Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 105:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod kastration af smågrise.

Af Per Clausen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 19.01.2010).

Inden jeg åbner forhandlingen, gør jeg lige opmærksom på – og nu kigger jeg også ned på forslagsstilleren, nu kigger jeg ned på hr. Per Clausen – at i substansen minder det forslag, vi nu skal drøfte, jo ganske meget om det, der har været drøftet de sidste 2 timer, og derfor beder jeg de enkelte ordførere og andre, der deltager i debatten, om, at man, i det omfang man har sagt noget mange gange eller har stillet spørgsmål til forskellige ordførere og har fået svar tre eller fire gange, så måske overvejer ikke at stille det samme spørgsmål, når man kender svaret forinden. Det er kun en henstilling; det er selvfølgelig op til de enkelte ordførere, jævnfør forretningsordenen.

Så er det justitsministeren, der får ordet, idet forhandlingen er åbnet.

Det er jo rigtigt, som formanden siger, at det forslag, vi nu skal behandle, i substansen drejer sig om de samme problemstillinger som det, vi lige har behandlet. Efter det her beslutningsforslag, B 105, vil man pålægge regeringen at indføre et forbud mod kastration af smågrise inden udgangen af 2010 og herudover pålægge regeringen at sikre, at det, indtil forbuddet træder i kraft, pålægges alle svineproducenter at bedøve smågrisene samt at give dem postoperativ smertebehandling ved kastration, når et godkendt lægemiddel foreligger i 2010.

Forslaget bliver begrundet med, at kastration uden bedøvelse er dyremishandling i en sådan grad, at det efter forslagsstillernes opfattelse ikke kan accepteres i dansk svineproduktion. Af beslutningsforslaget fremgår det også, at erfaringerne fra både indland og udland viser, at produktion uden brug af kirurgisk kastration efter forslagsstillernes opfattelse er mulig.

Som jeg anførte under den behandling, vi lige havde af forslag til folketingsbeslutning nr. B 92, er der ingen tvivl om, at det helt klare mål er og skal være en afvikling af rutinemæssig kirurgisk kastration af pattegrise i svineproduktionen. Justitsministeriet har derfor som nævnt også i efteråret 2009 fremlagt en plan for afvikling af kirurgisk kastration i svineproduktionen, hvorefter den helt klare målsætning er, at rutinemæssig kirurgisk kastration af pattegrise skal være afviklet senest i 2014.

Lad mig i den forbindelse allerede her understrege, at regeringen lægger afgørende vægt på, at erhvervet indrømmes en rimelig frist til at afvikle den kirurgiske kastration i svineproduktionen, så der er tid til at udvikle egnede alternativer til kirurgisk kastration, der kan sikre, at der også fremover er grundlag for svineproduktion i Danmark. Et krav om afvikling af kastrationen inden udgangen af 2010 vil efter regeringens opfattelse indebære en væsentlig risiko for, at svineproducenterne i mangel af egnede alternativer ikke vil kunne afsætte deres produkter på verdensmarkedet.

I øvrigt er det min opfattelse, at erhvervet tager denne problemstilling særdeles alvorligt. Erhvervet arbejder allerede i dag på at finde en langsigtet løsning, da det også for erhvervet vil være sådan, at der er betydelige fordele forbundet med ikke at være nødt til at kastrere grisene. Ud over at forbedre dyrevelfærden undgår landmanden jo at udføre det ubehagelige arbejde, der er forbundet med kastrationen, og økonomien i produktionen bliver forbedret, da det også er sådan, at ikkekastrerede hangrise udnytter foderet bedre og har en højere kødprocent end kastrerede grise.

Som det fremgår af Justitsministeriets plan for afvikling af kirurgisk kastration, vil der frem mod 2014 være en løbende proces med regelmæssige afrapporteringer. Justitsministeriet vil i overensstemmelse med planen en gang om året frem mod 2014 indhente oplysninger fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, Videncenter for Svineproduktion og Fødevarestyrelsen om status for igangværende og kommende projekter og initiativer, der har at gøre med alternativer til kirurgisk kastration. På baggrund af de indhentede oplysninger vil Justitsministeriet invitere medlemmerne af Folketingets Retsudvalg og medlemmerne af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til et eller flere årlige møder, hvor der bliver orienteret om de oplysninger, som er indhentet. Indtil en afvikling af kastration i svineproduktionen er gennemført, vil Justitsministeriet som nævnt under den behandling, vi lige har haft, af B 92, indføre krav om længerevarende smertebehandling i forbindelse med kastrationen, når et lægemiddel, der opfylder Dyreværnsrådets anbefalinger er godkendt.

Som det også blev nævnt under behandlingen af B 92, er der i januar i år godkendt et middel til behandling af postoperative smerter ved kastration af pattegrise, og Justitsministeriet har allerede anmodet Fødevarestyrelsen om at vurdere, om det godkendte middel lever op til Dyreværnsrådets anbefalinger. Når udtalelsen fra Fødevarestyrelsen foreligger, vil Justitsministeriet – forudsat at midlet lever op til anbefalingerne – tage initiativ til, at der hurtigst muligt indføres krav om længerevarende smertebehandling ved kastration af pattegrise. Så på det punkt er regeringen faktisk på linje med forslagsstillerne.

Som jeg også nævnte under behandlingen af beslutningsforslag B 92, kan regeringen derimod ikke på nuværende tidspunkt støtte et forslag om lokalbedøvelse af svin i forbindelse med kirurgisk kastration.

Sammenfattende kan regeringen hverken støtte, at der inden udgangen af 2010 indføres forbud mod kirurgisk kastration, eller at der indføres krav om lokalbedøvelse i den mellemliggende periode.

Regeringen kan således ikke støtte beslutningsforslaget, men vil fastholde den handlingsplan, der ligger, hvorefter kastration ophører senest i 2014.

Der er en kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe.

Jeg taler jo ofte med forskellige dyreværnsforeninger her i Danmark, og der er rigtig mange, der støtter den her handlingsplan, fordi sigtet jo er at forbyde kirurgisk kastration. Det er der jo ikke nogen hverken her i Folketinget eller i dyreværnsforeningerne der kan støtte.

Det, som jeg hører fra forskellige dyreværnsforeninger, er, at man er bange for, at ministerens handlingsplan blot er en venlig henstilling til erhvervet, men at der egentlig ikke rigtig er handling bag ordene. Derfor vil jeg bare gerne have ministeren til at bekræfte, at ministerens handlingsplan på det her område ikke bare er en venlig henstilling, men at han rent faktisk mener noget med, at kirurgisk kastration skal være forbudt fra den 1. januar 2014.

Så er det ministeren.

Der er ikke bare ord bag; der er handling bag. Det skal slutte senest i 2014. Er det muligt at slutte før, er det godt og bedre, men det skal slutte senest i 2014.

Jeg vil som justitsministeren, så snart vi har en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der kan bekræfte, at det middel, der nu er godkendt til postoperativ smertebehandling, er i overensstemmelse med Dyreværnsrådets anbefalinger, sikre, at det bliver et middel, som skal anvendes i forbindelse med kastrationen.

Tak til ministeren. Vi går i gang med ordførerrækken, og den første ordfører er Venstres ordfører, og det er hr. Flemming Møller.

Det er fuldstændig korrekt, at disse to forslag minder meget om hinanden. Der er dog den forskel, at i beslutningsforslag nr. B 105 taler man om en væsentlig kortere periode, hvor man vil anvende lokalbedøvelse i forbindelse med kastration.

I den forbindelse vil jeg gerne gøre opmærksom på, at når Venstre ikke går ind for lokalbedøvelse ved injektion i testiklerne, er det ikke, fordi vi ikke vægter dyrevelfærd særlig højt, som hr. Christian H. Hansen sagde. Det er tværtimod udtryk for, at regeringen og Venstre vægter dyrevelfærd højere end signalpolitik.

Det er heller ikke korrekt, at vi ikke lytter til dyreværnsforeningerne. Vi lytter til dyreværnsforeningerne, men det behøver ikke at betyde, at vi er enige med dem. Vi er enige med de sagkyndige rådgivere, som vi nu har i Danmark. Derfor kan vi ikke gå ind for denne lokalbedøvelse.

Det, der måske er det mest markante ved det her forslag, er den tidsmæssige stramning, hvor man vil have et totalt forbud mod kastration fra den 1. januar 2011. Det er 3 år, før erhvervet selv mener, at de kan være klar til sådan et forbud. Det er jo egentlig ikke særlig mange år, og jeg tager det mere som et udtryk for, at det er et så kan de lære det kan de-forslag, for vi giver i hvert fald ikke ved dørene, og vi giver ikke særlig lang snor i det her spørgsmål.

Der var måske rimeligt at se på, hvilke konsekvenser en sådan gennemførelse vil få. Jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis vi gennemførte et sådant forbud fra den 1. januar 2011, ville det have helt katastrofal indflydelse på dansk svineproduktion. Der er slet ingen tvivl om, at vi ville se en bølge af tvangsauktioner hen over landet. Det kan godt være, at det ikke gør så stort indtryk på forslagsstillerne, men når man tænker på de arbejdspladser, der vil gå tabt, er det ganske markant, og det vil øge arbejdsløsheden i Danmark, så det kan mærkes. Det vil samtidig have en voldsom indflydelse på betalingsbalancen.

Så set under et betragter vi simpelt hen dette forslag som fuldstændig urealistisk.

Der er ikke nogen korte bemærkninger til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er den socialdemokratiske ordfører. Det er hr. Bjarne Laustsen.

Tak, hr. formand. Det er jo sådan, at jeg faktisk godt kan lide Enhedslisten, og jeg kan godt lide ordføreren for forslagsstillerne, hr. Per Clausen. Han er altid vaks ved havelågen, når der skal ske noget. Jeg tror, at der er rigtig mange her i Folketinget, der hørte den daværende ordfører for Dansk Folkeparti, hr. Christian H. Hansen, der sagde, at fra den 1. januar 2009 er det slut med at kastrere uden bedøvelse. Der gik en rum tid. Vi hørte ikke noget, og der var meget snak frem og tilbage. Da Dansk Folkeparti så lavede et forslag, som ikke var helt identisk med de tanker og det, som der blev lovet og foreslået, var Enhedslisten hurtig og vaks ved havelågen og fremsatte et forslag om et totalforbud, dog trods alt med bedøvelse indtil da.

Derfor har jeg måske mere sympati og forståelse for Enhedslistens forslag, end jeg havde for DF's. Men det er ikke det samme, som jeg kunne drømme om at stemme for det, for det har en række af de samme elementer og problemstillinger i sig, der gør, at løsningen skal findes både i Danmark og i EU. Vi skal have forbrugerne til at acceptere, at man sagtens kan spise hangrisekød, bare det har været udsat for en proces, som vi ender op med at være enige om, så vi ikke får ornelugt i det kød, som vi skal stege i vores køkken. Hvis vi kan nå frem til sådan en proces og vi kan nå frem til det, der er endemålet, som også Enhedslisten ønsker, nemlig at vi i fremtiden helt skal lade være med at kastrere vores hangrise – det skal vi simpelt hen finde metoder til at undgå – så har vi jo nået det hele.

Jeg tror bare ikke på, at vi med den svineproduktion, vi har i Danmark, kan sætte et måltal op, der hedder, at præcis fra klokken et eller andet skal det være sådan. Når vi eksporterer ni ud af ti grise, hjælper det ikke noget, at vi står med alle de grise den 1. januar 2011 og der ikke er nogen, der vil købe dem med boller på. Så har vi altså et enormt problem.

Derfor skal vi have systemerne til at acceptere det, og derfor er jeg lige så ærgerlig som hr. Per Clausen over, at det, som man i dansk svineproduktion fandt på først i 1990'erne, ikke kunne lade sig gøre, og at vi nu er nødt til at begynde forfra. Derfor drejer det sig om, at vi finder på nogle metoder. Det, som jeg tror hr. Per Clausen tænker meget på, er immunokastration som en af de metoder. Jeg synes bestemt, at vi skal undersøge det. Jeg har hørt, at man ud fra de forsøg, man har lavet, hvor man har behandlet 1.000 grise med Improvac – det er jo en proces, hvor man skal give dem det, når de er 10-12 uger gamle, og inden for 4-6 uger, inden de skal slagtes – kan holde skatol og androstenon i ro, således at det ikke når ud i det færdige grisekød.

Der er nogle spørgsmål, som jeg i hvert fald ud fra et forbrugersynspunkt gerne vil rejse, om det her er af en beskaffenhed, således at vi ikke får hormongrise og alle mulige andre processer omkring det. Jeg synes jo, det er fint, hvis man lavede et forsøg på et lukket marked, f.eks. i Sverige. Det har jeg foreslået dem, fordi de sådan set kun producerer til hjemmemarkedet. Hvis man kunne få lavet det et sådant sted, ville det jo være fint, for der er der ikke nogen eksportproblemer eller noget som helst andet. Hvis man lavede det i det pågældende land efter den metode – grunden til, at jeg siger det på den måde, er faktisk, at Sverige og Danmark minder meget om hinanden; de stiller nogenlunde de samme krav til dyrevelfærd – så kunne det jo være et fint forsøg, der så måske kunne overføres i stor skala til lande som Danmark, der har en kæmpestor svineproduktion. Tak.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er Dansk Folkepartis ordfører, og det er fru Marlene Harpsøe.

Enhedslisten foreslår med dette beslutningsforslag, at det inden udgangen af 2010 skal være forbudt at kastrere smågrise kirurgisk. Jeg vil gerne med det samme fra Dansk Folkepartis side sige, at intentionen jo er helt rigtig; det er det mål, vi skal nå, vi skal nå at forbyde kirurgisk kastration af svin – det er det, vi skal nå. Vi anerkender det mål fuldstændig, og hvis det er, at der er et alternativ allerede inden udgangen af dette år, skal et forbud selvfølgelig gælde allerede fra det tidspunkt.

Men i Dansk Folkeparti anerkender vi også, at der p.t. ikke ser ud til at være et alternativ til det her inden udgangen af det her år. Vi håber, der vil blive det, men det ser p.t. ikke ud til det. Men hvis der bliver det, skal det selvfølgelig indføres.

I forbindelse med gennemgangen af forslaget tog jeg mig den frihed at ringe til Dyrenes Beskyttelse, bl.a. for at høre, hvad de synes om sådan noget som Improvac, som der bl.a. nævnes som et alternativ i beslutningsforslaget. Det er jo sådan en vaccine, som man kan give grisene, så de ikke udvikler de hormoner, som skaber den her frygtelige lugt, når man steger kødet fra hangrisene. Jeg tog mig som sagt den frihed at ringe til Dyrenes Beskyttelse, og der fik jeg så den melding af deres dyrevelfærdschef, at det ikke var noget, de kunne støtte. Det var et af de alternativer, som Enhedslisten fremsætter her i forslaget, men Dyrenes Beskyttelse kunne ikke støtte det, fordi vaccinen er med til at krympe testiklerne, og det vil sige, man sådan set bare får et nyt problem. Det siger mig bare, at vi stadig væk ikke har fundet den helt rigtige løsning.

I Dansk Folkeparti ville vi ønske, man havde det, men indtil vi har den rigtige løsning, indtil det bliver forbudt, allersenest i 2014 – jeg fik af justitsministeren lovning på, at det vitterlig var sådan, at der allersenest i 2014 er alternativer – mener vi i Dansk Folkeparti, at der skal lokalbedøves, så man fratager grisen de mange smerter, som den ellers ville have været udsat for.

Så Dansk Folkeparti kan ikke støtte forslaget, som det ligger her, men vi er helt enige i intentionen. Lige så snart der er et alternativ klar, allersenest i 2014, skal det være forbudt at kastrere grise.

Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det hr. Bjarne Laustsen.

Fru Marlene Harpsøe var så venlig at stille mig et ganske simpelt spørgsmål: Hvad er to plus to? Og det fandt vi ud af var fire. Jeg vil gerne spørge, om Dansk Folkeparti har en særlig kodeks for dobbeltmoral. Vi har lige stået og behandlet et forslag fra Dansk Folkeparti, hvor de, der ikke ville være med, fik skældud over, at de ikke ville være med, og så fremsætter Enhedslisten et stort set lignende forslag, og der vil Dansk Folkeparti ikke være med. Det kan jeg simpelt hen ikke forstå. Nu er filmen da fuldstændig og aldeles knækket. Hvis de her to forslag kommer frem til afstemning her i Folketingssalen, kan jeg forstå, at Dansk Folkeparti, måske mere eller mindre alle sammen, stort set ender med at stemme for deres eget forslag, men Enhedslistens forslag vil man ikke støtte. Lyder det ikke lidt underligt?

Så er det ordføreren.

Jeg ved ikke, hvor hr. Bjarne Laustsen skulle have fra, at Dansk Folkeparti ikke skulle stemme for sine egne forslag. Det gør vi altid i Dansk Folkeparti – andet vil da også være tåbeligt, det må jeg sige.

Hr. Bjarne Laustsen spørger, om vi i Dansk Folkeparti har en særlig kodeks for dobbeltmoral, og der kan jeg sådan set bare sige, at, nej, vi har ikke nogen kodekser for dobbeltmoral. Måske har hr. Bjarne Laustsen det, fordi nu er det jo sådan set hr. Bjarne Laustsens parti, Socialdemokratiet, som har lavet en kovending i den her sag, men ikke rigtig vil indrømme det. For man har jo altid ret, sådan er det at være socialdemokrat, det er jo nærmest det, man fornemmer.

Men sagen er den, at vi skal indføre noget ordentlig dyrevelfærd her i Danmark. Jeg er godt klar over, at hr. Bjarne Laustsens parti på mange punkter ikke ønsker det, men det er det mål, vi skal nå. Vi kan ikke støtte det forslag, som vi behandler lige her, og det er, fordi vi ikke mener, at det er det rigtige, men intentionen er rigtig, rigtig god. Lige så snart der er et alternativ, skal vi have det indført, så kirurgisk kastration skal forbydes – jo hurtigere, jo bedre.

Så er det hr. Bjarne Laustsen for yderligere en kort bemærkning.

Nu er det jo ikke sikkert, at alle Dansk Folkepartis medlemmer i en given situation vil være at finde i salen. Man har mulighed for at blive clearet. Hvis man ikke bryder sig om et forslag på den måde, kan man måske skjule en uenighed.

Jeg stiller jo et kontant spørgsmål: Er der ikke nok dyrevelfærd i Enhedslistens forslag til, at Dansk Folkeparti kan støtte det? Man havde så ikke selv fået skrevet i sit eget forslag, at det var for at forbedre dyrevelfærden, men jeg synes jo, at der faktisk er en meget god intention i forslaget, og jeg forstår også, at det er Dansk Folkeparti, der ikke ville have, at man kunne behandle de to forslag sammen. Det er der god tradition for her. Fru Marlene Harpsøe kunne måske godt bekræfte, at det forholder sig sådan, at Dansk Folkeparti ikke ønskede at få de her to forslag behandlet sammen. Jeg synes simpelt hen, at det er underligt. Jeg mangler simpelt hen en forklaring på, hvorfor man kan gå så voldsomt ind for sit eget forslag, det kan jeg måske nok forstå, men når et andet parti, godt nok måske lidt langt fra midten, kommer med stort set det samme, kan man ikke støtte det. Hvordan kan det være, at man er kommet frem til det ræsonnement?

Så er det ordføreren.

Jeg bliver gang på gang overrasket – nej, det gør jeg faktisk ikke, jeg bliver ikke længere overrasket over det, der kommer ud af hr. Bjarne Laustsens mund af spørgsmål. Jeg ved simpelt hen ikke, hvad det har med sagen at gøre, at Dansk Folkeparti har ønsket at få sit forslag behandlet for sig. Det er da et helt naturligt ønske gerne at ville det, og hvis hr. Bjarne Laustsen gerne ville have et forslag, som måske lignede et andet forslag lidt, behandlet for sig selv, ville vi i Dansk Folkeparti også støtte det. Det ville vi. Det er der altså ikke noget underligt i.

Med hensyn til de der mærkelige påstande, som hr. Bjarne Laustsen bare kommer med igen og igen, vil jeg sige, at jeg synes, at det er pinligt. Det er pinligt, at man må komme med de her mærkelige påstande fra Socialdemokraterne for egentlig at dække over Socialdemokraternes egen pinlighed, netop det, at man rent faktisk tidligere har støttet lokalbedøvelse af svin, men nu alligevel ikke gør det. Helt ærligt, man skal altså ikke skyde skylden på Dansk Folkeparti, fordi Socialdemokraterne har skiftet holdning.

Så er der en kort bemærkning fra hr. Christian H. Hansen.

Tak for det. Mit spørgsmål går ikke så meget på, at man af en eller anden årsag ikke vil støtte det her forslag, men jeg kan forstå, at man er meget optaget af det her med, at lokalbedøvelse simpelt hen skal indføres så hurtigt som overhovedet muligt, fordi man går ind for dyrevelfærd. Derfor fik jeg lige en god idé, og jeg vil derfor bare lige spørge, om ordføreren ikke vil bekræfte, at det er en rigtig god idé, og at det er en mulighed.

Der behøver nemlig ikke at gå så lang tid, som vi indtil nu har talt om, for Dansk Folkeparti er altid gode til f.eks. at få lidt penge til Fregatten Jylland eller at få lidt på ældrechecken, når der er finanslovforhandlinger, og jeg kunne forestille mig, at man gjorde det her til et kardinalpunkt i de næste finanslovforhandlinger og virkelig sagde: Nu skal vi have indført det; det her har vi længe ønsket; det er dyrevelfærd; det går vi ind for og kæmper for, og det viser vi ved at stille det som et krav ved finanslovforhandlingen. Er det ikke rigtig godt set? Og vil ordføreren ikke godt for dyrenes skyld gøre brug af ideen?

Så er det ordføreren.

Hr. Christian H. Hansen har jo helt ret i, at vi ofte sidder og forhandler finanslov med regeringen. Men nu er det jo også sådan, at vi ikke kan komme igennem med alt, og som jeg hører regeringspartierne i dag, er der overhovedet ikke lydhørhed over for, at Dansk Folkeparti gerne vil indføre en sådan lokalbedøvelse. Ellers er jeg sådan set også sikker på, at vi var kommet igennem med det i dag.

Det flertal, som vi egentlig havde sammen med Socialdemokraterne, rendte Socialdemokraterne fra, og derfor fik vi det ikke igennem. Det er rigtig ærgerligt.

Det er rigtigt, at vi har fået mange ting igennem på dyrevelfærdsområdet på finansloven. Vi har bl.a. flere gange fået afsat penge til en dyrevelfærdspulje, så dyrevelfærdsforeninger kunne søge om penge til rigtig gode dyrevelfærdsprojekter. Et andet eksempel er, at vi har fået afsat penge til at forske i alternativer til dyreforsøg. Så jo, vi taler ofte om dyrevelfærd i forbindelse med finansloven.

Så er det hr. Christian H. Hansen for en sidste kort bemærkning.

Det med dyrevelfærdspuljen ved jeg godt, for det var mig selv, der i sin tid fik den indført, så det er jeg godt klar over.

Det, som jeg egentlig bare spørger ind til, er, om man ikke kunne tage det her forslag og bære det med ind i finanslovforhandlingerne og sige: Vi skal have det her gennemført, for det er dyrevelfærd, og vi brænder for det; vi vil have det gennemført. Kunne man ikke gøre det med bare det her ene forslag?

Når fru Marlene Harpsøe siger, at både Dyrenes Beskyttelse og en masse dyrevenner bakker op om, at det her bliver indført, ville der være rigtig mange stemmer i at kræve det her gennemført i en finanslov.

Så er det ordføreren.

Vi kan selvfølgelig kræve det i en finanslovforhandling, men jeg tror simpelt hen ikke på, at vi af den grund kommer hurtigere frem med forskningen i alternativet. Jeg så selvfølgelig gerne, at man gjorde det, men det tror jeg ikke at man gør.

Jeg tror rent faktisk, at den handlingsplan, som man nu har lagt, er den rigtige. Vi ville dog gerne have lokalbedøvelsen med ind over, indtil forbuddet træder i kraft.

Men indtil da skal der altså forskes i de her alternativer, så vi får helt klare beviser for, hvad der er godt at indføre, så vi kan forbyde kirurgisk kastration. Det er jo kun det, vi vil i Dansk Folkeparti. Vi vil sikre, at grisene ikke unødvendigt udsættes for smerte, lidelse, angst m.v., som det også fremgår af dyreværnslovens § 1.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er SF's ordfører, og det er hr. Kristen Touborg.

Jeg synes jo, det er lidt ærgerligt, at Dansk Folkeparti så let giver op over for at få nogle ting igennem. Jeg syntes faktisk, at det var et rigtig godt forslag, hr. Christian H. Hansen stillede. Jeg er med på, at det kan være vanskeligt at komme igennem ved finanslovforhandlinger – engang for mange år siden var vi sådan set også i finanslovforhandlinger, og jeg ved godt, at det ikke er spor let. Jeg må på den anden side sige, at hvis man allerede på forhånd siger, at det kan man nok ikke, er man efter min opfattelse ikke den allerbedste handelsmand/-kvinde; man spiller alle sine kort ud og lægger alle sine kort åbent frem på bordet. Så jeg må sige, at jeg er lidt skuffet over det.

Jeg vil da egentlig godt bede ordføreren om at tage op til fornyet overvejelse, om man ikke skulle lægge lidt mere idealisme ind og lægge lidt mere pres på ledelsen, for man kan sige, at den allerøverste ledelse i Dansk Folkeparti jo sådan set har et vist moralsk ansvar i forhold til lige netop det her forslag – altså, lige bestemt det at få svinene bedøvet før kastration. Så min opfordring er, at man ikke opgiver på forhånd i Dansk Folkeparti. Det ville være klædeligt.

Ellers vil jeg sige, at de to forslag, vi har haft nu her i aften, er tæt beslægtede, og jeg synes det ville have været rigtig hensigtsmæssigt, hvis vi havde behandlet dem sammen. Jeg ved ikke helt, hvorfor vi ikke gør det, men jeg er i hvert fald enig med formanden i, at vi har haft en grundig debat om problemerne.

SF vil presse på for at fremrykke fristen for, hvornår vi får det her løst, ligesom vi vil kæmpe for, at der bliver indført lokalbedøvelse ved kastration, så længe det nu er nødvendigt.

Tak til ordføreren. Vi går videre i ordførerrækken. Så er det den konservative ordfører, og det er hr. Tage Leegaard.

Som med beslutningsforslag nr. B 92, som vi behandlede lige før, er jeg stadig af den overbevisning, at ingen i dette land ønsker at udsætte dyr for unødvendige lidelser.

Med dette beslutningsforslag, B 105, er der lagt op til, at det inden udgangen af 2010 skal være forbudt at kastrere hangrise. Endvidere skal lokalbedøvelse straks indføres. Der skal ikke være tvivl om, at Det Konservative Folkeparti ønsker, at kastration af grise skal ophøre, men vi er dog af den opfattelse, at nærværende beslutningsforslag ikke skal fremmes. Det er almindelig kendt, at en del af hangrisene, når de er slagteklare, har ornelugt. Ornelugt er ganske ubehagelig og er helt ødelæggende for kødets kvalitet. Kastration af grisene er således nødvendig for at sikre afsætningen af svinekød.

Som også tidligere nævnt er det regeringens mål, at kirurgisk kastration af grise skal ophøre inden udgangen af 2014. Jeg er vidende om, at der allerede er sat en række initiativer i gang for at udfase kastrationen. I landbruget er man således fuldt opmærksom på problemet, og jeg har fuld tillid til, at de initiativer, der allerede er sat i værk, vil virke, så målet om, at grisene slipper for kastration inden udgangen af 2014 – og for min skyld gerne længe før – opnås. I øvrigt ville det være en fordel for erhvervet, hvis man helt kunne undgå kastration, da hangrisene så ville trives bedre.

Vi er dog af den opfattelse, at der skal være den nødvendige tid til at afvikle den rutinemæssige kastration, så der fremover er grundlag for svineproduktion i Danmark. Jeg er også vidende om, at der kan være et middel på vej, som kan lindre grisens ubehag ved indgrebet, og så snart det er godkendt, vil vi være med til at fremføre et krav om smertelindring ved kastration.

Samlet set og på denne baggrund er Det Konservative Folkeparti imod beslutningsforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er den radikale ordfører, og det er fru Bente Dahl.

Det Radikale Venstre støtter forslaget om forbud mod kastration af smågrise. Dog vil vi være lidt mere langmodige med tidsrammen, end B 105 foreslår. 2010 er en kortfristet tidsramme, vi vil godt give erhvervet et par år til at få effektueret et forbud, så det bliver gjort ordentligt.

Som jeg sagde i min ordfører til B 92, vil vi have udfaset indgrebet over nogle år, og erhvervet skal øjeblikkelig, og frem til forbuddet er effektueret, pålægges at bedøve smågrisene med acceptabel bedøvelse.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Christian H. Hansen.

Tak for det, formand. Jeg skal også prøve at leve op til formandens ønske fra tidligere. Det er lige før, jeg tror, det her forslag og det forslag, vi har behandlet tidligere, kunne blive rigtig gode, hvis de blev mikset, og det kan man jo så gøre i udvalget.

Så vil jeg også gerne sige, at jeg faktisk var lidt ærgerlig over fru Marlene Harpsøes svar – fru Marlene Harpsøe fra Dansk Folkeparti – om, at man ikke vil tage sådan et forslag her med ind i finanslovforhandlingen. Når man nu har stået og fortalt, hvor meget man brændte for det, kunne man jo også gøre det. Det kan da godt være, at det ville være sådan, at regeringen ville sige: Nej, det vil vi slet ikke tale om. Men så havde man da mulighed for at udstille regeringen en ekstra gang på området, som vi også har set i dag, og se, at den ikke er særlig dyrevelfærdsvenlig. Det ville jeg da benytte enhver chance til i politik, hvis jeg kunne det. Jeg tror da egentlig også, at det så kunne være, at regeringen havde sagt: Nåh, men vi vil have den her finanslov igennem, så I får forslaget igennem. Sådan skete det f.eks. med penge til Fregatten Jylland. Hvem ved, man skal ikke udelukke noget på forhånd.

Jeg synes også, at en anden ting, som har været meget vigtig i selve debatten her, har været, at der ikke er nogen særlig stor dyrevelfærdsvilje i Folketinget, og derfor ser jeg på dyrenes vegne frem til, at den nuværende regering, som jeg i bund og grund mener er økonomisk ansvarlig, og som jeg til enhver tid vil støtte på det økonomiske område, bærer Danmark ud af krisen hen mod det næste folketingsvalg, og at der så bliver valgt nogle flere dyrevelfærdsvenlige personer ind i Folketinget, således at den nuværende regering, som jeg egentlig gerne så sidde efter et valg også, blev trukket lidt mere mod midten og virkelig kom til at arbejde for dyrevelfærd. Men det kræver, at der kommer nogle flere medlemmer af Folketinget, der har fokus på dyrevelfærd, og jeg ser frem til, at det er det, der sker – for dyrenes skyld.

Der er en kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe, værsgo.

Hr. Christian H. Hansen siger, at han sådan set vil benytte enhver lejlighed – det er i hvert fald det, jeg hørte – til at tage den her sag om kastration ind til forhandlingsbordet, hvis der skulle forhandles om en finanslov. Jeg skal så bare høre, om hr. Christian H. Hansen rent faktisk i sin tid som dyrevelfærdsordfører hos Dansk Folkeparti har taget det her med til forhandlingsbordet i finanslovforhandlingerne. Det kunne jeg godt tænke mig at spørge hr. Christian H. Hansen om, altså om han helt ærligt har fremmet det.

Så er det ordføreren.

Det vil jeg gerne svare hundrede procent ærligt på, og jeg vil gerne svare glad på det. Nej, det har jeg ikke, for forslaget har jo ikke været der, men til gengæld har jeg fået indført, at vi har en dyrevelfærdspulje på finansloven i dag, og jeg har fået indført en lang række andre ting på finansloven, bl.a. det her med forsøgsdyr. Så der er blevet indført en masse ting, men nej, jeg har ikke fået indført et forslag, som ikke var der.

Der er yderligere en kort bemærkning fra fru Marlene Harpsøe.

Nu er det her problem angående kastration af svin jo ikke nyt, altså, vi har jo længe vidst, at svin udsættes for kastration, og at det er meget smertefuldt. Det, jeg så bare undrer mig over, er, at hr. Christian H. Hansen står og kritiserer Dansk Folkeparti for, at vi ikke har taget det med ind til forhandlingsbordet, når hr. Christian H. Hansen ikke engang selv har gjort det, selv om hr. Christian H. Hansen har haft muligheden for det. Det synes jeg bare er lidt mærkeligt. Men samtidig vil jeg gerne sige, at vi jo har den samme intention; vi vil jo gerne af med den kirurgiske kastration, fordi det er det bedste for svinene. Men jeg synes bare, det er mærkeligt, at hr. Christian H. Hansen står og beskylder Dansk Folkeparti for noget, når han som dyrevelfærdsordfører for Dansk Folkeparti faktisk selv har haft chancen for at gøre noget, men ikke har gjort det.

Så er det ordføreren.

Tak for det. Så bliver jeg nødt til at gøre opmærksom på, at jeg faktisk ikke har forsøgt at genere Dansk Folkeparti, jeg har heller ikke forsøgt at beskylde dem for noget. Jeg er bare på dyrenes vegne kommet med et rigtig godt forslag, nemlig om Dansk Folkeparti ikke vil tage det med ind til finanslovforhandlingerne for dyrenes skyld. Det kan jeg så forstå at man ikke vil.

Men jeg vil også gerne sige for historikkens skyld, at tilbage i 2008 blev det her taget op i Danmarks Radio, jeg var i tv og sagde, at nu skulle der ske noget. Så blev jeg syg i november 2008 og har så haft sygeorlov frem til januar/februar i år. I mellemtiden er der sådan rent historisk sket det, at der er blevet skiftet en anden ordfører ind fra Dansk Folkeparti, som lige pludselig var imod det, som Dansk Folkeparti foreslår i dag. Så blev vedkommende sat på plads af partiformanden, og nu er der så kommet et forslag fra Dansk Folkeparti. Det er historikken i det. Så jeg har ikke rigtig haft mulighed for at agere det sidste 1½ år.

Der er yderligere en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Jeg vil bare takke hr. Christian H. Hansen for historikken, som jeg kan nikke genkendende til. Jeg vil spørge, om ikke det var mere rimeligt, at de, der sidder på magten, nemlig Dansk Folkeparti, stiller det forslag, for det har vi jo ikke hørt noget om her i dag ved de her to behandlinger, selv om man er blevet frittet ud om det. Når ikke Enhedslistens forslag kan støttes, kunne der måske findes en løsning, hvor man bare kunne betale sig fra det. Er det ikke mere rimeligt at stille det krav til det parti, der bærer finansloven, frem for til en løsgænger.

Så er det ordføreren.

Jeg håber da på, at min position som løsgænger bærer mig hen imod, at jeg faktisk kommer i den position, hvor jeg bliver det parlamentariske grundlag for regeringen, for så tror jeg, vi kunne få en rigtig god politik, og jeg kunne også få regeringen lidt mere ind på midten. Så det er en ønskeposition.

Men det er fuldstændig rigtigt, det er fuldstændig rigtigt, at Dansk Folkeparti har chancen for at tage det her forslag med i finanslovforhandlingerne. Jeg anklager dem ikke for noget som helst, jeg spørger bare, om de vil for dyrenes skyld.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, og det er hr. Per Clausen.

Det kunne være fristende at fortabe sig i overvejelser om, hvad der kunne ske, hvis der kom endnu en løsgænger i Folketinget. Det kunne sikkert være spændende og sjovt, men jeg ved, at jo mere, jeg fortaber mig i det, jo mindre sandsynligt er det vel, at der er en, der hopper på det, så det vil jeg undlade. Jeg kunne nemlig selv, som sundhedsministeren siger, blive løsgænger. Det er jo et interessant eksperiment, som jeg ikke havde overvejet, men man skal aldrig lukke af for nogen som helst muligheder. Det kan de jo så tænke over i mit parti til i morgen.

Det, jeg ellers vil sige, er, at når jeg ikke har kastet mig ind i debatten her i anden runde, skyldes det ikke kun en stor respekt for formanden, men det skyldes også, at jeg faktisk synes, at diskussionen har udviklet sig rigtig, rigtig uheldigt. Det var faktisk sådan, at da vi startede diskussionen med, at ministeren helt forudsigeligt sagde, at regeringen har en handlingsplan, og at den vil de følge, havde jeg en forventning om, at den debat, som vi skulle have i dag, kunne føre til, at der kunne komme et mildt pres på ministeren for at få ham til at skærpe nogle af målsætningerne i handlingsplanen – måske fremrykke nogle deadlines, måske få nogle klare måltal undervejs.

Men det, der er sket, er noget helt andet. Det er nemlig, at ministeren kan være fuldstændig sikker på, at hvis han eller den kommende socialdemokratiske minister kommer i 2014 og siger, at vi ikke kan nå det, fordi landbruget siger, at det ikke kan nås, vil Venstre, De Konservative og Socialdemokraterne sige: Det er søreme rigtigt; I kan ikke nå det, for vi har også meget klart sagt, at det her indføres den dag, dansk landbrug siger, at de er parate. Det var sådan set ikke det, ministeren sagde, og derfor føler jeg sådan set ingen trang til at kritisere ministeren, men det er der, flertallet har lagt sig i debatten.

Det er jo rigtig, rigtig uheldigt, når man fremsætter et beslutningsforslag for at opnå et ganske bestemt resultat, at man ved afslutningen af debatten kan konstatere, at det tilsyneladende er gået nærmest modsat. Jeg vil sige, at det er lidt usædvanligt. Jeg synes sådan set, at jeg indimellem har rimelig gode erfaringer med at få nogle ting presset i den rigtige retning, men i dag er det altså under hele debatten gået den helt forkerte vej. Om der så er nogle partier, der efter debatten har held til at fremstille sig selv som mere dyrevelfærdsvenlige end andre, er selvfølgelig interessant og spændende, men jeg synes ikke, at det er så afgørende.

Enhedslisten har fremsat det her forslag ud fra det grundsynspunkt, at det sådan set godt kan lade sig gøre at udfase kastrationer af smågrise i år eller i hvert fald inden for en lang kortere tidshorisont end den, der ligger i regeringens handlingsplan.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi synes, at det, der sker med smågrisene dyrevelfærdsmæssigt er et så alvorligt problem, at man fordomsfrit må vurdere, hvilke alternativer der findes. Det er beskrevet i vores beslutningsforslag, at de allerede i mindre omfang på slagteriet i Ringsted er i stand til at producere hangrise, at de i England, Australien og New Zealand er i stand til at løse problemerne, og at der findes eksempler på, at der i Holland er nogle supermarkedskæder, hvor de også har løst problemet.

Jeg er godt klar over, at der blandt mine venner både i Økologisk Landsforening og i Dyrenes Beskyttelse er mange, der er skeptiske over for, at der er blevet foreslået en vaccinationsmodel, som vil betyde, at man undgår lugten og undgår kastration. Det kan nemlig være, at det i øvrigt har nogle bivirkninger på dyrenes velfærd – det skal jeg ikke kunne udelukke – men jeg har bare endnu ikke mødt nogen, som i fuld alvor har villet sige til mig, at de problemer er af samme omfang som de problemer, der er ved kastration. Så jeg mener sådan set, at det ville være godt at undersøge det.

Jeg havde jo håbet på, at udgangen på den her debat ville være, at vi i udvalget kunne stille nogle spørgsmål til ministeren, der dels gik på, om ministeren ville være indstillet på at lave en udfasningsplan med nogle måltal for de kommende år frem til 2014, dels gik på seriøst at undersøge den her vaccinationsordning med henblik på at bruge den til at fremme processen, hvis der ikke er nogen negative konsekvenser for dyrevelfærden eller for den sags skyld menneskers sundhed.

Jeg vil bare sige, at alt arbejdet nok skal blive lavet i udvalget. Jeg skal nok stille de spørgsmål. Jeg er sikker på, at ministeren på baggrund af sin fortid vil være overbevist om, at det vil ske. Men ministeren er jo ikke under noget særlig stærkt pres fra et flertal i Folketinget, for det er jo nærmest sådan, at hvis bare svineproducenterne kommer med en udtalelse om, at det nok kan blive svært at afsætte det her kød, for folk kan nok ikke lide at spise svinekød med kugler på, som den socialdemokratiske ordfører sagde, så sker der ikke mere, for man vil ikke lægge noget pres på branchen på dette område.

Det er det, som jeg synes at et flertal i Folketinget desværre har givet udtryk for i dag, og det gør jo det videre arbejde med det her temmelig vanskeligt. Men der er jo ingen grund til, at vi ikke skal arbejde videre med det, og det vil vi i Enhedslisten selvfølgelig gøre. Derfor ser vi frem til, at vi trods debattens ikke særlig positive udvikling i dag kan få et seriøst og grundigt udvalgsarbejde, hvor vi måske igen kan få lidt fokus på det, der er formålet.

Der er en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Jeg synes da ikke, at hr. Per Clausen skal være så ked af det. Jeg kender heller ikke hr. Per Clausen som en mand, der bare sætter sig hen i hjørnet. Måske kunne man ty til den metode med lige at krænge et par spørgsmål ud af ærmet. Det, jeg tænker på, er bare: Kom nu ind i kampen. Man skal da ikke forfalde fuldstændig, fordi Dansk Folkeparti ikke vil støtte ens forslag. Der er da set værre sager end det. Ministeren inviterer jo, og vi har aftalt en plan hvert halve år, hvor vi følger udviklingen meget, meget tæt og kigger på resultaterne.

Jeg forstår, at Enhedslisten er meget optaget af immunokastration. Jeg er selv lidt skeptisk over for, at man sprøjter en hel masse hormoner og ting og sager ind i dyret, som vil gøre, at forbrugerne bliver bange for produktet efterfølgende. Men det er da en af de modeller, vi skal kigge på, og lad os da kigge på, om vi kan få lavet forsøg i større skala, end der hidtil har været. Det, det handler om, er jo, at den kreativitet, som også hr. Per Clausen har, kan bruges til at være med til at sige: Jamen lad os prøve det spor eller det spor eller det spor. Vi skal bare finde noget, som kan løse problemet.

Så er det ordføreren.

Jeg vil da bare sige til hr. Bjarne Laustsen, at det såmænd ikke er Dansk Folkepartis synspunkt i dag, der har skuffet mig. Det er heller ikke ministerens synspunkt, der har skuffet mig. Det er sådan set Socialdemokraternes holdning, der har skuffet mig, for jeg mener sådan set, at hvis man ser på det, ministeren har sagt gennem hele debatten, er det betydelig mere fornuftigt end det, som både Venstre, Konservative og den socialdemokratiske ordfører har sagt.

Det giver anledning til yderligere en kort bemærkning fra hr. Bjarne Laustsen.

Vi to har jo hele vejen igennem været enige om, at det at lave et forbud mod kastration uden bedøvelse ikke er det største dyrevelfærdsmæssige problem, vi har. Det har jeg hørt hr. Per Clausen sige mange gange. Han finder så på at lave et forslag, der er meget lig Dansk Folkepartis forslag, men som Dansk Folkeparti ikke vil støtte, og vi har en debat om de her ting. Vi har prøvet at lave den plan, og vi har givet vores accept af den, og vi vil blive ved med at kigge på, om der findes muligheder. Og jeg spørger bare i denne stund, hvor der så heller ikke er flertal for Enhedslistens forslag, om hr. Per Clausen ikke vil bruge den vej, således at vi kan få lagt et pres på EU-systemet og især på tyskerne, men også på svineproduktionen for at få den proces i gang og få skaffet de forskningsmidler, der skal til for at løse det her problem.

Så er det ordføreren.

Jeg må jo forstå det, hr. Bjarne Laustsen nu siger, som udtryk for, at han gerne vil gøre en positiv indsats for at løse den her opgave, og det er jeg selvfølgelig glad for. Jeg synes ikke, det er så tydeligt, hvad det er han vil gøre – andet end at han vil rejse nogle debatter i EU og andre steder, hvor vi jo af erfaring ved, at det somme tider går lidt langsomt.

Så vil jeg bare sige til hr. Bjarne Laustsen, at jeg her i Folketingssalen har behandlet dyrevelfærdsproblemer, som er betydelig mindre – som også er rejst af Socialdemokraterne – end det, at 13 mio. hangrise hvert år kastreres uden bedøvelse.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet i denne sag, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.