Jeg synes, der er en tendens til, at jeg har de samme diskussioner igen og igen med den samme spørger.
Men spørgeren er selvfølgelig i sin gode ret til at blive ved med at stille de samme spørgsmål med lidt ændret ordlyd her er der, og jeg svarer gerne.
Jeg kunne godt tænke mig at anholde præmissen for spørgsmålet.
Jeg deler altså ikke spørgerens holdning om, at alle de millioner af mennesker, der er på flugt i de her år, alene flygter på grund af adgang til sociale ydelser eller andre ting i de lande, man flygter til.
Når vi har et historisk højt antal flygtninge – vi har ikke haft så mange flygtninge på verdensplan siden perioden efter anden verdenskrig – skyldes det jo nogle grusomme konflikter, som har sendt rigtig, rigtig mange mennesker på flugt.
I den sammenhæng har Danmark en forpligtelse.
Det har vi af medmenneskelige årsager.
Vi har det også qua de internationale forpligtelser, vi allerede har tilsluttet os og underskrevet.
Vi har ikke lempet på kriterierne for at få asyl.
Vi har faktisk gjort det modsatte i den her regering.
Det har vi gjort, fordi vi på den ene side gerne vil hjælpe de mennesker, der er på flugt, og leve op til vores forpligtelser, og på den anden side ved vi også godt som regering, at vi skal få tingene til at fungere ude i landets kommuner, og derfor skal der være balance i, hvor mange der kommer hertil.
Når Dansk Folkeparti siger, at man bare kunne stramme yderligere op, ved spørgeren jo godt, at man med det samme vil være i nærheden af vores internationale forpligtelser, og her er der bare en forskel på Dansk Folkeparti og den her regering, som består i, at de internationale spilleregler, der er, vælger vi at efterleve.