Spm. nr. US 96

Tak for det. Det, jeg gerne vil høre ministeren om, er, om ministeren er enig i, at det er stærkt kritisabelt, at han adskillige gange som argument for ikke at give de afghanske tolke asyl har givet forkerte oplysninger, i forhold til om tolkene var lokale. Og senest er der den afsløring, der er i Jyllands-Posten i dag, af, at tolkene ikke kun er ansat af et, som han hidtil har sagt, britisk firma. Nu viser det sig også, at det er et amerikansk firma, som det danske forsvar har benyttet sig af og ansat mindst syv tolke fra.

Jeg vil gerne høre ministeren, om han er enig i, at det er stærkt kritisabelt, at han har givet forkerte oplysninger. Derudover vil jeg høre, om han kunne oplyse, hvor mange procent af de tolke der arbejder eller har arbejdet for de danske styrker, der er fra Helmand, så vi kan få det afklaret.

Forsvarsministeren.

Tak for spørgsmålet, for det giver anledning til at få en snak om vores brug af tolke. Det er jo sådan, at når vi har missionen i Afghanistan, som vi har, så er der selvfølgelig et behov for tolke, og det har så rejst spørgsmålet om, hvad der sker, når vi afslutter den mission, altså hvad vi gør med vores tolke. Det har hele tiden været regeringens opfattelse, at de selvfølgelig ikke skal lades i stikken, vi bliver selvfølgelig nødt til at sikre dem. Der har været sådan en fremstilling af, at man ingenting gjorde, eller en fremstilling af, at det eneste alternativ var at give samtlige tolke, vi har brugt, asyl.

I den forbindelse og i forbindelse med den debat er jeg kommet for skade at sige til bl.a. TV 2, at vi ikke anvendte lokale tolke. Det var upræcist, for det, jeg skulle have sagt, og som stod i de papirer, jeg havde fået, var, at vi i overvejende grad anvendte tolke, som ikke var lokale. Det har jeg også sagt til en række andre medier, hvilket efter min bedste overbevisning dokumenterer, at der ikke er nogen ond vilje bag eller noget forsæt til at føre nogen bag lyset, for hvis man skulle gøre det, skulle man jo holde fast i den samme forklaring hele vejen rundt. Så det, som jeg er trist over i den her sag, er, at jeg har været upræcis. Det har jeg også sagt.

Herefter står så det efter min mening interessante spørgsmål tilbage, nemlig hvad vi så gør. Hvad gør vi så, når nu det er konstateret, at vi bl.a. anvender lokale tolke, har anvendt lokale tolke i Helmand? Udgangspunktet for at svare på det er selvfølgelig at skaffe oplysninger om, hvordan det er foregået, og hvad karakteren af det er osv. Noget af det – og det ved spørgeren udmærket godt, al den stund han også selv har stillet spørgsmål i den her retning, ligesom der er indkaldt til samråd om spørgsmålet – er selvfølgelig at afdække, hvad de faktuelle forhold er. Lige i øjeblikket er forsvaret i gang med at afdække, hvad det er for nogle faktuelle forhold, der gør sig gældende, og hvordan vores anvendelse af tolkene har været.

Hr. Nikolaj Villumsen.

For mig er det helt afgørende, at de her tolke bliver hjulpet, hvis de har behov for beskyttelse, og får asyl, hvis det er nødvendigt. Men det, som også er problematisk her, er jo, om offentligheden har fået sandheden at vide. Det, der undrer mig, er, hvorfor forsvarsministeren i hvert fald minimum tre gange i et interview til TV 2 og også over for Information udtrykte, at Danmark ikke har benyttet lokale tolke, hvis han mener, at det var en uheldig udtalelse. Det er relativt mange gange at sige det, hvis forsvarsministeren var bekendt med, at Danmark brugte lokale tolke.

Det, jeg også godt kunne tænke mig at vide helt konkret, er, om forsvarsministeren kendte til, at Danmark brugte det her amerikanske firma, som Jyllands-Posten i dag beskriver, og om han var bekendt med det, da han udtalte, at vi udelukkende brugte et britisk firma. Det, der jo er afgørende for mig, er, at sandheden kommer frem i den her sag, som i sidste ende kan betyde liv eller død for tolkene.

Forsvarsministeren.

Jeg er enig i den indledende præmis, nemlig at det afgørende selvfølgelig er, hvordan vi forholder os til tolkene, når vi forlader Afghanistan – hvilket vi jo ikke gør lige i morgen. Derfor er der heldigvis tid til, også i samarbejde med de lande, som vi i øvrigt er i koalition med, at finde ud af, hvad der er det rette at gøre. Jeg har prøvet at forklare og har også gjort det nu, at den udtalelse, jeg havde til TV 2, var upræcis. Hvordan spørgeren vælger at vægte det, hvor stor en grad af ufejlbarlighed man i øvrigt vil kræve af sin omverden, er selvfølgelig op til en selv. Det, som jeg kan gøre, er at sige, som jeg har gjort, nemlig at det var upræcist, og at det skulle jeg have gjort anderledes. Jeg er ikke ufejlbarlig på den måde. Den Hvilken vægtskål spørgeren må veje på, kan jeg jo ikke afgøre.

Så til spørgsmålet om, hvordan det er med de her amerikanske tolke, der er blevet anvendt: Indtil i går var jeg ikke klar over, at vi havde anvendt amerikanske tolke. Det, som er sandheden vedrørende dem, er, at vi i en periode fra september 2009 til december 2012 anvendte lokale tolke ved den danske hjælpeoperation, der var i Camp Shorabak – en operation, der gik på to opgaver, nemlig dels at lære at drive en lejr, dels den rekrutskole, som der var. Det vil sige, at den enhed var knyttet op til en amerikansk styret enhed, og det var i den skynding, at amerikanske tolke blev anvendt, hvilket er i modsætning til det, der gjorde sig gældende for de britiske tolke, som jo blev rekrutteret i den forbindelse, hvor vi var knyttet op til den britiske enhed.

Hr. Nikolaj Villumsen, sidste spørgsmål.

Så vil jeg bare gerne vide, om forsvarsministeren var bekendt med det, da han udtalte, at vi kun brugte britisk hyrede tolke.

Ligeledes kunne jeg altså godt tænke mig, at forsvarsministeren svarede på det spørgsmål, jeg stillede i starten, nemlig om han ikke kunne oplyse, hvor mange procent af tolkene der har arbejdet eller arbejder for de danske styrker, som er fra Helmand. Jeg synes, det er ret afgørende, at vi får alting lagt på bordet lige nu, og jeg håber da meget, at forsvarsministeren har sat sig ind i, hvad situationen er, nu hvor den her krise har kørt i flere dage.

Ligeledes ville det være ret rart at få svar på, hvad forsvarsministeren har tænkt sig at gøre i forhold til de tolke, som allerede på nuværende tidspunkt siger, at de er blevet genkendt og er i fare. Hvad har forsvarsministeren helt konkret tænkt sig at gøre for dem, der lige nu er i fare? Og så må han meget gerne svare på spørgsmålet om, hvor mange tolke vi har i Helmand. Jeg synes, det er afgørende, at vi får lagt alting på bordet – også hvornår han blev bekendt med de præcise tal, og hvornår han blev bekendt med, at det amerikanske firma var inde over.

Ministeren.

Jeg kan godt forstå, det er fristende for spørgeren at fremstå meget handlingsorienteret her og kræve svar på bordet osv. Sandheden er jo bare, at spørgeren lige så godt som jeg ved, at det tager tid at fremskaffe de oplysninger, og at Forsvaret knokler på med at få fremskaffet dem. Det er nogle af de oplysninger, som vil indgå i svarene på de spørgsmål, der er stillet, og i den redegørelse og den udredning, som jo bl.a. vil blive præsenteret i forbindelse med det samråd, som spørgeren selv har indkaldt til. Jeg synes, det vigtigste her er, at vi får afklaret de faktuelle forhold, som gør sig gældende, hvilket i øvrigt langt hen ad vejen vil give svar på både det her spørgsmål og også en række af de andre spørgsmål, som er stillet – også fordi det giver grundlag for at forholde sig til den anden del af spørgerens spørgsmål her i anden omgang, nemlig hvad det relevante er at gøre for tolkene. Det afhænger jo bl.a. af, hvad det er for en situation, tolkene er i, og hvordan omstændighederne har været.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste og sidste spørgsmål til forsvarsministeren er af hr. Troels Lund Poulsen. Værsgo.