Jeg synes, det har været meget spændende at se det skatteudspil, der er kommet fra regeringen, for jeg havde forstået, at det var meget vigtigt for statsministeren at sikre, at det var socialt afbalanceret. Jeg vil bare spørge statsministeren, om han opfatter det som socialt afbalanceret, når man jo tydeligt kan se, at det er de absolut højtlønnede - statsministeren er blevet fremdraget i Ekstra Bladet i dag, man kunne også have fundet andre eksempler, og det har man også blandt andre ministre, som er endnu bedre stillet - som får meget store skattelettelser, hvorimod dem med lave indkomster får meget små skattelettelser, og en del af dem med de absolut dårligste økonomiske vilkår får slet ikke nogen skattelettelser, hvis man indregner de nye energiafgifter, der kommer.

Der er mit spørgsmål til statsministeren bare: Er det, der er lagt frem her, socialt afbalanceret? Er det, hvad Venstre, er det, hvad regeringen opfatter som socialt afbalanceret?

Statsministeren.

Regeringen har udarbejdet en skattereform, som sikrer, at praktisk talt alle almindelige skatteydere vil komme ud med en bedre situation, bl.a. fordi det i høj grad er erhvervslivet, der så at sige spytter i kassen. Det synes vi er rimeligt at erhvervslivet gør, fordi det jo i høj grad er erhvervslivet, der har bedt om og også får gavn af, at det bliver nemmere at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft, når man sætter skatten på arbejde ned. Så det er jo på den måde det lader sig gøre: De fleste kommer ud med en gevinst som almindelige skatteydere, fordi det i høj grad er erhvervslivet, der bidrager til festen.

Hr. Per Clausen.

Det ændrer jo ikke noget ved, at det måske alligevel fremstår en anelse socialt ubalanceret, når mennesker, der tjener 1 mio. kr. eller mere, kan få skattelettelser på op i nærheden af de 100.000 kr., mens arbejdsløse kan konstatere, at de ingenting får, og folk med lave indkomster måske får 50-100 kr. om måneden.

Jeg vil bare være helt sikker på, at det er det, statsministeren og Venstre mener, når de taler om »socialt afbalanceret«, nemlig at de forgylder de rigeste i vores samfund, giver dem med relativt dårlige indkomster næsten ingenting, og dem med rigtig dårlige indkomster får slet ingenting. Det er jo vigtigt, når man har en diskussion om, hvorvidt politikken i Danmark er socialt afbalanceret, at vi har en forståelse af, at vi snakker om det samme. Og mit klare indtryk er, at når regeringen eller statsministeren taler om »socialt afbalanceret«, handler det om, at der skal være mest til de rigeste. Jeg vil bare være sikker på, at det er det, det betyder.

Statsministeren.

Vi har indrettet en skattereform sådan, at der ikke tages penge fra de lavtlønnede for at give dem til de højtlønnede. Vi laver ikke en omfordeling på den måde, at vi tager penge fra lavtlønnede og giver dem til højtlønnede.

Det, vi gør, er at sætte skatten ned på arbejde. Og der er det selvfølgelig uundgåeligt, at hvis man betaler mange penge i skat, vil man i kroner og øre også få en større lettelse end dem, der betaler få penge i skat. Altså, det kan jo slet ikke undgås, at det selvfølgelig er sådan. Men den lettelse til de højtlønnede bliver betalt delvis af dem selv, delvis af erhvervslivet - af dem selv, fordi vi skærer ned på fradragene til de højtlønnede, og det synes vi er fair nok, når det også er dem, der får en lettelse, og erhvervslivet yder et bidrag, fordi erhvervslivet har bedt om at få sat skatten ned på den sidst tjente krone.

Så vi fører ikke penge fra lavtlønnede til højtlønnede. Vi lader de højtlønnede betale noget af det selv, og erhvervslivet betaler resten.

Hr. Per Clausen.

Uanset hvordan man regner det her ud, hvad enten man regner det ud i procenter eller i rigtige kroner og øre, fremstår én ting fuldstændig entydigt, og det er, at de største skattelettelser kommer til de rigeste. Det er jo sådan set fuldstændig entydigt. Statsministeren erkender det jo også selv, fordi han siger, at det bedre vil kunne betale sig at tjene mere i fremtiden. Ja, det vil sige, det kan også bedre betale sig for dem, der tjener mere nu, at man gennemfører den her skattereform.

Statsministeren siger så: Jamen der bliver ikke taget penge fra nogen. Er sandheden ikke, at hvis vi i de kommende år i en situation, hvor pengene i forvejen fosser ud af statskassen - for nu at bruge et begreb, som statsministeren kender til - gennemfører ufinansierede skattelettelser, vil der komme et massivt pres på velfærden, der jo ikke mindst vil ramme de mennesker, som er økonomisk dårligst stillet?

Statsministeren.

Først vil jeg sige, at forudsætningen for, at vi har penge i det danske samfund til at finansiere velfærd og finansiere gode sociale ordninger for dem, der har brug for det, dem, som er svagest stillede i det danske samfund, jo er, at der er nogle til at skabe produktionen og tjene de penge. Og derfor skal det kunne betale sig at yde en indsats. Det synes jeg er det første vigtige at få sagt.

Dernæst vil jeg sige, at også med den skattereform, vi nu agter at gennemføre, vil Danmark være det samfund i verden, hvor der er den mest lige fordeling af indkomster.

Endelig vil jeg sige, at det, vi hører nu fra hr. Per Clausens side, er den sådan sædvanlige misundelsespolitik. Altså, det er jo misundelsespolitik af værste klasse. Vi har lavet en skattereform, som sikrer, at vel praktisk talt alle kommer ud med en gevinst. Misundelsen fra hr. Per Clausens side er så, at der altså er nogle, der får en større gevinst end andre. Men det kan jo ikke undgås, at når man letter skat, så kommer man altså til at lette mere for dem, der betaler mange penge i skat, end for dem, der betaler færre penge i skat. Det afgørende er, at der ikke sker nogen omfordeling fra de lavtlønnede til de højtlønnede.

Tak til hr. Per Clausen.

Så er det hr. Ole Hækkerup med et spørgsmål til statsministeren. Værsgo.