Spm. nr. S 262

9) Til ministeren for sundhed og forebyggelse af:

Sophie Løhde (V):

Vil ministeren redegøre for, om ministeren fuldstændig kan afkræfte, at regeringen vil indføre øget brugerbetaling for hørehæmmede danskere?

Værsgo.

Tak, formand. Der er kommet en ny formand i mellemtiden, noterede jeg mig.

Vil ministeren redegøre for, om ministeren fuldstændig kan afkræfte, at regeringen vil indføre øget brugerbetaling for hørehæmmede danskere?

Ministeren.

Jeg siger også tak til formanden. Og tak til spørgeren for anledningen til at diskutere emnet her.

Nu er det jo – og det ved spørgeren jo også godt – ikke regeringen, der fastsætter størrelsen på egenbetaling ved privat høreapparatbehandling. Det, regeringen fastsætter, er det offentlige tilskud til privat høreapparatbehandling. Det er altså ikke mig, der bestemmer, det er ikke mig, der har indflydelse på de priser og dermed også den eventuelle egenbetaling for patienterne, som de private leverandører af høreapparater fastsætter.

Det, jeg kan konstatere, er, at der er opnået store og markante besparelser på offentligt indkøbte høreapparater, hvilket også giver grundlag for lavere priser i privat regi. Det bør efter min opfattelse medføre, at tilskuddet til høreapparatbehandling hos private nedsættes. Jeg mener, at alt andet ville være dårlig omgang med skatteydernes penge. Modellen ligner i øvrigt den, som den tidligere minister fra spørgerens parti, der for lidt siden sad i formandsstolen, selv fremlagde, og som jeg da også går ud fra at spørgeren og spørgerens parti fortsat bakker op om.

Men jeg er da opmærksom på, at de private leverandører selv med de lavere priser på høreapparater i princippet kan vælge at fastholde et højere prisniveau. Derfor vil jeg også løbende følge ordningen nøje, og derfor planlægger regeringen, som ordføreren formentlig også ved, at følge op på den nye model for tilskud og evaluere den, når den har været i kraft i 2 år. Den evaluering skal jo bl.a. belyse udviklingen på området med private tilskud i forhold til aktivitet og til eventuel egenbetaling samt udviklingen i ventetid på høreapparatbehandling i det offentlige sygehusvæsen.

Så er det fru Sophie Løhde.

Jamen når nu jeg stiller det her spørgsmål, er det jo, fordi jeg også mange gange har hørt sundhedsministeren sige, at regeringen er meget optaget af, at vi ikke skal have mere brugerbetaling inden for det danske sundhedsvæsen. Og jeg tror bare, det er derfor, at der er nogle hørehæmmede danskere og andre, der har stillet sig selv spørgsmålet: Hvorfor er det så, at den regering, der siger, at nu skal vi ikke have mere brugerbetaling, starter med at indføre mere brugerbetaling for hørehæmmede danskere?

Jeg kan se, at ministeren ryster på hovedet. Så kan jeg spørge helt kort: Kan ministeren garantere, at hørehæmmede danskere med det forslag, som regeringen har lagt frem, ikke kommer til at opleve en øget brugerbetaling?

Ministeren.

Først må jeg jo så nærmest lave den logiske slutning, at nu, hvor spørgeren selv mener, at der uden tvivl er tale om en øget brugerbetaling her, så var det det, man ønskede fra den tidligere regerings side med det forslag, som den tidligere minister lagde frem. Og jeg vil bare sige, at det ikke er en ambition, jeg deler. Jeg mener ikke, at vi skal have øget brugerbetaling.

Men som jeg også gjorde meget klart i min tale, er det ikke regeringen, der fastsætter egenbetaling ved privat høreapparatbehandling. Det er de private forhandlere, der afgør med sig selv, hvor stor en avance de vil have, og hvor stort et overskud de vil have. Og det, jeg ikke vil acceptere, og det, jeg ikke mener er forsvarlig omgang med skatteydernes kroner, er, hvis jeg – når jeg som sundhedsminister kan se, at prisen på høreapparater er faldet markant i det offentlige indkøb, altså at man kan få høreapparater billigere – skulle lukke øjnene for det og lade det offentlige tilskud fortsætte med samme størrelse.

Det ville være det samme som at pumpe fælles sundhedskroner ud til avance og overskud hos de private høreapparatleverandører, altså dem, der har de private klinikker. Det mener jeg faktisk ikke er forsvarlig omgang med skatteydernes kroner. Jeg mener ikke, at vi skal overbetale de private. Jeg mener, at det ville være et svigt fra min side som sundhedsminister bare at sidde på hænderne i forhold til det.

Men nu har vi lagt en evaluering ind efter 2 år, og hvis de private forhandlere og de private klinikker ikke sænker prisen som følge af, at de kan indkøbe høreapparater billigere, så har vi selvfølgelig et problem. Men det er jo altså ikke noget, vi lovgiver om herindefra.

Fru Sophie Løhde.

Der er jo ingen, der mener, at private producenter skal overbetales. Det, jeg sådan set bare er optaget af, er, at vi jo i dag har en situation, hvor der i offentligt regi er nogle ekstremt lange ventelister. Så er der nogle hørehæmmede danskere, som siger, at så lang tid ønsker de ikke at vente, og derfor går over i privat regi. Så er jeg fuldstændig med på, at det ikke er her i Folketinget, man sidder og fastsætter prisen for et høreapparat købt i privat regi. Det er vist i andre slags samfund, man kunne finde på at gøre det fra statens side – ingen nævnt, ingen glemt. Til gengæld er det jo her i Folketinget, vi fastsætter tilskuddets størrelse. Jeg kunne nævne et par sundhedsøkonomer, lad os tage en af dem. Jes Søgaard, direktør for det nationale analyseinstitut KORA, der skal forholde sig til regeringens lovforslag, udtaler, og jeg citerer:

»Det, man reelt gør, er at øge brugerbetalingen.«

Jeg vil derfor spørge ministeren, om ministeren er af den opfattelse, at sundhedsøkonomerne på det her område slet ikke har forstået noget af, hvad det her handler om, og derfor notorisk udtaler sig forkert, set i lyset af at ministeren ikke mener, at det vil medføre en øget brugerbetaling, og dermed jo heller ikke i dag burde have nogen problemer med at komme med en garanti for, at det her ikke vil føre til øget brugerbetaling. Det er, som om ministeren ikke vil forholde sig til, at alle mennesker ude i den virkelige verden påpeger nogle negative konsekvenser af det forslag, man har fremsat. Kunne man ikke forholde sig til nogle af dem og dermed forholde sig til, hvilke konsekvenser det kan få for hørehæmmede danskere?

Inden ministeren får ordet, vil jeg lige bede spørgeren om at prøve at kigge på uret foran og overholde taletiden lidt bedre.

Ministeren.

Jamen så skal jeg prøve at gøre det tilsvarende kortere, for jeg har jo sådan set svaret på præcis det, spørgeren spørger om. Vi indfører ikke mere brugerbetaling. Det er ikke regeringen, og det er ikke Folketinget – og så kan vi snakke længe om, hvilke samfundsmodeller der historisk ville have slået sig op på sådan noget – der fastlægger egenbetalingen ved privat høreapparatbehandling. Det, vi fastlægger, er det offentlige tilskuds størrelse, og når man nu kan se, at prisen på høreapparater i det offentlige indkøb er faldet markant, så må man også kunne forvente, at man i det private – medmindre de er virkelig dårlige købmænd, og så er spørgsmålet, om de overhovedet ville have en forretning kørende – kan opleve de samme besparelser eller i hvert fald noget derhenad.

Hvis vi så fastholder et offentligt tilskud af samme størrelse, betyder det jo i virkelighedens verden, at vi pumper penge ud i privat regi, hvilket betyder, at der kan trækkes en større avance ud af nogle klinikker, og det vil jeg ikke være med til at bruge vores fælles sundhedskroner på. Derfor er det eneste ansvarlige at sænke det offentlige tilskud, så det afspejler den virkelighedens verden, vi befinder os i.

Hvis det så viser sig, at de private leverandører lader det her komme de danske hørehæmmede til skade, så står vi med en situation, som jeg vil tage meget alvorligt. Jeg vil ikke konkludere nu, hvad der vil ske, men der er jo forskellige mulige modeller, der kan rulles ud, og det kigger vi på, 2 år efter at det her er trådt i kraft. Men jeg forventer sådan set, at de private leverandører også er deres ansvar bevidst.

Fru Sophie Løhde.

Man skal aldrig på forhånd love noget, man ikke kan levere. Jeg kan se, at formanden nåede at rejse sig fra stolen.

Ministeren bliver ved med at svare det samme og det samme. Så bare ganske kort igen: En sundhedsøkonom, i det her tilfælde hr. Jes Søgaard fra det nationale analyseinstitut KORA, udtaler, og jeg citerer: Det, man reelt gør, er at øge brugerbetalingen. Så spørger jeg helt konk ret: Mener ministeren da, at det er faktuelt forkert, og at sundhedsøkonomen overhovedet ikke har forstået en brik af, hvad det er, han udtaler sig om?

Ministeren.

Jamen det her afhænger jo af, hvordan de private leverandører har tænkt sig at agere. Har de tænkt sig at agere med uændret prisfastsættelse, selv om de selv får høreapparaterne billigere, og dermed få et øget overskud på bekostning af de hørehæmmede danskere? Eller har de tænkt sig at lade deres pris følge den reduktion i prisen?

Det er jo fuldstændig rigtigt, at de private leverandører i princippet kan fastholde et højere prisniveau. Det er jo det, man kan sige er faren ved det private, som ordføreren ellers generelt ser mange fordele ved. Det er jo derfor, vi har lagt ind i det her lovforslag, at vi følger det nøje og evaluerer det om 2 år. Og hvis det ikke kan administreres, og hvis de hørehæmmede bliver taget som gidsler i det her, ja, så skal vi da kigge på, om ikke der skal laves en anden model. Det drøfter jeg til den tid meget gerne med Venstres sundhedsordfører. Der er forskellige muligheder, men i udgangspunktet synes jeg, vi skal fastholde den model, vi kender nu. Jeg har sådan set også en klar forventning om, at de private leverandører altså også udviser den ansvarlighed, at når de kan få billigere høreapparater, så er det ikke noget, der skal betyde, at de så får et højere overskud på bekostning af de hørehæmmede.

Spørgsmål nr. 9 er sluttet, tak til fru Sophie Løhde, og tak til sundhedsministeren.

Så går vi til spørgsmål nr. 10, og det er stillet til forsvarsministeren af hr. Troels Lund Poulsen, Venstre.