Tak. Det er dejligt at se, at skatteministeren stiller op til spørgetimen i dag. Jeg vil selvfølgelig spørge lidt ind til den såkaldte rødvinsreform; her kan vi jo se, at direktøren i Danske Bank får 40.000 kr. i skattelettelser med en årsløn på 7 mio. kr., mens den ledige får 40 kr. Og mit første spørgsmål går til skatteministeren: Synes skatteministeren, at det er en retfærdig social profil, der her er lagt ind?

Opfølgende kan jeg sige, at fru Pia Kjærsgaard jo har sagt, at sandheden er, at de store vindere i skattereformen er personer med små og mellemstore indkomster, og så vil jeg spørge skatteministeren: Vil skatteministeren orientere fru Pia Kjærsgaard om, hvordan fordelingsprofilen i virkeligheden ser ud i den her reform?

Det næste, som jeg vil tage fat på, er, at skattelettelserne jo så i virkeligheden er en by på Sjælland, for skattereformen giver på Langeland, hvor man i forvejen er utrolig hårdt ramt af krisen, og hvor man ikke har penge til at sætte gang i beskæftigelsen og kommunale renoveringer, 2.600 kr. pr. person, og i Gentofte bliver der rigtig fest og rødvin, for der får man nemlig 12.600 kr. Er det sådan, at regeringen helt bevidst har lavet en skæv regional social profil?

Skatteministeren.

Nej, regeringen har sammen med Dansk Folkeparti lavet en rigtig god skattereform, som med forårspakke 2.0 har skabt fornyet mulighed for, at danske virksomheder kan komme i vækst, skabt mulighed for, at antallet af danske arbejdspladser kan vokse i fremtiden, skabt mulighed for, at folk kan få flere penge mellem hænderne i 2010, sådan at vi får modvirket den stigning i ledigheden, som vi desværre ser.

Det er helt korrekt, at der er forskel på, hvad folk får ud af skattereformen, for når man sænker en procentsats, som man gør ved f.eks. at sænke bundskatten med 1,5 procentpoint, ja, så virker det selvfølgelig i forhold til, hvor meget man tjener. Men hvis man kigger på den her skattereform i forlængelse af både den første forårspakke og den lavere skat på arbejde fra 2007, vil man kunne se, at regeringen nu har været igennem hele skattesystemet og sænket marginalskatten markant, uanset om det drejer sig om højtlønnede eller lavtlønnede.

Derfor synes jeg, at vores økonomiske politik og vores fordelingsmæssige politik hænger flot sammen, og det er jeg sikker på at alle forligspartierne og alle forhandlerne, herunder også fru Pia Kjærsgaard, er helt klar over. Derfor er det sådan, at det er en rigtig god reform, der er blevet aftalt, og det er en reform, som vi ser frem til får lov til at virke til gavn for danskerne og også til gavn for danske virksomheder og dermed danske arbejdspladser.

Hr. Carsten Hansen.

Det var jo en ren tilståelsessag fra skatteministerens side, nemlig at den virker skævt. Og med hensyn til beskæftigelse har AErådet faktisk beregnet, at de 14 mia. kr., som kommer i skattelettelser i 2010, giver en beskæftigelsesvækst på 2.800, men hvis man havde brugt de samme 14 mia. kr. på at renovere bygninger, sætte gang i beskæftigelsen, lave den såkaldte vækstpakke, havde det givet 14.000 beskæftigede i 2010.

Handler det her ikke alene om, at man skal forgylde vennerne, der jo støtter Venstres og Konservatives valgkamp med temmelig anselige beløb? Jeg har lige fået en opgørelse, der viser, at det er langt over 30 mio. kr. i Gentofte og de konservativt styrede og Venstrestyrede kommuner i Nordsjælland, men man er fløjtende ligeglad med en skævvridning af Danmark. De kommuner, som i forvejen intet har, skal der yderligere tages fra. Det er jo helt bibelsk, for der står nemlig i Bibelen, at de, der har, skal gives, og det er det, man har fordelt ud fra i den her skattereform.

Skatteministeren.

Det er glædeligt for dansk økonomi og for den danske befolkning, at Socialdemokraterne ikke har været i regering, med den måde, man fører økonomisk politik på, for der er ikke 14 mia. kr. at bruge på andre aktiviteter. Den underfinansiering, der er i skattereformen, og den aktivitetsvirkning, det får for dansk økonomi, kommer jo alene, fordi der er en skattereform. Alternativet ville være, at man skulle hæve skatterne med 14 mia. kr. for at kunne bruge pengene på offentlige aktiviteter. Gad vide, om det egentlig er det, Socialdemokraterne pønser på, for vi har jo ikke kunnet få at høre, hvad Socialdemokraternes skatteplan er.

Det, der er regeringens skatteplan, og det, der er aftalt med Dansk Folkeparti i forårspakke 2.0, er jo bl.a., at vi bruger de adfærdseffekter, der kommer, de 5,5 mia. kr. i velstandsstigning og øgede statslige indtægter, til netop at styrke velfærden, til at sørge for, at der er råd til at betale for skoler, sygehuse, veje, institutioner - velfærd i hele landet, uanset om det er på Langeland eller i andre skønne dele af det her land.

Hr. Carsten Hansen.

Alt det dér er teknik. Men det er vel i virkeligheden sådan, vil jeg sige til skatteministeren, at det er utrolig skævt, og at de, der har, skal gives, som der står i Bibelen. På Langeland, der i forvejen er ramt af konjunkturnedgang - de unge flygter fra øen; der er ingen uddannelsesmuligheder, så man må tage til Svendborg; og i øvrigt er man ramt af regeringens nedskæringer på den kollektive trafik osv. - får man stort set intet ud af skattereformen, men i Gentofte, der, hvor alle direktørerne, der i forvejen får den store skattelettelse, bor, får de 12.600 kr. ud af reformen.

Hvorfor skal det være så skævt regionalt, og har regeringen i øvrigt tænkt sig at rette op på det her? Det kunne man jo gøre med et beskæftigelsesfradrag, eller man kunne på anden måde rette op på kommunernes økonomi. Det er da for galt, at de, der i forvejen er ramt ekstra hårdt af recession, nedgang og krise, nu yderligere skal rammes af den her utrolig skæve rødvinsreform.

Skatteministeren.

Først og fremmest vil jeg sige, at det er lidt flot at sige, at det bare er teknik, at underfinansieringen er en integreret del af skattereformen. Det er jo ikke bare teknik; den eneste grund til, at vi får en aktivitetsvirkning i dansk økonomi, er, at der er en sammenhæng med skattereformen, hvor finansieringen bliver hentet på sigt. Jeg håber, at hr. Carsten Hansen vil spørge de økonomer, han normalt søger råd hos og lytter til, om ikke det er rigtigt, at præcis den samme metode med at underfinansiere for at få sat gang i økonomien brugte den daværende S-regering i 1993 for at sætte gang i dansk økonomi.

Sagen er jo, at vi vil afbalancere skattereformen, sådan at erhvervslivet og de højtlønnede i høj grad kommer til at betale for deres egne skattelettelser, ved at vi netop fjerner de frynsegoder, der var i forbindelse med aktieoptioner og medarbejderobligationer, og ved at vi fjerner nogle af mulighederne for at skyde store pengebeløb ind på pensionsordninger, og det betyder, at de, der får gavn af skattelettelserne, i høj grad kommer til at betale dem selv, ved at man fjerner disse muligheder.

Ja tak, og tak til hr. Carsten Hansen. Den næste spørger er hr. Jesper Petersen, og det er også til skatteministeren.