Det næste punkt på dagsordenen er:

15) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 66:

Forslag til folketingsbeslutning om kørsel i hashpåvirket tilstand.

Af Lisbeth Bech Poulsen (SF) m.fl.

(Fremsættelse 12.02.2016).

Forhandlingerne er åbnet. Transport- og bygningsministeren.

Tak for det, formand. Jeg vil starte med at fastslå, at det helt grundlæggende er min og dermed selvfølgelig også regeringens holdning, at man ikke skal køre bil, når man er påvirket af hash. I Danmark har vi en såkaldt nulgrænse, når det gælder kørsel med hash i blodet. Nulgrænsen er vedtaget af et bredt flertal i Folketinget. Vi har jo tidligere drøftet problemstillingen med nulgrænsepolitikken her i Folketinget, idet beslutningsforslag B 66, som er det, vi forhandler og behandler i dag, tidligere har været fremsat som beslutningsforslag B 14, som der blev afgivet en beretning over den 30. april 2015, altså for næsten et år siden.

Som det fremgår af beslutningsforslaget og beretningen, er der opstået det problem, at den nuværende nulgrænsepolitik i visse tilfælde kan have utilsigtede og vidtrækkende konsekvenser, som ikke nødvendigvis er i samfundets interesse. Lovgivningen er nemlig i dag indrettet sådan, at der sker obligatorisk frakendelse af førerretten, så man mister kørekortet ubetinget i 3 år, hvis man bliver dømt for kørsel med hash i blodet.

Jeg er derfor enig med forslagsstillerne i, at vi skal kigge på, om straffen for hashkørsel kan indrettes på en måde, der sikrer, at straffen er proportional, samtidig med at hensynet til færdselssikkerheden fastholdes. Det var i øvrigt præcis det, som et flertal i Folketinget var enige om for et år siden, da man afgav beretningen. Vi kan i beretningen finde de formuleringer, man anvendte, da man skulle aflægge den.

Det er klart, at når jeg ser på den beretning, har jeg også i det lys vurderet, hvordan vi kan komme videre i den her sag. Jeg vil derfor nu opfordre til, at jeg på den baggrund indkalder ordførerne for alle partier i Folketinget til et møde om det her med hashkørsel. Når ordførerne har haft lejlighed til at drøfte og overveje mulige løsningsmodeller, hvor vi også har mulighed for at se på, hvordan straffene er i vores nabolande, så har vi også et langt bedre grundlag for at vurdere, om der er behov for at igangsætte yderligere forskning i tolerancegrænser, sådan som beretningen pålagde regeringen og hermed nu pålægger regeringen.

Regeringen kan derfor på nuværende tidspunkt ikke støtte beslutningsforslaget, men som sagt er jeg meget indstillet på, at ordførerne bliver indkaldt, og så tager vi en grundig snak om det, også i lyset af det, som vi tidligere var enige om i beretningen, og den holdning, vi tidligere havde sammen, da det sidste år blev drøftet som beslutningsforslag B 14.

Tak til ministeren. Vi går i gang med ordførerne. Først er det hr. Christian Rabjerg Madsen, Socialdemokratiet.

Tak. I nogle kredse er der en tendens til at romantisere hash. Det mener jeg er en fejl. Hash ødelægger unge menneskers tilværelse og deres sociale liv og kan være starten på et misbrug af hårde stoffer. Hvis du ryger hash derhjemme, udsætter du dig selv for fare; hvis du kombinerer hash med det at køre bil, gør du dig skyldig i narkokørsel og udsætter ikke alene dig selv, men også andre for fare. Det er både egoistisk og hensynsløst og skal derfor straffes ganske hårdt.

Det beslutningsforslag, vi nu behandler, lægger op til, at personer, der mister deres kørekort på grund af narkokørsel med hash i blodet, skal kunne generhverve kørekortet efter en kortere periode, end tilfældet er i dag. Det foreslås, at den dømte i stedet for at betale en bøde skal betale for nødvendige blodprøver. Socialdemokraterne er modstandere af, at sanktionen ved hashpåvirket kørsel bortfalder. Vi har brug for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Derfor skal vi også fortsat slå hårdt ned på narkokørsel. Det forslag, vi nu behandler, vil nedsætte straffen for narkokørsel. Derfor er Socialdemokraterne imod forslaget. Forslaget vedrører også den nultolerance over for narkokørsel, som Folketinget vedtog i 2007.

Man kan i dag ikke præcis sige, hvornår en given koncentration af et euforiserende stof, eksempelvis hash, i blodet betyder, at man ikke forsvarligt kan føre en bil. Men samtidig ved man, at kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer udgør en betydelig trussel for trafiksikkerheden. Derfor er nultoleranceprincippet et fornuftigt princip, som først og fremmest tager vare på færdselssikkerheden, og som er nemt for myndighederne at bruge i indsatsen mod narkokørsel. Derfor er Socialdemokraterne tilhængere af nultoleranceprincippet.

Forslaget opfordrer til, at regeringen igangsætter forskning i, hvorvidt en bagatelgrænse for hash i blodet kan sættes op, uden at det kompromitterer trafiksikkerhed. Det er for at undgå at straffe personer, hvor eksponeringen for hash ligger langt tilbage i tiden, eller hvor påvirkningen skyldes passiv rygning. Socialdemokraterne møder som tidligere nævnt naturligvis op til drøftelser, såfremt regeringen og transportministeren tager initiativer i den retning, men opbakningen til nulprincippet, som muligheden er i dag, er uændret. Med de bemærkninger kan jeg meddele, at Socialdemokratiet ikke støtter beslutningsforslaget.

Det gav anledning til et par korte bemærkninger. Først er det fru Lisbeth Bech Poulsen.

Jeg kan jo godt høre, at ordføreren er vild efter at kalde hash for hård narkotika. Men ordføreren er meget optaget af unge mennesker, hvis liv bliver ødelagt af det her. Jeg vil så spørge, om ordføreren synes, at det er rimeligt, at en ung, der har røget en joint eller et eller andet til en fest om lørdagen, og som ugen efter kører bil i den tro, at alt er fint, bliver stoppet og får frataget sit kørekort, fordi der er nultolerance. Det er måske det kørekort, der giver ham adgang til at kunne passe sit job eller sin lærlinge- eller praktikplads. Synes ordføreren ikke, at det er ude af proportioner? Altså, det her er jo på baggrund af en diskussion om, at man kan finde THC i blodet i lang tid efter, hvor det ingen indflydelse har på dine køreevner.

Ordføreren.

Tak for det. Nu sagde jeg jo netop, at hash kunne lede til et senere misbrug af hårdere narkotika, så jeg har jo ikke kaldt hash og betragter heller ikke hash som et hårdt narkotika. Jeg sagde, at det kan lede til et misbrug af hårdere narkotika.

Når vi er optaget af bagatelgrænsen og optaget af, at nultoleranceprincippet er fornuftigt, er det jo, fordi man i dag ikke præcist kan sige noget om, hvornår en påvirkning er så voldsom, at det har konsekvenser for, om man kan føre en bil forsvarligt. Det har vi ikke viden om i dag. Derfor mener jeg, at man bliver nødt til at bakke op om det nultoleranceprincip, som vil betyde, at man konstaterer, om personen har indtaget hash, eller personen ikke har indtaget hash. For vi ved jo, at indtagelse af hash har nogle meget negative konsekvenser for trafiksikkerheden. Så jeg kan ikke rigtig se, at man, som tingene er i dag, kan komme ud over, at nultoleranceprincippet må være det styrende, fordi det er den måde, vi bedst varetager trafiksikkerheden på.

Spørgeren.

I de svar, der har været givet på spørgsmål på det her område, oplyser justitsministeren via Sundhedsstyrelsen, at det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at THC, det aktive stof i cannabis, kan måles i kroppen i op til 2 måneder efter en enkelt hashrus. Der vil jeg så igen spørge ordføreren: Vil ordføreren mene, at man er til fare for trafikken, 2 måneder efter at man måske for første og eneste gang i sit liv har prøvet at ryge en joint, og at det skal betyde, at man måske mister sit job, sin praktikplads, sin lærlingeplads? Er det rimelige proportioner? Det var egentlig også det, jeg prøvede at spørge ind til første omgang: Er det rimelige proportioner? Der er jo andre lande, der har en helt anden praksis end os – Norge, England osv.

Ordføreren, værsgo.

Jeg synes, jeg forsøgte at svare ordføreren tidligere ved sige, at jeg jo ikke har viden om – og det har andre heller ikke, som tingene er nu – præcis hvor meget hash man skal have indtaget for at være til fare for trafiksikkerheden. Det, vi ved, er, at hvis man ryger hash og kører bil, er man til fare. Derfor mener jeg, at nultoleranceprincippet er det eneste brugbare redskab, man har, hvis man vil bekæmpe narkokørsel. Jeg mener, det er vigtigt, at vi fortsat bekæmper narkokørsel, som jo er årsag til både dræbte og tilskadekomne i trafikken.

Den næste er hr. Henning Hyllested.

Det forekommer mig, at ordføreren ligesom vil bruge færdselsloven til narkotikabekæmpelse – altså, man siger, at hash kan føre til misbrug af hård narkotika osv. og bringer så i den forbindelse færdselsloven i spil. Det er vel egentlig ikke rimeligt, at man bruger færdselsloven til det. Færdselsloven skal jo påse, at trafiksikkerheden er i orden. Den beretning, som i sin tid blev vedtaget, som jeg erkender Socialdemokraterne stod uden for, siger jo klart, at der er nogle utilsigtede virkninger ved det her – når du mister dit kørekort, mister du måske også dit arbejde og din læreplads. Det er ret voldsomme konsekvenser, hvis man faktisk kan konstatere, at folk har kørt uden at være påvirket, fordi det måske er 14 dage siden, de røg en joint.

Ordføreren.

Jeg vil sige, at hvis færdselsloven kan bidrage til, at færre ryger hash, så er det naturligvis positivt, for hash har en række negative konsekvenser. Men det er ikke rigtigt sige, at jeg har argumenteret for, eller at jeg mener, at vi skal bruge færdselsloven til at bekæmpe hash – det er ingenlunde tilfældet. Det, jeg blot siger, er, at når vores viden om, hvornår man kan føre bil under påvirkning af hash, er, som den er i dag, kan jeg ikke se, vi har andre muligheder, hvis vi ønsker at bekæmpe narkokørsel, end at have et nultoleranceprincip. Derfor bakker vi også fortsat op om det nultoleranceprincip, som er vedtaget bredt i Folketinget i 2007.

Spørgeren.

Jeg må indrømme, at jeg jo ikke helt ved, hvad det er for en viden, som ordføreren refererer til. Det er jo et omdiskuteret emne, men jeg tror da, der er en almindelig opfattelse af, at hvis man en uge efter kan konstatere THC i kroppen, så er man faktisk ikke påvirket. Og det er jo det, der har gjort sig gældende, altså at folk bliver stoppet og bliver fradømt deres kørekort ubetinget med de konsekvenser, som jeg nævnte før, det kan have i forhold til lærepladser og arbejdspladser. Det synes jeg da er en ret utilsigtet virkning, som jeg ikke kan forstå Socialdemokraterne ikke vil tilslutte sig er et problem.

Ordføreren.

Som jeg sagde i min ordførertale, kan man ikke præcist sige, hvornår en given koncentration af et euforiserende stof, eksempelvis hash, i blodet betyder, at man ikke forsvarligt kan køre bil. Men samtidig ved man, at kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer udgør en betydelig trussel for færdselssikkerheden. Og de to ting kombineret betyder, at hvis man ønsker at bekæmpe narkokørsel, hvilket Socialdemokratiet gør, så er nultoleranceprincippet det eneste brugbare værktøj, som jeg ser det. Men som sagt møder vi gerne op til drøftelser hos transportministeren, og så må vi jo tage den der.

Den næste korte bemærkning er til hr. Nikolaj Amstrup, Alternativet.

Mange tak. Jeg kan jo høre, at Socialdemokraternes ordfører holder en stor salgstale for nultolerancepolitikken, og det er selvfølgelig et standpunkt, man kan have. Men i den tale hørte jeg også noget, som jeg godt kunne tænke mig at spørge ind til.

Hvis jeg hørte korrekt, sagde ordføreren at forbrug af hash fører til brug af hård narko. Og jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre, hvor ordføreren har de oplysninger fra, for det er ikke noget, jeg umiddelbart har kunnet finde bevist.

Ordføreren.

Jamen så skal ordføreren høre nøje efter, hvad jeg siger. Det, jeg sagde, var nemlig, at et misbrug af hash kan føre til et misbrug af hårde stoffer. Og det beror sådan set bare på en iagttagelse ved at kigge på de miljøer, hvor hash optræder; så er det min lægmandsvurdering, at der i de miljøer også er en større forekomst af hårde stoffer, end der er i miljøer, hvor der eksempelvis alene indtages alkohol. Det var alene den betragtning, jeg lod overføre til min ordførertale, hvor jeg sagde, at hashmisbrug kan være starten på et misbrug af hårde stoffer.

Spørgeren.

Tak. Man skal ikke undervurdere en lægmandsvurdering, men man skal jo heller ikke undervurdere, at der rent faktisk ikke, så vidt jeg er bekendt, findes forskningsmæssige resultater, der viser, at et forbrug af hash fører til et narkotikamisbrug.

Derfor tænker jeg: Kunne Socialdemokraterne ikke være interesseret i at blive klogere på det her? Og kunne det ændre den her nultolerancepolitik, hvis der blev lavet en forskning i det og en vis grænseværdi for THC kunne påvises ikke at være til fare for trafiksikkerheden?

Ordføreren.

Jeg tror, det er vigtigt at holde fast i her, at vi jo ikke skal lave narkolovgivning igennem færdselsloven. Det har vi også diskuteret tidligere.

Som jeg ser det, er det, hvis man ønsker at bekæmpe narkokørsel, ikke praktisk muligt at fravige nultoleranceprincippet, og det er derfor, vi bakker det op. Men jeg har jo også gjort klart, at vi gerne møder op til diskussioner med de andre ordførere og transportministeren, såfremt der bliver indkaldt til de drøftelser. Det kan jeg så forstå på transportministeren at der vil blive, og så kan vi jo tage debatten om det dér. Og hvis man derudover i udvalgsarbejdet kan blive klogere på, hvordan sammenhængen er mellem brug af hash og misbrug af andre stoffer, vil jeg sige, at jeg gerne deltager i drøftelser, som kan gøre os alle sammen klogere.

Tak til den socialdemokratiske ordfører. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti.

I den afgivne beretning, sidst vi behandlede det her, B 14, var Dansk Folkeparti jo også en del af de partier, som selvfølgelig gerne vil være med til at kigge på, om vi dømmer nogle folk uhensigtsmæssigt. Det skal man så passe på ikke at opfatte, som om vi vil gå på kompromis med den nultolerance, vi selv har været med til at indføre, for det vil vi ikke. Men vi vil gerne være med til at undersøge ting og forsøge at se, om man kan blive klogere på det her problem, også i forhold til, som jeg tror jeg også sagde, da det her blev behandlet sidst, at der jo så er et problem i forhold til de tilfælde, hvor cannabis f.eks. indgår i medicinsk behandling. Derfor er Dansk Folkeparti åbne over for at kigge på, om videnskaben kan gøre os klogere lige nøjagtig på det her område.

Men vi støtter ikke beslutningsforslaget i forhold til lavere straf osv., fordi der skulle være sådan nogle særregler for hashrygere frem for folk, der har drukket en øl eller to for meget. Der mener vi at nultolerancen er gældende. At vi så kan få videnskaben til at kigge på, om man kan blive bedre til at spore ting i blodet og tidsbestemme det osv., er vi selvfølgelig åbne over for.

Der er en kort bemærkning fra hr. Henning Hyllested.

Okay, den sidste bemærkning fra hr. Kim Christiansen beroligede mig lidt, fordi jeg ville jo egentlig benytte lejligheden til at spørge: Hvad så, hvis det nu lykkes os at overbevise Dansk Folkeparti om, at man en uge eller 14 dage, efter man har røget en joint til en fest eller sådan noget, altså ikke er påvirket, når man kører? Hvad vil man så sige? For det kan jo stadig væk konstateres i kroppen, og så er det jo i strid med nultolerancepolitikken, så har man været nødt til at bløde op.

Vi snakker ikke om, at man rent faktisk kører i påvirket tilstand, lige efter man har røget eller den tid efter, hvor man er påvirket af at have røget, eller hvad man nu har gjort. Det er jo ikke det, vi snakker om. Vi snakker om de tilfælde, hvor der efter en uge eller 14 dage, hvad ved jeg, stadig væk kan konstateres THC i blodet, men hvor det er helt oplagt, at man jo ikke er påvirket, og at man udmærket kan køre bil og dermed f.eks. også passe sit arbejde.

Ordføreren.

Det er jo en vanskelig diskussion, for jeg tror da, at alle, der bliver stoppet og bliver konstateret positive, vil hævde, at det i hvert fald er 8-14 dage siden, de overhovedet har været i nærheden af hash sidst – og det kan jeg da godt forstå. Så det, vi gerne vil være med til, er at se på, om man kan måle det her på en bedre måde, men vi vil ikke være med til at give mildere straffe til folk, der ryger hash, frem for folk, der er blevet taget for spiritus.

Spørgeren.

Det er jo lige nøjagtig det, det handler om, nemlig hvordan vi måler det her, og hvordan vi så, i forhold til hvordan THC opfører sig, ved, hvad tidsrammen er for, at det klinger af, om jeg så må sige. Det er der, jeg siger, at hvis man nu kommer frem til, at det er rigtig nok, at efter 2 døgn er personen ikke længere påvirket, så kræver det jo et opgør med nultolerancepolitikken, for det kan stadig væk konstateres i kroppen, men jeg hører ordføreren lidt, som om at det vil man under ingen omstændigheder. Så er der jo ikke ret meget at snakke om.

Ordføreren.

Nej, det er ikke et opgør med nultolerancen, fordi det øjeblik vi får undersøgt det her og måske bliver klogere på, hvornår man er påvirket, og hvornår det har en indvirkning på evnen til at føre motorkøretøj, så er det der, hvor den grænse så bliver sat, og der gælder nultolerancen fra. Man skal ikke køre i påvirket tilstand.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og så er det hr. Jan E. Jørgensen, Venstre.

Tak for ordet. Det er et spændende beslutningsforslag, vi behandler, og der er også en vis teknik i det. Så sker der jo desværre det med en debat som den her, at ting bliver rodet sammen. For lidt siden havde vi en interessant debat mellem Alternativet og Socialdemokraterne om, hvorvidt hash kunne føre til misbrug af hårdere stoffer, og hvad ved jeg. Det har jo sådan set bare ikke særlig meget med det beslutningsforslag, som vi behandler her, at gøre, for det handler om trafiksikkerhed, og det handler om, at vi ikke vil have folk, som udgør en fare for trafiksikkerheden, til at sidde bag rattet.

Beslutningsforslaget har vi jo haft oppe at vende før, og det endte med en beretning, som et ret bredt flertal støttede op om. Det var foruden os selv i Venstre, Dansk Folkeparti, SF – altså forslagsstillerne selv – Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. Og så hører jeg på de toner, der kommer fra Alternativet, at man formentlig også vil kunne samle sig der. Så det tegner spændende og lyst, men spørgsmålet er så, om vi kan få fundet en fornuftig ende på det hele.

Venstre kan ikke stemme for beslutningsforslaget, for beslutningsforslaget lægger sig fuldstændig fast på, hvilke sanktioner der så skal være i stedet for det, der er i dag. Jeg synes også, der er nogle uklarheder i beslutningsforslaget, altså at man fuldstændig vil fjerne bødestraf, altså også for folk, der har kørt i så hashpåvirket en tilstand, at de har været til fare for andre. Det kan Venstre ikke støtte. Foreslår man så også, at det skulle gælde for spiritusbilister? Det skulle man vel gøre, hvis der skulle være noget sammenhæng i det.

Så Venstre er enig med SF i, at der er nogle uhensigtsmæssigheder i den nuværende politik på området, men er altså ikke enig i den konkrete udformning af beslutningsforslaget. Men vi er selvfølgelig enig i det, der står i beretningen; det står vi fortsat fast ved.

Lad mig for god ordens skyld lige kort opsummere hovedtrækkene i beretningen. Vi konkluderede, at den nuværende nultolerancepolitik over for kørsel med cannabis i blodet kan have utilsigtede konsekvenser, og derfor opfordrede flertallet ministeren, altså den daværende minister, til at kortlægge problemstillingen og så opstille forskellige modeller for, hvordan man kunne finde en løsning, hvor man på den ene side fastholder den høje trafiksikkerhed, men på den anden side ser, om der er proportionalitet i forhold til den straf, der idømmes. Det skete der så ikke så frygtelig meget ved under den tidligere regering, men derfor skal det selvfølgelig ikke gå i glemmebogen, og så må den nuværende regering jo så levere på det.

Som transportministeren sagde i begyndelsen af behandlingen, bliver der indkaldt til et møde, og det ser vi frem til, så vi kan få indfriet indstillingen fra det Retsudvalg, der sad der på det tidspunkt.

Jeg tror, der måske er en lille smule begrebsforvirring, for jeg er ganske enig med hr. Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti i, at vi skal have nultolerance over for folk, der kører i bil, når de er påvirket af hash i en grad, så de er til fare for trafikken. Helt enig! At man i forbindelse med nultolerance kan måle bare et lille bitte spor af THC i blodet, det være sig, fordi du har røget for 3-4 uger siden – endda passiv rygning har der været eksempler på kan gøre, at man kan finde THC i blodet – gør jo ikke, at man er til fare i trafikken, og spørgsmålet er så, hvor vi kan få landet snittet.

Jeg havde den store fornøjelse at være med Retsudvalget i sidste periode på en studietur til bl.a. Denver i Colorado, hvor man jo fuldstændig har frigivet hash. Det har selvfølgelig givet nogle udfordringer, i forhold til hvordan man så forholder sig til folk, der kører bil. Men ligesom man kan have et samfund, hvor det er lovligt at drikke alkohol, men ulovligt at køre bil, når man er påvirket, kan man selvfølgelig også have et system, hvor det er lovligt at ryge hash, men ulovligt at køre, når man er påvirket. De har løst problematikken på den måde, at de kombinerer en teknisk måling af indholdet af THC i blodet med nogle fysiske opgaver, altså nogle test, som man måske også har set i amerikanske film, f.eks. når betjenten beder en om at gå ud af bilen og se, om man kan gå lige, eller når man skal tælle baglæns fra 100 og andre ting. Og med sådan en kombination mener de altså man godt kan fastslå, om folk er påvirket i en grad, så de ikke bør køre bil, eller om de ikke er.

Det synes jeg vi skal lade inspirere af, altså se på, hvad man gør i andre lande, for den nuværende politik er uholdbar. Ligesom vi ikke skal tage kørekortet fra folk, der har fået en fyldt chokolade med Grand Marnier hos tante Oda for 14 dage siden, skal vi selvfølgelig heller ikke tage kørekortet fra folk, der har kørt bil på fuld forsvarlig vis.

Skal vi bekæmpe hash, skal det gøres på andre måder. Det skal gøres gennem straffeloven, det skal gøres gennem lov om euforiserende stoffer. Vi skal ikke bruge færdselsloven til andre formål. Vi tager jo heller ikke bilen fra folk, der har snydt i skat eller andre ting.

Det gav anledning til en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Jeg vil gerne takke ordføreren for bemærkningerne og for henvisningen til den ret brede beretning, der blev lavet, og som jeg faktisk syntes var et rigtig, rigtig godt udgangspunkt for, at der skulle ske noget, og nu vil jeg senere komme op og selv redegøre for, hvorfor jeg har genfremsat det her beslutningsforslag.

Jeg vil bare høre ordføreren, som jo var lidt inde på det, om det var korrekt opfattet, at det her med at føre hashpolitik må man gøre andre steder, det skal man ikke gøre inden for trafikområdet. Var det korrekt opfattet, at ordføreren sagde, at det ikke er her, vi skal have et moralsk standpunkt for det ene eller det andet eller diskutere, om det er lovligt eller ulovligt, for vi ved alle sammen, hvad status quo er, og her skal vi se på, hvad der er relevant for trafiksikkerheden?

Ordføreren.

I færdselsloven skal vi opsætte nogle bestemmelser og have nogle strafferammer, som gør, at de mennesker, der sætter sig ud i en bil – og dermed jo potentielt udgør en fare for alle os andre – gør det på forsvarlig vis. Det betyder også, at man ikke skal være påvirket, og det skal man ikke være af lovlige stoffer som medicin eller alkohol, og det skal man heller ikke være af ulovlige stoffer som hash, heroin eller andet. Så man skal ikke køre bil i påvirket tilstand, og det er det formål, straffeloven skal varetage. Hvad der så skal være lovligt og ulovligt, og hvordan man i øvrigt bekæmper det, må man gøre på anden vis. For ellers kan man sige, at det vel ikke er sådan, at dem, der ryger hash, og som har kørekort, sætter vi hårdere ind over for for at få dem ud af et misbrug, end dem, som ryger hash, men ikke har et kørekort. Det synes jeg ikke rigtig giver den helt store mening.

Spørgeren? Nej, der er ikke noget opfølgende spørgsmål, så vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Henning Hyllested.

Det er rigtigt, at det her er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 14 fra forrige folketingssamling. Og det er også rigtigt, at det beslutningsforslag efter udvalgsarbejdet endte med en beretning, som der var et pænt stort flertal bag.

Hr. Jan E. Jørgensen har så udmærket opsummeret indholdet i beretningen, så det vil jeg ikke bruge så meget tid på, men blot konstatere, at beretningen klart siger, at nultolerancepolitikken i den her forbindelse har nogle utilsigtede virkninger, fordi man slår hårdt ned på personer, der kører bil uden at være påvirket af cannabis og uden at være til fare for trafiksikkerheden, og at nultolerancepolitikken jo altså betyder, at man får en ubetinget frakendelse, hvis der konstateres bare den mindste lillebitte smule THC i blodet eller andre steder i kroppen. Og det sker altså, uden at det kan påvises, at man har været til fare for trafiksikkerheden.

Flertallet bag beretningen gør så også opmærksom på, at straffen i disse tilfælde ikke altid er proportional. Og det får nogle alvorlige konsekvenser – det påpeger beretningen faktisk også. Når man mister sit kørekort, er der rigtig mange, der mister deres arbejde, fordi det er en betingelse for at have det pågældende arbejde. Vi har oplevet mange eksempler med unge mennesker, der mister deres læreplads, fordi de altså har fået konstateret lidt THC i blodet, men som helt tydeligt ikke har haft indflydelse på den kørsel, de har foretaget.

Det er jo ikke, fordi man på nogen måde går på kompromis. Man gør faktisk også i beretningen opmærksom på, at der selvfølgelig skal slås hårdt ned på personer, der fører køretøj i påvirket tilstand, fordi de selvfølgelig er til fare for trafiksikkerheden. Og derfor opfordrer beretningen jo ministeren til at invitere til dialog med Folketingets partier om de forskellige modeller, som kunne tænkes indført, med henblik på at finde holdbare løsninger. Og så siger man i øvrigt noget om, at der bør igangsættes noget forskning i tolerancegrænser.

Vi synes faktisk, at det var en udmærket beretning, der kom ud af det pågældende beslutningsforslag dengang, og derfor er der vel heller ingen grund til at starte helt forfra. Den er faktisk et ganske udmærket udgangspunkt for de drøftelser, vi så skal have, og som jeg kan forstå at ministeren nu indkalder til. Man kan sige, at det søreme også er på tide, at det sker, fordi der som sagt ligger en beretning, som jo så småt er ved at være et år gammel. Så det er vel på tide, at vi kommer igennem med det.

Selve B-forslaget er der ingen grund til at komme så meget ind på, for jeg regner med, at vi egentlig starter med udgangspunkt i den beretning, der er lavet. Vi mener stadig væk, at man her fortsætter med at bruge færdselslovgivningen til narkotikabekæmpelse. Det er noget, som egentlig ligger i straffelovgivningen og i narkotikalovgivningen. Vi synes helt grundlæggende at forslaget er bedre end ingenting, men stadig væk bruger man i virkeligheden færdselslovgivningen til at straffe folk med for overtrædelse af narkotikalovgivningen. Men det er som sagt bedre end ingenting.

Vi er nået frem til en beretning, og det er det, som ligesom er vores udgangspunkt. Og det vigtigste er derfor også, at der bliver indkaldt til møder på baggrund af den beretning. Jeg er bestemt ikke af den opfattelse, at nu starter vi helt forfra. Vi må starte der, hvor et klart flertal i den sidste folketingssamling gav udtryk for at vi var. Enhedslisten møder selvfølgelig op til de forhandlinger, men det er med den klare forudsætning, at det er beretningen, der danner baggrund for vores diskussioner, og at vi som sagt ikke starter helt forfra, og at vi på den baggrund kan få fremsat de nødvendige lovgivningsmæssige initiativer, som beretningen jo også lagde vægt på skulle ske, så vi altså dermed også kan få de urimeligheder med, at folk mister deres kørekort uden at være påvirket og uden at have været til fare for trafiksikkerheden, ryddet af vejen.

Men jeg er glad for tilkendegivelsen fra transportministeren om, at han nu indkalder til de møder, og for vores vedkommende handler det som sagt om, at den beretning, der én gang er vedtaget med et bredt flertal, danner udgangspunkt for forhandlingerne.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og det er hr. Villum Christensen, Liberal Alliance.

Vi er selvfølgelig enige med forslagsstillerne i, at det skal sanktioneres, hvis man kører i bil, mens man er påvirket af hash. Vi er også enige i, at den nuværende nulgrænsepolitik i visse tilfælde kan have utilsigtede og for den sags skyld også særdeles vidtrækkende konsekvenser for den enkelte, hvis man frakendes kørekortet ubetinget i 3 år for kørsel med hash i blodet. Og det kan faktisk ske, uden at man reelt behøver at være i en tilstand, hvor man på nogen måde er til fare for trafikken.

Der er tale om en sådan meget sort-hvid betragtning, kan man sige, i de regler, der ligger nu, og det synes vi naturligvis kalder på at overveje alternative løsningsmodeller, hvilket jeg forstår på ministeren netop indgår som element i beretningen fra sidste år.

Vi ser derfor frem til, at regeringen kommer i arbejdstøjet på det her område og får undersøgt mulige tolerancetærskler, eventuelt ved at skæve til udenlandske erfaringer, således at vi får en mere nuanceret lovgivning på området. Så vi deler altså ideen bag beslutningsforslaget og antager, at arbejdet allerede er i gang eller kommer det meget snart. Og jeg forstår også, at ordførerne bliver indkaldt.

Men samlet set vil jeg lige som Enhedslisten sige, at vi synes bedre om beretningen end om de konkrete elementer i forslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Nikolaj Amstrup, Alternativet.

Mange tak. Jeg vil starte med den lidt overraskende udmelding, at jeg er ærgerlig over, at det her beslutningsforslag er blevet genfremsat. Og det er jeg, fordi jeg synes, vi har brug for at kvalificere den her debat på en helt anden måde.

Der er en rigtig, rigtig god del af beslutningsforslaget, som handler om, at vi skal have undersøgt, hvad de direkte sammenhænge er. Ikke sammenhængen mellem bilkørsel og hash i blodet, for det er der ikke noget, der hedder, men imellem bilkørsel og spor eller koncentrationer af THC i blodet. Og grunden til, at det er så nødvendigt at få det her nuanceret, er jo, at vi i øjeblikket i Folketinget også er i gang med at forhandle om medicinsk cannabis.

Den lovgivning, der er i dag, medfører fuldstændig uforholdsmæssige store konsekvenser af en minimal koncentration af THC i blodet. Det er vi helt enige med forslagsstillerne i. Men det havde da været ønskeligt, at vi havde taget en bredere snak om det her og faktisk havde fået kvalificeret beslutningsforslaget fra starten.

Med hensyn til den del af det, der især drejer sig om behovet for at blive klogere på, hvilke trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser en vis koncentration af THC i blodet har, er vi fuldstændig enige i.

I forhold til ændringerne hvad angår straf, synes vi, det er meget, meget svært at være så specifik, som man er i beslutningsforslaget. Derfor er jeg også rigtig, rigtig glade for de toner, jeg kan høre fra mange andre ordførere, også ordføreren for Venstre, som jeg i øvrigt synes lavede en rigtig, rigtig grundig og fin gennemgang af den beretning, der blev lavet på et tidligere tidspunkt.

Hvis den beretning kan danne udgangspunkt for det videre arbejde, hvad ministeren også har givet udtryk for, så synes vi, at det er en mere rigtig vej at gå end at få det her beslutningsforslag igennem. Vi vil altså opfordre meget til, at ministeren følger op på det her – og det regner vi også med at han gør – så der kan blive indkaldt til møder, og vi kan komme videre med at få beretningen effektueret.

Det gav anledning til en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Tak. Med fare for at lyde sådan lidt christiansborgteknisk for dem, der skulle følge med her, vil jeg alligevel bare gerne lige kommentere det, ordføreren siger. Når jeg har genfremsat det her forslag, som blev fremsat under den tidligere SF-retsordfører, er det jo, fordi den beretning, som jeg syntes var så fin, og som fik så bred opbakning, var baseret på det her beslutningsforslag. Hvis jeg var begyndt at ændre i beslutningsforslaget, var der jo nogle – jeg siger ikke, at de ville gøre det – der kunne sige, at hey, det var ikke det B-forslag, som vi afgav beretning om.

Så nogle gange bliver man jo nødt til at genfremsætte et beslutningsforslag, der ikke bliver direkte til lov, men som kan pålægge regeringen at rykke for, at der sker noget. Så det er baggrunden for, at jeg har genfremsat præcis nøjagtig det samme beslutningsforslag, som blev fremsat sidste år. Men jeg er også enig i, at beretningen udgør et rigtig godt udgangspunkt. Så nu har vi også hørt fra ministeren i dag, at der kommer til at ske noget.

Ordføreren.

Tak. Jamen jeg hører jo i virkeligheden, at jeg er ganske enig med fru Lisbeth Bech Poulsen i, at det, vi her skal fokusere på, er beretningen. Og jeg synes i øvrigt, det er dejligt, at vi på et område som det her kan skabe så bred konsensus i Folketingssalen, som jeg hører det.

Vi siger tak til ordføreren og går videre i ordførerrækken til hr. Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

I Radikale Venstre synes vi selvfølgelig ikke, folk skal køre bil, hvis de er påvirket af hash. Jeg tror ikke, der er nogen, der er uenig i, at det skal være sådan.

Så har vi kunnet se nogle sager med personer, som har røget hash. Og nogle dage efter, hvor de ikke længere er påvirket, kan man stadig spore hash, og så kan de få frataget kørekortet på den baggrund. Det synes vi heller ikke er rimeligt. Det er jo et meget grænseoverskridende indgreb, at man kan miste sit kørekort og få det frakendt i en årrække, når man ikke har foretaget sig noget, der er farligt for trafiksikkerheden.

Det bliver vi selvfølgelig nødt til at gå ind og kigge på, og derfor synes jeg, det er ganske udmærket, at SF har fremsat det her beslutningsforslag igen. For som det har været fremme i debatten, bl.a. lige før, så blev der sådan set lavet en udmærket beretning her i Folketinget for et års tid siden, og nu kunne det jo være fint, hvis vi kunne begynde at handle lidt på den. Det er også det, som jeg forstår regeringen vil, og så kommer der sådan set noget ganske fint ud af det.

For det, der, som jeg forstår det, er problemet, er, hvordan man måler det her stof i blodet, eller hvordan man ikke måler det, og hvordan man får lavet en fornuftig procedure for det, som også holder i forhold til juristerne og i forhold til de politimænd, som vil skulle anholde nogle eller ikke anholde nogle. Så jeg håber, vi kommer et spadestik dybere, sådan at vi selvfølgelig kan få anholdt folk, der kører bil i påvirket tilstand, men sådan at vi ikke fratager nogen kørekortet fuldstændig ubegrundet.

Tak til den radikale ordfører. Vi går videre i ordførerrækken, og det er hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

Det er jo den tid på året, hvor der kommer en masse beslutningsforslag, der skal ramme forskellige vælgergrupper rundtomkring, og det her er så et af dem. Det er helt legitimt, men det er ikke legitimt at køre bil, hvis man er påvirket af stoffer, og det synes vi at der skal holdes fast i. Man skal lade være med at ryge hash, og man skal lade være med at køre bil, når man har gjort det.

Vi vil gerne være med til et arbejde om at kigge på proportionerne i straffesystemet, men vi er ikke klar til at stemme for det her forslag.

Det gav anledning til en kort bemærkning fra fru Lisbeth Bech Poulsen.

Altså, først vil jeg sige, at det her forslag jo blev fremsat første gang for halvandet år siden. Så blev det genfremsat før jul. Men der var en meget bred opbakning fra Folketingets partier, ikke alle, men mange, til at kigge på det her.

Ordføreren siger, at man ikke skal køre bil, når man er påvirket. Det er vi jo alle sammen enige om. Jeg synes, det er et totalt stråmandsargument. Der er ingen her, der synes, at vi stadig væk skal leve med, at flere hundrede mennesker om året dør eller kommer til skade i trafikken, først og fremmest når der har været tale om alkoholpåvirkning. Det, vi gerne vil kigge på, er, hvordan det kan sikres, at 2.000 mennesker ikke får frataget deres kørekort – rigtig mange af dem kan måske miste deres job eller deres læreplads – på baggrund af det her, selv om de ikke nødvendigvis har været påvirket. Det er jo det, det handler om.

Vi skal vel hverken føre hashpolitik, narkopolitik eller moralpolitik i forbindelse med færdselsloven. Her skal vi kigge på, hvordan vi sikrer, at trafikken er så sikker som muligt.

Ordføreren.

Vi har den holdning, at der bør være en meget lav tolerance over for stoffer i blodet i forbindelse med bilkørsel. Her har vi så indført en nultolerancegrænse, og det er svært for os umiddelbart at se begrundelsen for at gå den anden vej og være sådan mere tolerant på det her område. Men som sagt kan vi godt tage en diskussion om det, og der skal selvfølgelig være en eller anden konsistens i vores retssystem og de straffe, som folk får.

Men det er jo den forskel i forhold til alkohol, at hash er et ulovligt stof. Derfor har vi sat det i kategori med andre stoffer, som også er ulovlige, og hvor vi har indført en nultolerancegrænse. Det synes jeg egentlig giver udmærket mening.

Spørgeren.

Jeg vil så gerne bede ordføreren om at ridse op, bare sådan i cirkatal, hvor mange der dør af alkoholrelaterede ulykker i trafikken hvert eneste år, og hvor mange der dør af hashrelaterede ulykker i trafikken hvert år – nu, hvor vi taler om proportionalitet, og hvad der er rimeligt.

Ordføreren.

Det tror jeg godt at fru Lisbeth Bech Poulsen ved jeg ikke kan svare på, sådan lige med et skud fra hoften. Det vil jeg være nødt til at skulle slå op, men det kan fru Lisbeth Bech Poulsen sikkert gøre selv, hvis hun har behov for de tal.

Vi siger tak til ordføreren. Og så er det ordføreren for forslagsstillerne, fru Lisbeth Bech Poulsen, SF.

Tak. Vi er jo nogle lidt forskellige ordførere, der er til stede i dag, sådan i forhold til ressortområder. Jeg er normalt retsordfører, og det, der bekymrer mig rigtig meget på det her område, er, at der, synes jeg, er en meget usikker og uklar retstilstand; at der ikke er proportionalitet i det. Så vidt jeg ved, er Danmark det eneste land blandt de lande, vi sammenligner os med, som har den her type sanktioner.

Jeg synes, at vi blander æbler og pærer sammen i den her diskussion, eller at det er der mange der gør. Der kan være et moralsk synspunkt, med hensyn til om folk burde ryge hash eller ej. Der kan være det synspunkt, at det jo er ulovligt. Men det, jeg hører fra de fleste af de partier, der er til stede – og det vil jeg rigtig gerne kvittere for, for det synes jeg er fantastisk – er, at vi ikke skal føre hashpolitik, at vi ikke skal føre moralpolitik, at vi ikke skal føre narkotikapolitik inden for trafiksikkerheden, inden for færdselsloven. Det må man tage et andet sted. Det er jo fuldstændig fair nok at have et moralsk standpunkt i forhold til det eller at synes, at det skal være lovligt eller ulovligt, men det kan vi tage et andet sted.

Her diskuterer vi, hvordan vi kan sikre, at færre mennesker dør og kommer til skade i trafikken. Og jeg må bare sige til hr. Rasmus Jarlov, at alkohol er den helt store synder, i forhold til hvad der sker af uheld og ulykker, hvor folk er påvirket. Jeg er ikke sikker på, at grænsen for, hvornår man må køre med spiritus i blodet, er den rette, men det kan vi jo tage på et andet tidspunkt.

Jeg synes bare, at vi skal have proportionalitet i det her – i forhold til at se på, hvem der er påvirket, når de stiger ind i en bil, og hvem der får de her bøder. I 2013 var det 2.000 mennesker, der fik frakendt kørekortet på den her baggrund. Rigtig mange af dem vil jo have et arbejde, have en praktikplads eller have en læreplads, hvor de er fuldstændig afhængige af at have et kørekort. Og så kan det måske frakendes dem, fordi de røg en enkelt joint til en fest et par uger forinden. Det kan man have holdninger til om de skal gøre eller ikke skal gøre, men det her er fuldstændig ude af proportioner.

Jeg synes ikke, det er et retssamfund værdigt, at vi på den måde går ind og ødelægger folks liv i de her konkrete sager, hvor vi burde kigge på, om det har haft en betydning for trafiksikkerheden eller ej. Jeg synes, det er tragisk, at der stadig væk er så mange mennesker, der dør og kommer til skade i trafikken, og det skal vi slå hårdt ned på. Vi skal have nultolerance over for at køre i påvirket tilstand. Men vi skal ikke ødelægge folks liv, fordi de kører med rester af THC i blodet, hvis det på ingen måde påvirker deres kørsel.

Jeg er rigtig glad for ministerens tilkendegivelse af at ville indkalde til drøftelser. Og som jeg også sagde til Alternativets ordfører før, har jeg genfremsat det her forslag, som min tidligere kollega Karina Lorentzen Dehnhardt fremsatte for 1½ år siden, uændret – jeg har jo også fået masser af input til, hvordan det kan ændres i den ene eller den anden retning – på den lidt tekniske baggrund, at den fremragende beretning, der blev lavet, var hægtet op 1:1 på det beslutningsforslag. Og så skal man jo ikke begynde at botanisere i noget, hvis det kunne betyde, at nogle ville sige: Så gælder den beretning ikke længere, for den er ikke hægtet op på det nye beslutningsforslag. Det er måske lidt indre Christiansborg-agtigt, men det er altså den tekniske baggrund for, at det er genfremsat fuldstændig uændret.

Jeg er glad for, at vi får debatten. Jeg er glad for, at ministeren har sagt, at der nu bliver indkaldt til drøftelser. Jeg kan se mange måder, det her kan ende på, men det er kun et positivt resultat, hvis vi får gjort op med den her nultolerance og får sat et arbejde i gang, hvor vi på et sagligt, fagligt grundlag kan sige, hvor grænsen burde ligge – så vi stadig væk har trafiksikkerhed øverst på dagsordenen, men ikke smadrer folks liv med en eller anden form for moralpolitik, som jeg synes den nuværende lovgivning er udtryk for.

Men tusind tak for alle de positive tilkendegivelser, som jeg synes der har været over en bred kam. Det er jeg rigtig glad for, og jeg ser frem til, at jeg forhåbentlig også får lov til at komme på besøg hos transportministeren, selv om jeg ikke er transportordfører.

Tak til fru Lisbeth Bech Poulsen.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Transport- og Bygningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.