemlandets tilsynsmyndigheder, og den finansielle virksomhed skal
meddele Finanstilsynet, hvis der efter virksomhedens
påbegyndelse sker ændringer i forhold, Finanstilsynet
har modtaget oplysninger om.
Efter gældende ret kan
børneopsparingskonti oprettes i pensionsinstitutter, der er
omfattet af lov om finansiel virksomhed. Pensionsinstitutter
omfatter pengeinstitutter og forsikringsselskaber. Efter
gældende ret kan børneopsparingskonti alene oprettes i
danske pengeinstitutter og forsikringsselskaber.
Forslaget indebærer to ændringer i
forhold til den gældende bekendtgørelse. For det
første foreslås det at ændre
»pensionsinstitutter« til »pengeinstitutter og
forsikringsselskaber«. Ændringen indebærer ingen
indholdsmæssig ændring af de institutter, hvori
børneopsparingskonti kan oprettes, men alene en
specifikation af hvad termen »pensionsinstitutter«
rummer.
For det andet foreslås for at sikre, at
reglerne er i overensstemmelse med EU-retten, at der
indføres adgang til at kunne oprette i
børneopsparingskonti i udenlandske kreditinstitutter, der
efter tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Den Europæiske Union har
indgået aftale med på det finansielle område,
udøver virksomhed her i landet.
Efter § 2, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1059 af 17. november 2011 om
børneopsparingskonti kan der for hvert barn oprettes
én børneopsparingskonto, der skal lyde på
barnets barn.
Det foreslås i stk.
2, at der for hvert barn kun kan oprettes én
børneopsparingskonto, og at kontoen skal lyde på
barnets navn. I den gældende bekendtgørelse om
børneopsparingskonti er der regler, der regulerer det
tilfælde, hvor der i strid med kravet om, at der kun kan
oprettes én konto pr. barn, er oprettet to eller flere konti
for samme barn. Der er mulighed for sammenlægning af
kontiene. Det er hensigten at videreføre de
pågældende regler i den kommende bekendtgørelse
om børneopsparingskonti.
Forslaget svarer til § 2, stk. 1, i den
gældende bekendtgørelse om
børneopsparingskonti.
Efter § 3, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1059 af 17. november 2011 om
børneopsparingskonti kan der på en
børneopsparingskonto hvert år højst indskydes
3.000 kr. og i alt højst 36.000 kr. Med år menes
kalenderår og ikke indkomstår.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 fastsætter de to
beløbsgrænser, der skal gælde for årlige
indskud og indskud i alt. Det foreslås, at der årligt
kan indskydes 6.000 kr. og i alt 72.000 kr. Forhøjelsen af
beløbsgrænserne udgør en udmøntning af
regeringens aftale om finansloven for 2018 med Dansk Folkeparti
på dette punkt.
Forslaget indebærer en fordobling af
beløbsgrænserne i § 3, stk. 1, i den
gældende bekendtgørelse om
børneopsparingskonti.
Efter § 3, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 1059 af 17. november 2011 om
børneopsparingskonti skal renter, bonus, udbytter efter
ligningslovens § 16 A, afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i
kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og
tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af
værdipapirer, af indeståendet på en
børneopsparingskonto, der i bindingsperioden, jf.
bekendtgørelsens § 4, tilskrives kontoen, ikke
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Udbytter efter ligningslovens § 16 A omfatter alt, hvad der af
selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller
andelshavere, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.
Afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B er
beløb, som aktionæren opnår ved salg af aktier,
herunder tegningsretter eller konvertible obligationer, til det
selskab, som har udstedt aktierne. Ligningslovens § 16 B
indebærer, at hele salgssummen beskattes som udbytte, dvs. at
anskaffelsessummen for de solgte aktier ikke kan reducere det
skattepligtige beløb.
Det foreslås i stk.
4, at renter, bonus, udbytter efter ligningslovens § 16
A, afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, gevinst
og tab som omhandlet i kursgevinstloven og
aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og tab, der skyldes
kursændringer på beholdninger af værdipapirer, af
indeståendet på en børneopsparingskonto, der i
kontoens bindingsperiode tilskrives kontoen, ikke vil skulle
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Indeståendet på
børneopsparingskonti i et pengeinstitut vil således
kunne placeres enten som et kontantindskud, i pulje eller i et
særskilt depot. Ved placering i pulje vil de indskudte midler
blive tilskrevet et afkast, positivt eller negativt, der beregnes
på baggrund af afkastet af en portefølje af
værdipapirer m.v. eller en modelportefølje af
værdipapirer m.v. De enkelte aktiver vil tilhøre det
pengeinstitut, hvori kontohaveren har foretaget sit indskud. Ved et
særskilt depot forstås et depot, der er oprettet efter
aftale mellem pengeinstituttet og kontohaveren, hvor
værdipapirerne tilhører kontohaveren. Det
indebærer, at afkastet af indeståendet på kontoen
ikke vil skulle medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Forslaget svarer til § 3, stk. 2, i den
gældende bekendtgørelse om
børneopsparingskonti.
Efter § 4, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1059 af 17. november 2011 om
børneopsparingskonti kan indeståendet på en
børneopsparingskonto, herunder tilskrevne renter m.v., jf.
bekendtgørelsens § 3, stk. 2, tidligst hæves ved
udløbet af en aftalt bindingsperiode. Denne periode skal
mindst være på 7 år og kan tidligst
udløbe, når kontohaveren fylder 14 år, og senest
i det år, hvori kontohaveren fylder 21 år.
Det foreslås i stk.
5, at indeståendet, herunder tilskrevne renter m.v.,
tidligst vil kunne hæves ved udløbet af en aftalt
bindingsperiode, jf. det foreslåede 1.
pkt. Det foreslås i 2.
pkt., at denne bindingsperiode vil skulle være
på mindst 7 år og tidligst vil kunne udløbe,
når kontohaveren fylder 14 år, og senest i det
år, hvori kontohaveren fylder 21 år. Det
indebærer, at indeståendet vil kunne hæves
eksempelvis den 3. januar i det år, hvor kontohaveren fylder
21 år eksempelvis den 15. december.
Der vil dog kunne aftales forlængelse af
perioden inden udløbet af den oprindeligt fastsatte periode,
såfremt der fra tidspunktet for den senere aftale og indtil
det ændrede udbetalingstidspunkt bliver en periode på
mindst 7 år, og bindingen ikke udstrækkes ud over det
år, hvori kontohaveren fylder 21 år, jf. forslaget i
3. pkt. Det indebærer, at
betingelsen ved forlængelser er, at kontohaveren senest ved
udgangen af frigivelsesåret skal være fyldt 21
år.
Forslaget i stk. 5 svarer til § 4, stk.
1, og stk. 2, 2. pkt., i den gældende bekendtgørelse
om børneopsparingskonti.
Det foreslås i stk.
6, at skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om oprettelse, overførsel mellem pensionsinstitutter,
placering af indestående, overdragelse til eje eller pant,
udbetaling ved livstruende sygdom og sammenlægning af flere
konti for samme kontohaver.
Det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen
udnyttes ved udstedelse af en bekendtgørelse, der skal
videreføre de regler i den gældende
bekendtgørelse om børneopsparingskonti, der
fastsætter vilkårene for oprettelse, overførsel
mellem pensionsinstitutter, placering af indestående,
overdragelse til eje eller pant, udbetaling ved livstruende sygdom
og sammenlægning af flere konti for samme kontohaver. For en
nærmere beskrivelse af gældende ret herom henvises til
de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.1.1.
Skatteministeren har med hjemmel i
pensionsbeskatningslovens § 51 endvidere udstedt
bekendtgørelse nr. 1185 af 4. december 2009 om
selvpensioneringskonti oprettet før den 2. juni 1998.
Personer, der var fyldt 18 år, men ikke 50 år, kunne
frem til den 2. juni 1998 oprette en selvpensioneringskonto. Der
kan årligt indskydes 3.000 kr. og i alt højst 40.000
kr. Afkastet skal ikke medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, men afkastet beskattes efter
pensionsafkastbeskatningsloven. Indeståendet på kontoen
kan hæves som helst. For en nærmere beskrivelse af
gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger
afsnit 2.4.1.2.
Det foreslås i 51
A i pensionsbeskatningsloven fastsat, at på
opsparingsordninger, der udelukkende har
alderdomsforsørgelse til formål
(selvpensioneringskonti), og som før den 2. juni 1998 er
oprettet i pengeinstitutter, vil der hvert år kunne indskydes
højst 3.000 kr. og i alt højst 40.000 kr., jf. stk. 1. Selvpensioneringskonti er
opsparingsordninger.
Det drejer sig om selvpensioneringskonti
oprettet i pengeinstitutter i overensstemmelse med de dengang
gældende regler for oprettelse af selvpensioneringskonti som
fastsat i kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 683 af 18.
september 1998 om børneopsparings- og
selvpensioneringskonti. Bekendtgørelsen er senere
ophævet. Der er tale om ordninger, som er oprettet for ca. 20
år siden eller mere, for hvilke der fortsat kan foretages
indskud.
Reglen er en ændring af § 1, stk.
1, i bekendtgørelse nr. 1185 af 4. december 2009 om
selvpensioneringskonti oprettet før den 2. juni 1998, idet
henvisningen til den pågældende bekendtgørelse
dog ikke videreføres, samt en videreførelse af §
2, stk. 1, i den gældende bekendtgørelse. Efter §
2, stk. 1, den gældende bekendtgørelse kan der hvert
år indskydes højst 3.000 kr. og i alt højst
40.000 kr.
Efter § 2, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 1185 af 4. december 2009 om
selvpensioneringskonti oprettet før den 2. juni 1998 skal
renter, udbytter efter ligningslovens § 16 A,
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, gevinst og
tab som omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven
samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på
beholdninger af værdipapirer, af indeståendet på
en selvpensioneringskonto, der tilskrives kontoen, ikke medregnes i
den skattepligtige indkomst.
Det foreslås i stk.
2, at renter, udbytter efter ligningslovens § 16 A,
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, gevinst og
tab som omhandlet i kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven
samt gevinst og tab, der skyldes kursændringer på
beholdninger af værdipapirer, af indeståendet på
en selvpensioneringskonto, der tilskrives kontoen, ikke vil skulle
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Indeståendet på selvpensioneringskonti kan, ligesom
tilfældet er for indeståendet på
børneopsparingskonti, således placeres enten som et
kontantindskud, i pulje eller i et særskilt depot. Det vil
sige, at afkastet af indeståendet på kontoen ikke vil
skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Afkastet vil skulle beskattes efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 3.
Forslaget svarer til § 2, stk. 2, i den
gældende bekendtgørelse om selvpensioneringskonti
oprettet før 1998.
Efter § 3, stk. 1, i den gældende
bekendtgørelse om selvpensioneringskonti oprettet før
den 2. juni 1998 kan indeståendet på en
selvpensioneringskonto, herunder tilskrevne renter m.v. hæves
når som helst.
Det foreslås i stk.
3, at indeståendet på en selvpensioneringskonto,
herunder tilskrevne renter m.v., jf. stk. 2, kan hæves
når som helst.
Forslaget svarer til § 3, stk. 1, i den
gældende bekendtgørelse om selvpensioneringskonti
oprettet før 1998.
Det foreslås i stk.
4, at skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om overførsel til andre pengeinstitutter,
overdragelse til eje eller pant, frigivelse ved kontohaverens
død og udlodning til ægtefælle.
Det er hensigten, at bemyndigelsesbestemmelsen
udnyttes ved udstedelse af en bekendtgørelse, der skal
videreføre de regler i den gældende
bekendtgørelse om selvpensioneringskonti, der
fastsætter vilkårene for overførsel til andre
pengeinstitutter, overdragelse til eje eller pant, frigivelse ved
kontohaverens død og udlodning til ægtefælle.
For en beskrivelse af gældende ret herom henvises til de
almindelige bemærkninger afsnit 2.4.1.2.
Uanset reglerne i den gældende
bekendtgørelse om selvpensioneringskonti opdeles,
således at nogle regler bliver fastsat ved lov, og de
resterende regler bliver fastsat i en bekendtgørelse,
indebærer det ingen indholdsmæssige ændringer i
forhold til gældende ret. Det er dog hensigten at ændre
reglerne i den kommende nye bekendtgørelse om
børneopsparingskonti på et enkelt punkt i forhold til
gældende regler. Ændringen vil indebære, at
overskydende beløb på en sammenlagt konto
overføres til en almindelig konto i stedet for at skulle
tilbagebetales til indskyderne. Der henvises til de almindelige
bemærkninger afsnit 2.4.2.1.
Til §
6
Der gælder særlige regler om en
midlertidig udligningsskat for store pensionsudbetalinger i
personskattelovens § 7 a. Udligningsskatten udgjorde for
indkomstårene 2011-2014 6 pct. af et grundbeløb
på 362.800 kr. (2010-niveau). Fra og med indkomståret
2015 blev den nedsat med 1 procentpoint årligt. I 2018
udgør udligningsskatten 2 pct. og i 2019 1 pct., og den
ophører helt i 2020. Ægtefæller kan hver
især overføre op til 132.400 kr. (2018-niveau) af et
eventuelt uudnyttet bundfradrag til den anden
ægtefælle.
For så vidt angår beskrivelsen af
de omfattede pensionsudbetalinger m.v. henvises der til
beskrivelsen af gældende ret i de almindelige
bemærkninger afsnit 2.3.1.
Det foreslås at ophæve den
midlertidige udligningsskat fra og med indkomståret 2018. Der
vil blive udsendt en ny forskudsopgørelse for de
berørte borgere. Det indebærer, at de automatisk vil
få skattelettelsen i 2018.
Til §
7
Efter skatteindberetningslovens § 50
omfatter indberetningspligten efter skatteindberetningslovens
§§ 14, 16-19 og 28 (pantebreve i depot, udbytter,
beholdning af aktier, obligationer, investeringsbeviser og
finansielle kontrakter samt køb og salg heraf) ikke en
række ordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven. Det
gælder efter skatteindberetningslovens § 50, stk. 1, nr.
4, selvpensioneringskonti, jf. pensionsbeskatningslovens § 51,
hvis kontoen er oprettet før den 2. juni 1998.
Det foreslås at ændre henvisningen
i skatteindberetningslovens § 50, stk. 1, nr. 4, fra
pensionsbeskatningslovens § 51 til pensionsbeskatningslovens
§ 51 A som følge af lovforslagets § 5.
Til §
8
Det foreslås i stk.
1, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende, bortset fra den del, der
vedrører ophævelsen af beskatning af fri telefon og
datakommunikationsforbindelse. Derved kan de administrative
procedurer vedrørende BoligJobordningen, herunder
indberetningssystemet, og ændringerne af
forskudsopgørelsen for 2018, hurtigst muligt sættes i
gang.
Det foreslås videre, at ændringen
af skatteindberetningsloven heller ikke skal træde i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Da den nuværende BoligJobordning
udløber ved udgangen af 2017, vil udgifter til arbejde, der
er igangsat i 2017, men ikke færdiggjort senest den 31.
december 2017, skulle behandles efter de gældende regler, for
så vidt angår den del af arbejdet, der er udført
senest den 31. december 2017.
Arbejde udført fra den 1. januar 2018
og frem er omfattet af de foreslåede regler. Det
indebærer, at der alene er fradragsret for de i bilag 1
omfattede håndværksydelser. Er der f.eks. tale om
udskiftning af faste belægninger med permeable
belægninger, vil der alene være fradragsret for den del
af arbejdet, der er udført i 2017, og som er betalt senest
den 28. februar 2018. I et sådant tilfælde, hvor
arbejdets udførelse strækker sig henover
årsskiftet, vil der være behov for særskilt
opgørelse på fakturaen af, hvilken del af udgifterne
til arbejdsløn, der vedrører arbejde udført i
2017, og hvilken del, der vedrører arbejde udført
senere.
Det foreslås i stk.
2, at ændringerne vedrørende ophævelse af
beskatningen af fri telefon og datakommunikationsforbindelse i
overensstemmelse med Aftale om finansloven for 2018 træder i
kraft den 1. januar 2020 og har virkning fra og med
indkomståret 2020.
Det foreslås i stk.
3, at ændringen af skatteindberetningsloven
træder i kraft den 1. januar 2019. Dette svarer til
ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 64, stk. 1, i lov nr.
1536 af 19. december 2017.
Det foreslås i stk.
4, at den nye permanente BoligJobordning har virkning for
arbejder, der udføres fra og med den 1. januar 2018. Da
lovforslaget først kan vedtages i starten af 2018, har den
nye BoligJobordning således virkning før lovens
ikrafttrædelsestidspunkt. Lovforslaget indeholder kun
begunstigende bestemmelser.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 skal ses i sammenhæng med den
generelle regel om periodisering af fradraget, jf. ligningslovens
§ 8 V, stk. 4, hvorefter fradraget henføres til det
indkomstår, hvor betalingen for arbejdet er sket. Fradraget
henføres dog til det indkomstår, hvor arbejdet er
udført, hvis betaling for arbejdet er sket inden for 2
måneder efter indkomstårets udløb.
Det følger af de hidtil gældende
regler, at der kan opnås fradrag for arbejde, der
udføres i 2017, hvis det er betalt senest den 28. februar
2018. Det betyder, at der ikke kan opnås fradrag for arbejde,
der udføres i 2017, men først betales den 1. marts
2018 eller senere.
Da størstedelen af de
håndværksarbejder, der er omfattet af ordningen i dag,
videreføres i den foreslåede permanente
BoligJobordning, foreslås det at give mulighed for, at der
kan opnås fradrag for sådanne arbejder udført i
2017, selv om der først betales for arbejdet den 1. marts
2018 eller senere. Det svarer til det, der gælder for
arbejder udført fra og med den 1. januar 2018 efter de
foreslåede regler.
Det foreslås således i stk. 5, at
hvis en person i 2017 får udført et arbejde, der efter
sin art både er omfattet af den hidtidige ordning og den
foreslåede ordning, vil personen kunne få fradrag for
arbejdet, selvom der først betales den 1. marts 2018 eller
senere. Det betyder, at hvis en person f.eks. har fået
udskiftet vinduer i sin helårsbolig i 2017, men først
betaler for arbejdet i maj 2018, vil vedkommende kunne få
fradrag for arbejdslønnen til udskiftningen af vinduerne i
2018. Arbejdsløn til udskiftning af vinduer er nemlig
omfattet af både den hidtidige og den foreslåede
ordning. Da fradraget efter periodiseringsreglerne henføres
til det indkomstår, hvor betaling for arbejdet er sket, vil
det betyde, at fradraget henføres til indkomstår 2018,
hvor fradragsbeløbene ikke er ændret i forhold til den
hidtidige ordning.
For en person, der har fået
udført arbejde i 2017 (eller 2016), hvor arbejdet er
omfattet af den hidtidige ordning, men ikke af den foreslåede
ordning, er fradragsretten betinget af, at personen har betalt for
arbejdet senest den 28. februar 2018. Efter den hidtidige ordning
kan der nemlig ikke opnås fradrag for arbejde, der er betalt
den 1. marts 2018 eller senere. Dette gælder også
personer med bagudforskudt indkomstår.
Har en person fået udført arbejde
i 2016, som er omfattet af den hidtidige ordning, men ikke betalt
for arbejdet senest den 28. februar 2018, vil vedkommende ikke
kunne få fradrag for arbejdet, uanset at der er tale om en
arbejdsydelse, der også er videreført i den
foreslåede ordning. Dette følger af de hidtil
gældende regler.
Det foreslås i stk.
6, at ændringen af pensionsafkastbeskatningslovens
§ 1, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 4, og
indsættelsen af §§ 51 og 51 A i
pensionsbeskatningsloven, jf. lovforslagets § 5, har virkning
for indskud, der foretages den 1. januar 2018 eller senere, jf.
1. pkt. Forslaget om forhøjelse
om beløbsgrænserne er begunstigende, og det er dermed
ubetænkeligt at lade reglerne få virkning fra den 1.
januar 2018.
Det foreslås i 2.
pkt., at indskud på en børneopsparingskonto,
der er foretaget senest den 31. december 2017 efter den
gældende bekendtgørelse om
børneopsparingskonti, indgår forlods i det indskud,
der i alt kan foretages på kontoen efter den foreslåede
bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 51, stk. 3. Er der
indskudt eksempelvis i alt 36.000 kr. pr. 31. december 2017 efter
de gældende regler, vil der fra og med 2018 kunne indskydes
yderligere op til 36.000 kr. på kontoen, hvorefter det
foreslåede maksimale indskud på 72.000 kr. vil
være nået.
Det foreslås i stk.
7, at § 6 om ophævelse af udligningsskatten
får virkning fra og med indkomståret 2018. Denne del af
loven gives således virkning med tilbagevirkende kraft.
Bestemmelsen medfører udelukkende begunstigelser for
borgerne.
Det foreslås i stk.
8, at de økonomiske virkninger for den personlige
indkomstskat for kommunerne og folkekirken som følge af de
dele af lovforslaget, der vedrører BoligJobordningen og
børneopsparing, neutraliseres for indkomståret 2018,
for så vidt angår de kommuner, der for 2018 har valgt
at budgettere med deres eget skøn over
udskrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat.
Neutraliseringen sker med baggrund i aktstykke 116, 2016/17,
tiltrådt af Finansudvalget den 22. juni 2017, hvoraf det
fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2018
hviler på en forudsætning om i øvrigt
uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved
efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for
2018 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende
kommuner.
Det foreslås i stk.
9, at efterreguleringen af indkomstskatten for de
selvbudgetterende kommuner for 2018 efter stk. 8, herunder
også kirkeskatten, opgøres i 2020. Efterreguleringen
afregnes i 2021.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I ligningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1. september 2016, som
ændret senest ved lov nr. 1684 af 26. december 2017,
foretages følgende ændringer: | | | | § 7
M. --- Stk.
2. --- | | | Stk. 3. Uanset
at en person, der er omfattet af stk. 1 eller 2, får stillet
telefon, datakommunikationsforbindelse eller computer med
tilbehør omfattet af § 16, stk. 12 og 13, til
rådighed til brug for vedkommendes bistand som led i
foreningens skattefri virksomhed eller hjemmeværnets
virksomhed, anses personen fortsat for ulønnet, og
vedkommende er ikke skattepligtig af privat rådighed over de
pågældende goder. Har en person, der er omfattet af
stk. 1 eller 2, fået stillet telefon,
datakommunikationsforbindelse eller computer med tilbehør
som nævnt i 1. pkt. til rådighed, kan der ikke
udbetales skattefri godtgørelse efter stk. 1 og 2 for
udgifter, som modtageren afholder til tilsvarende ydelser. | | 1. I § 7 M, stk. 3, 1.
og 2. pkt., udgår »telefon,
datakommunikationsforbindelse eller«, og i 1. pkt. ændres »de
pågældende goder« til:»det
pågældende gode«. | | | | § 8 V. Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages
udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn for
serviceydelser, grøn istandsættelse og tilslutning til
bredbånd i hjemmet eller i en fritidsbolig, jf. stk. 2-9 og
bilag 1. | | 2. I § 8 V, stk. 1, ændres
»grøn istandsættelse og tilslutning til
bredbånd« til: »grøn istandsættelse,
tilslutning til bredbånd og installation af
tyverialarm«. | Stk. 2.
Fradraget er betinget af, 1)-4)--- | | | 5) at arbejdet er udført i perioden
fra og med den 1. januar 2016 til og med den 31. december
2017. Stk. 3.
--- | | 3. § 8 V, stk. 2, nr. 5, affattes
således: »5) at arbejdet er udført i
perioden fra og med den 1. januar 2018.« | Stk. 4.
Fradraget henføres til det indkomstår, hvor betalingen
for arbejdet er sket. Fradraget henføres dog til det
indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betaling for
arbejdet er sket inden for 2 måneder efter
indkomstårets udløb. Der kan ikke foretages fradrag
for arbejde, der betales den 1. marts 2018 eller senere. For
arbejde udført i 2016, som betales fra og med den 1. januar
2018 til og med den 28. februar 2018, henføres fradraget til
indkomståret 2017 for personer, hvis indkomstår
følger kalenderåret. | | 4. § 8 V, stk. 4, 3. og 4. pkt.,
ophæves. | Stk. 5. De
fradragsberettigede udgifter til serviceydelser kan årligt
højst udgøre 6.000 kr. pr. person, og de samlede
fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse
og tilslutning til bredbånd kan højst udgøre
12.000 kr. pr. person. Stk. 6-9.
----- | | 5. § 8 V, stk. 5, affattes
således: »Stk. 5.
De fradragsberettigede udgifter til serviceydelser kan årligt
højst udgøre et grundbeløb på 5.400 kr.
(2010-niveau) pr. person, og de samlede fradragsberettigede
udgifter til grøn istandsættelse, tilslutning til
bredbånd og installation af tyverialarm kan årligt
højst udgøre et grundbeløb på 10.900 kr.
(2010-niveau) pr. person. Grundbeløbene reguleres efter
personskattelovens § 20.« | | | | § 16.
--- Stk. 2.
--- | | | Stk. 3. 1. - 8. pkt. --- Værdien af følgende goder
beskattes uden hensyn til grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt.,
og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af,
om grundbeløbene er overskredet: | | | 1) og 2) --- | | | 3) Fri telefon, herunder fri
datakommunikationsforbindelse, og fri computer med tilbehør,
jf. stk. 12 og 13. 4) Fri helårsbolig, personalelån
og tv- og radiolicens. Stk. 4-11.
--- | | 6. I § 16, stk. 3, nr. 3, udgår
»telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, og
fri«. | Stk. 12. Den
skattepligtige værdi af en fri telefon, herunder fri
datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed af
en eller flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i stk. 1 for den
skattepligtiges private benyttelse, udgør et
grundbeløb på 2.500 kr. (2010-niveau). Den
skattepligtige værdi nedsættes svarende til det antal
hele måneder, hvori ingen af goderne har været til
rådighed i indkomståret. Værdien af en fri
datakommunikationsforbindelse tilsluttet en arbejdstagers computer,
herunder engangsudgiften til etablering, beskattes dog ikke,
når arbejdstageren fra sin computer har adgang til
arbejdsstedets netværk. Hvis to ægtefæller, der
er samlevende ved indkomstårets udløb, begge er
omfattet af 1. pkt. en del af eller hele indkomståret,
nedsættes den skattepligtige værdi af fri telefon,
herunder datakommunikationsforbindelse, for hver
ægtefælle med 25 pct. Det er en betingelse for
nedsættelsen, at ægtefællernes samlede
skattepligtige værdi af goderne før reduktion
udgør et grundbeløb på mindst 3.300 kr.
(2010-niveau). Grundbeløbene i 1. og 5. pkt. reguleres efter
personskattelovens § 20. Stk. 13.
--- | | 7. § 16, stk. 12, affattes
således: »Stk. 12.
Værdien af en fri telefon, herunder fri
datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed af
en eller flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i stk. 1, for den
skattepligtiges private benyttelse, beskattes ikke.« | Stk. 14. Stk. 1,
1. pkt., og stk. 12 finder tilsvarende anvendelse for
selvstændigt erhvervsdrivende, for så vidt angår
telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, som indgår i
den erhvervsmæssige virksomhed og er til rådighed for
privat benyttelse på bopælen, i sommerhuset el.lign.
Værdien af en datakommunikationsforbindelse tilsluttet den
erhvervsdrivendes computer, herunder engangsudgiften til
etablering, beskattes dog ikke, når den erhvervsdrivende fra
sin computer har adgang til virksomhedens netværk.
Værdien af en selvstændigt erhvervsdrivendes private
benyttelse af en computer med tilbehør, der indgår i
den erhvervsmæssige virksomhed og anvendes i forbindelse
hermed, beskattes ikke. | | 8. § 16, stk. 14, 2. pkt., ophæves. | | | | Se tabel 1 A. | | 9. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne
lov. | | | | | | § 2 | | | | | | I arbejdsmarkedsbidragsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 471 af 12. juni 2009, som ændret
ved § 4 i lov nr. 1382 af 28. december 2011 og senest ved
§ 35 i lov nr.58 af 30. januar 2018, foretages følgende
ændring: | | | | § 2.
--- Stk. 2. Vederlag
i form af naturalier som nævnt i stk. 1 indgår i
grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag med den skattepligtige
værdi. Ved naturalier forstås i denne lov: 1) og 2) --- | | | 3) Fri telefon, herunder fri
datakommunikationsforbindelse, jf. ligningslovens § 16, stk.
3, nr. 3, og stk. 12.« --- | | 1. § 2, stk. 2, nr. 3, ophæves. Nr. 4-8 bliver herefter nr. 3-7. | | | | | | § 3 | | | | | | I kildeskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som
ændret senest ved § 36 i lov nr. 58 af 30. januar 2018,
foretages følgende ændringer: | | | | § 49 A.
--- Stk. 2. Den
arbejdsmarkedsbidragspligtige indkomst, for hvilken der foretages
indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, omfatter ud over de
indkomster, som er nævnt i stk. 1, følgende vederlag
m.v., i det omfang vederlagene er gjort til A-indkomst efter §
43, stk. 2: 1)-9)--- | | | 10) Fri telefon, herunder fri
datakommunikationsforbindelse, jf. ligningslovens § 16, stk.
3, nr. 3, og stk. 12. 11) --- | | 1. § 49 A, stk. 2, nr. 10,
ophæves. Nr. 11 og 12 bliver herefter nr. 10 og
11. | 12) Arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger
m.v. og den arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der
dækker de pågældende behandlinger m.v., jf.
arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 2, nr. 8, som ikke er
omfattet af stk. 3, nr. 1. Stk. 3.
--- | | 2. I § 49 A, stk. 2, nr. 12, der bliver nr.
11, ændres »nr. 8« til: »nr.
7«. | | | | § 49 B.
Arbejdsgivere, hvervgivere m.fl., der udbetaler
arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst som nævnt i § 49
A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1-10 og 12, opgør ved enhver
udbetaling bidragsgrundlaget og beregner bidragets
størrelse. Bestemmelserne i §§ 46 og 49 finder
tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2. Indbetalinger som
nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 5-7, indgår i
bidragsgrundlaget efter 1. pkt. Stk. 2 og 3.
--- | | 3. I § 49 B, stk. 1, 1. pkt., ændres »nr. 1-10 og
12« til: »nr. 1-9 og 11«. | | | | § 49 C. For
personer, som modtager fratrædelsesgodtgørelser,
efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser,
når disse har sammenhæng med et tidligere
tjenesteforhold, lønnet tillidshverv eller erhvervsforhold
her i landet, jf. § 49 A, stk. 2, nr. 11, opgør den
arbejdsgiver, hvervgiver m.fl., der foretager udbetaling,
bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. | | 4. I § 49 C, ændres »nr.
11« til: »nr. 10«. | | | | | | § 4 | | | | | | I pensionsafkastbeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1126 af 10. oktober 2014, som
ændret ved § 2 i lov nr. 1531 af 27. december 2014,
§ 3 i lov nr. 1883 af 29. december 2015, § 8 i lov nr.
1888 af 29. december 2015 og § 34 i lov nr. 58 af 30. januar
2018, foretages følgende ændring: | | | | §
1. --- Nr. 1-2 --- | | | 3) Selvpensioneringskonti omfattet af §
51 i pensionsbeskatningsloven og lignende skattebegunstigede
selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni
1998. | | 1. I § 1, stk. 1, nr. 3, ændres
»§ 51« til: »§ 51 A«. | | | | | | § 5 | | | | | | I pensionsbeskatningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015, som
ændret senest ved § 33 i lov nr. 58 af 30. januar 2018,
foretages følgende ændring: | | | | § 51. For
opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har alderdoms-
eller familieforsørgelse til formål, kan
skatteministeren fastsætte, at renter, bonus, udbytter efter
ligningslovens § 16 A, afståelsessummer efter
ligningslovens § 16 B, gevinst og tab som omhandlet i
kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og
tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af
værdipapirer, i forbindelse med en opsparings- eller
forsikringsordning, ikke skal medregnes i den skattepligtige
indkomst. | | 1. § 51 ophæves, og i stedet
indsættes: »§ 51.
Opsparings- og forsikringsordninger, der udelukkende har
familieforsørgelse til formål
(børneopsparingskonti), kan oprettes i pengeinstitutter og
forsikringsselskaber, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse
til at drive virksomhed her i landet, eller i et udenlandsk
kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Den Europæiske
Union har indgået aftale med på det finansielle
område, udøver virksomhed her i landet gennem en
filial, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 7, 9 og 10, i lov om finansiel
virksomhed. Stk. 2. For
hvert barn kan kun oprettes én børneopsparingskonto.
Kontoen skal lyde på barnets navn. Stk. 3. På
en børneopsparingskonto kan der hvert år indskydes
højst 6.000 kr. og i alt højst 72.000 kr. Stk. 4. Renter,
bonus, udbytter efter ligningslovens § 16 A,
afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B, gevinst og
tab efter kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt
gevinst og tab, der skyldes kursændringer på
beholdninger af værdipapirer, af indeståendet på
en børneopsparingskonto, der i kontoens bindingsperiode
tilskrives kontoen, skal ikke medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. Stk. 5.
Indeståendet, herunder tilskrevne renter m.v., kan tidligst
hæves ved udløbet af en aftalt bindingsperiode.
Bindingsperioden skal mindst være på 7 år og kan
tidligst udløbe, når kontohaveren fylder 14 år,
og senest i det år, hvori kontohaveren fylder 21 år.
Forlængelse af bindingsperioden kan dog aftales inden
udløbet af den oprindeligt fastsatte periode, såfremt
der fra tidspunktet for den senere aftale og indtil det
ændrede udbetalingstidspunkt bliver en periode på
mindst 7 år, og bindingen ikke udstrækkes ud over det
år, hvori kontohaveren fylder 21 år. Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
oprettelse, bindingsperiode, overførsel mellem
pensionsinstitutter, placering af indestående, udbetaling ved
livstruende sygdom og sammenlægning af flere konti for samme
kontohaver. | | | | | | § 51 A.
På opsparingsordninger, der udelukkende har
alderdomsforsørgelse til formål
(selvpensioneringskonti), og som før den 2. juni 1998 er
oprettet i pengeinstitutter, kan der hvert år indskydes
højst 3.000 kr. og i alt højst 40.000 kr. Stk. 2. Renter,
udbytter efter ligningslovens § 16 A, afståelsessummer
efter ligningslovens § 16 B, gevinst og tab efter
kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven samt gevinst og
tab, der skyldes kursændringer på beholdninger af
værdipapirer, af indeståendet på en
selvpensioneringskonto, der tilskrives kontoen, skal ikke medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 3.
Indeståendet på en selvpensioneringskonto, herunder
tilskrevne renter m.v., jf. stk. 2, kan hæves når som
helst. Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
overførsel til andre pengeinstitutter, overdragelse til eje
eller pant, frigivelse ved kontohaverens død og udlodning
til ægtefælle.« | | | | | | § 6 | | | | | | I personskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1183 af 8. oktober 2015, som senest
ændret ved § 5 i lov nr. 1682 af 26. december 2017,
foretages følgende ændringer: | | | | § 7 a.
--- | | | Stk. 5. Satsen
på 6 pct. i stk. 4 nedsættes fra indkomståret
2015 og for hvert efterfølgende indkomstår med 1
procentenhed i forhold til satsen for det nærmest
forudgående indkomstår. For indkomståret 2020 og
efterfølgende indkomstår udgør satsen 0
pct. | | 1. I § 7 a, stk. 5, 2. pkt., ændres
»indkomståret 2020« til:
»indkomståret 2018«. | | | | | | § 7 | | | I skatteindberetningsloven, lov nr. 1536 af
19. december 2017, som ændret ved § 6 i lov nr. 1682 af
26. december 2017, foretages følgende ændring: | | | | §
50. - - - Nr. 1-3 - - - 4) Selvpensioneringskonti, jf.
pensionsbeskatningslovens § 51, hvis kotnoen er oprettet
før den 2. juni 1998. | | 1. I § 50, stk. 1, nr. 4, ændres
»§ 51« til: »§ 51 A«. | | | | | | § 8 | | | | | | Stk. 1. Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. § 1, nr. 1, 6-8, og §§ 2 og
3, træder i kraft den 1. januar 2020 og har virkning fra og
med indkomståret 2020. Stk. 3. § 7
træder i kraft den 1. januar 2019. Stk. 4. §
1, nr. 2-5 og 9, har virkning for arbejde, der udføres fra
og med den 1. januar 2018. Stk. 5. §
1, nr. 2, 4, 5 og 9, finder tilsvarende anvendelse for arbejde, som
er udført i 2017 og omfattet af de hidtil gældende
regler i ligningslovens § 8 V, i det omfang der også vil
kunne opnås fradrag for sådant arbejde efter denne lovs
ikrafttræden. Stk. 6.
§§ 4 og 5 har virkning for indskud, der foretages fra og
med den 1. januar 2018. Indskud foretaget senest den 31. december
2017 indgår i det samlede indskud på
børneopsparingskontoen efter pensionsbeskatningslovens
§ 51, stk. 3, jf. denne lovs § 5, nr. 1. Stk. 7. § 6
har virkning fra og med indkomståret 2018. Stk. 8. Ved
opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for
indkomståret 2018 efter § 16 i lov om kommunal
indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede
virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for
kommuneskat og kirkeskat for 2018, der følger af denne lovs
§ 1, nr. 2-5, og § 5. Stk. 9. Den
beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter
stk. 8 fastsættes af økonomi- og indenrigsministeren
på grundlag af de oplysninger vedrørende
indkomståret 2018, der foreligger pr. 1. maj 2020. |
|
Bilag 1
Tabel 1 A (gældende formulering)
»Bilag 1
Ydelser omfattet af boligjobordningen
2016-2017
A. Serviceydelser i
hjemmet eller i en fritidsbolig
Almindelig rengøring
- Vask og
aftørring af flader i boligen
- Rengøring
af toilet og bad
-
Støvsugning, gulvvask og boning
- Opvask,
tøjvask og strygning
- Rensning eller
vask af tæpper, gardiner, persienner m.m.
Vinduespudsning
- Indvendigt
- Udvendigt
Børnepasning
-
Børnepasning i hjemmet eller i en fritidsbolig
- Aflevering og
afhentning af børn til og fra daginstitution, skole,
fritidsklub og fritidsaktiviteter
Almindeligt havearbejde m.m.
-
Græsslåning
- Klipning af
hæk
- Lugning
- Beskæring
af buske og træer
- Snerydning
B. Grøn
istandsættelse og tilslutning til bredbånd
vedrørende hjemmet eller en fritidsbolig
Energibesparelser
Isolering af tag
Reparation og forbedring af skorsten, f.eks.
- Indsættelse
af isolerende foring
- Indsættelse
af filter
- Montering af
røgsuger
- Ændring af
skorstenshøjde
Udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas,
f.eks.
- Nye ruder og
vinduer
- Nye
terrassedøre og franske altandøre, hvor
størstedelen er glas
-
Forsatsvinduer
Udskiftning af yderdøre, terrassedøre m.v.,
f.eks.
- Nye
døre
Isolering af ydervægge, f.eks.
- Isolering
-
Hulmursisolering
Isolering af gulv, f.eks.
- Isolering af
terrændæk og krybekælder op mod gulv
Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg,
f.eks.
-
Radiatortermostatventiler
-
Vejrkompenseringsanlæg
- Urstyring
- Udskiftning af
radiatorer
Installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring,
f.eks.
-
Bevægelsesfølere, inkl. afledt ledningsarbejde
-
Dagslysføler, inkl. afledt ledningsarbejde
- Installation af
intelligent varme-, ventilations- og lysstyring (intelligente
bygningsinstallationer), inkl. afledt ledningsarbejde
Solafskærmning af vinduer og glasdøre, f.eks.
- Udvendig eller
rudeintegreret afskærmning af vinduer og glasdøre,
herunder montering af skodder, markiser, persienner, screens
(udvendige rullegardiner) og solfilm, samt indvendig solfilm
Energiforsyning
Arbejde på solfangere, solceller og
husstandsvindmøller:
- Installation,
reparation eller udskiftning af solfangere
- Installation,
reparation eller udskiftning af solceller - dog ikke, hvis reglerne
for erhvervsmæssig virksomhed anvendes
- Installation,
reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller - dog
ikke, hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed
anvendes
Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og
varmeanlæg bortset fra oliefyr, biokedelanlæg,
pillefyr, biomassefyr og fastbrændselskedler, f.eks.
-
Solvarmeanlæg: Hele solvarmesystemet inkl.
varmtvandsbeholder
- Vandvarmere i
forbindelse med installation af kedler m.v.
- Etablering af
stikledning
Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits
Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper,
f.eks.
- Varmepumper,
herunder luft til luft-varmepumper med og uden
kølefunktion
- Jordvarme: Hele
jordvarmesystemet inkl. jordslange
Installation eller forbedring af ventilation, f.eks.
- Balanceret
ventilationsanlæg med varmeindvinding
Energirådgivning
Energirådgivning til energiforbedringer
Klimasikring
Sikring af yderdøre og vinduer mod oversvømmelse,
f.eks.
- Montering af
tætsluttende skodder m.v. på yderdøre og
vinduer
Udskiftning af faste belægninger med permeable
belægninger:
- Udskiftning af
faste belægninger med permeable (vandgennemtrængelige)
belægninger i f.eks. indkørsel og på terrasse.
Den permeable belægning kan bestå af armeringsfliser,
asfalt, fliser og fuger med vandgennemtrængelige egenskaber
oven på et bærelag, der kan bestå af grus,
skærver eller kassetter
Installation eller forbedring af visse
afløbsinstallationer og dræn, f.eks.
- Kloakarbejder
på egen grund
- Udskiftning af
kloakrør
- Fornyelse og
etablering af dræn
- Udskiftning og
etablering af opsamlingstank
-
Nedsivningsanlæg
-
Minirensningsanlæg
-
Rodzoneanlæg
-
Højvandslukkere
-
Regnvandsfaskiner
Andre grønne ydelser
Radonsikring, f.eks.
-
Radonudsugning
Installation af ladestik til elbiler:
- Kraftstik eller
tilsvarende stik eller ladeboks til opladning af elbiler, herunder
udvidelse af eltavle og trækning af kabler
Kortlægning og fjernelse af bygningsmaterialer, der
indeholder asbest, pcb eller bly
Afmontering af brændeovne:
- Afmontering af
eksisterende brændeovne og pejseindsatse
Udvendigt malerarbejde (bortset fra tag), f.eks.
- Maling af
vinduesrammer (udvendigt)
- Maling af
døre (udvendigt)
- Maling af
ydervægge (udvendigt)
Digital infrastruktur
Tilslutning til bredbånd:
- Tilslutning til
bredbånd (nedgravning og indskydning af kabler på egen
grund og opsætning af modtageudstyr til mobilt og fast
trådløst bredbånd på boligens ydre
rammer).
Tabel 1 B (lovforslaget)
Bilag 1 affattes således:
»Bilag 1. Ydelser
omfattet af BoligJobordningen i 2018 og frem
A. Serviceydelser i
hjemmet eller i en fritidsbolig
Almindelig rengøring
- Vask og
aftørring af flader i boligen
- Rengøring
af toilet og bad
-
Støvsugning, gulvvask og boning
- Opvask,
tøjvask og strygning
- Rensning eller
vask af tæpper, gardiner, persienner m.m.
Vinduespudsning
- Indvendigt
- Udvendigt
Børnepasning
-
Børnepasning i hjemmet eller i en fritidsbolig
- Aflevering og
afhentning af børn til og fra daginstitution, skole,
fritidsklub og fritidsaktiviteter
Almindeligt havearbejde m.m.
-
Græsslåning
- Klipning af
hæk
- Lugning
- Beskæring
af buske og træer
- Snerydning
B. Grøn
istandsættelse, tilslutning til bredbånd og
installation af tyverialarm vedrørende hjemmet eller en
fritidsbolig
Udvendigt malerarbejde (bortset fra tag),
f.eks.
- Maling af
vinduesrammer (udvendigt)
- Maling af
døre (udvendigt)
- Maling af
ydervægge (udvendigt)
Isolering af tag
Reparation og forbedring af skorsten,
f.eks.
- Indsættelse
af isolerende foring
- Indsættelse
af filter
- Montering af
røgsuger
- Ændring af
skorstenshøjde
Udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre
med glas, f.eks.
- Nye ruder og
vinduer
- Nye
terrassedøre og franske altandøre, hvor
størstedelen er glas
-
Forsatsvinduer
Udskiftning af yderdøre, terrassedøre
m.v., f.eks.
- Nye
døre
Isolering af ydervægge, f.eks.
- Isolering
-
Hulmursisolering
Isolering af gulv, f.eks.
- Isolering af
terrændæk og krybekælder op mod gulv
Afmontering af brændeovne
- Afmontering af
eksisterende brændeovne og pejseindsatse
Installation eller udskiftning af
varmestyringsanlæg, f.eks.
-
Radiatortermostatventiler
-
Vejrkompenseringsanlæg
- Urstyring
- Udskiftning af
radiatorer
Arbejde på solfangere, solceller og
husstandsvindmøller:
- Installation,
reparation eller udskiftning af solfangere
- Installation,
reparation eller udskiftning af solceller - dog ikke, hvis reglerne
for erhvervsmæssig virksomhed anvendes
- Installation,
reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller - dog
ikke, hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed
anvendes
Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og
varmeanlæg bortset fra oliefyr, biokedelanlæg,
pillefyr, biomassefyr og fastbrændselskedler,
f.eks.
-
Solvarmeanlæg: Hele solvarmesystemet inkl.
varmtvandsbeholder
- Vandvarmere i
forbindelse med installation af kedler m.v.
- Etablering af
stikledning
Udskiftning eller reparation af
fjernvarmeunits
Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper,
f.eks.
- Varmepumper,
herunder luft til luft-varmepumper med og uden
kølefunktion
- Jordvarme: Hele
jordvarmesystemet inkl. jordslange
Installation eller forbedring af ventilation,
f.eks.
- Balanceret
ventilationsanlæg med varmeindvinding
Installation eller forbedring af visse
afløbsinstallationer og dræn, f.eks.
- Kloakarbejder
på egen grund
- Udskiftning af
kloakrør
- Fornyelse og
etablering af dræn
- Udskiftning og
etablering af opsamlingstank
-
Nedsivningsanlæg
-
Minirensningsanlæg
-
Rodzoneanlæg
-
Højvandslukkere
-
Regnvandsfaskiner
Radonsikring, f.eks.
-
Radonudsugning
Tilslutning til bredbånd:
- Tilslutning til
bredbånd (nedgravning og indskydning af kabler på egen
grund og opsætning af modtageudstyr til mobilt og fast
trådløst bredbånd på boligens ydre
rammer).
Installation af tyverialarm«