Spm. nr. S 263

12) Til ministeren for ligestilling og kirke af:

Christian Langballe (DF):

Hvilke initiativer vil ministeren tage med henblik på, at økonomien bag byggeriet af en stormoské på Vibevej bliver undersøgt, og at regnskaberne bliver gjort offentligt tilgængelige, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at det ikke er det iranske præstestyre, som kommer til at kontrollere den forkyndelse og religiøse propaganda, som kommer til at udgå fra stormoskeen?

Skriftlig begrundelse

Det er angiveligt det iranske præstestyre, der står bag finansieringen af stormoskebyggeriet på Vibevej. I en artikel i Kristeligt Dagblad den 13. april 2011, foreslog ministeren selv en sådan undersøgelse, idet han sagde: »Det er første gang, vi på tværs af partierne tager den slags initiativ. Det er helt vildt, at man som trossamfund kan modtage gaver uden, at der skal redegøres for det… Da loven om trossamfund i sin tid blev vedtaget, kunne man ikke forudse, at vi ville få præstestyrets lange arme ned i den danske muld«.

Værsgo.

Jeg siger tak til formanden. Mit spørgsmål er:

Hvilke initiativer vil ministeren tage med henblik på, at økonomien bag byggeriet af en stormoské på Vibevej bliver undersøgt, og at regnskaberne bliver gjort offentligt tilgængelige, og hvad vil ministeren gøre for at sikre, at det ikke er det iranske præstestyre, som kommer til at kontrollere den forkyndelse og religiøse propaganda, som kommer til at udgå fra stormoskeen?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg ved, at ordføreren refererer til en avisartikel omhandlende det her punkt, som jeg vil tage afsæt i. Avisartiklen er fra før, jeg blev minister. Nu har jeg ansvaret for ligestilling og kirke og dermed ikke for andre trossamfunds forhold. Andre trossamfund hører til under social- og integrationsministeren, der – for så vidt angår økonomisk åbenhed – har oplyst følgende, som jeg kommer til at læse op fra ministerens område, fordi det som sagt ikke er mit ressortområde.

Social- og integrationsministeren har besvaret en række spørgsmål om kontrol af trossamfunds økonomi, herunder spørgsmålet om udenlandske midler. Jeg kan henvise til besvarelse af spørgsmål fra Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, alm. del spørgsmål nr. 514, og jeg kan bakke op om social- og integrationsministerens syn på, at åbenhed generelt er en positiv ting.

Social- og integrationsministeren har endvidere oplyst, at der ikke findes regler, der giver mulighed for offentlig indsigt i udenlandske kilder til finansiering af opførelse af kirker, moskeer m.v. I forbindelse med godkendelsen som trossamfund gives et vist indblik i ansøgernes økonomi, idet der bl.a. skal fremlægges en kopi af det seneste årsregnskab, inklusive resultatopgørelse og balance.

Med hensyn til kontrol af den religiøse forkyndelse har social- og integrationsministeren oplyst, at grundlovens § 67 beskytter religionsfriheden, og borgerne har således ret til at danne religiøse trossamfund og praktisere deres religion inden for grænserne af sædeligheden og den offentlige orden. Religionsfriheden indebærer bl.a., at der ikke stilles krav om, at et trossamfund skal godkendes af staten, for at det kan virke i Danmark.

Grundloven er imidlertid ikke til hinder for, at der kan stilles krav om godkendelse af trossamfund, hvis de, ud over hvad der følger af den almindelige religions- og foreningsfrihed, tildeles særlige rettigheder i borgerlige forhold. Eksempelvis kan en præst i et anerkendt eller godkendt trossamfund få vielsesbemyndigelse og foretage vielse med borgerlig gyldighed efter ægteskabsloven.

Hr. Christian Langballe.

Tak for svaret. Jeg synes måske ikke, at den sidste del af svaret havde ret meget med det her forhold gøre. Men ellers tak for svaret og i øvrigt tak for de bemærkninger, som kirkeministeren kom med i Kristeligt Dagblad den 11. februar 2011, om, at man har hånd i hanke med de her regnskaber. Det er vi fuldstændig enige om.

Det, der bekymrer os meget – og i Dansk Folkeparti var vi jo af samme grund modstandere af stormoskeen – er, at man ved fra Birmingham i England, at der fra moskeer, der bliver finansieret af Saudi-Arabien, udgår den mest ekstreme form for wahabisme, altså ekstrem islamisme. Der opfordres jo bl.a. til afhugning af hænder, omstyrtelse af det britiske demokrati, mord på homoseksuelle og andre ting, som er så uhyggelige.

Vi ved jo, at den, der finansierer foretagendet, også er den, der bestemmer forkyndelsen, og i tilfældet her fra England er det den saudiske stat, der så at sige bruger en moské i England til at komme med den mest ekstreme form for propaganda. Man kan også se det på det undervisningsmateriale, der udgår fra moskeen, og jeg tror, at ministeren er bekendt med det forhold.

Der siger vi bare, at det er meget afgørende for os, at man nu – hvor stormoskeen er der – siger, at man i hvert fald skal have kontrolleret, at det ikke, som det ser ud, bliver det iranske præstestyre, der kommer til at kontrollere og styre forkyndelsen, for så vil jeg nok sige, at det bliver en ekstrem forkyndelse og propaganda, der kommer til at udgå fra den her stormoské.

Ministeren.

Nu omtalte hr. Christian Langballe mig som kirkeminister, og det er jo det, jeg er, ud over at jeg også er ligestillingsminister og minister for nordisk samarbejde. Men i den her sammenhæng er jeg kirkeminister. Så det er fint nok.

Det, jeg prøver at sige, er, at andre trossamfund jo hører til inden for et andet ressortområde.

Ud over det deler vi jo bekymringen. Vi deler bekymringen omkring ekstremisme, hvad enten det er fra det ene eller det andet hold, og det er jo også det, der står i den artikel. Det vedkender jeg mig selvfølgelig, der er ikke noget odiøst i det. Den bekymring har jeg stadig væk, og den deler vi også, men det, jeg også bare prøvede at sige i min tale, var, at det hører til under social- og integrationsministerens ressortområde.

Hr. Christian Langballe.

Jeg vil godt sige, at jeg blev meget glad, da jeg læste de bemærkninger, der var i Kristeligt Dagblad, hvor ministeren udtalte sig om lige det her forhold. Der står jo også i grundlovens § 69, at andre trossamfunds forhold ordnes ved lov.

Når nu ministeren har så fornuftige holdninger på det her område, mener jeg sådan set ikke, at der er noget til hinder for, at man fra regeringens side kunne sige – og at ministeren kunne opfordre sin kollega til at sige – at hvad angår regnskaber, skal det, ligesom det er i folkekirken, være fuldstændig gennemsigtigt og transparent, hvor pengene kommer fra.

Det er vi vant til i folkekirken, og det synes vi er gavnligt, så alle borgere kan sætte sig ind i, hvor pengene kommer fra, og at man så i øvrigt kan bremse overførsler, hvis de kommer fra regimer, som vi tager afstand fra.

Ministeren.

Det er jo sjældent, at jeg hører hr. Christian Langballe sige, at jeg har fornuftige holdninger. Det er faktisk anden gang på 2 uger, tror jeg. Sidste gang var omkring påske ...

Lad mig læse op igen fra samme svar, som hr. Christian Langballe kender, for noget af afslutningen på svaret er følgende:

»Spørgsmålet om adgang til oplysninger om trossamfunds økonomi rejser en række principielle og juridiske spørgsmål, der kræver grundigt forarbejde forud for evt. ny lovgivning. En regulering af adgang til religiøse foreningers regnskabsoplysninger skaber ligeledes udfordringer i forhold til afgrænsningen mellem anerkendte/godkendte trossamfund, religiøse samfund og andre foreninger med et religiøst værdigrundlag.«

Så igen, og det hører jeg også hr. Christian Langballe sige, så hører det til derovre, men bekymringen deler vi. Ingen tvivl om det.

Hr. Christian Langballe.

Jamen nu er vi i gang med en kommission i forhold til folkekirken, og jeg vil bare sige, at det jo kunne være en anledning til, at regeringen kom med det forslag, at der skal være gennemsigtighed i regnskaberne.

Nu var det den britiske tv-kanal Channel 4, der gik undercover i en moské og i et program i 2008 – anden del af programmet er lige blev sendt – jo afslørede, at de såkaldte mainstrammoskeer i Birmingham, som ifølge det ydre så at sige stod for en tolerant udgave af islam, i virkeligheden, når der ikke var kamera på, stod for den mest ekstreme form for fanatisme, som jeg har set i nyere tid.

Ministeren.

Der er så en detalje, som vi ikke har diskuteret, men det kan vi jo gøre på et andet tidspunkt, og det er, at den her gennemsigtighed for andre trossamfund også kan være en hjælp for dem. Det kan være en hjælp forstået på den måde, at de kan blive fri for at blive mistænkeliggjort hele tiden og blive mistænkt for, at pengene kommer fra det ene og det andet sted. Altså, at vi simpelt hen skiller pærer og bananer, så de mennesker og de trossamfund, som har rent mel i posen – og det kan være inden for det samme – selvfølgelig kan gå fri. Det er jo også det, der er baggrunden for mine udtalelser, nemlig at jeg er rigtig ked af, at vi gang på gang kommer til at mistænkeliggøre nogle mennesker, som egentlig ikke har muligheden for at forsvare sig, og at vi gør det i flæng.

Så vi deler bekymringen, og jeg vil da også vende den her sag med min kollega.

Tak.

Det sidste spørgsmål, der også er det sidste på dagsordenen, er til ministeren for ligestilling og kirke, og det er stillet af hr. Christian Langballe, Dansk Folkeparti.